Byrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.

Transkript

1 Byrådets temamøde Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.

2 Program 1. halvleg Oplæg om folkeskolereformen og debat 2. halvleg Oplæg og debat om økonomiske udfordringer på folkeskoleområdet

3 Reformens formål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

4 Elementer i reformen til styrkelse af læring og faglighed. Evaluering Kompetenceløft Valgfag Flere fag opdelte timer Læring / faglighed Digitalisering Undervisnings -miljø Understøttend e undervisning Helhed i skoledagen

5 Reformens konkrete indhold Skabe en længere og mere sammenhængende skoledag. Fokus på læring frem for undervisning Særligt fokus på dansk og matematik Flere og tidligere sprogfag Fokus på trivsel Bevægelse og faglig fordybelse (lektielæsning) Understøttende undervisning Åbning overfor lokalsamfundet Tydeligere beskrivelse af faglige mål og krav til opfølgning Færre regler Inddrage viden om læring i skolens arbejde

6 Større helhed i skolen - Sammenhæng i mellem fagene - Projekt og praksisorienteret skoledage - Fordybelsesdage - Samarbejde med det omgivende samfund. - Praktisk musiske fag vægtes - Nye muligheder i udskolingen og bedre sammenhæng mellem elev- og uddannelsesplaner

7 Understøttende undervisning - Motion bevægelse som en integreret del af den fag opdelte undervisning (min. 45 min. Dagligt). - Faglig Fordybelse/ Lektiehjælp (skal tilbydes fra 2014, men frivilligt for eleverne). - Elevpauser

8 Den åbne skole Bidrage til varierende skoledag, andre undervisningsformer og derved øge elevernes læring. Nye vinkler på elevernes erhvervs- og uddannelsesvalg (erhvervsskolereform) Styrke skolens omdømme Måske bidrage til sammenhængskraften i lokalsamfundet Anden sammensætning af bestyrelsen

9 Åbne skole Samarbejde eller partnerskaber med: - lokale foreninger (dialog gennem folkeoplysningsudvalget og lokalt) - musikskolen (pilot projekter) - ungdomsskolen (partnerskaber om valgfag mv.) - erhvervsvirksomheder (første møde med DI) - kulturinstitutioner (kulturtjenesten og dialog) - ungdomsuddannelser (pilotprojekter med CELF og Katedralskolen) - internationale kontakter (mange i gang eller på vej)

10 Skoledagens længde klasse 30 timer (17 20 t + pauser) klasse 33 timer (20 t + pauser) klasse 35 timer (21 24 t + pauser) Eleverne har ca. 1 times pause på en skoledag.

11 Ny lederrolle nye opgaver Strategisk og pædagogisk ledelse Vigtigt at være opmærksom på forskellige kompetencer i teamet Refleksion over praksis som kompetenceudvikling Arbejde med medarbejderteams (behov for effektivisering og professionalisering af teamsamarbejdet)

12 Processen på skolerne Efteråret Fokus på ledelse, konkrete udfordringer (SFO, arbejdstid og arbejdspladser), inspiration og forståelse Foråret Politiske proces, økonomiske fundament, planlægning af skoleåret, kompetenceplaner Efteråret Fortsat implementering, kompetenceudvikling, målbeskrivelser,

13 Politiske opgave skolepolitik (vedtaget august 2012) angiver rammen for implementeringen af folkeskolereformen. Udarbejde overordnet vision for folkeskolerne og beskrive forventninger til skolen med baggrund i folkeskolereformen. Prioritere den økonomiske ramme (BFU flere gange og senest 7.4) Efterse styrelsesvedtægten (sager om nye medlemmer af skolebestyrelsen og forslag om nedlæggelse af pædagogisk råd i maj måned) Træffe beslutning om SFO (BFU 7.4 og byrådet i maj) Beslutte kompetenceplan for efter- og videreuddannelse af medarbejdere og ledere (BFU vedtaget principper for Mærsk pengene, og kompetenceplan inden sommerferien) Træffe beslutning om ny Kvalitetsrapport (dialogmøde med skolebestyrelserne 8. maj og efterfølgende i BFU) Central kommunikation til forældre om reform? (lokalt/ centralt)

14 DET PÆDAGOGISKE PERSONALES BUDSKABER TIL BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET I FORBINDELSE MED FOLKESKOLEREFORMEN Medarbejderne efterspørger politisk anerkendelse af deres arbejde. Pædagoger har potentiale til at spille en væsentlig rolle i skolen, og der er behov for en afklaring af, hvorvidt pædagogerne skal deltage i en reform af skolerne i Guldborgsund. Teamsamarbejde skal styrkes og prioriteres højt, men medarbejderne ønsker ikke at være hinandens arbejdsgivere i forhold til opgavefordeling. Reformen skal tage højde for, at børn og unge har brug for struktur og kontinuitet i hverdagen. Reformen sætter fokus på elevernes individuelle læringsmål, men det må ikke ske på bekostning af det pædagogiske arbejde med elevernes fællesskaber. Fremover vil der fortsat være behov for et fritidstilbud til børnene i ferier og efter skoletid, og kvaliteten i dette tilbud skal prioriteres højt, f.eks. i form af en fleksibel SFO. Medarbejderne efterlyser mulighed for, at skolerne kan udvikle sig og virkeliggøre reformen forskelligt. Der er behov for en udmelding om, hvornår skolernes arbejde med reformen skal give resultater, og i den forbindelse skal der tages højde for, at det tager tid at udvikle folkeskolen. Forældrene har også behov for at vide, hvad der kommer til at ske med skolerne i Guldborgsund, og denne kommunikation skal foregå centralt.

15 Spørgsmål? Hvad er forventningen til folkeskolen? Hvad er det for en kvalitet vi efterspørger?

16 Temamøde Overslagsårene Undervisningsområdet Demografi- og besparelseskrav i budget 2014 og frem for Undervisningsområdet PE pr. år Demografi/besparelser Andel 70 mio. kr Andel 55 mio.kr I alt Øvrige besparelser, moderniseringsaftalen Total Besparelse pr. år

17 Bud på løsning Step 1. Hæve klassekvotienten og fjerne unødvendige udgifter til bygninger og ledelse Step 2. Ændre ressourcefordelingen bedre følger elevstrømmen og giver mulighed for politisk prioritering Alternativt; Fjerne kvalitetsløft, holddannelse etc.

18 Skolestørrelse og kvalitet I forbindelse med skolestruktur debatten i 2010/2011 blev det politisk besluttet, at en skole med 2 spor fra klasse og med et elevtal på elever pr. skole er en skole, der giver optimale muligheder for at skabe kvalitet i skolen.

19 Distriktsmodellen Distriktsmodellen går ud på at omlægge de fjorten eksisterende skoledistrikter. Konkret foreslås skolerne samlet i tre større enheder nord, syd og vest. De tre distrikter er nogenlunde lige store målt på antallet af elever. Den væsentligste præmis i forslaget er, at der i de respektive distrikter sker en optimering af klassedannelsen på tværs af de distriktets nuværende skoler. Antallet af klasser reduceres og behov for færre tildelte timer Beslutning om klassedannelse delegeres til skolebestyrelsen. Der vil alt andet lige være en mindre udgift til lederlønninger, ligesom administrationen i øvrigt må forventes effektiviseret. Samt udgift til bygningsdrift. Vil være ekstra udgifter til kørsel af elever.

20 Skolestruktur Forslaget om at se på skolestrukturen indeholder forslag om at sammenlægge skoler. Forslaget indebærer, at den ene skole lukkes og eleverne samles helt eller delvist på den anden skole. Besparelsen opnås ved at antallet af klasser kan reduceres som følge af at man skaber en mere effektiv klassedannelse med en højere klassekvotient. Videre indeholder det også forslag om reduktion i udgifterne til bygningsdrift, samt i udgiften til skoleledelse og SFO ledel se. Det foreslås at: Sydfalster skole og Lindeskovskolen sammenlægges Møllebakkeskolen og Stubbekøbing skole lægges sammen på Stubbekøbing skole Ellekildeskolen og Sakskøbing skole lægges sammen på Sakskøbing skole Nr. Alslev skole og Eskilstrup skole lægges sammen på Nr. Alslev skole Ved sammenlægningen vil der på flere skoler opstå behov for yderligere lokalekapacitet i alt 19 lokaler. I den forbindelse vil der være en anlægsinvestering på ca kr. pr. klasselokale (pavillon byggeri). Udgifter til kørsel af elever. Beregningen indeholder ikke ekstra udgifter til elever i frie grundskoler. Der er ikke medtaget provenu ved evt. salg af tomme bygninger.

21

22 Ressourcemodeller Elevtildelingsmodel kontra klassemodel og mere gennemsigtighed i modellen Benchmarking mellem skolerne for at optimere effekten og skabe bedre løsninger Sammenhæng mellem mål og ressourcer, samt bedre klarhed over det politisk besluttede service niveau og de politiske besluttede mål Beslutning om udgiftsniveau.

23 Spørgsmål 1.Udfordringen er at vi har en for lav klassekvotient - Hvordan løser vi det?