Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj"

Transkript

1 Inger Marie K. Scavenius og Mogens Lund Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Version: 30. december 2010 Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj Notatets indhold: Baggrund og formål Forslag til moniteringssystem for hver delordning: Mål- og indikatorhierarkier Datagrundlag og baseline Andre styringsparametre Opsummering Litteratur 1

2 Baggrund og formål Der er i de senere år kommet større fokus på effektbaseret styring i Fødevareministeriet (Lund, 2009; Fødevareministeriet 2010). På den baggrund er formålet med dette notat at designe et operationelt værktøj til den løbende monitering af tilskudsordningen Investeringer i miljøteknologi i FødevareErhverv. Tilskudsordningen indeholder følgende indsatsområder: Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion Reduktion af pesticidanvendelsen Reduktion i tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning Reduktion af energi-, vand-, næringsstof- og pesticidforbruget i gartnerisektoren Tilbageholdelse af næringsstoffer fra markerne (ikke inkluderet i dette notat) For at gennemføre en løbende monitering af en ordnings forskellige indsatsområder skal der opstilles mål- og indikatorhierarki, defineres indikatorer og fremskaffes data for at måle indikatorerne samt opstille en baseline for hver indikator (Lund, 2010). Disse elementer er beskrevet i forhold til hver af de fire ovennævnte indsatsområder i første del af notatet. Dernæst er sidst i notatet lavet en sammenfatning, som viser indholdet i et operationelt værktøj til den løbende monitering af tilskudsordningen. Mål for delordningerne opsættes ud fra følgende kriterier: aktivitetsmål skal kunne opfyldes på kort sigt (dvs. inden for 3-6 måneder) resultatmål skal kunne opfyldes inden for cirka 1 år effektmål skal realiseres inden for en årrække (dvs. en tidshorisont på 3-5 år) målene skal bygge på den bedst mulige evidens (dvs. den nyeste forskningsmæssige og praktiske viden) Indikatorer for delordningerne opsættes ud fra følgende kriterier: indikatorerne skal være veldokumenterede (dvs. man skal så vidt muligt undgå at opfinde nye indikatorer) indikatorer bygger på SMART princippet (som oftest bruges i relation til målsætninger), dvs. at en indikator skal være: - Specifik - Målbar - Accepteret - Relevant - Tidsbestemt Indikatorerne vil ofte indeholde ordet implementering af fx en bestemt teknologi. Med implementering menes, at en teknologi er i drift og er funktionsdygtig. Yderligere betyder implementering, at en bestemt effekt bliver produceret i et større eller mindre omfang. Eftersom dette notat har fokus på den løbende styring vil det centrale fokus være på resultatmålene og de tilhørende indikatorer; men for ikke at miste overblikket, er det også nødvendigt at opstille 2

3 effektmål og tilhørende indikatorer. Den mere strategiske evaluering af ordningens effektmål behandles ikke i notatet. Med henblik på en eventuel senere evaluering af ordningen er det dog beskrevet, hvordan baselines for forskellige indikatorer kan opstilles. Den løbende monitering bygger på resultatbaseret styring. For baggrund og teori herom henvises til Lund (2010). Det er heller ikke hensigten at give en samlet beskrivelse af ordningens indsatsområder. I stedet henvises til de udarbejdede bekendtgørelser og den tilhørende vejledning om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier på primære jordbrugsbedrifter (Fødevareerhverv, 2010). Det endelige notat er udarbejdet efter afholdelse af en workshop i FødevareErhverv den 17. december 2010, hvor et udkast til mål- og indikatorhierarkier, baseline etc. blev præsenteret og diskuteret. Del 1: Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion Målet med indsatsområdet er at fremme brugen af teknologi på primære jordbrugsbedrifter, som reducerer lugtgener, ammoniakemission NH3-N og klimagasser. Mål- og indikatorhierarki I dette afsnit er der udarbejdet mål- og indikatorhierarki. Udgangspunktet er taget i de forventede effekter, som er udarbejdet af FødevareErhverv. Figur 1 viser en oversigt over mål- og indikatorhierarkiet for delordningen vedrørende Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion. Hovedformål med ordningen er at reducere luftgener samt sænke emissionen af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktionen (FødevareErhverv, 2009). Det er yderligere specificeret, at miljøteknologier, som har til formål at reducere ammoniak i svinebesætninger, primært vil modtage støtte. Derfor er det mest meningsfuldt at måle effekten af disse miljøteknologier. Indikatoren R2 relaterer sig til disse miljøteknologier, og er derfor blevet fremhævet med fed i figur 1. Dog skal det nævnes, at der sandsynligvis vil blive ydet støtte i et mindre omfang til luftrensningsanlæg samt energibesparende teknologier som fx LED belysning i meget lyskrævende husdyrhold som æglæggerhøns. For nye ventilationsanlæg i svinebesætninger, som fungerer med jævnstrømsmotorer, skønnes det, at der også vil blive ydet støtte til. Det kan give besparelser i form af reduceret energiforbrug målt i kwh. FødevareErhverv har fået udarbejdet en teknologiliste, som vil blive refereret til som DJFoversigten (Kai, 2010B). I denne liste ses det, hvilken effekt forskellige miljøteknologier har. I forhold til ammoniakemission er det i listen præcist opgjort, hvor meget NH3-N en teknologi sparer. Dermed er det forholdsvis nemt at måle effekten af ordningen i forhold til ammoniakemission. For at opfylde resultatindikatoren R2, som er vist i figur 1, er der opstillet et forsigtigt skøn om at nå en ammoniakreduktion på ca kg NH3-N fordelt på 293 tilsagn (FødevareErhverv, 3

4 2009). I DJF-oversigten er der angivet en minimumseffekt for ammoniakreduktion og for de tre først angivne teknologier er der angivet en minimumseffekt på ca. 10 kg N/DE. Det drejer sig om teknologier til luftrensning med syrevasker (decentral), biologisk luftrensning (decentral) og gylleforsuringsanlæg kg N/10 kg N/DE = DE Idet ordningen løber i 5 år, resulterer det i en årlig (gennemsnitlig) reduktion på: DE/5 år = DE/år. Det resulterer i, at der skal ydes tilskud til i alt DE årligt for at opnå effektmålet om reduktion af ammoniakemission på kg N. Det kan bruges til at sammenholde forventningerne med de faktiske effekter. Mål Effektmål: Det langsigtede formål med ordningen er minimum 30% reduktion af lugtgener samt minimum 20% reduktion af emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion Indikator E1) Lugtreduktion på min. 30% via luftrensningsanlæg E2) Reduktion i ammoniakemissionen på min. 20%, hvilket svarer til ca kg NH3-N E3) Reduktion af min 20% klimagasser hvilket svarer til kg CO2 eller kwh. Resultatmål: Det mellemlange sigte med ordningen er implementering af miljøteknologi i husdyrproduktion R1) Implementering af luftrensningsanlæg R2) Implementering af luftrensnings-/forsuringsanlæg R3) Implementering af klimagas reducerende miljøteknologi Aktivitetsmål: Det kortsigtede formål er at yde tilskud til støtteberettigede projekter A1) Årlig udbetaling af tilskud på X mio. kr. i perioden Resourcemål: Der er afsat en bevillingsramme på X mio. kr. årligt i perioden Figur 1: Mål- og indikatorhieraki for Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion. Datagrundlag og baseline For at måle reduktionen af ammoniakemission kan man benytte oplysningerne i tilskudsmodtagerens ansøgningsskema om antal dyreenheder i den eller de stalde, hvor teknologien installeres og kombinerer det med skemaet på side 7 i Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet (Kai, 2010A). Her er det angivet, hvor meget ammoniak forskellige dyrearter udleder. Dermed kan man udregne, hvor meget ammoniak der udledes, før miljøteknologien implementeres. Det udgør baseline for 4

5 resultatstyringen af delordningen Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion. For at måle den forventede resultateffekt kan man, når ansøger indsender ansøgningen, udregne den forventede effekt som forskellen mellem baseline og oplysningerne herfra. Det udgør den første måling af resultatvirkningerne. Ved indsendelsen af slutrapporten senest 26 måneder efter tilsagnsdatoen bør tilskudsmodtageren redegøre for, hvorvidt projektets faktiske resultater afviger i forhold til de oplysninger, som blev angivet i ansøgningsskemaet. Forskellen mellem baseline og oplysningerne herfra udgør den anden resultatmåling. Begge resultatmålinger kan beregnes som forskellen mellem baseline og reduktion af ammoniakemissionen, der opgøres som: Reduktion af ammoniakemission (målt i kg N) = (antal DE, som projektet dækker) x (teknologiens ammoniakreduktion målt i kg N/DE) hvor teknologiens ammoniakreduktion målt i kg N/DE som nævnt fremgår af Kai (2010A). Del 2. Reduktion af pesticidanvendelsen Målet med indsatsområdet er at fremme brugen af teknologi på primære jordbrugsbedrifter, som reducerer pesticidanvendelsen. Mål- og indikatorhierarki I dette afsnit er der udarbejdet et mål- og indikatorhierarki. Udgangspunktet er igen taget i de forventede effekter, som er udarbejdet af FødevareErhverv (FødevareErhverv, 2009). Figur 2 viser en oversigt over mål- og indikatorhierarkiet for støtteordningen vedrørende Reduktion af pesticidanvendelsen. Det langsigtede formål med ordningen er at reducere pesticidforbruget med minimum 10 procent. For at leve op til dette formål er det mellemlange sigte (resultatmålet), at der implementeres miljøteknologi på primærbedrifter, som nedsætter pesticidforbruget. Indikatoren for resultatmålet er, at der implementeres pesticidbesparende teknologi. Det svarer i virkeligheden til, at der skal anvendes præcisionssprøjteteknologi. Det er således specificeret, at der primært vil blive ydet tilskud til præcisionssprøjteteknologier og radrensere til landbrug og gartneri, som har til formål at reducere det nuværende pesticidforbrug. Datagrundlag og baseline For at beregne et simpelt resultat kan FødevareErhverv anvende tilskudsmodtagerens oplysninger om antallet af hektar, som den pesticidbesparende teknologien vil blive anvendt på. Det er den nemmeste, og på kort sigt mest enkle måde at måle effekten på. Oplysninger om antal af hektar vil 5

6 sammen med oplysninger om teknologiens effektivitet give grundlag for at beregne den pesticidreducerende effekt, fx ha med en samlet reduktion i pesticidforbruget på pct. En alternativ beregningsmetode, som er mere datakrævende, men også giver et mere præcist resultat for pesticidreduktionen, bygger på oplysninger fra tilskudsmodtagerens sprøjtejournal, da denne indeholder oplysninger om behandlingsindekset. Behandlingsindekset er et udtryk for opgørelse af pesticidforbruget målt i antal standarddoseringer i de enkelte afgrøder og på bedrifter som helhed. Begge beregningsmetoder kan benyttes til opstilling af baseline for udregningen af reduktionen af pesticidanvendelsen. Mål Effektmål Det langsigtede formål med ordningen er at minimere pesticidforbruget med minimum 10% Indikatorer E1) Reduktion i pesticidforbruget som følge af ny sprøjteteknologi Resultatmål Det mellemlange sigte med ordningen er implementering af miljøteknologi som nedsætter pesticidforbruget R1) Implementering af pesticidbesparende teknologier Aktivitetsmål Det kortsigtede formål er at yde tilskud til støtteberettigede projekter, som introducerer teknologi til pesticidbesparende sprøjtning A1) Årlig udbetaling af tilskud på X mio. kr. i perioden Resourcemål: Der er afsat en bevillingsramme på X mio. kr. årligt i perioden Figur 2: Mål- og indikatorhieraki for reduktion af pesticidanvendelsen. Som følge af Grøn Vækst aftalerne skal alle ejendomme over 25 ha indberette sprøjtejournalen elektronisk fra 2011 til Plantedirektoratet. Dog har det længe været lovpligtigt at lave sprøjtejournaler, hvorfor en kopi fra tidligere år også kan anvendes. En sprøjtejournal indeholder følgende seks punkter: Marken eller det areal, hvor sprøjtemidlet udbringes Størrelsen af marken eller arealet Afgrøden eller kulturen der dyrkes Sprøjtemidlets handelsnavn Dosering Dato for udbringning 6

7 Hvis der er tale om en nyetableret landmand, som har fået tilskud til et projekt, kan baseline for den beregnede pesticidreduktion være fastlagt ud fra en given norm. For at måle den forventede resultateffekt kan man, når ansøger indsender ansøgningen, udregne den forventede effekt som forskellen mellem baseline og oplysningerne herfra. Det udgør den første måling af resultatvirkningerne. Ved indsendelsen af slutrapporten senest 26 måneder efter tilsagnsdatoen bør tilskudsmodtageren redegøre for, hvorvidt projektets faktiske resultater afviger i forhold til de oplysninger, som blev angivet i ansøgningsskemaet. Forskellen mellem baseline og oplysningerne herfra udgør den anden resultatmåling. Begge resultatmålinger kan beregnes som forskellen mellem baseline og reduktionen i pesticidforbruget, der kan opgøres som: Reduktion af pesticidforbrug (målt i kg aktive stoffer) = (forbruget af pesticider i den driftsgren, som den nye teknologi dækker) x (teknologiens pesticidbesparende procentsats) hvor teknologiens pesticidbesparende effekt fremgår af Kai (2010A). Del 3. Reduktion i tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning Målet med indsatsområdet er at fremme brugen af teknologi på primære jordbrugsbedrifter, som reducerer tabet af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning. Mål- og indikatorhierarki I dette afsnit er der udarbejdet et mål- og indikatorhierarki. Udgangspunktet er taget i de forventede effekter, som er udarbejdet af FødevareErhverv (FødevareErhverv, 2009). Figur 3 viser en oversigt over mål- og indikatorhierarkiet for støtteordningen vedrørende Reduktion i tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning. Effektmålet, som er det langsigtede mål med indsatsområdet, er at sikre et mindre tab på minimum 10 pct. af næringsstofferne i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning. Resultatmålet er implementering af miljøteknologi, som nedsætter tabet af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning. Det er dog indikeret, at der primært vil kunne opnås teoretiske effekter i forbindelse med næringsstofbesparende fodringsteknologi, da landmanden altid vil supplere op med N og P i form af kunstgødning fastlagt i bl.a. kvælstofnormen. Til gengæld forventes det, at investeringer i sensorbaseret N og P tilførsel af kunstgødning til planteavl har potentiale til at opnå størst reduktion i tabet af næringsstoffer (FødevareErhverv, 2009). Derfor bliver indikatoren R1 for resultatmålet, at der implementeres sensorbaseret teknologi ved tilførsel af kunstgødning. 7

8 Datagrundlag og baseline For at kunne måle effekten af ordningen er det relevant, at tilskudsmodtageren dokumenterer det nuværende næringsstofforbrug på grundlag af gødningsregnskabet. Det er lovpligtigt at indberette gødningsregnskaber elektronisk, hvorfor FødevareErhverv kan få adgang til disse data fra Plantedirektoratet. I gødningsregnskabet skal landmanden oplyse, hvor mange kg næringsstof pr. ha, som tilføres på bedriftens dyrkede areal. Dermed har FødevareErhverv oplysninger om kg næringsstoffer før der gennemføres nogle tiltag i henhold til ordningen. Disse oplysninger udgør baseline for udregning af resultatvirkningerne. Mål Effektmål Det langsigtede formål med ordningen er at minimere tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning med minimum 10% Indikatorer E1) Minimum 10% reduktion af næringsstofferne N og P Resultatmål Det mellemlange sigte med ordningen er implementering af miljøteknologi som nedsætter tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning R1) Implementering af sensorbaseret teknologi ved tilførsel af kunstgødning Aktivitetsmål Det kortsigtede formål er at yde tilskud til støtteberettigede projekter, som introducerer teknologi, som minimerer tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning A1) Årlig udbetaling af tilskud på X mio. kr. i perioden Resourcemål: Der er afsat en bevillingsramme på X mio. kr. årligt i perioden Figur 3: Mål- og indikatorhieraki for reduktion af tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning. For at måle den forventede resultateffekt kan man, når ansøger indsender ansøgningen, udregne den forventede effekt som forskellen mellem baseline og oplysningerne herfra. Det udgør den første måling af resultatvirkningerne. Ved indsendelsen af slutrapporten senest 26 måneder efter tilsagnsdatoen bør tilskudsmodtageren redegøre for, hvorvidt projektets faktiske resultater afviger i forhold til de oplysninger, som blev 8

9 angivet i ansøgningsskemaet. Forskellen mellem baseline og oplysningerne herfra udgør den anden resultatmåling. Begge resultatmålinger kan beregnes som forskellen mellem baseline og den absolutte reduktion i mængden af næringsstoffer, der kan opgøres som: Reduktion af næringsstof (kg) = (total mængde næringsstof (kg)) x (teknologiens næringsstofbesparende procentsats) hvor teknologiens næringsstofbesparende procentsats fremgår af Kai (2010B). Del 4. Reduktion af energi-, vand-, næringsstof- og pesticidforbruget i gartnerisektoren Målet med indsatsområdet er at fremme brugen af teknologi i gartnerisektoren, som reducerer forbruget af energi, vand, næringsstoffer og pesticider. Mål- og indikatorhierarki Overordnet er denne del af støtteordningen rettet mod gartnerisektoren, hvor der ydes støtte til projekter vedrørende reduktion af forbruget af energi, vand, næringsstoffer og pesticider (FødevareErhverv, 2009). Figur 4 viser en oversigt over det opstillede mål- og indikatorhierarki for støtteordningen. Udgangspunktet er som tidligere taget i de forventede effekter, som er udarbejdet af FødevareErhverv. På lang sigt er formålet med ordningen udtrykt i form af effektmål med tilhørende indikatorer for, hvor meget minimumsbesparelsen forventes at være for henholdsvis kwh, vand og næringsstoffer samt pesticidforbruget i gartnerisektoren. Resultatmålet indikerer, at implementering af miljøteknologi er det mellemlange sigte med ordningen. Indikatoren R1, som står for opnåelse af resultatmålet vedrørende nedsættelse af energiforbruget (kwh), er, at der implementeres isoleringsteknologi, særlig glas i væksthuse eller installering af LED belysning. Implementering af jordledninger til opbevaring af varme er også en teknologi, som indikerer, at en del af resultatmålet er opnået. For vand og næringsstoffer (R2) indikerer implementering af anlæg til recirkulering af gødningsvand, at målet opnås. For indikatoren R3 vedrørende pesticidbesparende teknologi kan det nævnes, at det forventes at yde tilskud til særlige konstruktioner af tågesprøjter, sprøjtebomme og tunnelsprøjter. Som alternativer til anvendelse af pesticider kan nævnes vækstretardering, brænding og mekanisk ukrudtsbekæmpelse. 9

10 Mål Effektmål Det langsigtede formål med ordningen er at minimere forbruget af energi, vand, næringsstoffer og pesticider i gartnerisektoren Indikator E1) Minimum besparelse af? kwh pr. m2 væksthusareal E2) Minimum 10% reduktion af vand- og næringsstofforbruget E3) Minimum 10% reduktion af pesticidforbruget Resultatmål Det mellemlange sigte med ordningen er implementering af miljøteknologi som nedsætter forbruget af energi, vand, næringsstoffer og pesticider i gartnerisektoren Aktivitetsmål Det kortsigtede formål er at yde tilskud til støtteberettigede projekter, som introducerer teknologi, som nedsætter forbruget af energi, vand, næringsstoffer og pesticider i gartnerisektoren R1) Implementering af isoleringsteknologi, glas, LED belysning, R2) Implementering af teknologi til recirkulering af gødningsvand R3) Implementering af pesticidbesparende teknologi A1) Årlig udbetaling af tilskud på X mio. kr. i perioden Resourcemål: Der er afsat en bevillingsramme på X mio. kr. årligt i perioden Figur 4: Mål- og indikatorhieraki for reduktion af tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning. Datagrundlag og baseline Da indsatsområdet er delt op i flere dele, vil det samme gælde datagrundlaget og beregningsmetoderne. Som baseline for måling af effekten af reduktion af energiforbrug i gartnerisektoren som følge af implementering af isoleringsteknologi, særlig glas i væksthuse eller LED-belysning vil det være relevant, at landmanden indsender en opgørelse over sidste års energiforbrug i kwh for henholdsvis varme og belysning. Måling af effekten af reduktion af pesticid- og gødningsforbruget i gartnerisektoren kan ske ved, at FødevareErhverv benytter tilskudsmodtagerens oplysninger om, hvilken driftsgren/afgrøder, som teknologien forventes at omfatte. Disse oplysninger kan kombineres med de elektronisk indberettede oplysninger fra henholdsvis sprøjtejournalen og gødningsregnskab, som vil blive oplyst elektronisk til Plantedirektoratet fra januar Herved kan en baseline fastlægges. 10

11 Baseline for måling af effekten af en reduktion af vandforbruget kan ske ved, at tilskudsmodtageren indsender en kopi af sidste års vandafregning samtidig med, at han angiver, hvor meget af vandforbruget som er gået til vandingsformål. For at måle den forventede resultateffekt kan man, når ansøger indsender ansøgningen, udregne den forventede effekt som forskellen mellem baseline og oplysningerne herfra. Det udgør den første måling af resultatvirkningerne. Ved indsendelsen af slutrapporten senest 26 måneder efter tilsagnsdatoen bør tilskudsmodtageren redegøre for, hvorvidt projektets faktiske resultater afviger i forhold til de oplysninger, som blev angivet i ansøgningsskemaet. Forskellen mellem baseline og oplysningerne herfra udgør den anden resultatmåling. Begge resultatmålinger kan beregnes som forskellen mellem baseline og følgende størrelser: Reduktion i kwh = (estimeret forbrug af kwh året før projekt start) x (teknologiens kwh besparende procentsats) Reduktion af N og P (kg) = (forbruget af N og P i den driftsgren, som den nye teknologi dækker) x (teknologiens N og P besparende procentsats) Reduktion af pesticidforbrug (kg aktive stoffer) = (forbruget af pesticider i den driftsgren, som den nye teknologi dækker) x (teknologiens pesticidbesparende procentsats) Reduktion af vand (liter) = (estimerede forbrug af liter vand før projektstart) x (teknologien vandbesparende procentsats) hvor besparelseseffekterne fremgår af Kai (2010A). Opsummering Formålet med notatet at opstille et operationelt værktøj, som kan bruges til resultatbaseret styring i FødevareErhverv af tilskudsordningen: Investering i miljøteknologi. Derfor er der i tabel 1 opstillet en oversigt, som viser de centrale elementer i styringsværktøjet i forhold til de fire indsatsområder i ordningen. Først opstilles resultatmål og -indikatorer, som er en del af mål- og indikatorhierarkiet for hvert af de fire indsatsområder. Dernæst kan det være relevant at opstille baseline for indikatorerne. Baseline er et godt udgangspunkt for at vurdere virkningerne både på kort og lang sigt. Baseline kan fx udgøre ammoniakemissionen målt i kg, antal hektar, som sprøjtes med en given mængde pesticider eller forbruget af næringsstoffer. I dette notat er baseline fastlagt som udgangssituationen før der ydes tilskud i henhold til indsatsområderne i ordningen. De forventede mål er de mål, som man på forhånd forventer at kunne opnå med gennemførelsen af ordningen. For delordning 2 ses det fx, at minimumseffekten er 10 pct. Det betyder, at man 11

12 forventer minimum at spare 10 pct. af pesticidforbruget ved at implementere pesticidbesparende teknologi. Den anvendte metode til resultatmåling er en udregning af forskellen mellem baseline og det enkelte projekts reduktionseffekt. Frekvensen af resultatmålingen er dels i forbindelse med projektansøgning, dels 26 måneder efter tilsagnet. Den første måling kan foretages ved anvendelse af oplysninger om projektets forventede reduktionseffekt, som skal indsendes som en del af projektansøgningen. De samme oplysninger kan ligeledes blive indsendt i forbindelse med slutrapporten, som skal udarbejdes senest 26 måneder efter tilsagnsdatoen. Der skal således foreligge præcise oplysninger fra tilskudsmodtageren, om hvad og hvor meget den implementerede miljøteknologi omfatter. Forskellen mellem baseline og projektets reduktionseffekt på de to måletidspunkter udgør resultateffekten. 12

13 Generelt 1. Indsatsområde 2. Indsatsområde 3. Indsatsområde 4. Indsatsområde Resultatindikatorer Baseline: Sidste års forbrug/ nuværende udledning fordelt på fx hektar eller dyreenheder R1) Implementering af luftrensningsanlæg R2) Implementering af luftrensnings- /forsuringsanlæg R3) Implementering af klimagas reducerende miljøteknologi Udledning af NH3-N før implementering af miljøteknologi Forventede mål Reduktion af ca kg NH3-N Metode til effektmåling: forskel mellem baseline og projektets reduktionseffekt Reduktion af ammoniakemission (kg N) R1) Implementering af pesticidbesparende teknologier Forbrug af pesticider før implementering af miljøteknologi R1) Implementering af sensorbaseret teknologi ved tilførsel af kunstgødning Forbrug af gødning før implementering af miljøteknologi R1) Implementering af isoleringsteknologi, glas, LED belysning R2) Implementering af teknologi til recirkulering af gødningsvand R3) Implementering af pesticidbesparende teknologi Forbrug af kwh, vand, gødning, pesticider før implementering af miljøteknologi Minimumseffekt 10% Minimumseffekt 10% Minimumseffekt 10% Reduktion af pesticider (kg aktive stoffer) Reduktion af N og P (kg) Frekvens af effektmåling For hver delordning måles effekten to gange: Første måling ved indsendelse af ansøgning Anden måling 26 måneder efter tilsagnet (slutrapporten) Tabel 1: Oversigt over den resultatbaserede styring. Reduktion i kwh Reduktion af pesticidforbrug (målt i kg aktive stoffer) Reduktion af næringsstofforbrug (målt i kg N og P) Reduktion af vand (målt i liter) 13

14 Litteratur: Departementet, 2010: Vejledning om effektbaseret styring. Fødevareministeriet FødevareErhverv, 2009: Forudsætninger for beregning af effektmål for tilskudsordningen Investeringer i Miljøteknologi FødevareErhverv, 2010: fmilj%26oslash%3bteknologi%2fvejledning_milj%26oslash%3bteknologi_2010_netversion.pdf Kai, P., 2010A: Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Kai, P., 2010B: Oversigt over tilgængelige omkostningseffektive miljøteknologier. DJF oversigten. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Lund, M., 2009: Effektmåling i Fødevareministeriet forslag til prioriterings- og metodegrundlag. Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Lund, M., 2010: Evaluering af artikel 68 programmet forslag til metode- og datagrundlag (første udkast). Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet 14

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi: forslag til operationelt værktøj

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi: forslag til operationelt værktøj university of copenhagen Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi: forslag til operationelt værktøj Scavenius, Inger Marie Kirketerp; Lund, Mogens Publication date:

Læs mere

Miljøteknologi v/adam Conrad - Center for Erhverv

Miljøteknologi v/adam Conrad - Center for Erhverv Miljøteknologi v/adam Conrad - Center for Erhverv Formål med ordningen At give tilskud til investeringer i processer og teknologier på jordbrugsbedrifter for at reducere miljø- og klimapåvirkninger fra

Læs mere

Miljøteknologi Adam Conrad, Udviklingsstøttekontoret

Miljøteknologi Adam Conrad, Udviklingsstøttekontoret Miljøteknologi Adam Conrad, Udviklingsstøttekontoret Dagens program Ansøgningsrunden 2010 Opsamling og erfaringer fra ansøgningsrunden Ansøgningsrunden 2011 Titel 2 Tilskudsordningens Indsatsområder Ammoniak

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer August 2014 (Version 3.0) Kolofon Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer

Læs mere

Kommissionen har fastsat, at miljøinvesteringer foretaget via driftsprogrammet, som udgangspunkt, skal have en minimumseffekt på 25 %.

Kommissionen har fastsat, at miljøinvesteringer foretaget via driftsprogrammet, som udgangspunkt, skal have en minimumseffekt på 25 %. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for projekttilskud, virksomhed / helh Kategori: Producentorganisationer Dato: 10. juli 2012 Miljøpositivliste

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Vejledning om tilsagn under Miljøteknologi 2013

Vejledning om tilsagn under Miljøteknologi 2013 Vejledning om tilsagn under Miljøteknologi 2013 Kolofon Tilsagnsvejledning Vejledning om tilsagn til projekter vedrørende Miljøteknologi Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2013 Bidragyder(e):

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion I medfør af 3, jf. 2, nr. 2, litra a, 5, 7, stk. 4, 11, stk. 4,

Læs mere

MILJØTEKNOLOGI. Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015. Husdyr og Miljø

MILJØTEKNOLOGI. Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015. Husdyr og Miljø MILJØTEKNOLOGI Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015 Husdyr og Miljø Oplægget omhandler Hvilke hovedområder ydes der til i 2015 Hvad er betingelserne for at komme i betragtning Hvordan prioriteres ansøgningerne

Læs mere

Miljøteknologi 2018 Tilskud til Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl

Miljøteknologi 2018 Tilskud til Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl Miljøteknologi 2018 Tilskud til Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl April 2018 Velkommen Du kan med denne tilskudsordning søge om tilskud til teknologier til sektorerne Æg & Fjerkræ, Gartneri og Planteavl.

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Artikel 2015 set fra tilskudsstolen. Mie Kruuse Meineche, Projekt- og Miljørådgiver LandboSyd

Artikel 2015 set fra tilskudsstolen. Mie Kruuse Meineche, Projekt- og Miljørådgiver LandboSyd Artikel 2015 set fra tilskudsstolen Mie Kruuse Meineche, Projekt- og Miljørådgiver LandboSyd Året går på hæld og synger på sidste vers. Det er tid til at gøre status. Året 2015 bød på nye tilskudsmuligheder

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Nedenfor er vist en oversigt over nogle af de vigtigste garanti- og støtteordninger for dansk gartneri med fokus på:

Nedenfor er vist en oversigt over nogle af de vigtigste garanti- og støtteordninger for dansk gartneri med fokus på: Vigtige tilskudsordninger for dansk gartneri Nedenfor er vist en oversigt over nogle af de vigtigste garanti- og støtteordninger for dansk gartneri med fokus på: Udvikling, demonstration, netværk mv. Investeringer,

Læs mere

Information om pulje til udmøntning af 200 mio. kr. puljen under Grøn Vækst

Information om pulje til udmøntning af 200 mio. kr. puljen under Grøn Vækst Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Information om pulje til udmøntning af 200 mio. kr. puljen under Grøn Vækst 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om Grøn Vækst, at kommuner og regioner får

Læs mere

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

For at køre tilskudsrunden mere brugbar og have større mulighed for at kunne få pengene brugt vil jeg forslå 2 ændringer:

For at køre tilskudsrunden mere brugbar og have større mulighed for at kunne få pengene brugt vil jeg forslå 2 ændringer: Kære Natur Erhverv Hermed bemærkninger til høring af Bekendtgørelse om randzoner: For øjeblikket er der meget stille hos maskinhandlere. Der er dårlige betingelser på alle fronter i landbruget for tiden

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion BEK nr 502 af 11/05/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 11. januar 2018 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., FødevareErhverv, j.nr. 8042-09-17 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis

Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis Disposition Tilskudsordninger (Bent Ib Hansen): Tilskud til miljøteknologi i 2014 Tilskud til løsgående diegivende

Læs mere

Til høringsparterne på vedlagt liste Center for Erhverv Projektdesign J.nr.: 16-8623- 000003 Dato: 12. maj 2016 ANERAS

Til høringsparterne på vedlagt liste Center for Erhverv Projektdesign J.nr.: 16-8623- 000003 Dato: 12. maj 2016 ANERAS Til høringsparterne på vedlagt liste Center for Erhverv Projektdesign J.nr.: 16-8623- 000003 Dato: 12. maj 2016 ANERAS Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring:

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring: Arbejdstilsynet UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Tilskud til mindre, private virksomheders udarbejdelse af ansøgning m.v. om støtte) I lov nr. 87 af 30. januar 2007

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Målrettet støtte til det grønlandske landbrug

Målrettet støtte til det grønlandske landbrug Målrettet støtte til det grønlandske landbrug Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 25. april 2016 Forfattere: Christian Jervelund Niels Christian Fredslund Kristoffer Jensen Indholdsfortegnelse

Læs mere

BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler

BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler MED BESKRIVELSER OG ANALYSER AF 25 FRIVILLIGE VIRKEMIDLER Nr. Virkemiddel Side 1 MVJ-kvælstofkontrakter 2 2 MVJ-grønne regnskaber 5 3 MVJ-nedsættelse af

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om producentskifte

Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om producentskifte 1 Institution: NaturErhvervstyrelsen Center/Enhed/initialer: Center for Landbrug/Miljø & Biodiversitet Sagsnr.: 15-810-000004 Dato: 26. februar 2015 BAKA Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson: Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

5. December 2013. Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Notat om potentialeberegninger

5. December 2013. Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Notat om potentialeberegninger 5. December 2013 Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Indholdsfortegnelse Introduktion 3 1. Metode for potentialeberegninger 5 1.1. Delanalyse 1 5 1.2. Beregning af potentialer

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Energibesparelser i den offentlige sektor. v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning

Energibesparelser i den offentlige sektor. v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning Energibesparelser i den offentlige sektor v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning Indhold Kort præsentation af Elsparefonden Projekt elbesparende indkøb 2007 Politiske rammer: Cirkulære om energibesparelser

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Erhverv, Projektdesign Nyropsgade 30 1780 København V E-mail: projektdesign@naturerhverv.dk

NaturErhvervstyrelsen Center for Erhverv, Projektdesign Nyropsgade 30 1780 København V E-mail: projektdesign@naturerhverv.dk Dato 20. oktober 2015 Side 1 af 6 NaturErhvervstyrelsen Center for Erhverv, Projektdesign Nyropsgade 30 1780 København V E-mail: projektdesign@naturerhverv.dk Høringssvar vedr. fornyet høring af bekendtgørelse

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af politikker

Vejledning i udarbejdelse af politikker Vejledning i udarbejdelse af politikker Udarbejdet i januar 2012 1 Indledning Revideringen af styringsfilosofien i efteråret 2011 har haft fokus på at gøre styringsfilosofiens redskaber mere enkle og mere

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Miljøteknologi Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl

Miljøteknologi Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl Miljøteknologi 2018 - Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl Du kan med denne tilskudsordning søge om tilskud til teknologier til sektorerne Æg & Fjerkræ, Gartneri og Planteavl. Formålet med tilskuddet er

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Vejledning om tilsagn under Miljøteknologi 2013

Vejledning om tilsagn under Miljøteknologi 2013 Vejledning om tilsagn under Miljøteknologi 2013 Kolofon Tilsagnsvejledning Vejledning om tilsagn til projekter vedrørende Miljøteknologi Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2013 Bidragyder(e):

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Forord LARS FREDERIKSEN FORMAND FOR GUDP S BESTYRELSE

Forord LARS FREDERIKSEN FORMAND FOR GUDP S BESTYRELSE Årsberetning 2013 Forord Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) er en erhvervsstøtteordning, som skal skabe større bæredygtighed og løse nogle af de miljøproblemer, som samfundet står overfor.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport

Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport September 2015 Indhold 1 Vejledningens formål... 3 1.1 Hvilke projekter kan der gives støtte til?...

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om projekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyr- og plantegenetiske ressourcer 1

Udkast til bekendtgørelse om projekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyr- og plantegenetiske ressourcer 1 Udkast til bekendtgørelse om projekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyr- og plantegenetiske ressourcer 1 I medfør af tekstanmærkning nr. 165 ad 24.21.02.35. på finansloven fastsættes

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Vejledning vedrørende pristillæg til biogas

Vejledning vedrørende pristillæg til biogas 14. december 2015 Vejledning vedrørende pristillæg til biogas Denne vejledning vedrører Energinet.dk s vejledning af borgere om reglerne og ansøgningsproceduren for pristillæg til elektricitet fremstillet

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010

Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010 December 2004 Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010 Indhold Projektet Kvægproduktion 2010... 1 Aktiviteter og Budget 2005... 7 Delprojekt 1: Rådgivning med Fremdrift... 9 Delprojekt 2: Driftsledelse og

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i og demonstration af nye processer og teknologier på gartneribedrifter

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i og demonstration af nye processer og teknologier på gartneribedrifter BEK nr 944 af 05/10/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., FødevareErhverv, j.nr. 3601-09-100 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v. J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af

Læs mere

Notat. Behov for strategi hos en landmand. Udvælgelse af landmandscasen. Formål. Interview om strategi

Notat. Behov for strategi hos en landmand. Udvælgelse af landmandscasen. Formål. Interview om strategi Notat SEGES P/S Erhvervsøkonomi Behov for strategi hos en landmand Ansvarlig KGOU Oprettet 23-12-2015 Projekt: 7482 Fra nøgletal til strategiimplementering Side 1 af 5 Behov for strategi hos en landmand

Læs mere

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016 UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne

Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne Per Holten-Andersen Dekan ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Status for energirenoveringer i kommunale ejendomme Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Sagsfremstilling Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget orienteres om centrets arbejde

Læs mere

Bilag 4: Supplerende informationsforpligtelser og principper for foreningernes kommunikation

Bilag 4: Supplerende informationsforpligtelser og principper for foreningernes kommunikation Bilag 4: Supplerende informationsforpligtelser og principper for foreningernes kommunikation 1) Formålet Bilaget definerer: Vedtaget af generalforsamlingen 10. december 2013 generelt branchekodeks for

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere