Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Transkript

1 Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST

2 Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling har vi nået dagens mål?

3 Tjekliste Papir og skriveværktøj Computer/Ipad med internetadgang Summe-makkere!

4 Tjek ind Skriv dine svar på følgende spørgsmål: 1. Hvad håber du, du kan tage med, når vi går herfra senere? 2. Hvilke 2 ting du gerne blive klogere på under dagens forløb?

5 Når disse 2,5 timer er gået, er det målet, at I mundtligt kan reflektere over forskningen om synlig læring og skriftligt formulere læringsmål og succeskriterier, som relaterer til jeres undervisningspraksis. Jeg kender til og kan anvende i min praksis: Synlig læring-forskning Læringsmål Succeskriterier Lidt Meget Nok til at undervise andre

6 Venskabet af Don Quixote ~ Octavio Ocampo

7 Evidensinformeret praksis et paradigmeskifte Forsker i egen praksis Undervisningsdiagnosticering Know thy impact

8 John Hatties forskning - påvirkningsfaktorer Den typiske effekt fra 800+ metaanalyser undersøgelser elever

9 Præ/post test niveau Læsetests Nationale tests En effektstørrelse En fælles skala til at måle fremgang i elevens præstation

10 Effekt på præstation over tid Typisk effektstørrelse 0,40 Fald Nul Forbedring

11 VIRKNING FOR PRÆSTATION 0,30 0,40 0,50 0,20 0,60 0,10 0,70-0,10 0 Område for ønsket virkning 0,80 0,90 1,00

12 95 % af alt fra undersøgelsen viste en positiv indvirkning på elevens præstation

13 Hvorfor progressionsundersøgelser?

14 Præstation og Progression Præstation 1. Høj Præ Lav Pro 3. Lav Præ Lav Pro 2. Høj Præ Høj Pro 4. Lav Præ Høj Pro 0.4 Progression

15

16 Opstil disse 10 påvirkninger i rangorden Holddeling efter færdigheder Klassediskussioner Kooperativ læring Feedback Lektier Hyppige skoleskift Åbne vs. traditionelle læringsrum Gå et år om Elevens egne forventninger Studiefærdigheder

17 rækkefølgen er: 1. Elevens egne forventninger 2. Klassediskussioner 3. Feedback 4. Studiefærdigheder 5. Kooperativ læring 6. Lektier 7. Holddeling efter færdigheder 8. Åbne vs. traditionelle læringsrum 9. Gå et år om 10.Hyppige skoleskift

18 Hattie s top 10 Rang Påvirkningsfaktor ES 1 Evalueringskompetente elever Differentieret læring Ny start for elever, som er droppet ud af skole Positivt syn på lærere/pædagoger.90 5 Feedback fra lærer til lærer.90 6 At optage og reflektere over undervisning.88 7 Gruppediskussioner.82 8 Helhedsinterventioner for elever med læringsvanskeligheder.77 9 Tydelige læringsmål At give elever feedback.75

19 Formålet med feedback er at udfylde hullet i en deltagers læring. FOR AT UDFYLDE HULLET SKAL DU KOMMUNIKERE DET TILSIGTEDE MÅL (ELLER L ÆRINGSMÅL) TIL DELTAGEREN

20 Feedbackspørgsmål fra Hattie 1. Hvad er mit mål? 2. Hvor er jeg nu I forhold til målet? 3. Hvad er mine næste skridt?

21 Summeøvelse 3,5,7. Skriv de 3 vigtigste ting for dig, som forskningen om synlig læring har vist. Find de 5 vigtigste ting med din skuldermakker Find de 7 vigtigste ting med to andre tæt på

22 Pause 10 minutters break

23 Målsætning læringsmål Jo tydeligere et mål er, jo bedre vil eleven gøre det. (Clarke m.fl. 2006)

24 Introduktionsøvelse tegn en sommerfugl

25 Tegneøvelse- succeskriterier Når du tegner din sommerfugl skal du: Have lige store vinger 10 point Have prikker på sommerfuglen 50 point Have tegnet på højkant på papiret 20 point Have fyldt vingerne ud med farve 10 point Have tegnet andre ting end en sommerfugl! -100 point

26 Baglæns design

27 Kan og ved Hvad kan eleverne efter forløbet og hvad ved eleverne efter forløbet? Og hvordan kan de vise/bevise at de kan og ved det?

28 SMART ER MÅL Specifikt Målbart Ambitiøst Relevant Tidsbestemt Når disse 2,5 timer er gået, er det målet, at I mundtligt kan reflektere over forskningen om synlig læring og skriftligt formulere læringsmål og succeskriterier, som relaterer til jeres undervisningspraksis.

29 Mål skaber motivation og læring Vi bliver nysgerrige, når vi kan se både (a) en videnskløft, der er relevant for os, og (b) de midler, der skal til for at lukke den. At have en forudgående viden vækker paradoksalt nok et ønske om at erhverve mere viden. Denne effekt er stærk, hvis den nye viden kan erhverves på kort sigt med relativt få omkostninger (Hattie & Yates 2014)

30 Fra til Emner og aktiviteter som udgangspunkt Hvilke emner vil fange dem? Læringsmål som styrende Hvilke emner kan de lære af? Underforståede læringsmål Evaluering ud fra underforståede kriterier Tydeligt formulerede læringsmål Evaluering ud fra tegn Kilde: Bodil Nielsen Bodil Nielsen 2014

31 Hvorfor læringsmål? - 3 vigtige grunde Elever lærer mere, når det er tydeligt for dem, hvad de skal lære (Hattie) Læringsmål er et af de aspekter ved undervisningsopgaven der gør den største forskel ift. elevers læringsudbytte af vores undervisning Særligt deltagere der er mindre skolevante har glæde af tydelige læringsmål (Bodil Nielsen) Gode læringsmål skaber grundlaget for, at kunne evaluere på om deltagerne lærer det man ønsker de skal lære

32 Anbefalet progression i arbejdet med læringsmål Læringsmål for forløb på 2-3 uger Læringsmål i flere niveauer Begynd i højere grad at tage afsæt i nogle fælles fastsatte mål til at fastsætte egne læringsmål Formuler efter behov individuelle læringsmål for deltagerne

33 Læringsmål viden og færdigheder Mål kan opstilles direkte som mål for viden i brug: Hvad skal deltagerne lære at forklare, analysere, sammenligne, skelne mellem, definere, udregne, opstille, vurdere? Hvis mål opstilles som viden på lager = noget deltagerne skal kende, forstå, vide, blive opmærksomme på, bevidst om o.l. skal underviseren samtidig forbinde det med mål for viden i brug: Hvordan skal deltagerne bruge/vise at de kender, forstår osv.? Kilde: Bodil Nielsen

34 Formuler i udgangspunktet læringsmål i fagsprog Formuler læringsmål så de er præcise for jeres kolleger (så der ikke går noget tabt!) Omformuler herefter efter behov så de bliver mere elev/deltagervenlige

35 Brug så vidt muligt hele sætninger, og undgå punktopstilling i det enkelte mål Eksempel 1 deltagerne skal kunne gengive de tre vigtigste budskaber fra tekst. Eksempel 2 Læringsmål: De tre vigtigste budskaber

36 Brug læringsmål til at beskrive det centrale og det nye deltagerne skal lære i et forløb Et læringsmål behøver ikke beskrive alt der skal ske i et forløb, men skal beskrive for deltagerne hvad der er det centrale og nye du gerne vil have at de skal lære og som bygger ovenpå det de allerede ved.

37 Læringsmål og tegn/ (succeskriterier) Læringsmål kan være komplekse og abstrakte, og dermed svært målbare Læringsmål kan være så konkrete at målet samtidig er det tegn man kigger efter deltagerne skal have udviklet deres æstetiske fornemmelse deltagerne skal kunne fremstille en disposition for en film deltagerne skal kunne identificere tillægsord i en tekst tegn tegn tegn tegn tegn tegn tegn tegn tegn Tegn er en måde at gøre det abstrakte observerbart(evt tydeligt)

38 Hvad skal vi spørge hinanden om når vi snakker om konkrete læringsmål? Kan læringsmålet observeres i praksis? Er læringsmålet skrevet ud? Er læringsmålet skrevet i et præcist fagsprog? Beskriver læringsmålet det nye og det centrale deltagerne skal lære (og bygger det ovenpå det deltagerne allerede ved)? Er der noget der er underforstået i læringsmålet? Vil det være tydeligt for en elev, hvad du forventer, at eleven skal lære i forløbet?

39 Differentierede læringsmål Fælles definerede mål Læringsmål for holdet Kriterier og taksonomier Differentierede læringsmål for den enkelte elev/deltager

40 Kriterier og taksonomier Differentierede læringsmål kan findes på to måder: Måltaksonomier målene er underordnet og inkorporerer hinanden Kriterier beskriver, hvad der lægges vægt på, når en opgave vurderes, og viser tegn på, om eleven/deltageren er på rette vej.

41 Kriterier med deltagerne Emne: Hvad ved jeg? (opstartsaktivitet) Hvad vil jeg gerne vide? (opstartsaktivitet) Hvad har jeg lært? (fælles)

42 Bloom

43 Bloom et eksempel

44 Solo taksonomi

45

46 SOLO et eksempel

47 SOLO taksonomi Vi lærer at: Verbum + fagligt indhold + faglig kontekst Vi lærer at beregne rumfanget i en kasse

48 3 niveauer

49 Summeøvelse Hvordan arbejder du med læringsmål? Hvilke styrker og udfordringer er der med arbejdet i din optik?

50 Pause 10 minutters break

51 Formulering af læringsmål

52 Baglæns design

53 Kan og ved Hvad kan deltagerne efter forløbet og hvad ved deltagerne efter forløbet? Og hvordan kan de vise/bevise at de kan og ved det?

54 SMART ER MÅL Specifikt Målbart Ambitiøst Relevant Tidsbestemt Evaluere Reevaluere

55 SOLO taksonomi Vi lærer at: Verbum + fagligt indhold + faglig kontekst Vi lærer at beregne rumfanget i en kasse

56 Øvelse producer læringsmål Find sammen med din summe-makker eller en kollega! Find nogle fælles mål for et fag/forløb du og din summe-makker (eller dit team/kollega) kan arbejde sammen om Vælg en gruppe der giver mening for jer at arbejde med

57 Øvelse producer læringsmål Opgave 1. Prøv nu at formulere nogle konkrete læringsmål velegnede for et forløb på 2-3 uger. Skriv målene ned. (Hvad kan deltagerne og hvad ved deltagerne efter forløbet?)

58 Øvelse: Redskabskurven Gruppedialog i 5 min. om følgende spørgsmål: Hvilke af disse redskaber vil jeg rent faktisk bringe i anvendelse? I hvilke konkrete situationer på skolen vil jeg bruge dem? Redskab Situation Hvilke konkrete effekter forestiller jeg mig, at denne anvendelse vil skabe? Effekt

59 Øvelse: Redskabskurven Vælg nu individuelt, hvilke redskaber du vil bruge, hvor du vil bruge dem og hvilken effekt du tror kan komme ud af det: Redskab Her kan det bruges Effekt

60 Tjek ud 1. Hvad er det vigtigste, du tager med dig fra dagen? 2. Hvordan bidrager pointerne til en positiv ændring af arbejdet med læringsmål på jeres arbejdsplads?

61 Flere informationer? Kontakt mig på eller

62 Litteraturliste Bryk, A. & Schneider, B. (2007): Trust in Schools. Russell Sage Foundation. Clarke, S. (2003): Feedback i the Primary Classroom. Hodder Education. Dweck, C. & Mueller C. (1998): Praise for Intelligence Can Undermine Children's Motivation and Performance. Journal of Personality and Social Psychology. 1998, Vol. 75, No. 1, Dweck, C. (2006): Du er hvad du tænker. Gyldendal. Hattie, J. (2009): Visible Learning A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. Routledge. Hattie, J. (2013): Synlig læring for lærere. Dafolo. Hattie, J. og Timperley, H. (2013): Styrken ved feedback i Andreasen, R. m.fl. (2013): Feedback og vurdering for læring. Dafolo. Heckmann, L. (2013): Den gode vurderingspraksis. Dafolo. Hyldahl, K. (2015): Feedbackplakater + vejledningshæfte. Dafolo. Iverssøn, V. (2014): Blogserie om læringsmålstyret undervisning og synlig læring i praksis. Madsen, C. (2013): SEALK. Dafolo. Nuthall, G. (2007): Hidden Lives of Learners. NZCER Press. Stobart, G. (2014): The Expert Learner Challenging the myth of ability. Open Press University.Wiggins, G. (2012): Seven Keys to Effective Feedback.