BILAG 1 UDKAST TIL RAPPORT. Erfaringsopsamling på læringsreformens toårige udviklingsperiode

Transkript

1 Erfaringsopsamling på læringsreformens toårige udviklingsperiode 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål og baggrund for gennemførelse af erfaringsopsamlingen Læringsreformen i Hillerød Kommune Fokus og afgrænsning Undersøgelsesdesign og metode Rapportens opbygning Opsummerende anbefalinger Fem tværgående pejlemærker Justeringer i de politisk fastsatte rammer for læringsreformen Læringsmål Eksisterende politiske rammer og baggrund for fokusområdet i Hillerød Kommune Hvad viser forskningen? Opsamling på lokale erfaringer i Hillerød Kommune Opmærksomhedspunkter og anbefalinger Løbende evaluering og feedback, herunder elevsamtaler Eksisterende politiske rammer og baggrund for fokusområdet i Hillerød Kommune Hvad viser forskningen? Opsamling på lokale erfaringer i Hillerød Kommune Opmærksomhedspunkter og anbefalinger Faglig fordybelse/lektiecafé Eksisterende politiske rammer og baggrund for arbejdet med fokusområdet i Hillerød Kommune Hvad viser forskningen? Opsamling på lokale erfaringer i Hillerød Kommune Opmærksomhedspunkter og anbefalinger Lærer- og pædagogsamarbejdet Eksisterende politiske rammer og baggrund for arbejdet med fokusområdet i Hillerød Kommune Hvad viser forskningen? Opsamling på lokale erfaringer i Hillerød Kommune Opmærksomhedspunkter og anbefalinger Åben Skole og partnerskaber Eksisterende politiske rammer og baggrund for fokusområdet i Hillerød Kommune Hvad viser forskningen? Opsamling på lokale erfaringer i Hillerød Kommune Opmærksomhedspunkter og anbefalinger

3 8 Tidligere fremmedsprogsundervisning Eksisterende politiske rammer og baggrund for fokusområdet Hvad viser forskningen? Opsamling på lokale erfaringer i Hillerød Kommune Opmærksomhedspunkter og anbefalinger Motion og bevægelse Eksisterende politiske rammer og baggrund for fokusområdet i Hillerød Kommune Hvad viser forskningen? Opsamling på lokale erfaringer i Hillerød Kommune Opmærksomhedspunkter og anbefalinger Appendiks A: Referenceliste Appendiks B: Forandringsteori for læringsreformen i Hillerød Kommune Appendiks C: Virkningskæder for arbejdet med fokusområderne

4 1 Indledning 1.1 Formål og baggrund for gennemførelse af erfaringsopsamlingen Byrådet i Hillerød Kommune har valgt at implementere læringsreformen igennem en toårig udviklingsperiode og har besluttet at gennemføre en erfaringsopsamling, der skal give et beslutningsgrundlag for de politisk fastsatte rammer for læringsreformen. Erfaringsopsamlingen har desuden til formål at kapacitetsopbygge det samlede skolevæsenet gennem selvrefleksion og videndeling af gode praksisformer. I februar 2015 godkendte Byrådet den første del af erfaringsopsamlingen. Heraf fremgik det, at det første halve år med læringsreformen har været spændende men hektisk og udfordrende, og at skolerne løbende tilpasser og justerer indsatserne. Det fremgik også, at det endnu var for tidligt til at lave gennemgribende tilpasninger af de politiske fastlagte rammer. Børne- og Familieudvalget godkendte i juni 2015 design og formål for den anden del af erfaringsopsamlingen på læringsreformens toårige udviklingsperiode. Dette er afrapporteringen. Rapporten vil med baggrund i skolernes erfaringer og forskningsbaseret viden komme med anbefalinger til justeringer i de politisk fastsatte rammer for læringsreformens nye fokusområder. Derudover vil der blive fremhævet eksempler på god praksis og endeligt blive givet bud på pejlemærker for den fremadrettede udvikling af Hillerød Kommunes skolevæsen. 1.2 Læringsreformen i Hillerød Kommune Læringsreformen i Hillerød Kommune har elevernes læring og trivsel i fokus, og det har også været omdrejningspunktet for erfaringsopsamlingen. I Hillerød Kommunes skolevæsen har vi en ambition om at skabe forudsætningerne for, at alle elever trives og bliver så dygtige, som de kan. Hillerød Kommunes skolepolitik Vi vil videre sætter retningen for udviklingen på skolerne, og skal ses i tæt sammenhæng med Hillerød Kommunes Børne- og ungepolitik Fælles Børn Fælles Ansvar. Hillerød Kommunes skolevæsen har tre overordnede målsætninger. 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I kvalitetsrapporten bliver skolernes resultater belyst på de indikatorer, der fremgår af skolepolitikken. Erfaringsopsamlingen belyser ikke faglige resultater, trivsel eller forældretilfredshed. I erfaringsopsamlingen belyses og vurderes de erfaringer, som skolerne har gjort sig i forhold til at organisere og arbejde for en sammenhængende og varieret skoledag. Det gør vi, for at vi alle kan tage ved lære af hinanden og sammen sætte en fælles kurs for skolevæsenet fordi vi har et fælles ansvar for vores børn. Fælles Børn Fælles Ansvar skaber sammenhæng mellem de politiske mål, som Børne- og Familieudvalget sætter, og de konkrete pædagogiske handlinger. Fælles Børn Fælles Ansvar er den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune, og den formidler de fire indsatsområder for børne- og ungeområdet i Hillerød Kommune: Sunde børn Inklusion 4

5 Forældrerollen og forældresamarbejde Læring og faglighed Tilsammen danner indsatsområderne retningen mod det langsigtede mål: at 97 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse i Hillerød Kommune. Det er på denne solide faglige grund, at Byrådet har besluttet at sikre indfasningen af de nye elementer og fokusområder i læringsreformen over en toårig udviklingsperiode. For at kvalitetssikre og styre implementering efter de konkrete mål er der udviklet en forandringsteori, som udgør det overordnede styringsredskab for planlægning samt løbende og systematisk opfølgning på den toårige udviklingsperiode (se appendiks B for større version): 5

6 Forandringsteorien har til formål at styrke arbejdet med at udvikle og evaluere indsatser, hvor elevernes læring og trivsel er i fokus. Forandringsteorien fremstiller de vigtigste og mest grundlæggende antagelser om årsag-virkningsforhold i den forandringsproces, som læringsreformen skal føre med sig. Den giver et overblik over, hvordan indsatserne skal virke, gennemføres og evalueres med udgangspunkt i mål og konkrete resultatmål benævnt som indikatorer. Vi vil videre - og vi vil være en lærende organisation, der løbende justerer vores indsatser til gavn for eleverne. VI vil desuden bygge på de byggesten og kompetencer, vi allerede har i Hillerød Kommunes skolevæsen med det mål at styrke fagligheden og trivslen på alle skoler og på denne baggrund få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor forholder vi os til os selv. 1.3 Fokus og afgrænsning Den anden del af erfaringsopsamlingen tager udgangspunkt i de temaer, som Byrådet har godkendt som særlige fokusområder i den toårige udviklingsperiode: Læringsmål Løbende evaluering og feedback Faglig fordybelse/lektiecafé Lærer- og pædagogsamarbejdet 1 Åben skole og partnerskaber Tidligere fremmedsprogundervisning engelsk i klasse samt tysk/fransk i klasse Motion og bevægelse 1.4 Undersøgelsesdesign og metode På baggrund af de ovenstående syv fokusområder er der blevet opstillet en model, der beskriver hvordan og hvorfor vi forventer, at arbejdet med fokusområderne vil have en effekt. Vi kalder denne model for en virkningskæde (se appendiks c). Virkningskæden synliggører og visualiserer de implicitte og eksplicitte antagelser, der ligger bag vores forventninger om effekten af fokusområder, og modellen har været den ramme, som erfaringsopsamlingen er struktureret ud fra. Skoleafdelingen har løbende fokus på videndeling og dialog om implementering af læringsreformen på ledermøder, i faglige netværk på tværs af skolerne, i den strategiske kompetenceudviklingsgruppe og på dialogmøder mellem skolebestyrelserne og Børne- og Familieudvalget. Skolerne er desuden i løbende kontakt med medarbejdere, forældre og elever om lokale forbedringer og forslag til justeringer af indsatserne. I erfaringsopsamlingen er der systematisk blevet indsamlet data med særlige perspektiver fra følgende målgrupper: Fælles Elevråd og skolernes elevråd Forældre, i form af forældrerepræsentanter fra skolebestyrelserne Lærere og pædagoger Skoleledelser, herunder SFO- og klubledere Partnere i den Åbne Skole Reformgruppen partsudvalg med repræsentanter fra de faglige organisationer med tilknytning til Hillerød Kommunes skolevæsen Skoleafdelingen 1 Når der i rapporten skrives pædagoger, dækker det både over pædagogmedhjælpere og pædagoger. 6

7 Ledere og reformgruppen er løbende inddraget i processen i forhold til planlægning og gennemførelse af erfaringsopsamlingen. De syv distriktsskoler, 10. klasseskolen og Harløse Skole er indgået i dataindsamlingen i det omfang, som har været relevant i forhold til deres kerneopgaver. I efteråret 2015 er der blevet gennemført en række dataindsamlingsaktiviteter, der har haft til formål at belyse erfaringerne med de syv udvalgte fokusområder. Følgende dataindsamlingsmetoder er blevet benyttet: Inddragende proces med Fælles Elevråd og spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold til. Fælles Elevråd pegede på faglig fordybelse/lektiecafé samt motion og bevægelse. På baggrund heraf, er der blevet udarbejdet et spørgeskema, som 3-5 udskolingslever på alle distriktsskoler har besvaret. Dialogmøde med forældrerepræsentanterne fra skolebestyrelserne, skoleledere og Børne- og Familieudvalget Børne- og Familieudvalget mødtes den 19. oktober 2015 til et dialogmøde med forældrerepræsentanter fra skolebestyrelserne samt skoleledere med henblik på at drøfte en række fokusområder i læringsreformen. Herunder blev fokusområderne faglig fordybelse/lektiecafé, åben skole og partnerskaber, motion og bevægelse samt lærer- og pædagogsamarbejdet drøftet i grupper, og hovedpointerne fra drøftelserne indgår som datakilde i erfaringsopsamlingen. Spørgeskema til netværksmøde om åben skole og partnerskaber Den 7. oktober 2015 afholdt Hillerød Kommune et netværksmøde om åben skole og styrkelsen af samarbejdet mellem skoler og lokalsamfund, hvor skolerepræsentanter og eksterne aktører (foreninger, kulturliv og virksomheder) i lokalsamfundet mødtes. Data blev indsamlet gennem et spørgeskema, som deltagerne udfyldte til arrangementet. Her har deltagerne forholdt sig til, hvilket udbytte eleverne har af samarbejdet samt, hvad der virker fremmende og hæmmende for samarbejdet. Spørgeskemaundersøgelser med ressourcepersoner blandt medarbejderne De tre fokusområder, engelsk i klasse, tysk/fransk i klasse samt motion og bevægelse er blevet afdækket i en spørgeskemaundersøgelse blandt ressourcepersoner på kommunens skoler. Her har medarbejderne skullet tage stilling til, hvordan de har arbejdet med fokusområdet på de forskellige skoler og hvilken virkning, de vurderer at fokusområdet har skabt. Fokusgruppeinterviews med ledelser og medarbejdere For at afdække og komme i dybden med skolernes erfaringer med de to udvalgte fokusområder, læringsmål samt lærer- og pædagogsamarbejdet, har konsulenter fra Skoleafdelingen gennemført to fokusgruppeinterviews på hver af de syv distriktsskoler, 10. klasseskolen og Harløse Skole: et med ledelsen og et med udvalgte lærere og pædagoger. Her er der blevet spurgt uddybende ind til: hvordan indsatserne er blevet grebet an, med hvilket formål, med hvilken effekt, og hvordan man evt. kan justere indsatsen. Spørgeskemaundersøgelse med skoleledelser 7

8 Alle skoleledelser har i fællesskab udfyldt et spørgeskema, hvor der bliver spurgt ind til alle syv fokusområder. Her har skoleledelserne skullet forholde sig til: hvilke indsatser der er blevet iværksat på skolerne målene med indsatserne virkningen af indsatserne udfordringer i forhold til arbejdet med fokusområdet vurderinger af næste skridt i forhold til fremtidig understøttelse af fokusområdet. 1.5 Rapportens opbygning I det næste afsnit vil rapportens hovedpointer, konklusioner og anbefalinger blive præsenteret i et kort resumé. Herefter udfoldes hvert fokusområde ud fra nedenstående systematik: Præsentation af de eksisterende politiske rammer og baggrund for fokusområdet i Hillerød Kommune Beskrivelse af hvad vi ved fra forskningen om det aktuelle fokusområde Opsamling på de lokale erfaringer i Hillerød Kommune, herunder: o Hvad der er blevet gjort o Positive virkninger o Udfordringer o Eksempler på god praksis Opmærksomhedspunkter og anbefalinger Rigtig god læselyst! 8

9 2 Opsummerende anbefalinger 2.1 Fem tværgående pejlemærker Vi er nu gået ind i år to med læringsreformen. Skolerne har generelt arbejdet seriøst og hårdt med at implementeringen i den toårige udviklingsperiode, og der har generelt været mange succeshistorier men også udfordringer undervejs. Et gennemgående træk ved erfaringsopsamlingen er, at jo mere man har arbejdet med de nye elementer i reformen, jo mere oplever man, at reformen giver mening og får effekt på elevernes læring og trivsel. Den første tid har især handlet om at få de praktiske elementer på plads: skemalægning, organisering, etablering af nye samarbejdsrelationer med mere. Især de nye elementer i reformen opleves stadig som en udfordring. Den understøttende undervisning, faglig fordybelse, nye samarbejdsrelationer, mere motion og bevægelse og en skole der åbner sig mod omverden opleves stadig som en udfordring, men der er enighed om, at det netop er disse nye elementer i læringsreformen, der skal skabe en ny og mere varieret skoledag for børnene og derfor kræver et skærpet fokus. Læringsreformen er kun godt et år gammel. Erfaringerne fra blandt andet Ontario er, at det kræver tid at få implementeret en ny skolereform, og endnu længere tid inden resultaterne for alvor begynder at vise sig. I Hillerød Kommune er der også brug for fortsat tid til forankring af læringsreformens nye elementer og fokusområder på skolerne. I det følgende bliver erfaringsopsamlingen opsummeret i fem anbefalinger til tværgående og retningsgivende pejlemærker for den fremtidige udvikling af Hillerød Kommunes skolevæsen. 1. Vi arbejder systematisk med læringsmål i hele organisationen Skolerne er godt på vej i forhold til arbejdet med læringsmål, særligt i undervisningens planlægningsfase. Det næste skridt handler om et systematisk fokus på, at lærere og pædagoger opstiller eksplicitte og konkrete læringsmål for eleverne i alle klasser. Det kræver læringscentreret ledelse og tæt dialog, samarbejde og opfølgning sammen med medarbejderne på skolerne. Erfaringsopsamlingen viser samtidig, at et systematisk arbejde med læringsmål kræver stærke fagteams og undervisere med faglige kompetencer i fagene. Det anbefales derfor, at ledelserne skaber rammer for kompetencedækning i alle fag, og at der bliver skabt gode rammer for et øget fagteamsamarbejde, særligt med henblik på at medarbejdere systematisk konkretiserer Fælles Mål og fagenes læseplaner for at skabe tydeligt og sammenhængende skoleforløb med fokus på, hvad elevernes skal lære på hver årgang en rød tråd i det samlede skoleforløb. Arbejdet med læringsmål skal understøtte og ikke stå i modsætning til den dannelsesorienterede undervisning. 2. Vi arbejder systematisk med feedback og evaluering på baggrund af konkrete læringsmål Arbejdet med læringsmål har haft førsteprioritet på skolerne i den toårige udviklingsperiode, og der efterspørges nu et større fokus på, hvordan man systematisk kan anvende læringsmålene til at give eleverne feedback på deres faglige progression og personlige/sociale kompetencer. Evidensbaseret uddannelsesforskning påpeger, at tydelig feedback på baggrund af konkrete læringsmål og tydelige kriterier for målopfyldelse har en stor effekt på elevernes udbytte af undervisningen. Derfor anbefales det, at alle elever modtager systematisk feedback på baggrund af konkrete læringsmål. Der skal skelnes mellem feedback til elever i undervisningen og feedback i elevsamtaler. Både feedback i undervisningen og elevsamtaler skal prioriteres. Erfaringsopsamlingen viser et positivt udbytte af regelmæssige elevsamtaler, som det anbefales, at der skal skabes gode rammer for. Samtalerne kan både 9

10 være individuelle eller med fordel også foregå i mindre grupper. Elevsamtalerne kan både fokusere på elevernes faglige progression, trivsel eller tilegnelse af læringsstrategier. Et systematisk fokus på feedback og evaluering på baggrund af læringsmål kræver kompetenceudvikling af medarbejdere, ledere og forvaltning. 3. Vi arbejder strategisk og systematisk med anvendelses- og praksisorienteret undervisning Læringsreformen har skabt nye muligheder for at skabe en sammenhængende og varieret skoledag for eleverne. Der skal sikres tid til faglig fordybelse og lektiehjælp, motion og bevægelse, og skolerne skal åbne sig op mod lokalsamfundet. Samtidig har pædagogerne fået en ny mulighed for at varetage understøttende undervisning og på denne måde supplere lærernes kompetencer. Faglig fordybelse/lektiecafé bærer præg af, at der er kommet ny lovgivning midt i den toårige udviklingsperiode, og at skolerne ikke har haft mulighed for at planlægge skoleåret 15/16 med udgangspunkt i de nye regler. Det anbefales, at faglig fordybelse og lektiehjælp til det kommende skoleår integreres som en naturlig del af skoledagen enten som fagopdelt undervisning eller som understøttende undervisning. Tiden til lektiehjælp og faglig fordybelse skal differentieres, så den både målrettes fagligt udfordrede og de dygtigste elever. Erfaringsopsamlingen peger desuden på, at der er behov for yderligere dialog om lektiebegrebet i Hillerød Kommunes skolevæsen særligt med henblik på, hvordan man skabe gode overgange til ungdomsuddannelserne. Erfaringsopsamlingen viser, at pædagoger i høj grad kan være med til at understøtte en sammenhængende, varieret skoledag for eleverne, men at ressourcetildelingen ikke muliggør et samarbejde i det omfang, skolerne ønsker. For at understøtte lærer- pædagogsamarbejdet yderligere anbefales det, at skolerne i højere grad skaber rammer for tydeligere forventningsafstemninger, samarbejdsaftaler og spilleregler i det enkelte team. Samtidig skal der udarbejdes kompetenceprofiler for de to professioner for at skabe tydelige rolleafklaringer i samarbejdet. Det fremgår tydeligt af den toårige udviklingsperiode, at der i et velfungerende samarbejde mellem folkeskolerne i Hillerød og lokalsamfundets aktører er et markant potentiale til at skabe en skoledag, der motiverer og udfordrer alle elever og giver dem et større kendskab til Hillerød Kommunes lokalsamfund. Fokusområdet skal derfor styrkes, og det anbefales at alle lærere og pædagoger inddrager lokale samarbejdspartnere i deres undervisning. Både skoler og eksterne aktører ønsker at skabe en klar ramme for samarbejdet, og det kræver, at begge parter investerer tid i at blive enige om rammer og indhold i fællesskab. Skoleledelserne kan med fordel organisere skoledagen med hyppige tværfaglige fordybelsesdage, som understøtter mulighederne for at samarbejde med lokale samarbejdspartnere. Derudover anbefales det, at skolerne i højere grad benytter sig af den digitale platform, Skolen i Virkeligheden, og at skolelederne præciserer, at åben skole-aktiviteter skal indskrives i årsplaner for undervisningen. Erfaringsopsamlingen viser, at der er stor variation fra skole til skole og fra klasse til klasse i forhold til, hvor meget bevægelse prioriteres og fylder i løbet af skoledagen. Der ligger et dilemma i, at hvis man skemalægger motion og bevægelse uden for fagene, så giver man det et særligt fokus, der kan bidrage til, at det ikke forsvinder. Til gengæld kan det opleves som et element uden tydelig sammenhæng til resten af skoledagen. Flere steder gives der udtryk for, at det afhænger meget af den enkelte lærers forudsætninger og motivation og i udskolingen giver mange lærere udtryk for, at de ikke kan finde tid til at sikre bevægelse for eleverne. Det anbefales derfor, at fokusområdet styrkes. Skolerne skal i højere grad arbejde mere systematisk i forhold til, hvordan de vil sikre, at alle elever i gennemsnit deltager i 45 minutters motion og 10

11 bevægelse som en del af en sammenhængende skoledag. Fokusområdet kræver yderligere kompetenceudvikling blandt medarbejderne. For at understøtte fokusområdet, har skolerne i samarbejde med Skoleafdeling ansøgt Mærsk Fonden om et projekt, der skal sikre, at medarbejderne i højere grad bliver i stand til at gennemføre understøttende bevægelsesaktiviteter i den fagopdelte undervisning i udskolingen. Derudover anbefales det, at skolelederne præciserer, at bevægelsesaktiviteter skal indtænkes som en dimension i årsplaner og som et indholdselement i forløbsplaner. For fokusområderne åben skole og partnerskaber samt motion og bevægelse, har det haft stor effekt når ledelsesansvaret er tydeligt uddelegeret, og når ressourcepersoner blandt medarbejderne er blevet inddraget i udviklingen af fokusområdet. Det anbefales derfor, at skolerne generelt udpeger én ledelsesrepræsentant med særligt ansvar for tværfaglige og tværgående fokusområder, og ledelsen strategisk inddrager særlige ressourcepersoner blandt medarbejderne. 4. Vi arbejder forskningsinformeret, forandringsteoretisk og inspireret af gode praksiseksempler I den toårige udviklingsperiode er der både blevet arbejdet ud fra antagelser i den evidensbaserede uddannelsesforskning samt med inspiration fra anerkendte nationale praksiserfaringer. Begge tilgange skal fortsat styrkes i den løbende udvikling af det samlede skolevæsens praksis. Evidensbaseret uddannelsesforskning må ikke blive en metode. Det er et afsæt og et inspirationsgrundlag for ledere, lærere og pædagoger, men vil altid forandre sig, når den gennemløber praksis. Medarbejdere der har et bredt kendskab til forskningsresultater navigerer bedre i en uforudsigelig praksis. Implementeringen af læringsreformen har desuden taget udgangspunkt i en overordnet forandringsteori (se appendiks B), og skolerne har fået begyndende erfaringer med at anvende forandringsteori, når lokale indsatser er blevet igangsat. For at arbejde målrettet og systematisk på baggrund af data anbefales det, at skolelederne skal benytte sig metoden, hver gang der igangsættes større nye indsatser. Dette vil kræve kompetenceudvikling for lederne. 5. Vi har en stærk videndelingskultur på tværs af skoler For alle fokusområder ser forvaltningen et behov for mere videndeling på tværs af skoler. Aktuelt videndeles der i forskellige lederfora og i faglige kommunale netværk for medarbejdere. Videndelingskulturen skal dog retænkes, så det bliver sikret, at de gode praksiseksempler og måder at organisere skoledagen på ikke bare bliver delt og kommunikeret men også reelt sat i spil og implementeret på andre skoler. Skoleafdelingen vil sammen med skolelederne tage ansvar for dette arbejde. 2.2 Anbefalinger til justeringer i de politisk fastsatte rammer for læringsreformen På baggrund af erfaringsopsamlingen og for at understøtte ovenstående pejlemærker anbefaler forvaltningen følgende justeringer i de politisk fastsatte rammer for læringsreformen: Læringsmål indskrives som et særligt indsatsområde i en revideret skolepolitik. Løbende evaluering og feedback indskrives som et særligt indsatsområde i en revideret skolepolitik. Det indskrives i en revideret skolepolitik, at faglig fordybelse og lektiehjælp skal integreres som en naturlig del af skoledagen enten som fagopdelt undervisning eller som understøttende undervisning Byrådet beslutter, at pædagoger skal varetage mindst 50 % af den understøttende undervisning i indskolingen og på mellemtrinnet. De eksisterende politiske rammer for åben skole og partnerskaber suppleres med en præcisering om, at alle skoler forpligtes til at etablere partnerskaber med eksterne samarbejdspartnere både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen 11

12 Åben skole og partnerskaber indskrives som et særligt indsatsområde i en revideret skolepolitik Motion og bevægelse indskrives som et særligt indsatsområde i en revideret skolepolitik. 12

13 3 Læringsmål 3.1 Eksisterende politiske rammer og baggrund for fokusområdet i Hillerød Kommune Som en del af læringsreformen er der blevet udarbejdet nye Fælles Mål. Fælles Mål er de nationale mål, der beskriver, hvad eleverne skal lære i skolens fag og emner samt børnehaveklassen. Det fremgår af bekendtgørelser om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i fagene, at Fælles Mål er bindende mål og skal være styrende for undervisningen i folkeskolen. Målene blev obligatoriske fra skoleåret 15/16. Undervisningen i de enkelte fag og emner skal også fremme elevernes alsidige udvikling. Fælles Mål består af fagformål, kompetencemål og underliggende færdigheds- og vidensmål. I læseplanerne bliver Fælles Mål uddybet. Idet Hillerød Kommune ikke har udarbejdet egne læseplaner, udover for tre lokale valgfag, er medarbejderne forpligtet til at tage udgangspunkt i læseplanerne, som er blevet udarbejdet af Undervisningsministeriet. Byrådet har på baggrund af anbefalinger fra reformgruppen godkendt at have et særligt fokus på læringsmål i den toårige udviklingsperiode. Et gennemgående tema i reformgruppens drøftelser var behovet for at styrke medarbejdernes fokus på at arbejde med enkle og konkrete læringsmål for alle elever samt at sikre en systematisk opfølgning herpå. Det blev påpeget, at læring bl.a. handler om at skabe faglig progression og at fremme elevernes alsidige udvikling og trivsel. Reformgruppen så derfor arbejdet med læringsmål og systematisk evaluering som et blandt flere redskaber til at lykkes med undervisningsdifferentiering og at sikre, at alle elever bliver så dygtige, de kan. Følgende blev anbefalet: Der skal et øget fokus på arbejdet med læringsmål, så læringsmålene bliver differentierede og udfordrende for alle elever. Eleverne skal inddrages i målfastsættelsen. Arbejdet med mål og evaluering bør være et opmærksomhedspunkt for medarbejdere, skoleledere og forvaltningen. Det gælder ikke mindst i relation af de nye Fælles Mål. Arbejdet med læringsmål vil være udfordrende både for både ledere og medarbejdere, og der kan være behov for at prioritere ressourcer til kompetenceudvikling. 3.2 Hvad viser forskningen? Evidensbaseret uddannelsesforskning påpeger, at arbejdet med læringsmål har stor effekt på elevernes faglige resultater. Bodil Nielsen & Helle Plauborg skitserer den gældende forskning på følgende måde: John Hattie konkluderer, at det er afgørende, at lærere har bevidste og tydelige forestillinger om, hvad det er intentionen, eleverne skal lære, blandt andet fordi mål bidrager til at forklare forbindelser mellem fortid (det, eleverne har lært) og fremtid (det, de skal i færd med at lære) (Hattie 2009). Wood, Mento & Locke (1987) forklarer, at udfordrende læringsmål i højere grad influerer på elevers performance end gør-dit-bedste-mål. Og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforsknings sammenfatning af forskningen på området lyder: Læreren som har en detaljert plan både for den enkelte timen og det overordnede kursforløp eller periode, og med dette har oppstilt klare og eksplisitte mål for undervisningen, oppnår økt elevlæring (Nordenbo et al. 2008: 58). Af en anden sammenfatning af forskningen på området fremgår det, at [ ] før en lektion eller aktivitet begynder, må læreren sikre sig, at eleverne ved, hvad de skal lære, og hvorfor det er vigtigt for dem at lære det (Brophy 2000:15, vores oversættelse). Endvidere viser forskningsresultater, at læringsmål fremmer elevers motivation for at lære (Covington 2000), og at 13

14 læringsmål, når de fra begyndelsen af en lektion gøres tydelige for eleverne, fremmer elevers tiltro til, at de kan opfylde målene (Schunk 1996). Argumentet for, at det at eksplicitere mål er et centralt led i lærerprofessionalisme er altså, at læringsmål fremmer elevers læring og elevers gejst for at lære. (Nielsen & Plauborg, 2015, s. 1) Hensigten er på denne baggrund, at Fælles Måls færdigheds- og vidensmål skal omsættes til mere konkrete læringsmål for det nye, eleverne skal lære i et forløb, og at de bliver tydeliggjort for eleverne. Bodil Nielsen & Helle Plauborg fortsætter: Når læringsmålene er så tydelige, er de lettere at sigte mod for både elever og lærer og lettere at evaluere ud fra. Samtidig kan de bidrage til, at den faglige progression bliver tydelig for eleverne. ( ) Målene skal kunne formuleres tydeligt for eleverne, og samtidig skal målene også kunne forstås af forskellige samarbejdsparter, andre lærere, skolepædagoger, forældre m.m. ( ) Læringsmål er mål for viden i brug. Eleverne skal tilegne sig viden for at kunne bruge den viden i udviklingen af faglige færdigheder. Eleverne skal nå frem til at vide og forstå en masse, men ikke som en passiv viden eller forståelse. De skal lære at udregne, fremstille, oversætte, forklare, analysere, modellere, sammenligne, vurdere osv. Det skal de lære, og det skal de vise, at de kan, som tegn på læring. (Nielsen & Plauborg, 2015, s. 1-2) 3.3 Opsamling på lokale erfaringer i Hillerød Kommune Hvordan er der blevet arbejdet med fokusområdet Skoleafdelingen har sat fokus på arbejdet med læringsmål og løbende drøftet fokusområdet i forskellige lederfora med skole-, SFO- og klubledere. Der er blevet stillet forskellige kompetenceudviklingsmuligheder til rådighed for skolerne, herunder oplæg fra pædagogiske konsulenter i Skoleafdelingen, deltagelse i læringsmakkerforløb for lærere og pædagoger samt afholdte gåhjemmøder om Fælles Mål i en række fag. Skoleafdelingen har endvidere afholdt kurser om læringsmål for pædagoger, og en konsulent har understøttet arbejdet med teamsamarbejde. Derudover er det blevet afholdt læringsdage i august 2014, hvor Bodil Nielsen, faglig specialist i arbejdet med læringsmål, blandt mange andre holdt oplæg og workshops om læringsmål. Bodil Nielsen har endvidere rådgivet Skoleafdelingen i, hvordan fokusområdet kan understøttes bedst. Lederne i Hillerød Kommune har desuden deltaget i Skolelederforeningens ledelsesudviklingsprojekt Tættere på elevernes læring i skoleåret 2014/15. Skoleafdelingen har efterfølgende lavet en særskilt aftale med UCC om et opfølgningsforløb for alle skolers ledelsesteams i skoleåret 2015/16. Skolerne har haft et stort fokus på arbejdet med læringsmål, og der har været gennemført mange og varierede initiativer i forhold til kompetenceudvikling. Nogle skoler har haft et tæt samarbejde med eksterne konsulenter fra fx UCC eller Undervisningsministeriet, og næsten alle skoler har fået gennemført oplæg ved en pædagogisk konsulent fra Skoleafdelingen. Nogle skoler har også gennemført intern kompetenceudvikling, hvor lærere på skolen, som har haft erfaringer fra arbejdet med læringsmål, har vidensdelt internt på skolen, eller hvor en afdelingsleder fx har stået for indhold og planlægning af workshops. Kompetenceudviklingen har varieret mellem fælles oplæg for alle medarbejdere samt specifikke forløb målrettet fagteams. Enkelte steder har der været en specifik indsats for skolens vejledere og vejlederteam. Alle skoler har sendt udvalgte medarbejdere afsted til kommunale gåhjemmøder om Fælles Mål i fagene. 14

15 Alle skoler har understøttet arbejdet ved at organisere rammer for videndeling gennem et fokus på Fælles Mål og læringsmål på fagteammøder og gennem teamsamtaler. Flere af skolerne har valgt, at kapacitetsopbygningen ift. arbejdet med læringsmål har skullet finde sted i fagteams og/eller i samarbejde med kolleger, således at der har været mulighed for faglig vidensdeling, fordi arbejdet med læringsmål har været svært at løse for den enkelte medarbejder. Mange steder er der blevet udarbejdet en fælles årsplansskabelon og skabelon til forløbsbeskrivelser, hvor læringsmål er omdrejningspunkt. På flere af skolerne er der blevet stillet ledelsesforventninger omkring, at der skal udarbejdes få men eksemplariske læringsmålstyrede undervisningsforløb. Flere steder har man koblet dette til en forventning om, at de bliver lagt på kommunens nye digitale læringsplatform, Meebook. Som konsekvens af den toårige udviklingsperiode har ledelserne på flere skoler meldt ud, at medarbejderne under ansvar har retten til at prøve sig frem. Medarbejderne udtrykker, at denne udmelding har været en hjælp ift. at få skuldrene lidt ned. Medarbejdere er klar over, at det fra ledelsernes side forventes, at man øver sig, men ikke behøver at mestre det fuldstændigt endnu. En ledelse udtrykker, at de som ledere også selv skal være godt klædt på til at kunne hjælpe medarbejderne med at forstå og prioritere opgaverne inden for arbejdet med læringsmålene, hvilket kræver en stor mængde ny viden hos ledelsen. Nogle ledelser udtrykker, at ledelsesforløbet Tættere på elevernes læring sidste år og opfølgningsforløbet i år, har været med til at klæde dem på som ledelsesteam. Positive virkninger af arbejdet med fokusområdet Flere skoler har erfaringer med, at ledelserne har udarbejdet en skabelon som værktøj til arbejdet med læringsmål fx skabelon for årsplaner. Disse skoler tilkendegiver alle, at de har gode erfaringer med at anvende en skabelon. Medarbejdere og ledelser på disse skoler vurderer på nuværende tidspunkt, at skabelonerne har været med til at skabe klarhed over ledelsens forventninger til medarbejderne og give overblik og ro i medarbejdergruppen ift. at arbejdet med læringsmål, da de ikke hver især har skullet opfinde deres egne måder. På tværs af skolerne arbejder lærere og pædagoger med at omsætte og anvende læringsmål i praksis. Det er indtrykket fra interviewene, at der på alle skoler er kommet en øget bevidsthed om betydningen af at være tydelig med, hvad formålet med undervisningen er, og hvilke læringsmål, der er opsat for undervisningen. Der er dog også variationer i omfang og indhold på tværs og internt på skolerne i forhold til, hvordan lærere og pædagoger kommunikerer formål med undervisningen, hvad eleverne skal lære, og hvordan man kan se, at eleven har lært det han/hun skal (tegn på læring). Nogle lærere fortæller, at det er blevet lettere at evaluere, fordi der er udarbejdet læringsmål. Indsatserne har skabt et øget samarbejde i fagteamene, fordi der er blevet udarbejdet årsplaner og konkrete undervisningsforløb i fællesskab, herunder forløb på Meebook. Et konkret tegn på, at der samarbejdes mere, er at lærere på nogle skoler i højere grad end før efterspørger sparring med de faglige vejledere. En skole vurderer, at arbejdet med læringsmål er den største mentale og faglige forandring i forbindelse med reformen. Udfordringen har været at nedbryde den barriere overfor arbejdet med læringsmål, der har været hos enkelte lærere samt at holde fast i, at arbejdet med læringsmål ikke står i modsætning til arbejdet med elevernes dannelse. Skoleledelsen på Grønnevang Skole vurderer, at fokusområdet har skabt en egentlig kulturændring, da medarbejderne agerer mere professionelt ved i langt mindre grad at basere deres undervisning på synsninger. Skolen har også været med til at formulere læringsmål for tre kommunale valgfag, og 15

16 erfaringen fra dette har været, at det har kapacitetsopbygget lærerne, fordi det har givet en god forståelse for, hvordan de nye Fælles Mål er bygget op og tænkt anvendt, og at målene på denne måde har været lettere at arbejde med i fagene. På flere skoler udtrykker ledelser og medarbejdere, at de kan se en positiv virkning af arbejdet med læringsmål på undervisningsmiljøet i skolen. Nogle medarbejdere oplever arbejdet med læringsmål som positivt i form af, at det giver et tydeligt fokus i undervisningen for dem såvel som eleverne. Oplevelsen er, at læringsmålene holder både lærere og elever fast i, hvad undervisningen skal munde ud i. Det er indtrykket fra interviewene med medarbejderne, at det er på den ene side er betydningsfuldt, at eleverne bliver mere vant til, at der arbejdes med læringsmål som metode. Medarbejderne tilkendegiver, at eleverne op igennem skolegangen bliver bedre til at forholde sig til læringsmål, og at der er en proces med løbende at gøre eleverne mere bevidste og kompetente til metoden. På den anden side er det betydningsfuldt, at eleverne tager ejerskab til indholdet af læringsmålene. Medarbejderne har forskellige oplevelser af, hvor nemt det er afhængig af den enkelte elevgruppe, alderstrin og elevens eventuelle lærings- og motivationsudfordringer. Udfordringer i arbejdet med fokusområdet De fleste ledelser tilkendegiver i interviewene, at lærerne er på vej i arbejdet med læringsmål. På de fleste skoler udtrykker medarbejderne i interviewene, at arbejdet med læringsmål opleves som meningsfuldt og prioriteres højt, men at de er under et tidsmæssigt pres i forhold til at nå at lave læringsmål og differentierede tegn på læring for hver uge og time. Ledere og medarbejdere udtrykker, at der internt på skolerne også er forskelle på, hvor let arbejdet med læringsmål falder den enkelte lærer, og at der er forskel på, hvor disciplineret og systematisk den enkelte lærer arbejder med læringsmål. Skoleledelserne giver udtryk for, at ledelsesopgaven desuden handler om at skabe mening og mindske kompleksiteten i opgaven for medarbejderne. En del lærere oplever at have en grundlæggende viden og/eller at være klædt på til at starte arbejdet med læringsmål (fx opstille læringsmål og tegn på læring for konkrete undervisningsforløb). På flere skoler udtrykker medarbejderne behov for mere praksisnær kompetenceudvikling ift. at gå fra at opstille læringsmål til at arbejde med dem i praksis med eleverne og vejledning i, hvordan de skal gribe arbejdet med læringsmålene an i praksis. Det overordnede indtryk fra interviewene er, at lærerne ikke i stort omfang er begyndt at se på kriterier for målopfyldelse (tegn på læring), og at tiden indtil videre er blevet prioriteret til at udarbejde læringsmål, som i højere grad retter sig mod elevernes sociale udvikling og trivsel. Både ledelser og medarbejdere vurderer, at den systematiske evalueringsdel på læringsmål er svær tidsmæssigt at komme rundt om, og at lærere og pædagoger har behov for viden om, hvordan evalueringsdelen bringes relevant ind i undervisningen. På tværs af skolerne bliver der tilkendegivet behov for og interesse i at udvikle arbejdet med læringsmål. Skolerne har eksempelvis svært ved at nå at gennemføre løbende og hyppige elevsamtaler, men tilkendegiver samtidig at feedback til eleverne kan se ud på mange andre måder. Det overordnede indtryk fra interviewene er, at de faglige læringsmål er lærerens ansvar, og at pædagogen kun sjældent er med i processen med at udarbejde disse. Det er primært lærerne, der har været målgruppen for kompetenceudvikling lokalt på skolen, hvilket problematiseres af nogle af pædagogerne i interviewene. Nogle medarbejdere efterspørger, at pædagoger får mere viden om læringsmål, så de kan anvende dem i praksis, hvilket vil gøre det lettere for pædagogerne at byde ind og understøtte den faglige undervisning. 16

17 Harløse Skole giver udtryk for, at de nye Fælles Mål kræver et særligt arbejde at tænke ind i en specialpædagogisk kontekst. 10. klasseskolen har desuden oplevet det som en konkret udfordring, at der endnu mangler sammenhæng mellem indholdet i de nye Fælles Mål og de endelige prøver. Alle skoleledelser er dog enige i, at arbejdet med Fælles Mål er et vigtigt fokusområde. En enkelt skole påpeger, at der skal udvikles en bedre sammenhæng med, hvordan skolernes arbejde med læringsmål i højere grad kan understøttes på kommunens digitale læringsplatform, Meebook. Eksempler på god praksis Skoleledelserne har gode erfaringer, når de sætter tydeligere rammer for det arbejde, der skal foregå i de enkelte fagteams, bl.a. gennem ledelsesmæssige udmeldinger om at der skal være faste videndelingspunkter på dagsordenen som fx læringsmål, progression i faget og fortolkning af læseplanen. De fleste skoler påpeger i denne sammenhæng, at nøglen til skoleudvikling ligger gennem et styrket samarbejde i og fokus på fagteamene, hvor tiden i højere grad skal bruges på didaktiske og pædagogiske drøftelser fremfor koordinering og praktiske udfordringer. Dette kan fx ske gennem drøftelser og feedback på konkrete forløb eller gennem udvikling af en rød tråd for undervisningen i fagene på alle trin på den enkelte skole for at sikre kontinuitet, fælles sprog og gode overgange. Sophienborgskolen har bl.a. udarbejdet en tydelig lokal læseplan i naturfagsundervisningen. På Hanebjerg Skole og Grønnevang Skole er der blevet udarbejdet procesplaner, hvor det tydeliggøres, hvad der fokuseres på hvornår i et længerevarende kompetenceudviklingsforløb. Fx fokus på opbygning af de nye Fælles Mål i år 1, nedbrydning af Fælles Mål til konkrete læringsmål i år 2, og hvordan der skabes sammenhængen mellem læringsmål og elevplanen (år 3). Hillerødsholmskolen overvejer at igangsætte forsøg med årsplanssamtaler med den enkelte medarbejder. Kornmarkskolen har indkaldt til samtaler efter sommerferien med henblik på at medarbejderne skal folde et undervisningsforløb ud for ledelsen. Når forløbet er gennemført, afholder ledelsen et opfølgende møde i løbet af efteråret, hvor der er en dialog mellem leder og medarbejder om de konkrete erfaringer fra undervisningsforløbet. Ift. det konkrete arbejde med læringsmål, er en fremgangsmåde, som bliver nævnt af en del lærere i interviewene, at lærerne starter en time eller et forløb med at gøre læringsmålene tydelige for klassen. Dette kan komme til udtryk ved, at læringsmålene bliver hængt op på en opslagstavle eller bliver vist på en interaktiv tavle, så eleverne præcist ved, hvad de skal lære, og hvad der forventes af dem. Derudover informerer lærerne ofte forældre om læringsmålene for et forløb eller en time fx ved at skrive dem ind i ugeplanen eller på anden vis lægge dem ud på forældreintra. Lærerne arbejder efterfølgende ud fra læringsmålene og vender fx i løbet af eller i slutningen af forløbet tilbage til, hvad det var, eleverne skulle lære og inddrager eleverne i vurderingen. 3.4 Opmærksomhedspunkter og anbefalinger På baggrund af de lokale erfaringer er det forvaltningens vurdering, at skolerne er godt på vej i forhold til arbejdet med læringsmål, særligt i planlægningsfasen. Det næste skridt handler om et systematisk fokus på, at læringsmålene bliver tydeliggjort for eleverne, og at de bliver anvendt til at give eleverne feedback på deres faglige progression. Skoleafdelingen lægger ikke op til, at der skal formuleres individuelle læringsmål. Forventningen er, at der formuleres konkrete læringsmål på klasseniveau, og at eleverne kan nå i mål på forskellige faglige niveauer. Der er derfor behov for et markant fokus på at tydeliggøre kriterierne for målopfyldelsen (tegn på læring), så de konkrete læringsmål kan blive anvendt til at give eleverne feedback på deres faglige progression. Arbejdet med læringsmål skal understøtte og ikke stå i modsætning til den dannelsesorienterede undervisning. 17

18 Anbefaling til fælles mål for skolevæsenet Forvaltningen anbefaler på denne baggrund, at der opstilles følgende fælles mål i skolevæsenet: Alle lærere og pædagoger opstiller eksplicitte og konkrete fælles læringsmål for eleverne i alle klasser. Anbefalinger i forhold til praksisudvikling For at nå målet anbefaler forvaltningen, at: at skolerne fokuserer på at skabe rammer for et øget fagteamsamarbejde, særligt med henblik på at medarbejdere systematisk konkretiserer Fælles Mål og læseplanerne for at skabe tydeligt sammenhængende skoleforløb med fokus på, hvad elevernes skal lære på hver årgang medarbejdere skal kompetenceudvikles inden for systematisk feedback og evaluering på baggrund af læringsmål ledelser og forvaltning skal kompetenceudvikles inden for, hvordan man kan understøtter medarbejdernes arbejde med feedback og evaluering på baggrund af læringsmål. Anbefalinger til justeringer i de politisk fastsatte rammer for fokusområdet For at nå målet anbefaler forvaltningen: Læringsmål indskrives som et særligt indsatsområde i en revideret skolepolitik. 4 Løbende evaluering og feedback, herunder elevsamtaler 4.1 Eksisterende politiske rammer og baggrund for fokusområdet i Hillerød Kommune Det fremgår af folkeskoleloven, at lærerne løbende skal evaluere elevernes udbytte af undervisningen, herunder elevens tilegnelse af kompetencer, færdigheder og viden fra Fælles Mål. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Dette skal bl.a. ske gennem arbejdet med elevplaner og nationale test. Byrådet har på baggrund af anbefalinger fra reformgruppen godkendt at have et særligt fokus på løbende evaluering, feedback og elevsamtaler i den toårige udviklingsperiode. Fokusområdet ligger i tæt forlængelse af arbejdet med læringsmål. Målrettet feedback til eleverne skal integreres i undervisningen. Reformgruppen pegede dog på et supplerende behov for at videreudvikle de løbende elevsamtaler, således at samtalerne motiverer og forbereder eleverne til videre uddannelse, og at den understøttende undervisning anvendes som en mulighed for at prioritere flere samtaler. Det blev påpeget, at samtalerne er vigtige redskaber til at opstille og evaluere klare og operationelle læringsmål. Det blev anbefalet, at samtalerne skulle foregå i en systematisk dialog mellem elev og medarbejdere med henblik på at bidrage til en større grad af helhedstænkning, og at de professionelle omkring eleven på denne måde får bedre mulighed for at give den rigtige støtte til eleven fagligt og socialt. Det blev fastslået, at samtalerne både kan foregå individuelt og i grupper. 18

19 4.2 Hvad viser forskningen? Evidensbaseret uddannelsesforskning lægger vægt på styrken af formativ evaluering og feedbacks indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen. John Hattie (2009) konkluderer, at læreren besidder muligheden for at få størst indflydelse på elevens faglige udbytte. En lærer med høje forventninger til sine elever, som benytter sig af en fremadrettet evalueringspraksis, tydelighed i undervisningen og målrettet feedback på baggrund af læringsmål har stor effekt på elevernes faglige udbytte af undervisningen. John Hattie betegner dygtige lærere som tilpasningsdygtige læringseksperter, der ved, hvor eleverne befinder sig fagligt, hvornår eleverne lærer og ikke lærer, og hvor eleverne skal hen i det videre læringsforløb. Det kræver løbende feedback og evaluering både fra lærer til elev og fra elev til lærer. Den løbende faglige evaluering er altså mest effektfuld, hvis læreren målrettet formår at gøre læring synlig for eleven, og hvis kriterierne for vurderingerne er tydelige (Hattie, 2009, 2013; Hattie & Timperley, 2007). 4.3 Opsamling på lokale erfaringer i Hillerød Kommune Hvordan er der blevet arbejdet med fokusområdet Skoleafdelingen har sat fokus på arbejdet med feedback og løbende drøftet fokusområdet i forskellige lederfora med skole-, SFO- og klubledere. Der er blevet afholdt læringsdage i august 2014, hvor der blev afholdt workshops om feedback og elevsamtaler, og der har været arrangeret et lokalt gå-hjem-møde om feedback. Lederne i Hillerød Kommune har desuden deltaget i Skolelederforeningens ledelsesudviklingsprojekt Tættere på elevernes læring i skoleåret 2014/15. Skoleafdelingen har efterfølgende lavet en særskilt aftale med UCC om et opfølgningsforløb for alle skolers ledelsesteams i skoleåret 2015/16. Alle skoler har et fokus på elevsamtaler, men omfang og indhold divergerer meget fra skole til skole. Hillerød Vest Skolen og Grønnevang Skole har fx haft en ambition om, at der holdes 6-8 elevsamtaler om året, men dette er løbende blevet justeret til, hvad der opleves som et mere realistisk omfang. Alle skoler har oplevet det som en logistisk udfordring i forhold til planlægning af elevsamtalerne og har haft en opmærksomhed på at gøre opgaven så overskuelig og meningsfyldt for medarbejderne som muligt. Hillerødsholmskolen og Grønnevang Skole har fået gennemført kompetenceudvikling indenfor feedback gennem en temaeftermiddag med oplæg. På de fleste skoler gennemføres der ca. 3-4 elevsamtaler om året på Frederiksborg Byskole gennemføres der kun 1-2. På Harløse Skole er der ugentlige elevsamtaler med udgangspunkt i målsætninger omkring sociale kompetencer. På flere af skolerne er der blevet udarbejdet en fast skabelon for samtalerne, som løbende justeres efter behov. Skabelonerne opleves som et godt værktøj for både ledelse og medarbejdere. Alle skoleledelser har skabt rammerne til samtalerne i medarbejdernes opgavebeskriveler, men har organiseret elevsamtalerne meget forskelligt. Hensigten med samtalerne italesættes med formål om: at tydeliggøre læringsmål for eleverne med henblik på at give løbende feedback til eleverne at eleverne bliver bevidste om og tager medansvar for egen læring og udviklingspotentiale at lære at lære at medarbejderne kommer i tættere dialog med den enkelte elev omkring elevens læring og trivsel at skabe sammenhæng mellem fagopdelt undervisning og faglig fordybelse gennem løbende feedback på konkrete læringsmål 19

20 Positive virkninger af arbejdet med fokusområdet Alle skoler har positive erfaringer med elevsamtalerne. Skoleledelserne giver eksempler på, at medarbejdere har vendt positivt tilbage på, at de har haft mulighed for grundigere samtaler med de enkelte elever, og oplevelsen er at de er kommet tættere på kvalificerede vurderinger af elevernes læringsudbytte og trivsel. Skolerne har dog svært ved at pege på den reelle effekt af samtalerne for eleverne, idet de enten ikke har data på resultaterne, eller fordi indsatserne ikke har været så omfangsrige, som når det har drejet sig om arbejdet med læringsmål. Indsatserne virker dog til at have afklaret, hvilke former for organisering der skal til for at integrere samtalerne løbende i skolens praksis. Flere skoler giver udtryk for, at de arbejder på at justere i strukturen for skoledagen til næste skoleår, hvori løbende elevsamtaler og arbejdet med feedback til eleverne får en naturlig plads. Udfordringer i arbejdet med fokusområdet Skoleledelserne peger på, at det er en logistisk og skemateknisk udfordring at skabe rum til systematiske og regelmæssige elevsamtaler, når lærerene underviser mere end før. Hvis der skulle anvendes tolærerordninger på de tidspunkter, hvor samtalerne gennemføres, ville det være økonomisk ressourcekrævende. Skolelederne giver desuden udtryk for, at en mentalitets- og praksisændring hos lærerne om løbende at give feedback til eleverne, fx efter hver lektion, kan opfattes som endnu en opgave og opleves endnu ikke som en integreret del af undervisningen. Skoleledelserne efterspørger desuden yderligere kompetenceudvikling inden for området, idet feedbackkulturer også kræver en praksisændring hos skoleledelserne: For at få lærerne til at give feedback skal ledelsen også være god til at give feedback. Eksempler på god praksis På Kornmarkskolen er det blevet prioriteret, at faglærere i dansk, matematik og engelsk varetager timerne til faglig fordybelse. Lærernes opgaveoversigter omfatter fire elevsamtaler pr. år med hver elev, som både kan placeres udenfor den almindelige undervisning, men som samtidig kan kædes sammen med faglig fordybelse, hvor eleverne arbejder med deres egne mål. Disse mål justeres og evalueres ved elevsamtalen og skrives ind i elevplanen. Indsatsen drøftes og evalueres på kommende teamudviklingssamtaler. Grønnevang Skoles udskolingsafdeling har udviklet en elevsamtaleskabelon, hvor samtalerne har en mere coachende karakter, og hvor samtalerne fokuserer på læringsstrategier: at lære at lære. Den faglige feedback på baggrund af faglige læringsmål integreres løbende i undervisningen. Sophienborgskolen har i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet bl.a. suppleret elev- og skolehjemsamtalerne med ferniseringer, hvor elevernes produkter og læringsmål er blevet visualiseret i et fællesrum. Inden skole-hjemsamtalen, har eleverne kunnet fremvise egne mål og produkter for sine forældre. Erfaringerne fra denne type aktivitet er, at eleverne har været stolte af og motiveret for at vise sit arbejde frem, at forældrene har fået tydeligere indsigt i skolearbejdet, og at det har kvalificeret dialogen og feedback i selve skole-hjemsamtalen. 4.4 Opmærksomhedspunkter og anbefalinger På baggrund af de lokale erfaringer bliver det vist, at arbejdet med læringsmål har haft førsteprioritet i den toårige udviklingsperiode. Det er derfor forvaltningens vurdering, at evaluering og feedback til eleverne er det næste store skridt i processen med den løbende udvikling af Hillerød Kommunes skolevæsen både for medarbejdere, ledere og forvaltning. Dette ligger i naturlig forlængelse af arbejdet med læringsmål. 20