Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen

Transkript

1 NOTAT Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen 27. februar 2008 J.nr /rgr Vejledningens indhold Dette notat er en vejledning i, hvordan udarbejdelsen af resultatrevisionen gribes an. Notatet består af tre afsnit: 1. Den tekniske bearbejdelse af resultatrevisionen 2. Krav til form og indhold 3. Inspiration til at udfylde resultatrevisionen - med udgangspunkt i fem tænkte cases. 1. Den tekniske bearbejdelse af resultatrevisionen Arbejdsmarkedsstyrelsen ligger en skabelon ud på som skal bruges til at udarbejde resultatrevisionen. Skabelonen kan trækkes ud på følgende måde: 1. På forsiden i vælges øverste bjælke til venstre: Resultatrevision. Ved at klikke her, kommer man ind på resultatrevisionens menu. 2. Under tilgang i resultatrevisionens menu vælges Resultatrevision 3. Dernæst vælges jobcenter eller kommune i rullemenuerne under Nøgleenhed. 4. Herefter vælges den aktuelle periode i rullemenuen under periode. 5. Nu kan skabelonen åbnes ved at trykke på knappen Åbn i Word og der efter trykke på Åbn i dialogboksen, som kommer frem. Alternativt kan skabelonen åbnes i HTML-format ved at trykke på Vis resultat, men resultatrevisionen kan ikke bearbejdes i dette format. 6. Det er nu muligt at gemme skabelonen i word-format på det lokale drev og arbejde videre med den derfra. Nu kan man gå i gang med at udarbejde resultatrevisionen med udgangspunkt i den udtrukne skabelon. Skabelonen har form som en rapport med en række tabeller og figurer, der er udformet på samme måde for alle jobcentre. Jobcentrene kan derfor sammenligne deres resultater med øvrige jobcentre, fordi de bliver målt på nøjagtigt de samme resultater og indsatsområder. Jobcentrets resultater aflæses i tabellerne og figurerne. Jobcentret skal nu bearbejde skabelonen, således den bliver til den endelige resultatrevision. Bearbejdelsen består i, at jobcentret analyserer de viste resultater og skriver kommentarer til hver enkelt figur/tabel. Jobcentret skal ud fra resultaterne i skabelonen forholde sig til, hvor udfordringerne i jobcentrets indsats ligger. Der er ingen standardsvar til de udfordringer, som jobcentrene står over for. Jobcentret skal overholde en række krav til form og indhold,

2 men der ud over kan jobcentrene kommentere udfordringerne på baggrund af lokale problemstillinger. Tekstboks 1: Problemer med at trække skabelonen ud. På nogle computere skal sikkerhedsindstillingerne på computeren justeres, før at skabelonen kan åbnes. Der findes en vejledning til, hvordan sikkerhedsindstillingerne tilpasses. Vejledningen findes ved at trykke på Hjælp i øverste højre hjørne af resultatrevisionens menu. Nederst i hjælpeteksten, som kommer frem, er der er link til vejledningen. Der kan også forekomme problemer, hvis computeren benytter et ældre styresystem end Windows Krav til form og indhold Der er en række krav til formen. Resultatrevisionen skal først og fremmest udarbejdes i et word-dokument, så man kan skrive i rapporten. Derudover er der fem krav til formen i forbindelse med, at resultatrevisionen udfyldes: 1) Skabelonen skal være urørt dvs., at man ikke må fjerne eller ændre noget i rapporten. Der må heller ikke byttes om på afsnittene. Dog må man gerne gøre plads til kommentarerne ved at lave mellemrum mellem afsnittene eller mellem de enkelte figurer og tabeller. 2) Alle tabeller og figurer skal kommenteres Der skal kommenteres på alle figurer og tabeller uanset, hvor meget der er at skrive. Den eneste undtagelse er, at der ikke skal udarbejdes selvstændige kommentarafsnit til bilagstabellerne, som findes bagerst i skabelonen. Men oplysningerne i bilagstabellerne skal anvendes, når det er relevant. Bilagstabellerne giver detaljerede oplysninger til angivne figurer i resultatrevisionen og kan anvendes til at analysere disse (tilknytningen mellem figurerne og bilagstabellerne står nævnt i tekstbokse og i første linje af tekstafsnittet, som er knyttet til bilagstabellerne). 3) Kommentarafsnittet placeres umiddelbart efter figurerne/tabellerne Der skal afgives kommentarer for hvert af de 7 hovedområder i resultatrevisionen. Det kan foregå på to måder. Man kan enten skrive kommentarer efter hver eneste tabel og figur. Ellers der kan skrives en samlet opfølgning for flere tabeller/figurer i slutningen af hvert hovedområde. For hovedområde 1 skal der være en skarp opdeling af kommentarerne til de tre ministermål, så de kommenteres uafhængigt af hinanden. 4) Kommentarerne adskiller sig fra skabelonens indhold Enten skal skriften i kommentarafsnittene være skrevet i fed, kursiv, ellers skal kommentarafsnittene placeres i tekstbokse. 5) Der tages stilling til både den kommunale og statslige del af indsatsen Man skal forholde sig til både den statslige og den kommunale del af indsatsen i jobcentret for hovedområderne. Den statslige og kommunale udvikling behøver ikke at fylde lige meget i kommentarafsnittene - fx vil den kommunale del af indsatsen fylde det meste af kommentarafsnittet, hvis der kun er meget lidt at bemærke for den statslige del af indsatsen for den pågældende figur/tabel. Der er desuden en række krav for indholdet i resultatrevisionen: 2

3 Jobcentret skal forholde sig til de væsentligste problemstillinger, hvor a) resultaterne i indsatsåret er blevet forringet i forhold til årene forinden i jobcentret. b) resultaterne i jobcentret er mindre gode end sammenligningsgrundlagets c) resultaterne i jobcentret kan forbedres set i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet Desuden kan jobcentret efter eget valg inddrage områder, hvor jobcentret gerne vil forbedre indsatsen. Som udgangspunkt bør der fokuseres på de væsentligste problemstillinger i jobcentret (typisk de 1-4 mest markante problemer). Men jobcentret skal, uanset antallet, forholde sig til alle negative resultater, som vedrører ydelses- eller målgrupper af en vis størrelse. Fx er det ikke alarmerende, at der er blevet 50 pct. flere introduktionsydelsesmodtagere, hvis der kun er 0-20 af dem i jobcenteret. Derimod bør en øget andel a-dagpengemodtagere på få procentpoints i jobcenteret gives opmærksomhed i en tid, hvor konjunkturerne er gode, og hvor ledigheden falder. Jobcentret kan, men skal ikke, forklare og analysere de mindre gode resultater. Men jobcentret skal derimod i overordnede vendinger komme med et bud på, hvordan jobcentret kan følge op på indsatsen for at forbedre resultaterne. Der skal ikke laves en detaljeret handlingsplan men kun fremsættes overordnede betragtninger om, hvordan dele af indsatsen kan ændres. Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i beskæftigelsesplanen. Jobcentrenes forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Med henblik på at sikre et fornuftigt beslutningsgrundlag, kan kommentarerne i resultatrevisionen udarbejdes med udgangspunkt i følgende tre-trins model: Først beskrives de væsentligste udviklingstendenser i jobcenteret. Hvor meget der skal gås i detaljer afhænger af, hvor kompleks figuren/tabellen er og hvor stor en del af udviklingen, som er væsentlig at beskrive. Dernæst laves en kort analyse, hvor man beskriver de resultater, som jobcenteret bør forbedre, og identificerer de dele af indsatsen, der kan være skyld i de mindre gode resultater. Der kan inddrages supplerende oplysninger i analysen fra andre hovedområder i resultatrevisionen (se eksempler herpå i Tal og fortolkning ) eller fra Jobindsats.dk. Her kan jobcenterets egne data og oplysninger eventuelt inddrages, hvis de er væsentlige og ikke indgår i resultatrevisionsrapporten eller kan findes på Jobindsats.dk. Endelig kommer jobcentret med et forslag til, hvordan indsatsen kan ændres med henblik på at forbedre resultaterne. Jobcentrets forslag skal være et overordnet bud på, hvordan de mindre gode indsatsområder forbedres fx at jobcentret bør arbejde på at forbedre rettidigheden for første aktiveringstilbud til kontanthjælpsmodtagere (jf. caseafsnittet for inspiration). Jobcentret kan foreslå konkrete tiltag, men der er 3

4 ingen grund til at udarbejde detaljerede forslag. De konkrete tiltag skal først besluttes og beskrives i beskæftigelsesplanen. 3. Inspiration til at udfylde resultatrevisionen - med udgangspunkt i fem tænkte cases Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet fem eksempler på, hvordan jobcentrene kan kommentere på resultatrevisionen. Eksemplerne vedrører to af de tre ministermål (hovedområde 1) og tre af de resterende seks hovedområder. Der er i eksemplerne taget udgangspunkt i fem forskellige, fiktive jobcentre. Der er ingen sammenhæng mellem tallene i de enkelte eksempler. Tallene er desuden fiktive men er baserede på realistiske udviklinger for jobcentre af forskellig størrelse. Eksemplerne er ikke skabeloner på, hvordan kommentarerne skal skrives. Eksemplerne giver et indtryk af, hvor grundigt figurerne/tabellerne i resultatrevisionen skal beskrives. Kommentarer på mellem 6-8 linjer og ½-1 side for hver figur/tabel er som regel nok. Der bør være sammenhæng mellem kommentarafsnittenes størrelse og størrelsen af jobcentrets udfordring. Jo større udfordringerne er for jobcentret, desto større er behovet for at analysere udviklingen og for at udpege de indsatsområder, hvor indsatsen skal forbedres. Der vil kunne findes hjælp til analysen i Tal og fortolkning. Der findes et link til Tal og fortolkning i højre hjørne af resultatrevisionen menu på Jobindsats.dk. Dokumentet beskriver, hvad den enkelte tabel/figur viser, og hvordan tallene er beregnet. Her findes nogle steder også henvisninger til, hvilke andre resultater i resultatrevisionen, der kan inddrages i analysen. Hvis der er behov for at inddrage mere detaljerede oplysninger eller supplerende målinger, så findes der flere og mere detaljerede tal på jobindsats.dk. Herunder følger de fem eksempler på, hvordan en resultatrevision kan kommenteres. Kommentarerne er fremhævet med fed og kursiv. Case 1: Arbejdskraftreserven i Sdr. Glistrup 1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen. Målene er, at: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt 2. Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen overfor de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de delmål, der er for indsatsen i forbindelse med "En ny chance til alle. 4

5 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Arbejdskraftreserven Figur 1 viser den månedlige udvikling i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed i jobcentret. Formålet med figuren er at belyse om arbejdskraftreserven falder i overensstemmelse med ministerens 1. mål. Figur 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed, indekseret (Dec. 06 = 100) dec-06 jan-07 feb-07 mar-07 apr-07 maj-07 jun-07 jul-07 aug-07 sep-07 okt -07 nov-07 dec-07 Sdr. Glistrup,A-dagpenge S.G., A-dagpenge* Sdr. Glistrup,Start-/khjælp m 1-3 S.G.,Start-/khjælp m 1-3* * S.G. er en forkortelse af sammenligningsgrundlag. Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. Tabel 1 nedenfor uddyber figur 1. Tabellen viser udviklingen i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed fra december 2006 til december Formålet med tabel 1 er at vise de absolutte værdier og udviklingen af antallet af personer i arbejdskraftreserven. Tabel 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed. Sdr. Glistrup Sammenligningsgrundlag Dec. 06 (a) Dec. 07 (b) Ændr. i pct. (a-b) Ændr. i pct. (a-b) A-dagpenge ,3-43,3 5

6 Kontanthjælp og starthjælp, match ,0-25,9 Personer i alt ,1-37,5 Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. En ledighedsperiode på 13 uger er valgt for at sikre, at der er tale om personer, som udgør en reel arbejdskraftreserve og ikke blot personer, der er ledige i en kortere periode i forbindelse med jobskift. Bemærkninger til figur 1 og tabel 1 Det fremgår af figur 1, at arbejdskraftreserven steg i de 3 første måneder af Årsagen til det er især, at en del af personalets ressourcer, som ellers har været brugt til borgerkontakt og sagsbehandling, har været beslaglagt til opgaver i forbindelse med at etablere Jobcenter Sdr. Glistrup. Siden marts er arbejdskraftreserven mindsket kraftigt til under udgangspunktet i december Arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere var næsten reduceret med en tredjedel i december 2007 i forhold til december Arbejdskraftreserven er også reduceret for start- og kontanthjælpsmodtagere, men reduktionen på ca. 16 pct. er mindre markant end for dagpengemodtagere. Selvom resultatet er positivt, så reducerede jobcentret arbejdskraftreserven med færre procent, end jobcentrene i Sdr. Glistrups sammenligningsgrundlag i gennemsnit gjorde. Derfor bør vi fokusere på at intensivere indsatsen overfor ledige, der indgår i eller er tæt på at indgå i arbejdskraftreserven. Det gælder især for dagpengemodtagere, hvor sammenligningsgrundlaget reducerede arbejdskraftreserven med 12 procentpoints mere end i Sdr. Glistup. Tal fra Jobindsats viser, at arbejdskraftreserven i december 2007 udgjorde godt 46 pct. af alle ledige mod godt 50 pct. ét år forinden. Andelen er reduceret, men der er fortsat en stor andel af de ledige, som har mere end 13 ugers sammenhængende ledighed i Sdr. Glistrup. Vi bør derfor iværksætte en forstærket indsats over for ledige borgere i arbejdskraftreserven. Det gælder også for borgere, som har en stor risiko for at blive en del af arbejdskraftreserven. Vi forventer, at en ekstra indsats bl.a. rettes mod ufaglærte og unge under 30, som i dag udgør en stor del af arbejdskraftreserven i Sdr. Glistrup. 6

7 Case 2: Opfyldelsen af Ny chance -målene i Bjergager Ny Chance til alle Målgruppen for Ny chance til alle er kontant- og starthjælpsmodtager, der har været passive i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Målet er, at 25 pct. af målgruppen har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse Målet er, at målgruppen har en selvforsørgelsesgrad på 15 pct. Målet er, at målgruppen opnår en aktiveringsgrad på 40 pct. Tabel 2a viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Tabel 2a. Ny Chance til alle. Andel af målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU godkendt uddannelse, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 15,4 10,0 9,4 15,2 Antal personer Total Anm.: Procentandelen viser andelen af målgruppen, der forsørger sig selv, dvs. som på opgørelsestidspunktet enten er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse uden samtidig at modtage kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Udover andelen fremgår også de absolutte tal. Dvs. antallet af personer i målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse. Tillige vises målgruppens samlede størrelse (total) på opgørelsestidspunktet. Resultatet baseres på en opgørelse af målgruppen i den sidste uge i hvert kvartal. Tabel 2b viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit forsørger sig selv. Tabel 2b. Ny Chance til alle. Andel af tiden, hvor målgruppen i gennemsnit er selvforsørgende, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 9,1 10,4 9,5 10,9 Antal uger i selvforsørgelse Total Anm.: Procentandelen viser andelen af tid (opgjort i uger), hvor målgruppen er selvforsørgende. De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i selvforsørgelse og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. Tabel 2c viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit er aktiveret. Tabel 2c. Ny Chance til alle. Andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor målgruppen i gennemsnit er aktiveret, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 22,8 26,2 32,1 33,8 Antal uger i aktivering Total Anm.: Tallene viser den andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor personerne i målgruppen i gennemsnit er i aktivitet (aktiveringsgrad). De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i aktivering og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. 7

8 Jobcenter Bjergager er et stykke fra at opfylde Ny chance til alle -målene. Jobcentret skal i den forbindelse understrege, at der er tale om en målgruppe, der består af få personer. Derfor kan enkelte meget besværlige sager have stor indflydelse på den samlede målopfyldelse. Mål 1: Andelen af målgruppen, som har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse er en smule lavere i 4. kvartal end i 1. kvartal Målet er på 25 pct. Procenten i Bjerager lå i 4. kvartal 2007 på 15,2 pct. Der skal gøres en ekstra indsats for at nå dette mål. Mål 2: Målgruppen er selvforsørgende i lidt længere tid i 4. kvartal end i 1. kvartal Det gælder for 10,9 pct. af målgruppen. Det er stadigvæk muligt at nå målet på 15 pct. Mål 3: Bedst går det med at aktivere målgruppen. Her synes udsigten til at opfylde målet på 40 pct. at være inden for rækkevidde. Det ses tydeligt på resultatet, at Jobcentret har prioriteret denne indsats højt. Jobcenter Bjergager har fra starten af året forbedret resultatet med 10 procentpoints. Således er målgruppen i gennemsnit aktiveret i knap 34 pct. af tiden. Målgruppen for Ny chance til alle i Bjergager består primært af borgere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Det drejer sig om unge, som kun har folkeskolens afgangsprøve fra 9. klasse og kun i ringe grad er interesserede i at vælge en SU godkendt uddannelse. Desuden består målgruppen af ledige i års alderen med forældede kompetencer og/eller psykiske eller fysiske problemer. Sagsbehandlerne i Bjergager har fokus på at motivere og aktivere denne gruppe. Trods opsøgende arbejde, så har det største problem været at finde velegnede tilbud i Bjergager til denne målgruppe. Flere vil gerne uddanne sig eller arbejde, men mangler i dag måske de nødvendige ressourcer og støtte til at påbegynde og holde fast i et job eller en uddannelse. Jobcenter Bjergager vil overveje, om der kan oprettes særlige støtteforanstaltninger til at motivere denne gruppe til at komme i beskæftigelse. 8

9 Case 3: Andel og personer på offentlige forsørgelsesydelser i Vibæk 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Den beskæftigelsespolitiske udfordring i jobcentrets geografiske område kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår af figur 2, hvor stor en del af arbejdsstyrken i jobcentrets geografiske område, der har været på offentlige forsørgelsesydelser de seneste tre år. Figuren giver et overordnet billede af udviklingen i den beskæftigelsespolitiske udfordring for jobcentret. Formålet er at vise, hvordan jobcentrets andel af modtagere af offentlige forsørgelsesydelser har udviklet sig i forhold til gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Figur 2. Andel af arbejdsstyrken i jobcentrets område, der er på offentlige forsørgelsesydelser. Pct Vibæk Sammenligningsgrundlag Anm.: Andelen er opgjort som pct. af de årige i kommunens geografiske område, der modtager a- dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. Opgørelsen for a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. Andelen af borgere, der modtager offentlige forsørgelsesydelser, falder i Vibæk. En del af faldet skal tilskrives de gode konjunkturer. Men udviklingen tyder også på, at beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Vibæk i 2007 i forhold til 2006 er medvirkende til at reducere andelen af arbejdsstyrken, som modtager offentlige forsørgelsesydelser. Vibæk har nemlig forholdsvist færre ydelsesmodtagere på offentlige forsørgelsesydelser, end det er tilfældet for sammenligningsgrundlaget. 9

10 Tabel 4 nedenfor uddyber figur 2. Tabellen viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser de seneste tre år. Samtidig kan man se ændringen i pct. i antallet af fuldtidspersoner i perioden. Endelig er ændringen i gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre også opgjort. Formålet med tabellen er, at det skal fungere som et redskab til at vurdere, om der er særlige grupper, man fremover bør sætte ind over for. Tabel 4. Antal fuldtidspersoner i forskellige ydelsesgrupper (a) 2006 (b) Vibæk 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Sammenligningsgrundlag Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge ,5-30,9 Kontanthjælp og starthjælp, match ,4 4,0 Kontanthjælp og starthjælp, match ,4-25,6 Introduktionsydelse ,0-57,0 Revalidering inkl. forrevalidering ,2-20,0 Sygedagpenge uger ,9 7,5 - Over 4 uger ,9 10,0 Ledighedsydelse ,4 40,5 Fleksjob ,6 34,4 Førtidspension ,6-6,0 Personer i alt ,8-11,8 Anm.: Opgørelsen for a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. I forhold til 2005 er der i 2007samlet set blevet 986 færre fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser i Vibæk. Det er et fald på 12,8 pct. Reduktionen skyldes primært, at der bliver langt færre dagpengemodtagere, førtidspensionister og ikke-arbejdsmarkedsparate borgere på kontant- og starthjælp. Reduktionen er i alle tre tilfælde større end for sammenligningsgrundlaget. Den positive udvikling modvirkes i nogen grad af at antallet er øget for andre ydelsesmodtagere - arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender og forrevalidender, modtagere af ledighedsydelse og borgere i fleksjob. Jobcentret skønner, at udviklingen for tre af de fire nævnte ydelsesgrupper bør overvejes nærmere. Der er blevet godt 34 pct. flere arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Det er en stor stigning ikke mindst set i forhold til, at stigningen for sammenligningsgrundlaget kun har været på 4 pct. Desuden er antallet af revalidender og forrevalidender steget med godt 2/3 siden 2005, mens det gennemsnitlige antal for sammenligningsgrundlaget i modsætning hertil er faldet med 20 pct. i samme periode. 10

11 Noget af forklaringen er, at Jobcenter Vibæk i de sidste par år har justeret forventningerne til især de svage ledige. Det skyldes bl.a. den store mangel på arbejdskraft. Erfaringerne viser, at det er muligt at få de svagere ledige i arbejde, hvis der gøres en ekstra indsats for denne gruppe. Jobcentret har derfor lagt en linje, hvor fokus er rykket fra de lediges begrænsninger i retning mod deres kompetencer, når de placeres i en matchkategori. Flere ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er desuden blevet tilkendt revalidering ud fra den samme opfattelse om, at de kan komme beskæftigelse, hvis deres muligheder afklares, og at de uddanner sig. Jobcentret er ikke bekymret over stigningen i antallet af revalidender, men jobcentret vil se nærmere på, om der er behov for justeringer i den socialfaglige indsats, for at reducere varigheden af revalideringsforløbene. Den gennemsnitlige varighed er nemlig steget med næsten 20 uger fra 2006 til 2007 (jf. bilagstabel B1). Jobcentret vil i tråd med den nuværende linje overveje en målrettet indsats over for kontant- og starthjælpsmodtagerne. Vi vil afvikle mere målrettede forløb, som motiverer og hjælper de ledige til at finde arbejde i virksomheder i lokalområdet, der har problemer med at finde arbejdskraft. Forløbene på start- og kontanthjælp i Vibæk varer i gennemsnit varer knap 4 uger længere, end det er tilfældet for sammenligningsgrundlaget (jf. bilagstabel B1). Desuden er gruppen af borgere på passiv forsørgelse (jf. figur 7) næsten uforandret i 2007 i forhold til Det fremgår desuden af tabel 7 i resultatrevisionen, at rettidigheden for første aktiveringstilbud i Jobcenter Vibæk er på 49,8. Det er i forhold til 2006 kun en fremgang på 0,2 procentpoints. Således overvejes det, om en hurtigere og mere intensiv aktiveringsindsats kan nedbringe varigheden af de afsluttede forløb på kontant- og starthjælp for de ledige i match 1-3. Endelig overvejer jobcenter Vibæk, hvordan vi kan få vendt den negative udvikling med et stigende antal sygedagpengemodtagere. Den generelle udvikling i Danmark er, at der bliver flere og længere sygedagpengeforløb. Jobcenter Vibæk klarer sig godt i forhold til sammenligningsgrundlaget med hensyn til at begrænse tilvæksten af længerevarende sygedagpengeforløb over 4 uger. Men det bør overvejes, hvordan vi dæmmes op for, at der kommer flere og længere sygedagpengeforløb i Vibæk. 11

12 Case 4: Besparelsespotentialet i Gamle Have 4. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Lange forløb på en offentlig forsørgelsesydelse er forbundet med problemer på flere måder: For den, der modtager offentlig forsørgelse, betyder et langt forløb øget risiko for social marginalisering. For stat og kommune betyder lange forløb store udgifter til forsørgelse og aktivering. Besparelsespotentialet viser, hvor meget stat og kommune kan spare ved at afkorte varigheden af forløbene. Af figur 4 fremgår, hvor lange forløbene i gennemsnit er for de enkelte ydelser, målt i uger. Varigheden er opgjort for de forløb, der er afsluttet i kalenderåret. Formålet med figuren er at vise, om modtagere af offentlig forsørgelse i jobcentrets geografiske område har korte eller lange forløb sammenlignet med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Figuren kan således give anledning til at vurdere, om jobcentret fremover skal yde en ekstra indsats for at afkorte varigheden af forløb, hvor forløbsvarigheden overstiger gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Figur 4. Gennemsnitlig varighed af afsluttede forløb, Uger A-dagpenge Kontant-/starthjælp match Kontant-/starthjælp match Introduktionsydelse Revalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Gamle Have Sammenligningsgrundlag Anm.: Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Varigheden af sygedagpengeforløb er inkl. forløb med en varighed på 0-4 uger. Boks 1. Mere information om forløbsvarigheden på de enkelte ydelser I bilagstabel B1 findes mere information om varigheden af forløb på de enkelte ydelser. Her kan man se andelen af forløb i året fordelt på varighed i kommunen. Desuden kan man sammenligne forløbsvarigheden med gennemsnittet for de sammenlignelige kommuner. 12

13 Afsluttede forløb på offentlig forsørgelse i 2007, undtagen sygedagpenge, varer længere i Gamle Have end gennemsnittet for Gamle Haves sammenligningsgrundlag. Jobcentret vil kigge nærmere på, hvorfor den gennemsnitlige varighed af forløbene for kontant- og starthjælpsmodtagere (især match 4-5), revalidering og ledighedsydelse ligger markant højere end sammenligningsgrundlaget. Jobcenter Gamle Have vil forsøge at øge rettidigheden og tilbyde hurtigere og mere aktivering. Således er aktiveringsomfanget faldet for især ikkearbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, unge under 30 og ledige over 50 år. Ligeledes går en stor andel af første og sidstnævnte gruppe passive i over 1 år (jf. figur 5-8) Den lange gennemsnitlige varighed for forløbene på ledighedsydelse skyldes bl.a., at jobcentret har haft problemer med at skaffe det nødvendige antal fleksjob i Gamle Have. Der har desuden været udtrykt utilfredshed med de eksisterende fleksjob. Jobcentret vil dels arbejde med at motivere de ledige til at besætte de eksisterende fleksjob og vil udtænke en strategi for, hvordan der skaffes flere fleksjob, der passer til målgruppens kompetencer og behov. På den måde vil ventetiden på at komme i fleksjob kunne forkortes. Tabel 6 viser, hvorvidt stat og kommune potentielt kan spare på udgifterne til forsørgelse. Besparelsespotentialet er opgjort som den potentielle besparelse på forsørgelsesydelser, som kommunen og staten kan opnå, hvis varigheden af forløb kommer på niveau med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. I tabellen er besparelsespotentialet opgjort i mio. kr. Det fremgår desuden, hvor mange procent den potentielle besparelse udgør af statens og kommunens samlede udgifter til forsørgelse. Formålet med tabellen er at belyse, hvor meget det er muligt at spare på de enkelte forsørgelsesydelser ved at gennemføre en målrettet indsats for at afkorte forløbsvarigheden. Tabel 6. Besparelse hvis der opnås en varighed som gennemsnittet for de sammenlignelige kommuner, Potentiel besparelse Mio. kr. Pct. af udgifterne A-dagpenge 24,9 14,8 Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 7,0 14,9 Kontanthjælp og starthjælp, match 4-5 7,0 16,2 Introduktionsydelse 0,2 31,7 Revalidering, inkl. forrevalidering 5,3 33,5 Sygedagpenge -6,0 - Ledighedsydelse 6,1 40,4 Budgetændring i alt 44,6 11,9 Amn.: Besparelsespotentialet er opgjort som sparet udgift til forsørgelse efter statslig refusion af kontant-/starthjælp, sygedagpenge og revaliderings-/ledighedsydelse. Forsørgelsesudgiften er ekskl. udgift til løntilskud. Ved et negativt besparelsespotentiale er varigheden af forløbene kortere end for sammenligningsgrundlaget og ved et positivt besparelsespotentiale er varigheden af forløbene længere end sammenligningsgrundlaget. Negativt besparelsespotentiale som pct. af udgifterne vises som en bindestreg. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Varigheden for sygedagpengeforløb er ekskl. forløb med en varighed på 0-4 uger. 13

14 Jobcenter Gamle Have kan spare næsten 25 millioner kroner, hvis forløbene på dagpenge bliver lige så korte som for sammenligningsgrundlaget. Jobcentret har allerede reduceret varigheden med ½ uge fra 2006 til Bilagstabel B1 viser, at jobcentret især bør have fokus på ledige dagpengemodtagere, der er mellem ½-1 år henne i forløbet. Vi bør gøre en ekstra indsats for denne gruppe, fordi det bliver sværere at komme i beskæftigelse, når man ikke får holdt sine kompetencer ved lige. En hurtigere og mere intensiv indsats kunne være en løsning. Som det blev forklaret under figur 4, så vil jobcentret udtænke en strategi, der effektiviserer indsatsen over for kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender og forrevalidender. Endelig vil jobcentret udtænke en strategi, der skal skabe flere fleksjobs i Gamle Have. Initiativerne har alle til formål at nedbringe varigheden af forløbene på offentlige forsørgelsesydelser. Der kan på den måde spares betydelige beløb i Gamle Have. 14

15 Case 5: Indsats til tiden i Horserød 7. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav til, hvor tit a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. Tabel 7 viser, hvor stor en andel af a-dagpenge - og kontanthjælpsmodtagerne, der har fået en samtale eller et tilbud om aktivering rettidigt, dvs. til tiden. Det fremgår også af tabellen, hvordan rettidigheden for jobsamtalerne og afgivelsen af aktiveringstilbud har udviklet sig. Formålet med tabellen er at vise, om lovens minimumskrav til kontakt og aktivering opfyldes, eller om der er behov for at forbedre indsatsen. Tabel 7. Rettidighed i kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Horserød Rettidighed 2007, andel i pct. Ændring , pct. -point Jobsamtaler 81,9 3,2 A-dagpenge 82,5 2,1 Kontanthjælp 74,2 7,4 Første tilbud 83,5 8,3 A-dagpenge 89,7 8,8 Kontanthjælp 58,5 4,3 Gentagne tilbud 82,1-2,4 A-dagpenge 86,3-2,6 Kontanthjælp 61,2 3,7 Anm.: Rettidigheden er opgjort som andelen af forløb, hvor der rettidigt afholdes en samtale/afgives et tilbud i overensstemmelse med minimumskravene til kontaktforløb og aktivering i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kontanthjælp inkluderer starthjælp og omfatter kun personer i match 1-3. Det skal bemærkes, at rettighederne for jobsamtalerne først er opgjort fra og med Det skyldes, at registreringsmulighederne for jobsamtaler blev indført med det digitale registreringsværktøj (DRV) i oktober Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er rettidighedsmålingerne ikke korrigeret herfor. Tal fra Jobindsats.dk viser, at rettidigheden i Horserød på dagpengeområdet ligger 4-10 procentpoint over jobcentre med samme rammevilkår. Tilsvarende ligger rettidigheden for jobsamtaler for kontanthjælpsmodtagere mere end 10 procentpoint over jobcentre med samme rammevilkår, mens første og gentagne aktiveringstilbud, der gives til tiden, ligger en smule over. Rettidigheden er i det hele taget høj og er steget fra 2006 til Eneste undtagelse er gentagne aktiveringstilbud for dagpengemodtagere, som er faldet med 2,6 pct. Indsatsen skal ske til tiden, og der er fra centralt hold fastlagt et forventet niveau på 90 procent for dagpengemodtagere. Det betyder, at rettidigheden skal forbedres en smule. 15

16 På kontanthjælpsområdet er niveauet i forhold til sammenlignelige jobcentre højt, men der er plads til forbedringer på dette område. Vi forventer, at niveauet kan hæves yderligere i 2008, fordi det kraftige fald i ledigheden forventes at fortsætte i Horserød. Sagsbehandlerne har i gennemsnit fået færre sager, og de vil derfor have bedre tid til finde passende aktiveringstilbud i de lidt tungere sager for især kontanthjælpsmodtagere. 16