Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Transkript

1 Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt samarbejde med pædagoger... 3 Læringsmål... 3 Bevægelse i undervisningen... 4 Understøttende undervisning... 4 Lektiecafé studiecafé... 4 Åben skole... 5 Indledning Så er vi startet skoleåret med folkeskolereformen. Folkeskolereformen giver anledning til rigtig mange overvejelser og selvom vi mener, at vi var godt forberedte ved skoleårets start, må vi indse, at der stadig er mange ting at forholde os til, når vi står midt i den. Vi skal således finde ud af rigtig mange ting, mens vi gør dem. Vi vidste godt i foråret, at vi ikke kunne planlægge alt til den ny virkelighed derfor var det også en aftale mellem medarbejdere og ledelse, at vi i dette første år ville evaluere tit og ændre på vores planlægning, når vi undervejs fandt forhold der ikke virkede efter hensigten. Vi har haft rigtig travlt den første måned, men det er vores oplevelse at vi har forholdt os til elementerne i den ny virkelighed i et godt samarbejde og allerede er blevet en del klogere. Nedenfor vil I kunne læse om det arbejde vi har været igennem siden sommerferien og det er langt fra slut endnu. Det har været svært at holde kommunikationen udadtil flydende, mens vi har været i den indledende proces derfor prøver vi nu at samle op på forløbet der har indledt dette skoleår. Ens og dog forskelligt Arbejdet med folkeskolereformens elementer er fra skoleårets start gået ind i den konkrete fase. Vi afprøver i klasserne mange forskellige veje til at skabe indhold i forbindelse med bevægelse i undervisningen, understøttende undervisning og åben skole. Vi samler idéer op på møder, bliver klogere og får hen ad vejen udviklet netop vores koncept for indholdet i den mere varierede skoledag. Til forsiden Side 1

2 Vores mål og sigte er éns, men vejene dertil vil i ganske særlig grad dette skoleår været præget af stor forskellighed. Dermed kan jeres barn risikere at komme hjem og fortælle noget, som I ikke kan få til at hænge sammen med hvad I har hørt om folkeskolereformen eller hvad i læser senere i dette nyhedsbrev. Hvis I på denne måde oplever en direkte selvmodsigelse eller en manglende sammenhæng er I velkommen til i første omgang at skrive til jeres barns lærer(e). Lærerne vil, hvis jeres spørgsmål går ud over det rent konkrete arbejde i klassen, sende jeres henvendelse videre til ledelsen. Samarbejdet frem mod dette skoleår Vi har sidste år samarbejdet med elevråd, kontaktforældreråd og ikke mindst skolebestyrelsen om visionerne for folkeskolereformen på SvS. Det er klart, at det har været skolens ledelses opgave i samarbejde med lærerne at virkeliggøre intentionerne. Vi nedsatte sidste skoleår et FSR14-udvalg bestående af ledelse og medarbejdere. FSR14-udvalgets opgave var at planlægge og koordinere emner og møder med folkeskolereform-indhold. Vi fortsætter dette skoleår med arbejdet i FSR14-udvalget, hvor vi sammen evaluerer processerne og laver oplæg til fællesmøder med det samlede personale. Lærerudskiftninger Vi har som mange andre skoler måtte sige farvel til gode lærere. Dette har intet med folkeskolereformen at gøre. Årsagen er lov 409 og dens fortolkning i mange kommuner om, at al lærerens arbejdstid skal foregå på skolen. Flere lærere som har længere transporttid, har tilrettelagt deres privatlig med bl.a. hentning af børn efter den tidligere læreraftale, som gav læreren mulighed for at forberede sig hjemme på tidspunkter der passede den enkelte. Vi er på SvS kun vant til få udskiftninger af lærere pga. af pensionering og lærere som søger nye udfordringer. Et lærerskift på 5 lærere i år er derfor markant større end vi på denne skole er vant til. De lærere, som følte sig tvunget til at søge nyt job nærmere deres bopæl, har samtidig ønsket at have det ny job på hånden, inden de sagde op på SvS. Dette medførte at vi på SvS som på mange andre skoler har modtaget opsigelserne i maj og juni. Vi har med det samme lavet vores stillingsopslag, men har med de tidsfrister vi er underlagt ikke kunnet nå at afholde ansættelsessamtaler før august. Når det så medtænkes, at de ansatte lærere har skullet indgive deres opsigelse med den foreskrevne varsel på en måned betyder det at vi først d. 1. oktober har alle nye lærere på plads. Efteråret har således for skolerne betydet en dominoeffekt med lærerskift, hvor mange skoler først sent i efteråret vil have deres lærerpersonale på plads. Nye skemaer Vi brugte i foråret megen tid på at lave et skemaoplæg, som bar vores traditioner videre samtidig med at det gav rum for elementerne i folkeskolereformen. Vi ønskede på denne måde at bibeholde en form for bånd der kunne være en fortsættelse af vores læsebånd. Samtidig ønskede vi at tænke vores fordybelsesuger ind i grundskemaet på en ny måde i form af en fast ugentlig fordybelsesdag. Til forsiden Side 2

3 De to bånd á 15 minutter som vi lagde ind i skemaet, så de med understøttende undervisning kunne følge op på den fag-lektion der havde været umiddelbart før viste sig ved skemalægningen at være svær at få til at passe ind på en meningsfuld måde, når lærernes undervisningstimetal skulle passe. Det skal nemlig sikres, at der er et rimeligt forhold mellem det antal lektioner/timer som en lærer har med elever og den tid læreren har til møder og forberedelse. Derfor besluttede vi at lave en ny grundskemamodel, hvori den del af den understøttende undervisning, som lærerne varetager, indgår på en anden måde. De understøttende lektioner som læses af lærere, er nu givet til primært lærere i hovedfagene, som får en ekstra lektion i deres fag og dermed selv kan lade de understøttende aktiviteter indgå med forskellig længde i deres faglektioner. De ny skemaer træder i kraft d. 6. oktober. Med hensyn til vores fordybelsesdage gav det også et uforudset problem i forhold til hvordan lærerne i den ny tjenetidsaftale kunne veksle timer til de længere forløb på disse dage. Vi besluttede derfor hurtigt, at vi ikke havde en ugentlig men en månedlig fordybelsesdag. Vi vil henimod slutningen af efterårssemestret evaluere denne form for fordybelsesdage. Klasserne tager på ture/ ekskursioner på andre dage end tirsdage, alene fordi en del tilbud falder på andre dage en tirsdage. Ændringen medfører således ikke, at der tænkes i færre aktiviteter ud af huset end med de ugentlige fordybelsesdage. Nyt samarbejde med pædagoger Skolen har ansat 7 pædagoger fra de fritidshjem vi samarbejder med. Der er alle på halv tid på skolen og er hver tilknyttet et af klassetrinene fra 0. kl til 6. kl. Pædagogernes opgave er at varetage halvdelen af den samlede understøttende undervisning på skolen. Vi har valgt, at hver pædagog kun skal varetage understøttende undervisning i de tre klasser der er på pædagogens klassetrin. Da der er forskel på antal timer med understøttende undervisning i henholdsvis indskoling og mellemtrin, er det forskelligt hvor mange timer understøttende undervisning hver enkelt pædagog har. Ud over lektioner med understøttende undervisning, som pædagogen har alene med klassen, er pædagogen med i lektioner på klassetrinnet i deres resterende tjenestetid på skolen. Fordelingen på klasserne på klassetrinnet sker for den enkelte pædagog i et samarbejde med de tre dansklærere på klassetrinnet. Vi oplever at vores nye pædagoger er gået til arbejdet med et stort engagement og vi har i ledelsen holdt flere møder med de ny pædagoger for at behandle alle de spørgsmål, der naturligt forekommer for pædagogerne i deres ny dagligdag i en anden kultur. Pædagogernes arbejdsområder er mangeartede men de skal ikke undervise i fagstof. Pædagogerne skal således i deres lektioner med understøttende undervisning beskæftige sig med elevernes sociale kompetencer og klassernes sociale miljø. Pædagogerne indgår som en aktiv del i spørgsmål om elevernes og klassernes trivsel og kan i samarbejde med klassens lærere udmærket være dem, som tager kontakt til hjemmene, når der er forhold omkring den enkelte elev eller sociale forhold, der ønskes diskuteret. Læringsmål Vi arbejder til stadighed med læringsmål. Det er en af grundstenene i folkeskolereformen, hvor vi dette år især koncentrerer os arbejdet med læringsmål i hovedfagene dansk og matematik. Til forsiden Side 3

4 Læringsmålene skal være det værktøj, som skaber forståelsen for og den gode kommunikation om, hvad eleverne skal lære. Denne kommunikation er vigtig for at eleverne selv kan være mere med i deres læringsproces og for at forældrene ligeledes kan være med som en mere aktiv partner i deres barns læringsforløb. Næste skoleår vil arbejdet med læringsmål udvides til resten af skolens fag. Bevægelse i undervisningen Bevægelse i undervisningen har været et af de varmeste emner i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen. Eleverne skal bevæge sig i gennemsnit 45 minutter om dagen henover ugen. Vi ser bevægelse som mange forskellige slags aktiviteter. Der kan være tale om bevægelse som får pulsen op, bevægelse i forbindelse med en aktivitet i undervisningen, hvor eleverne bevæger sig rundt mellem hinanden (f.eks. øvelser ud fra cooperative learning ) eller bevægelse i forbindelse med et break / pusterum i undervisningen. Bevægelse indgår i alle fag og er dermed ikke kun en del af den understøttende undervisning. Det har vi gjort til vores fokus i efteråret, hvor vi ved møder udvikler og videndeler og på dette felt som med de andre nye elementer i folkeskolereformen bliver klogere på det, mens vi gør det. Vi vil op til jul samle vores idéer og erfaringer og skrive mere ud om hvor vi er i forhold til bevægelse i undervisningen. Understøttende undervisning Understøttende undervisning er den undervisning, hvor eleverne på forskellig måde og gerne i andre sammenhænge bruger det de har lært. Understøttende undervisning er også ekskursioner. Man kan således sige, at der altid har været et element af understøttende undervisning i elevernes skolehverdag, men med det forøgede timetal og folkeskolereformens intention om at lærere/pædagoger skal være mere sammen med eleverne er der kommet et klarere fokus på begrebet understøttende undervisning. Den understøttende undervisning hænger således også sammen med folkeskolereformens udsagn om en mere varieret skoledag. I Københavns kommune er det vedtaget, at de nyansatte pædagoger skal have halvdelen af den understøttende undervisning på skoleplan. Da der kun er pædagoger tilknyttet 0.kl 6. kl vil disse klassetrin have en overvægt at understøttende lektioner med pædagoger, mens klasse alene vil have disse lektioner varetaget af deres lærere. Pædagogernes lektioner med understøttende undervisning vil dreje sig om elevernes sociale kompetencer og klassernes trivsel og på samme måde som resten af lektionerne indeholde bevægelse. Pædagogernes lektioner med understøttende undervisning vil fremgå af klassernes skemaer, men en del af lærernes lektioner med understøttende undervisning, vil ikke umiddelbart kunne ses i klassernes skemaer. Lærerne med understøttende undervisning har i de ny skemaer (som træder i kraft mandag d. 6. oktober) fået lagt disse lektioner som ekstralektioner i deres fag, således at lærerne selv kan fordele tiden til den understøttende undervisning hen over deres faglektioner. Lektiecafé studiecafé klasse Til forsiden Side 4

5 Lektiecaféen foregår for 0.kl til 3. kl på fritidshjemmene. Fritidshjemmene er hver for sig gået i gang med at organisere deres lektiecaféer med emner de selv har valgt. Når eleverne bliver mere bevidste om deres læringsmål er det meningen at fritidshjemmene kan tage udgangspunkt i disse læringsmål i tilrettelæggelsen af deres aktiviteter klasse Mellemtrinnet har deres lektiecafétimer lagt samtidig. Lektiecaféen foregår i klasserne, oftest med en lærer de har i forvejen klasse For klasse (og måske senere også 7. klasserne) er lektiecaféen ligeledes lagt samtidig klasserne vil, så snart der er kommet flere flytbare møbler i aulaen, får deres lektiecafé lagt i aula og på pædagogisk center (biblioteket). Det er vedtaget i skolebestyrelsen, at lektiecaféen da kommer til at hedde studiecafé og organiseres som et frivilligt tilbud, som eleverne selv bestemmer brugen af, med mindre andet er aftalt med hjemmet. Vi vil i den ny skemalægning prøve at sikre, at der henover ugens lektiecafétimer for klasserne vil være repræsentation af faglærere i alle overbygningens fag. På denne måde vil vi gerne fortsætte den positive holdning der fra vores overbygningselever har været omkring den tidligere lektiecafé. Flere af de store elever sidder på pædagogisk center eller i aula (også på dage der ikke er lektiecafé) og forbereder sig sammen. Åben skole Begrebet åben skole dækker over flere ting. Det er både elevernes besøg på kulturtilbud og virksomheder og andre undervisningsforløb, som lægges uden for skolen. Samtidig er det skolens åbning ud imod samfundet ved at invitere personer med andre baggrunde ind i skolen til foredrag, aktiviteter eller samarbejde om undervisningsforløb. Klasserne gør, som en københavnsk skole, allerede brug af de mange kultur- og undervisningstilbud der er i byen. Det ligger i fremtiden at tænke videre i kontakter til personer og institutioner som kan berige skolehverdagen og undervisningen. Til forsiden Side 5