EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG"

Transkript

1 Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere om. En Smuk Bog er tiltænkt unge, der har mistet, som gerne vil læse om, hvad andre unge har oplevet, og hvordan de har tacklet sorgen. Men bogen kan også bruges af pårørende, pædagoger, lærere og andre, som har brug for at forstå, hvilke tanker og følelser et ungt menneske, som har mistet, bærer rundt på. Tanken med bogen er, at bedre forståelse kan føre til, at berøringsangsten over for sorg bliver brudt, og at mange unge kan blive godt hjulpet i deres sorg. MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG En Smuk Bog MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG Michelle har skrevet En Smuk Bog sammen med 19 andre unge. UNGE DER HAR MISTET ISBN Varenr Michelle

2 En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5

3 Michelle Dettmer og 19 unge En Smuk Bog Unge der har mistet 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Omslag, layout og illustration: Jens Ole Amstrup, Fotos: Kim O. Hansen Tekstbearbejdning: Karin Rasmussen Forlagsredaktører: Anne Marie Mencke og Tove Uggerhøj Andersen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolo er kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax mi@dafolo.dk Varenr ISBN

4 Indhold Forord Hvad skete der? Hvad skete der, da jeg kom i skole? Hvordan husker jeg begravelsen? Hvordan reagerede jeg selv? Hvordan reagerede mine venner? Hvad skete der i min familie? Hvordan mindes jeg den, jeg har mistet? Hvordan har det ændret mig? Hvor går jeg hen med min sorg? Hvor er jeg nu? Links, pjecer, litteratur

5 8

6 Tiden læger alle sår, kan man sige om alt det, der gør ondt i livet. Men for børn er sorgen over at miste en mor eller far, en søster eller bror ikke noget, der forsvinder efter en tid. Børns sorg er et vilkår, de må leve med resten af livet. Møder de tavshed og undvigemanøvrer for at undgå at tale om døden, tabet og sorgen, trækker de sig ind i sig selv. Sorg kan ikke ties ihjel. 9

7 Forord Jeg har fundet ud af, at jeg ikke har fået bearbejdet min sorg, men derimod har skubbet den foran mig som en snebold, der er blevet tungere og tungere. Det er hårdt, og jeg har tit lyst til at give op, men nu har jeg set nogle af de mennesker, som er kommet ud på den anden side af sådan et forløb, og nu er det mit mål at komme derhen. Sådan skriver en af de unge forfattere til denne bog. Jeg synes, hendes citat understreger vigtigheden af, at vi unge får bearbejdet vores sorg, og vigtigheden af denne bogs tilblivelse! Mit navn er Michelle. Jeg er 21 år og har selv mistet min mor, som var meget syg af kræft. Da jeg havde fået min studenterhue, tog jeg et sabbatår og meldte mig til Ambitionsfabrikken, som er et udviklingsforløb for unge. Frederikshavn Kommune driver denne kreative fabrik, hvor unge trænes i at sætte ord bag handling og handling bag ord. De unge får samtidigt mulighed for at realisere deres egne drømmeprojekter. Mit drømmeprojekt blev En Smuk Bog om at miste skrevet for unge af unge. Jeg har kontaktet andre unge, der har mistet, gennem Ambitionsfabrikken, mit netværk, besøg på skoler og en gruppe på Facebook. Rigtig mange unge har givet udtryk for deres støtte til bogen. Sammen med nogle af dem samt mine teamledere Tove Varmløse Malmberg, Jens Ole Amstrup og Karin Rasmussen har jeg udviklet et anderledes koncept for en bog om at miste. Et koncept, der afviger fra de typiske sorgbøger, som jeg og andre unge har læst og oplevet som tunge og triste. Altid bestående af en række enkeltstående historier og altid i sort/hvid. Da vi unge havde fortalt hinanden vores historier og været gennem en kreativ proces, hvor vi snakkede om indhold og form, budskab og formål, var vi ikke tvivl! Vi ville skabe en anderledes bog skrevet af unge og med et ungt udtryk. En opslagsbog bygget op over temaer, som er fælles for unge, der har mistet. En bog, der ikke peger på en løsning, men viser en mangfoldighed af måder at håndtere sorgen på. En bog, der illustrerer, at sorg også har farver. En bog, der sætter fokus på de unge, der lige har mistet. Unge, som har så 10

8 meget brug for at vide, hvordan andre unge føler, tænker, reagerer og oplever det at miste. 19 unge har skrevet deres egen historie om at miste og har på den måde bidraget med et kæmpe materiale til bogen, som har fået sin helt egen form. Min historie binder bogens temaer sammen og kan læses som én sammenhængende fortælling. Du kan også bruge bogen som et opslagsværk og slå op under det tema, som lige netop optager dig. Under hvert tema er der en række citater, som beskriver temaet fra mange forskellige vinkler. En Smuk Bog er en anderledes bog for unge og af unge, der har mistet. Jeg vil gerne takke alle de unge, der har været modige og delt deres beretninger med mig og med alle, som læser denne bog. Uden jer ville bogen slet ikke eksistere! Jeres historier er både sørgelige, håbefulde og meget smukke. Hjertelig tak til alle, der har støttet bogen moralsk og økonomisk. Tak for jeres hjælp til at realisere min drøm. Tak, Jens Ole, for alt det, du har tilført bogen. Dit kreative sind har hjulpet med at forme bogen både igennem det layout, du har skabt, de kreative processer, du lavede med os i Ambitionsfabrikken, og de ideer, du er så god til at producere. Du formår altid at få sagt tingene lige ud uden at gøre dem unødvendigt komplicerede. Tak, Karin, fordi du har taget En Smuk Bog-projektet helt ind til dit hjerte og for alle de timer, du har lagt i det. Jeg ved, at alt, hvad du har lavet, har været kendetegnet af perfektionisme ud i hver eneste lille detalje. Du har lagt stor vægt på, at de unges ord ikke måtte fordrejes, men at historierne skulle stå nøjagtig i det sprog, de er blevet fortalt. Det er jeg evigt taknemmelig for. Kære Tove, tak fordi du har troet så meget på denne bog lige fra første dag. For mig har det været en lærerig rejse at gennemgå dette projekt, og du har altid været der til at hjælpe mig. Tak for dit professionelle arbejde med bogen og for alt det, du giver som menneske. Du er noget helt specielt for mig. Michelle Dettmer Juli