Målgruppen for STU er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

Transkript

1 N O T A T < Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Arbejdsgruppen vedrørende STU Emne Forslag til organisering og økonomistyring på STU-området Afdeling: Dagtilbud og Undervisning Telefon E-post jens.ole.koch@rksk.dk Dato 4. oktober 2017 Sagsnummer Forslag til organisering og økonomistyring vedrørende Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannese(STU) 1. Indledning Børne- og Familieudvalget godkendte på sit møde den 28. februar 2017 et kommissorium for et eftersyn af det specialiserede område med særligt fokus på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). Denne rapport er udarbejdet af en særlig arbejdsgruppe som et svar på den del af kommissoriet, der vedrører STU. I efteråret 2017 vil der forelægge en samlet afrapportering fra den styregruppe, der er nedsat på baggrund af kommissoriet. Der har tidligere været gennemført en analyse af STU-området, som blev behandlet på et møde i Børne- og Familieudvalget den 20. december På baggrund af denne behandling har arbejdsgruppen vedrørende STU haft speciel fokus på, hvorledes man kan styrke økonomistyringen gennem en tydeliggørelse af serviceniveauet og en beskrivelse af STU-huset i Tarm som det primære STU-tilbud. 2. Målgrupper for STU Målgruppen for STU er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Det kan eksempelvis være unge med autisme, multihandicappede unge, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser. Det er ikke afgørende, hvilken diagnose eller udfordringer den unge har. Det er afgørende, hvorvidt den konkrete unge kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Unge, som kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte er ikke omfattet af målgruppen for STU.

2 Unge omfattet af målgruppen for STU kan ikke have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende i forhold til at få et tilbud om STU. Der er således ikke en nedre grænse for deltagelse i STU. Desuden kan udviklingspotentialet ej heller være for begrænset. Loven bygger på den forudsætning, at alle kan lære og udvikle sig. Målgruppen vil derfor indeholde elever, som er yderst plejekrævende. Dette må der tages hensyn til i uddannelsesplanens målsætning, indhold og tilrettelæggelse. Således kan uddannelsesplanen eksempelvis indeholde elementer af træning og sociale aktiviteter. Undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagerne i ungdomsuddannelsen er efter lovgivningen fastsat til at udgøre mindst 840 timer årligt inklusiv eventuelt afklaringsforløb og vejledningssamtaler i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det er dog ikke et krav, som den unge skal leve op til, for at være omfattet af målgruppen. For at kvalificere uddannelsesplanerne bliver de unge indplaceret i tre forskellige grupper. Grupperne afspejler de unges funktionsniveau og dermed også, hvad det overordnede mål med STU uddannelsen forventes at være. Indplaceringen bruges til at målrette afklaringsforløbet og uddannelsesplanen for de unge således, at den unges uddannelsesplan understøtter de overordnede mål den unge har for deltagelse i STU. Derudover er målet at skærpe uddannelsesudbydernes fokus på det overordnede mål med uddannelsesforløbet. De unge kan indplaceres i følgende tre grupper: Gruppe A Målet for den unge er efter endt STU uddannelse at påbegynde yderligere uddannelse eller at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Pågældendes uddannelsesplan vil bestå af elementer, som understøtter, at pågældende påbegynder yderligere uddannelse eller får en tilknytning til arbejdsmarkedet. (f.eks. via fleksjob.) Derudover vil planen understøtte, at den unge i videst mulig omfang bliver i stand til at indgå i almindelige hverdagsaktiviteter. Gruppe B Målet for den unge er efter endt STU uddannelse at påbegynde beskyttet beskæftigelse eller beskæftigelse på særlige vilkår. Pågældendes uddannelsesplan vil bestå af elementer, som understøtter, at den unge efter endt uddannelse bliver tilknyttet beskyttet beskæftigelse eller evt. får en tilknytning til arbejdsmarkedet på særlige vilkår. (f.eks. skånejob). Derudover vil planen understøtte, at den unge i videst mulig omfang bliver i stand til at indgå i almindelige hverdagsaktiviteter. Gruppe C Målet for den unge er efter endt STU uddannelse, at den unge bliver i stand til at begå sig og trives i et bo- og samværstilbud. Pågældende uddannelsesplan vil bestå af elementer, som understøtter den unges livskvalitet og at den unge i videst mulig omfang kan varetage egne behov i et botilbud. 3. Økonomistyring hvilke muligheder er der? Det har i Ringkøbing-Skjern Kommune som i en række andre kommuner vist sig vanskeligt at styre udgifterne til STU. I 2016 var der således en overskridelse af det oprindelige budget på ca. 3 mio. kr. 2

3 I princippet kan udgiftsniveauet styres gennem påvirkning af den gennemsnitlige udgift pr. STU-elev og gennem påvirkning af antallet af nye STU-elever. Varigheden er uddannelsen er 3 år, hvilket er lovbestemt. Arbejdsgruppen har i første omgang koncentreret sig om forslag, der kan medvirke til at gennemsnitsudgiften pr. STU-elev ikke bliver for høj. Det skyldes, at antallet af nye STUelever er vanskelig at påvirke. Unge i målgruppen, dvs. unge, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, har et retskrav på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Det betyder dog ikke, at der overhovedet ikke er nogen muligheder for at påvirke tilgangen til uddannelsen. I visse tilfælde kan beskæftigelsestilbud eller dagtilbud efter serviceloven være alternativer til STU. Konsekvenserne af et forsøg på at begrænse tilgangen til STU kan således blot være, at man erstatter ét offentligt tilbud med et andet. Arbejdsgruppen vil dog gerne gøre opmærksom på, at der kan være en mindre gruppe af unge under 18 år, som i dag bevilges en STU, men som godt efter en periode kunne komme i gang med noget andet, hvis der efter afslutningen af grundskolen havde være en form for træningbane, hvor de kunne modnes og udvikle sig. På en sådan træningsbane kunne den unge kan prøve sig selv af i kortere eller lidt længere individuelt tilrettelagte forløb, hvor der lægges vægt på værkstedsaktiviteter med erhvervsrettet-/jobmæssig relevans for den unge. Tilbuddet kunne organiseres på forskellig vis. Ungdomsskolen har imidlertid nogle særlige forudsætninger, fordi man i forvejen har et vist kendskab til målgruppen, gode værkstedsfaciliteter og kontakter til mange virksomheder, som eventuelt kan stille praktikpladser til rådighed. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der er ikke budgetmæssig dækning for sådanne forløb i Dagtilbud og Undervisning. Socialrådgiverne i Børn og Familie kan dog i visse tilfælde bevilge individuelle forløb. Hvis kommunen i større udstrækning satser på sådanne forløb, er der således tale om en serviceudvidelse, og der er ingen garanti for, at den unge ikke alligevel ender med at få bevilget en STU. Hvis sandsynligheden er stor nok for, at det lykkes den unge at komme i gang med en anden uddannelse eller i beskæftigelse, kan der stadig være en økonomisk gevinst for kommunen. En mere sikker vurdering af mulighederne, vil kræve yderligere undersøgelser. Arbejdsgruppen vedr. STU har derfor valgt at koncentrere sig om indsatser, der kan nedbringe de gennemsnitlige udgifter pr. STU-forløb. En nedbringelse af de gennemsnitlige udgifter pr. STU-forløb kan dog ikke alene sikre mod fremtidige budgetoverskridelser, hvis tilgangen af nye STU-elever bliver større end afgangen. 4. Serviceniveau og økonomi 4.1 Serviceniveau Allerede ved Børne- og Familieudvalgets behandling af sagen i december 2016 blev der gjort opmærksom på, at fastlæggelse og beskrivelse af kommunens serviceniveau kunne medvirke til at nedbringe de gennemsnitlige udgifter til STU-forløb. Alle STU-elever har krav på en uddannelsesplan, som tager udgangspunkt i deres personlige mål og forudsætninger. I lovgrundlaget fremhæves det således, at uddannelsen i videst mulige omfang skal tilrettelægges under hensyn til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. De samme mål kan dog ofte nås på forskellig vis og med store forskelle i udgifterne. Et klart formuleret og politisk godkendt serviceniveau ville kunne bidrage til, at kommende elever og deres forældre vil kunne danne sig mere realistiske forventninger til STU-forløbet. Et politisk godkendt serviceniveau vil også have betydning, når et STU-forløb skal godkendes i 3

4 bevillingsudvalget. Alt andet lige må man forvente, at bevillingsudvalget vil få lettere ved at styre udgiftsudviklingen. Kommunens beslutninger vedrørende indholdet i uddannelsesplanen vil imidlertid altid kunne påklages til Klagenævnet for Specialundervisning. Det er derfor meget vigtigt, at det kan sandsynliggøres, at aktiviteterne i STU-forløbet vil kunne føre til, at målene i uddannelsesplanen vil kunne nås. Et STU-forløb er sammensat af forskellige typer af aktiviteter så som: Undervisning i fagspecifikke emner herunder dansk, matematik og samfundsfag Værkstedsaktiviteter Individuel vejledning før og under forløbet Virksomhedspraktik Undervisning/vejledning i forhold til personlig udvikling, sundhed, livstil mv. Bo-træning Andet Kommunens serviceniveau på STU-området knytter sig til, hvorledes et STU-forløb er sammensat af de forskellige aktiviteter og til indsatsen i aktiviteterne - herunder valg af fysiske rammer, hjælpemidler og personaleressourcer. Hertil kommer befordring. I praksis vil de forskellige udbydere af STU-forløb tilbyde et forskelligt serviceniveau. Arbejdsgruppen anbefaler, at følgende generelle principper skal gælde, når der udarbejdes en uddannelsesplan: Uddannelsesplanen bygger på lovens minimumskrav for så vidt angår uddannelsens længde. Et STU-forløb er individuelt tilrettelagt under hensyn til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Uddannelsesplanen er sammensat ud fra aktiviteter mv., som kan leveres af udbydere, der er nærmere beskrevet i kommunens ydelseskatalog. Som udgangspunkt består STU-tilbuddet i Ringkøbing-Skjern Kommune af aktiviteter leveret af STU-huset i Tarm. Et STU-forløb vil dog kunne indeholde uddannelsesaktiviteter mv. fra andre udbydere, hvis disse kan leveres billigere af andre, eller hvis elevens uddannelsesplan indeholder mål, som ikke kan nås gennem aktiviteter i STU-huset, og som er særligt begrundet i elevens individuelle forhold. Sammensætningen af aktiviteterne i uddannelsesplanen herunder holdundervisning, individuel vejledning, praktik og bo-træning - skal understøtte progression i elevens læring og dermed målene for uddannelsesplanen. Da eleverne har forskellige forudsætninger og funktionsniveau, vil de ikke alle få tilbudt de samme aktiviteter i uddannelsesplanen. Under alle omstændigheder vil de forskellige typer af aktiviteter indgå med forskellig vægt. De enkelte aktiviteter tilrettelægges således, at der er et rimeligt forhold mellem elevernes udbytte og ressourceindsatsen. Typisk vil undervisning i fagspecifikke emner foregå i mindre hold. Uddannelsesplanen vil også indeholde aktiviteter, som er mere individuelt tilrettelagte, og som forudsætter en højere ressourceindsats. Omfanget af disse skal kunne begrundes ud fra elevens behov og funktionsniveau. Ved valget af leverandør/uddannelsessted skal der tages hensyn til de afledte udgifter til befordring, såfremt flere leverandører vil kunne gennemføre aktiviteterne i uddannelsesplanen. Som følge heraf vil STU-løb kun undtagelsesvist og begrundet i elevens særlige behov blive gennemført uden for kommunens grænse, med mindre eleven er selvbefordrende, eller botræning indgår som en del af tilbuddet. 4

5 Der gøres opmærksom på, at Børne- og Familieudvalget tidligere er blevet præsenteret for et forslag til beskrivelse af serviceniveauet, hvoraf det fremgik, at uddannelsesplanen også bygger på lovens minimumskrav for så vidt angår det årlige timetal. Drøftelser i arbejdsgruppen har imidlertid klarlagt, at fastholdelse af dette princip vil kunne give problemer i praksis, eftersom der skal tages hensyn til, hvornår eleverne kan befordres hjem efter skoledagens afslutning. Der kan også være elever, som i givet fald ville få behov for et andet eftermiddagstilbud, da de ikke kan være alene hjemme. Endelig vil det kunne vise sig vanskeligt at pålægge eksterne leverandører at tilpasse deres STU-forløb inden for rammerne af minimumstimetallet. Arbejdsgruppen forventer, at antallet af meget dyre forløb vil kunne begrænses som følge af disse principper. Det anbefales, at principperne indskrives i Ringkøbing-Skjern Kommunes informationsmateriale om STU, jf. vedlagte udkast til informationsfolder. Arbejdsgruppen anbefaler ikke, at alle STU-forløb skal gennemføres i STU-huset. Det skyldes: At der kan der være ydelser/aktiviteter, som STU-huset ikke eller kun vanskeligt kan levere. At der kan være unge fra Ringkøbing-Skjern Kommune, der er anbragt uden for kommunegrænsen. At der i visse tilfælde kan være billigere og/eller bedre alternativer til STU-huset. At STU-huset maksimalt vil kunne rumme omkring 50 elever inden for de nuværende rammer. 4.2 Økonomi Serviceniveauet hos de forskellige leverandører på STU-området er i høj grad bundet op på den takst, der opkræves for tilbuddet. Når det fastslås, at STU-huset er det primære tilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune, er der således også lagt en ramme for serviceniveauet, som udspringer af STU-husets økonomi. STU-husets budgetgrundlag er sammensat på baggrund af følgende: Fast tildeling til afdelingsleder på 0,6 stilling og udgifter til rengøring. Variabel tildeling pr. elev til løn og øvrige udgifter. Her er to forskellige takster. Lav takst kr. og høj takst kr. Budgettildelingen for 2018 er p.t. afsat ud fra en forventning om 25 elever på lav takst og 2,5 elev på høj takst. Som på det øvrige specialiserede området bliver STU-huset årsafregnet ud fra den faktiske indskrivning, når året er gået. STU-områdets økonomi er analyseret i en sagsfremstilling til Børne- og Familieudvalget i december Af denne fremgår det, at gennemsnitsudgiften pr. helårsstuderende i 2016 i STU-huset var godt kr. mod knap kr. for helårselever visiteret til andre tilbud. Blandt disse har der nogle få meget dyre forløb, som har været med til at trække gennemsnitsprisen op. Det er arbejdsgruppens vurdering, at visse andre af de anvendte STU-tilbud, herunder tilbud på Erhvervsskolen Vestjylland er på samme udgiftsniveau som STU-huset. Det fremgår også af den pågældende sagsfremstilling, at der i 2016 ud over udgifter til leverandørerne af STU-forløb er væsentlige udgifter til befordring nemlig i gennemsnit ca pr. helårselev i STU-huset og godt pr. helårselev visiteret til andre tilbud. En forholdsvis stor andel af de elever, som er visiteret til et andet tilbud, modtager også et bo- 5

6 træningstilbud i forbindelse hermed. Det er forklaringen på, at befordringsudgifterne i gennemsnit er lavere for disse elever. Udgifter til bo-træning finansieres af Handicap og Psykiatri og indgår derfor ikke i budgettet og regnskabet for STU-området. Da en stor del af eleverne på Erhvervsskolen Vestjylland bor på skolen, er befordringsudgifterne forholdsvis lave, og de belaster derfor ikke STU-budgettet mere end eleverne i STU-huset. Administrationen har tidligere gjort opmærksom på, at yderligere besparelser vil kunne opnås ved at reducere prisen pr. STU-forløb i STU-huset. Administrationen har også haft drøftelser med ledelsen af Erhvervsskolen Vestjylland. Ledelsen har givet udtryk for, at man gerne indgår i drøftelser af, hvordan man med fordel kan sammensætte forløb, som imødekommer kravene til STU, men som også samtidig har øje for det økonomiske aspekt - uden at gå på kompromis med indholdet. Arbejdsgruppen gør opmærksom på, at eleverne på Erhvervsskolen Vestjylland tilhører målgruppe A, altså den bedst-fungerende gruppe af STU-elever. Det anbefales derfor, at det undersøges, om det er muligt at aftale en reduktion i taksten for et STU-forløb på Erhvervsskolen Vestjylland og dermed tilpasse serviceniveauet her til serviceniveauet i STUhuset uden at forringe de unges muligheder for at nå målene i deres uddannelsesplan. 4.3 Særligt vedrørende befordring Udgifter til befordring er som nævnt ovenfor en væsentlig post på STU-budgettet og tegner sig for godt 9% af de samlede udgifter. Selv om befordring er en væsentlig udgiftspost, er der ikke enkle måder, hvorpå man kan reducere udgiftsniveauet. I en kommune som Ringkøbing-Skjern kan ikke undgås, at nogle elever skal befordres over længere afstande. Det kunne dog være et mål, at eleverne så vidt muligt benytter kollektive transportmidler i stedet for taxa, hvis de er i stand til det. Et indsatsområde kunne derfor være træning i dette i starten af et STU-forløb og måske allerede i grundskolen. Herved opnås ikke kun en økonomiske besparelse, men også at eleverne bliver mere selvstændige og bedre i stand til efter STU-forløbet at gå i gang med et eventuelt uddannelsesforløb eller et arbejde. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at træning i brug af kollektive transportmidler opprioriteres for relevante grupper af STU-elever og elever i specialcentre og på specialskoler. 5. Ydelseskatalog, hvor udgangspunktet er et STU-forløb leveret af STU-huset Arbejdsgruppen har udarbejdet et forslag til et ydelseskatalog med en beskrivelse af forskellige STU-tilbud. I kataloget nævnes kun 3 leverandører, nemlig: STU-huset, som det primære tilbud STU Skjern (Drosselvej), som er et særligt tilbud for normalt begavede unge med autismespektrum forstyrrelse eller lignende Erhvervsskolen Vestjylland som et tilbud til unge, som bevilliges botilbud på Erhvervsskolen, og unge som har et konkret sigte mod enten landbrug, håndværk eller køkken STU-Huset er det brede tilbud til alle tre målgrupper. Ifølge opgørelse fra maj 2017 er antallet af elever i STU-huset 24 ud af i alt 68, svarende 35 % af alle elever eller ca. halvdelen af det antal elever, der er plads til. I de senere år har en stadig større andel af eleverne fået bevilget 6

7 et andet tilbud. En forklaring kunne være, at den faktiske målgruppe for STU er blevet bredere i takt med tilgangen af elever. Udviklingen kunne dog også afspejle, at det er vanskeligere at tilbyde særligt målrettede forløb til specielle grupper inden for rammerne af et tilbud, som skal kunne rumme de fleste STU-elever. Som følge heraf har bevillingsudvalget foretrukket andre leverandører. Hvis det skal lykkes at øge STU-husets andel af eleverne, kan der være brug for en ændret praksis i bevillingsudvalget. Der er også brug for en udvikling af tilbuddet i STU-huset med mere klart beskrevne muligheder for specialisering af forløbene for de forskellige målgrupper. Et politisk bestemt serviceniveau, der tager sit udgangspunkt i STU-huset, forventes at medføre en øget tilgang af elever til STU-huset. En større volumen i STU-huset vil i sig selv give bedre muligheder for at målrette forløbene til elevernes særlige behov. Herudover forventer arbejdsgruppen, at et udvidet samarbejde med andre aktører på området herunder Erhvervsskolen Vestjylland og Ungdomsskolen vil kunne øge kvaliteten af de STU-forløb, som STU-huset leverer. Endelig skal det nævnes, at STU-huset ville kunne varetage en større andel af STU-forløbene, hvis det var muligt for nogle af eleverne at modtage et botilbud i nærheden af STU-huset. Ifølge strategiplanen for Handicap og Psykiatri er det et mål at oprette 3 boliger til målgruppen i Tarm. STU Skjern (Drosselvej) havde ved opgørelsen 4 elever. Erhvervsskolen Vestjylland havde 17 elever, svarende til 25 % af alle elever. De øvrige elever, i alt 23, fordeler sig på en række forskellige tilbud heraf 2 svært plejekrævende på Center Bakkehuset. Resten har tilbud uden for kommunen. Man må forvente, at der forsat vil nogle unge, som får deres STU-tilbud uden for kommunegrænsen. Der er nogle unge, som ender med at få et tilbud i en anden kommune, fordi de er anbragt udenfor kommunegrænsen. Der er også unge, som får et højskolelignende tilbud til en takst, som er betydeligt lavere taksten for STU-huset. 6. Organisering og ledelse Arbejdsgruppen anbefaler, at der fortsat er en klar organisatorisk adskillelse mellem vejledning af elever/forældre og indstilling til afgørelse, bevilling af STU-forløb og levering af forløb. Der er med andre ord ikke lagt op til ændringer i rollefordelingen mellem UU, bevillingsudvalget og leverandørerne af STU-forløb. Arbejdsgruppen har ikke taget stilling til, at om der bør ske ændringer i organisering og ledelse på leverandør-området. 7. Konklusioner Arbejdsgruppen anbefaler: At kommunens serviceniveau beskrives med udgangspunkt i STU-huset. At STU-huset udvikler kvaliteten af STU-forløb blandt andet gennem samarbejde med andre aktører på området og gennem en højere grad af specialisering af forløbene for de forskellige målgrupper. At andre leverandører fortsat kan anvendes, når det kan begrundes i elevens individuelle behov, eller hvis der i forhold til den enkelte kan leveres bedre eller billigere forløb. At kun STU-huset, Erhvervsskolen Vestjylland og STU Skjern (Drosselvej) nævnes specifikt i ydelseskataloget. 7

8 At der indledes drøftelser med Erhvervsskolen Vestjylland med henblik på en reduktion i taksten med tilpasning af serviceniveauet, hvis det kan ske uden at forringe de unges muligheder for at nå målene i deres uddannelsesplan. At træning i brug af kollektive transportmidler opprioriteres for relevante grupper af STU-elever og på specialskoler. At man undersøger mulighederne for at etablere en form for træningsbane for unge under 18 år med henblik på, at de ikke senere behøver gå i gang med en STU. At der fortsat er en klar organisatorisk adskillelse mellem vejledning af elever/forældre og indstilling til afgørelse, bevilling af STU-forløb og levering af forløb. Der er med andre ord ikke lagt op til ændringer i rollefordelingen mellem UU, bevillingsudvalget og leverandørerne af STU-forløb. 8