Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale 1,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den kl Mødelokale 1,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering om DigiRehab Projekt Godkendelse: Ansøgning til satspuljemidler til nedbringelse af ventetid på genoptræning 4 4 Godkendelse af høringsmateriale vedr. Handleplan for Sundhedspolitik i Ældre- og Handicapforvaltningen Godkendelse af høringsgrundlag Realisering af Aalborg AKTIV, ny organisatorisk enhed på Dag- og Beskæftigelsesområdet i Handicapafdelingen 6 Godkendelse af National handlingsplan 2016 "Styrket indsats for den ældre medicinske patient" Godkendelse: Årsrapport om patientsikkerhed Godkendelse af håndtering af tilbagebetaling vedrørende ledsagelse 22 9 Godkendelse af Udviklingsplan for socialpsykiatrien Orientering om Ledelsesnotat vedrørende regnskab 2015 for Ældre- og Handicapforvaltningen 11 Orientering om Evaluering af lokalråd Orientering om organisationsstruktur i Fagcenter for Særlige Tilbud Godkendelse af Satspuljeprojekt Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 47 30

3 Tid Onsdag 14. september 2016, kl Sted Afbud Til stede Øvrige deltagere Mødelokale 1, Storemosevej 17-21, Vodskov Hans Peter Beck, Mette Ekstrøm, Lene Krabbe Dahl Niels Thomas Krarup, Kirsten Algren, Jørgen Hein, Christian Korsgaard Chefudvikler Michael Harbo, DigiRehab deltager i pkt. 2, kl ca Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt Mette Ekstrøm, Lene Krabbe og H. P. Beck var fraværende. Møde den kl Side 1 af 147

5 Punkt 2. Orientering om DigiRehab Projekt 2.0 Chefudvikler Michael Harbo, DigiRehab deltager i behandling af punktet. Beslutning: Til orientering. Mette Ekstrøm, Lene Krabbe og H. P. Beck var fraværende. Møde den kl Side 12 af 247

6 Bilag: DigiRehab folder.pdf Udvikling i visiteret tid.pdf Møde den kl Side 23 af 247

7 Punkt 3. Godkendelse: Ansøgning til satspuljemidler til nedbringelse af ventetid på genoptræning Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, til s godkendelse: at der søges midler fra puljen, afsat i satspuljeaftalen for mellem aftalepartierne til nedbringelse af ventetiden til genoptræning i kommunerne at midlerne anvendes til at sikre kapacitetsopbygning og optimering af arbejdsgange igennem ansættelse af ergo- og fysioterapeuter svarende til gennemsnitlig 2,4 årsværk i Træningsenheden Aalborg Kommune i perioden at sårbare borgere, herunder ældre borgere med en medicinsk genoptræningsplan og borgere med multidiagnoser, bliver en særlig målgruppe for yderligere indsatser Beslutning: Godkendt. Mette Ekstrøm, Lene Krabbe og H. P. Beck var fraværende. Møde den kl Side 14 af 47

8 Sagsbeskrivelse Sundheds- og Ældreministeriet har med baggrund i satspuljeaftalen for mellem aftalepartierne afsat i alt 90 mio. kr. over en treårig periode til nedbringelse af ventetiden til genoptræning i kommunerne. I henhold til satspuljeaftalen er midlerne fordelt på 36 mio. kr. i 2016, 27 mio. kr. i 2017 og 27 mio. kr. i Ansøgningsfristen er den 31. august 2016, og der er fra ministeriets side forlods lavet en fordelingsnøgle, hvor der er reserveret midler til hver kommune. Formålet med midlerne fra puljen I henhold til aftalen skal midlerne anvendes til nedbringelse af ventetiden gennem pukkelafvikling, kapacitetsopbygning, optimering af arbejdsgange m.v. Som mulige eksempler herpå kan blandt andet nævnes opnormering af personale på området, køb af genoptræningsydelser ved eksterne leverandører, indkøb af træningsredskaber og -udstyr m.v. Kommunerne skal i ansøgningen til ministeriet beskrive, hvordan midlerne vil blive anvendt, herunder hvordan de planlagte initiativer forventes at bidrage til at nedbringe ventetiden til genoptræning. Ansøgningens indhold Den 1. august 2016 trådte de nye kortere tidsfrister i kraft i forhold til sagsbehandling og træningsstart. De blev fastlagt i Aalborg Kommunes seneste kvalitetsstandarder for genoptræningsområdet. Dette ud fra et ønske om at sikre hurtig opstart af genoptræningsforløbet efter udskrivelse. Satspuljemidlerne vil kunne bidrage væsentligt til at sikre en hurtig og succesfuld Implementeringen af de nye ambitiøse tidsfrister Overordnet set ansøges om støtte til indsatser bestående af både kapacitetsopbygning og optimering af arbejdsgange mellem Myndighedsafdelingen og Træningsenheden, således at borgerne hurtigt kan komme i gang med genoptræning inden for den nye korte frist. Særligt ønskes der fokus og yderligere indsatser overfor særligt sårbare borgere, herunder ældre borgere med en medicinsk genoptræningsplan og borgere med multidiagnoser. Disse yderligere indsatser får til formål, at borger kan komme endnu hurtigere i gang med genoptræning, om nødvendigt dagen efter udskrivelse. Indsatserne skal foregå i tæt koordineret samarbejde med andre faggrupper, og skal kunne iværksættes akut, hvis det vurderes relevant af Aalborg Kommunens Udskrivningsenhed. Hensigten med den særligt hurtige/akutte indsats er at sikre sårbare borgere adgang til vejledning og træning af almindelige daglige funktioner, hvor Træningsenhedens ekspertise anses for nødvendig. Indsatsen skal kunne rekvireres direkte og på dagen. Med henblik på kapacitetsopbygning og iværksættelse af de nævnte indsatser, ønskes midlerne konkret brugt til at ansætte ergo- eller fysioterapeuter svarende til gennemsnitlig 2,4 årsværk i Træningsenheden i perioden Økonomiske konsekvenser: Da ældre har en højere indlæggelsesfrekvens og dermed også oftere behov for genoptræning end den øvrige befolkning, er det i satspuljeaftalen fastsat, at midlerne skal fordeles til kommunerne via en fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. For Aalborg kommune er tildelingen på kr kr. i 2016, kr. i 2017 og i 2018, det vil sige i alt kr. fordelt over tre år. Der søges med projektet om midler præcist svarende til dette beløb. Der er ingen kommunal medfinansiering forbundet med ansøgningen. Ansøgningsprocessen: Kommunen skal indsende en ansøgning, hvoraf det fremgår, hvordan kommunen forventer, at de planlagte initiativer konkret forventes at bidrage til at nedbringe ventetiden. Der er ansøgningsfrist den 31. august På grund af den korte ansøgningsfrist har det været nødvendigt at fremsende ansøgningen, inden sagen er blevet politisk behandlet. Tidsplan: Forvaltningsledelsen Godkendelse 1 Møde den kl Side 25 af 47

9 : AMU-ÆS: Forvaltnings-MED: Godkendelse Orientering Orientering Bilag 1: Ansøgning Pulje til nedbringelse af ventetid til genoptræning 2 Møde den kl Side 36 af 47

10 Bilag: Bilag 1: Ansøgnings - Pulje til nedbringelse af ventetid til genoptræning Møde den kl Side 47 af 47

11 Punkt 4. Godkendelse af høringsmateriale vedr. Handleplan for Sundhedspolitik i Ældre- og Handicapforvaltningen Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til at Høringsversion af Handleplan for Sundhedspolitik i Ældre- og Handicapforvaltningen godkendes til høring i Ældrerådet, Handicaprådet og FMU Beslutning: Godkendt. Mette Ekstrøm, Lene Krabbe og H. P. Beck var fraværende. Møde den kl Side 18 af 47

12 Sagsbeskrivelse Byrådet godkendte den 26. januar 2015 ny sundhedspolitik for Aalborg Kommune gældende for perioden Sundhedspolitikken indeholder fire politiske pejlemærker: Sunde rammer Lighed i sundhed Mental sundhed Sundhed et fælles ansvar Disse fire pejlemærker udgør den retning, som Aalborg Kommunes sundhedsindsats over for borgerne vil følge i politikperioden. Til de fire spor knytter sig kvantitative mål, som arbejdet med sundhedspolitikken skal være med til at indfri. Realisering af målene i sundhedspolitikken for er knyttet op på en samtidig implementering af anbefalingerne på grundniveau i fem af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker: Alkohol Tobak Fysisk aktivitet Mad og måltider Mental sundhed. Med godkendelse af sundhedspolitikken er hver forvaltning forpligtet på at udarbejde en handleplan for sundhedspolitikken, både i forhold til de politiske pejlemærker og anbefalingerne i de fem forebyggelsespakker. I Ældre- og Handicapforvaltningen har der været arbejdet på en operationalisering af anbefalingerne i forebyggelsespakkerne, som blev godkendt i Forvaltningsledelsen den 17. marts Denne operationalisering er efterfølgende blevet opdateret og indarbejdet i en samlet handleplan for sundhedspolitikken. Handleplanen er udarbejdet i fællesskab mellem Handicapafdelingen, Myndighedsafdelingen og Ældre og Sundhed. Høringsversion af handleplanen sendes nu høring i Ældrerådet, Handicaprådet og FMU. Som det fremgår af handleplanen, er der i Ældre- og Handicapforvaltningen allerede en lang række initiativer og indsatser i gang, som understøtter de politiske pejlemærker såvel som anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. Omsætningen af sundhedspolitikken og de tilhørende forebyggelsespakker er derfor i vid udstrækning indarbejdet i eksisterende indsatser over for borgerne, og dermed en løftestang i forhold til kerneopgaven. Ud over de udvalgte fem forebyggelsespakker, har Ældre- og Handicapforvaltningen valgt at implementere forebyggelsespakken om Hygiejne. Forvaltningen har derfor, i samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, indgået en aftale med Infektionshygiejnen i Region Nordjylland om specialiseret hygiejnerådgivning. Dermed sættes øget fokus på begrænsning af smitte og bedre hygiejne til gavn for både borgere og personale f.eks. i forhold til resistente bakterier. Aftalen gælder fra 1. august Samtidig med Byrådets godkendelsen af sundhedspolitikken blev det besluttet, at der skal udarbejdes en midtvejsstatus. Sundheds- og Kulturforvaltningen koordinerer denne status, som udarbejdes i 4. kvartal Ældre- og Handicapforvaltningen bidrager hertil på grundlag af den handleplan, der nu fremsendes i høring. Når midtvejsstatus for Ældre- og Handicapforvaltningen er udarbejdet, modtager den til godkendelse. Den samlede midtvejsstatus behandles efterfølgende i Byrådet. Bilag Høringsversion: Handleplan for Sundhedspolitik i Ældre- og Handicapforvaltningen Møde den kl Side 29 af 47

13 Tidsplan Chefgruppe H Chefgruppe MYN via mail Chefgruppe ÆS FL Ældre- og Handicapudvalg Handicaprådet (høring) Ældrerådet (høring) FMU (høring) FL ÆHU Møde den kl Side 310 af af 447

14 Bilag: Høringsversion_Handleplan_for_Sundhedspolitik_i_AEHF.pdf Møde den kl Side 411 af af 447

15 Punkt 5. Godkendelse af høringsgrundlag Realisering af Aalborg AKTIV, ny organisatorisk enhed på Dag- og Beskæftigelsesområdet i Handicapafdelingen Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til s godkendelse, at Handicapafdelingen, som led i udmøntningen af handleplanen på handicapområdet, pr. 1. januar 2017 etablerer enheden Aalborg AKTIV til koordinering af dag- og beskæftigelsesindsatsen på handicapområdet at medarbejderne fra Arbejdsmarkedsafdelingen for Skånejobs organisatorisk flyttes til den tværgående enhed Aalborg AKTIV at Handicapafdelingen søger eksterne fonde til gennemførelse af en designproces samt udvikling af metoder til Aalborg AKTIV Beslutning: Udsat. Mette Ekstrøm, Lene Krabbe og H. P. Beck var fraværende. Møde den kl Side 12 af af 247

16 Bilag: Godkendelse af høringsgrundlag Realisering af Aalborg AKTIV, ny organisatorisk enhed på Dag- og Beskæftigelsesområdet i Handicapafdelingen AALBORG AKTIV, projektbeskrivelse docx Nuværende og ny organisering, Aalborg AKTIV.docx Møde den kl Side 213 af af 247

17 Punkt 6. Godkendelse af National handlingsplan 2016 "Styrket indsats for den ældre medicinske patient" Anbefales.Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til At udmøntningen af midlerne fra den Nationale handlingsplan 2016 Styrket indsats for den ældre medicinske patient godkendes, som beskrevet i sagsfremstillingen Beslutning: Godkendt. Mette Ekstrøm, Lene Krabbe og H. P. Beck var fraværende. Møde den kl Side 14 af af 547

18 Sagsbeskrivelse Regeringen har sammen med partierne bag finansloven for 2016 prioriteret i alt 1,2 mia. kr. i perioden og herefter 300 mio. kr. årligt til at løfte indsatsen for den ældre medicinske patient. Første del af indsatsen er en akutpakke mod overbelægning på sygehusene på 415 mio. kr. Anden del af indsatsen er den nationale handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient på i alt 805 mio. kr. Handlingsplanen vedrører indsatsen på sygehusene, i kommunerne og i almen praksis og har til formål at modvirke overbelægning og skabe bedre kvalitet og sammenhæng i indsatsen for den ældre medicinske patient. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient beskriver 8 konkrete indsatsområder, der skal styrke indsatsen for den ældre medicinske patient, hvilket fremgår af nedenstående oversigt: Indsatsområde Handlepart Økonomi Tidligere opsporing og mere rettidig indsats Sundhedsstyrelsen Styrkede kommunale akutfunktioner Kommunen 445 mio. kr. Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje Kommunen 125 mio. kr. (medarbejdere, der løser sygeplejefaglige opgaver) Styrket indsats mod overbelægning Regionen 415 mio. kr. Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis En indsats der hænger mere sammen Regionen Regionen/Kommunen 175 mio. kr. Bedre styr på medicinen Regionen 20 mio. kr. Bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb Regionen/Almen/Kommunen 25 mio. kr. Opfølgning og videreudvikling på indsatserne Ialt 15 mio. kr mio. kr. Indsatsområderne vil i større eller mindre udstrækning få økonomiske og planlægningsmæssige konsekvenser i både kommuner, almen praksis og regioner. I den følgende gennemgang af handlingsplanen fremhæves de indsatsområder, hvor kommunen har fået tildelt midler i De samlede indsatsområder i handlingsplanen for den ældre medicinske patient fremgår af vedlagte bilag 2 National handlingsplan 2016 Styrket indsats for den ældre medicinske patient. Styrkede kommunale akutfunktioner I handlingsplanen er de kommunale akutfunktioner et stort fokusområde, idet kommunerne fortsat skal løfte en større del af sundhedsindsatsen i forhold til den ældre medicinske patient. Samtidig er der behov for en større ensartethed i de kommunale akutfunktioner. Der er derfor afsat midler til, at kommunerne kan gennemføre den kapacitetsopbygning, der er nødvendig for, at akutfunktionerne fra 2016 kan leve op til Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger fra Endvidere er der afsat midler til, at kommunerne kan gennemføre tilpasninger, således at de fra 2018 kan leve op til de nye kvalitetsstandarder for akutfunktioner, som Sundhedsstyrelsen udmelder primo Der er afsat i alt 445 mio. kr. til indsatsen for perioden , hvilket for Aalborg Kommune svarer til 15,8 mio. kr., som fordeler sig på følgende måde over årene: Møde den kl Side 215 af af 547

19 varigt 1,7 mio. kr. 3,3 mio. kr. 4,4 mio. kr. 6,1 mio. kr. 6,1 mio. kr. Kommunerne skal i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner, samt redegøre for hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. I Aalborg Kommune udgøres akutfunktionen af akutpladserne på Akuttilbud Aalborg og af en udgående akutfunktion. Den udgående akutfunktion er delt, så hjemmesygeplejen tager sig af de borgere som i forvejen er visiterede til hjemmesygepleje, mens Akuttilbud Aalborg håndterer akutbesøg i forhold til de borgere, som ikke er visiterede til hjemmesygepleje. Ligeledes udføres der i en vis udstrækning akutindsatser i forhold til borgere, som opholder sig på de midlertidige pladser på Riishøj. Akutindsatsen lever på langt de fleste parametre op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men anbefalingerne vedrørende sygeplejerskebemanding i alle vagtlag og modtagepladser for svækkede udskrevne patienter er i øjeblikket ikke opfyldt. På denne baggrund skal der sættes fokus på følgende indsatsområder for akutfunktionen i 2016: Sygeplejersker i nattevagt på Akuttilbud Aalborg (3 mdr. 0,3 mio. kr.) Øget fokus på træning og rehabilitering under ophold (3 mdr. 0,1 mio. kr.) Inventar og apparatur i forhold til akutindsatser (1,3 mio. kr.) I 2017 og fremadrettet vil indsatsområderne afhænge af, hvilke kvalitetsstandarder for akutfunktioner Sundhedsstyrelsen udmelder primo Der kan dog allerede ses et behov for at udvikle akutindsatsen på følgende områder: Modtagepladser for svækkede udskrevne patienter med subakutte pleje og behandlingsbehov Udgående akutteam til specialiserede akutte sygeplejeopgaver med et lille patientunderlag, der kræver en vis ekspertise såsom blodprøvetagning, IV-behandling og blodtransfusioner m.m. Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient er der tillige fokus på at styrke kompetencerne hos de medarbejdere, som løser sygeplejefaglige opgaver - f.eks. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Årsagen hertil er, at disse medarbejdergrupper har en stor rolle i forhold til tidlig opsporing, og når den ældre medicinske patient har brug for en særlig indsats. Der er til indsatsen afsat 125 mio. kr. hvilket i forhold til Aalborg Kommune svarer til 4,45 mio. kr. i perioden varigt 1,2 mio. kr. 2,0 mio. kr. 1,2 mio. kr. I forhold til de afsatte midler til kompetenceløft i den kommunale sygepleje, peges der på følgende udviklingsområder i Finansiering af nuværende akutuddannelse i sygeplejen, som varetages af det præhospitale beredskab Akutuddannelse af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på Riishøj Afløsningsudgifter i forbindelse med akutuddannelse I 2017 og fremadrettet ses et behov for at udvikle akutindsatsen på følgende områder: Kompetenceløft på plejehjemsområdet med udgangspunkt i kompetenceudredningen (social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere). Kompetenceløft i sygeplejen i forhold til forløbskoordinering Møde den kl Side 316 af af 547

20 Kompetenceløft for social- og sundhedsassistenter på plejehjemsområdet og i hjemmeplejen i akutvurdering af borgeren, med henblik på at videreformidle til sygeplejersken, der på kvalificeret baggrund kan tilse borgeren akut og evt. kontakte læge. Tidsplan FL FL Møde den kl Side 417 af af 547

21 Bilag: Brev til kommunalbestyrelserne vedr. national handlingsplan for den ældr...pdf Styrket indsats for den ældre medicinske patient_national handlingsplan...pdf Møde den kl Side 518 af af 547

22 Punkt 7. Godkendelse: Årsrapport om patientsikkerhed Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til at at Årsrapport om patientsikkerhed 2015 tages til efterretning Anbefalinger til det fremadrettede arbejde med patientsikkerhed godkendes Beslutning: Årsrapport til orientering. Anbefalinger godkendt. Mette Ekstrøm, Lene Krabbe og H. P. Beck var fraværende. Møde den kl Side 19 af af 347

23 Sagsbeskrivelse Årsrapport om patientsikkerhed 2015 viser, at der fortsat ses en lille stigning i rapporteringen af utilsigtede hændelser i Aalborg Kommune. Fordelingen af utilsigtede hændelser på de forskellige driftsområder ligner meget tidligere år. 99 % af hændelserne rapporteres til områder under Ældre- og Handicapforvaltningen og 1 % til områder under enten Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen eller Sundheds- og Kulturforvaltningen. De emner, der rapporteres om går også i høj grad igen fra tidligere år. Medicinering, særligt medicin, der ikke gives, er fortsat den hyppigst rapporterede type hændelse. En gennemgang af de forslag til forebyggelse, som rapportørerne foreslår til disse hændelser viser, at der typisk peges på brug af eksisterende sikkerhedsforanstaltninger som middel til forebyggelse. På baggrund af årsopgørelsen for 2015 kan der peges på nogle faglige såvel som nogle mere organisatoriske anbefalinger til det fremadrettede arbejde med patientsikkerhed og utilsigtede hændelser: 1: Opmærksomhed på infektioner og fald som utilsigtede hændelser, idet der rapporteres relativt få fald og infektioner. For at sikre en højere rapporteringsfrekvens på de to områder, bør der arbejdes på at tydeliggøre sammenhængen mellem det utilsigtede (fx svigt i hygiejne) og infektionen eller faldet. Der er allerede en indsats i gang vedr. faldforebyggelse, så i regi af patientsikkerhedsarbejdet vil det umiddelbart være mest oplagt at fokusere på en indsats i forhold til infektioner/hygiejne. 2: Medicinering på botilbud. Der opleves et øget fokus på behandlingen på socialpsykiatriske botilbud og der er et ønske fra botilbuddenes side om at arbejde med sikker medicinering. Der er indgået samarbejde med leder af et område i fagcenter for socialpsykiatri med henblik på i fællesskab at arbejde med metoder til mere sikker medicinering. Erfaringer fra dette projekt kan på sigt spredes til resten af det socialpsykiatriske område. 3: Brug af eksisterende sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med medicingivning. Det er uvist, hvorfor så mange hændelser opstår på trods af, at der findes sikkerhedsforanstaltninger, der efter medarbejdernes opfattelse kunne forhindre dem. Det tyder på, at eksisterende sikkerhedsbarrierer ikke er tilstrækkelige til at forebygge fejl. Det er relevant at undersøge problemstillingen nærmere med henblik på at forsøge at identificere mere effektive sikkerhedsbarrierer. 4: Funktionscheferne i Ældre- og Sundhedsafdelingen har efterspurgt kvartalsvise opgørelser af utilsigtede hændelser for de forskellige funktionsområder. Der arbejdes på at gøre en form for ledelsesinformation om utilsigtede hændelser tilgængelig for relevante ledere. 5: Selvom sagsbehandlingsfristen på utilsigtede hændelser i hovedreglen overholdes findes der tilfælde, hvor den overskrider de fastsatte 90 dage. Der bør arbejdes på en bedre opfølgning i forhold til overskridelse af sagsbehandlingsfristen. Løbende data herom foreslås fremadrettet indarbejdet i ledelsesinformationen om utilsigtede hændelser. Tidsplan: FL Udvalg Møde den kl Side 20 af af 347

24 Bilag: Årsrapport om Patientsikkerhed 2015 Møde den kl Side 321 af af 347

25 Punkt 8. Godkendelse af håndtering af tilbagebetaling vedrørende ledsagelse Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til s godkendelse At alle uretmæssigt opkrævede udgifter forbundet med ledsagelse tilbagebetales, såfremt der er doku-mentation for borgerens betaling heraf. At uretmæssigt opkrævede udgifter defineres som værende udgifter til løn, billetter, rejser, ophold, kost mv. til det ledsagende socialpædagogiske personale ved ferieture og udflugter, herunder endagstu-re, individuelle ture, gruppeture og deciderede rejseaktiviteter. At driftsherre af eget initiativ gennemgår sit økonomiske system for at finde borgere, der har krav på tilbagebetaling, samt dokumentation for uretmæssigt opkrævede udgifter forbundet med ledsagelse At der annonceres i lokale aviser med henblik på at oplyse berørte borgere om, at de har mulighed for at gøre krav på tilbagebetaling, såfremt dokumentation kan fremvises. At den 3 årige forældelsesfrist beregnes fra den 2. oktober 2014 med mindre borgeren har klaget over den uretmæssige opkrævning inden den 2. oktober Beslutning: Godkendt. Mette Ekstrøm, Lene Krabbe og H. P. Beck var fraværende. Møde den kl Side 122 af af 447

26 Sagsbeskrivelse Social- og Indenrigsministeriet har truffet afgørelse om, at kommunerne og regionerne ikke kan opkræve egenbetaling for udgifter til ledsagelse ved ferie og udflugter for beboere på handicapbotilbuddene. Derfor skal de uretmæssigt opkrævede beløb nu betales tilbage. De nordjyske kommuner og Region Nordjylland har i regi af Den Administrative Styregruppe udarbejdet en proces, hvorpå de nordjyske driftsherrer kan tilgå opgaven med tilbagebetaling på en ensartet måde. Det bemærkes, at den omtalte ledsagelse er pædagogisk ledsagelse leveret efter servicelovens 85. Tilbagebetalingen vedrører således ikke ledsagelse efter ledsageordningen i servicelovens 97. Baggrund Kommunerne og regionerne har haft en praksis med at opkræve borgere for egenbetaling i forbindelse med udgifter til ledsagelse ved ferie. Der er forskel på, hvor udbredt praksis har været i de forskellige kommuner og regioner, samt hvilke udgifter, der har været opkrævet egenbetaling for. De fleste har opkrævet for medarbejdernes billetter, kost, ophold og lignende og enkelte har opkrævet borgerne for løn til medarbejderne. Den 2. oktober 2014 udtalte statsforvaltningen, at denne praksis var ulovlig, og KL har siden haft sagen i Social- og Indenrigsministeriet, der nu endeligt har slået fast, at kommunerne og regionerne ikke har hjemmel til at opkræve borgerne for egenbetaling i forbindelse med ledsagelse ved ferie og udflugter. Erfaringerne fra de kommuner, der har været i gang med tilbagebetalingen er, at det er en kompliceret opgave at tilrettelægge tilbagebetalingen. Det skyldes dels, at der ikke er en klar definition på, hvornår der er tale om en udflugt, og dels at der ofte ikke foreligger klar dokumentation for, hvilke borgere, der har afholdt udgifter i forbindelse med ledsagelse. Udgifterne kan samtidig være komplekst sammensatte, da det både kan gælde udgifter til løn, billetter, rejser, ophold, forplejning mv. til det personale, som yder støtte og ledsagelse. Praksis har været, at det er driftsherre, der har opkrævet betaling forbundet med ledsagelse, og det er dermed driftsherre, der har handleforpligtelsen i forhold til at finde frem til borgerne og håndtere tilbagebetalingen. Den Administrative Styregruppe anbefaler, at der så vidt muligt er en fælles linje for tilbagebetaling af ledsagerudgifter i de nordjyske kommuner og Region Nordjylland. En fælleskommunal gruppe bestående af bl.a. tre jurister har undersøgt de juridiske aspekter i forbindelse med tilbagebetaling, og gruppens anbefalinger gennemgås i de følgende afsnit. Hvordan finder vi de borgere, der har ret til tilbagebetaling Statsforvaltningen har til flere kommuner oplyst, at det er deres opfattelse, at driftsherre er forpligtet til af egen drift at tilbagebetale de uretmæssigt opkrævede beløb. Hvis det opsøgende arbejde vil være forbundet med meget betydelige administrative vanskeligheder kan driftsherre afstå fra at gennemgå sagerne og udelukkende gøre brug af annoncering. Anbefalingen fra gruppen er, at driftsherre af eget initiativ gennemgår sit økonomiske system for at finde borgere, der har krav på tilbagebetaling, hvorefter driftsherre skal tage kontakt til disse borgere, med mindre dette vurderes som værende for administrativt tungt. En rundspørge blandt Ældre- og Handicapforvaltningens tilbud i foråret 2016 viste, at de enkelte tilbud i langt størstedelen af tilfældene har tydelige optegnelser over, hvilke borgere, der er berørt, samt at tilbuddene ligeledes har dokumentationen for udgifterne i deres egne regnskabssystemer. Det vurderes således, at der, for Aalborg Kommunes vedkommende, ikke vil være tale om en betydelig administrativ byrde at fremsøge dokumentationen i vort eget system. Møde den kl Side 23 af af 447

27 Det anbefales endvidere, at driftsherre annoncerer i lokale aviser med henblik på at oplyse berørte borgere om, at de har mulighed for at gøre krav på tilbagebetaling, uanset om driftsherre samtidig planlægger at gennemgå relevante sager. Der er udarbejdet en skabelon for annoncering som anbefales anvendt af de nordjyske kommuner og regionen. Aalborg Kommune tager udgangspunkt i den udarbejdede skabelon, men omformulerer annoncen en smule. Periode for tilbagebetaling Den gældende forældelsesfrist er tre år. Det vurderes, at forældelsesfristen bør regnes fra den 2. oktober 2014, som er den dato, hvor Statsforvaltningen udtalte, at det ikke var lovligt at kommunerne og regionerne opkrævede borgerne for udgifter forbundet med ledsagelse ved ferie og udflugter. Det skyldes følgende forhold: Forældelsesfristen afbrydes, når en afgørelse fastslår kravets berettigelse, hvilket i dette tilfælde kan sidestilles med Statsforvaltningens udtalelse den 2. oktober Forældelsesfristen afbrydes, når en skyldner erkender sin forpligtelse, hvilket i dette tilfælde skete, da driftsherre ændrede deres praksis fremadrettet på baggrund af Statsforvaltningens udtalelse den 2. oktober Det opfattes som en erkendelse af, at det var ulovlig praksis. Den juridiske anbefaling er, at den 3 årige forældelsesfrist beregnes fra den 2. oktober 2014, hvilket betyder, at kun krav fra perioden 2. oktober oktober 2014 dækkes, idet Aalborg Kommune ikke siden 2. oktober 2014 har opkrævet egenbetaling. Hvis en borger har klaget over den uretmæssige opkrævning inden den 2. oktober 2014, regnes forældelsesfristen på tre år fra det tidspunkt, hvor borgeren klagede. Aalborg Kommune har ikke modtaget klager før den 2. oktober Bilag: Tidsplan for håndteringen af tilbagebetalingen Kriterier for fremsøgning af dokumentation Fælles orientering til ledere i Ældre- og Handicapforvaltningens tilbud Udkast til generel orientering af brugerorganisationer, Handicapråd mm. Tidsplan FL 6. september 2016 ÆH Udvalg 14. september 2016 Møde den kl Side 324 af af 447

28 Bilag: Tidsplan Kriterier for fremsøgning af dokumentation Generel orientering til brugerorganisationer mf..docx Møde den kl Side 425 af af 447

29 Punkt 9. Godkendelse af Udviklingsplan for socialpsykiatrien Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til, at OMU- Fagcenter for Socialpsykiatris og Handicaprådets kommentarer tages til efterretning at Udviklingsplan for Fagcenter for Socialpsykiatri godkendes Beslutning: Kommentarer til orientering. Udviklingsplan godkendt. Mette Ekstrøm, Lene Krabbe og H. P. Beck var fraværende. Møde den kl Side 126 af af 447

30 Sagsbeskrivelse godkendte d. 25. maj 2016 følgende høringsgrundlag: Med udgangspunkt i forvaltningens mission: Vi fremmer borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgeren og dennes netværk har Fagcenter for Socialpsykiatri udarbejdet Udviklingsplan for årene Udviklingsplanen beskriver retningen for socialpsykiatrien frem til 2020, hvor fundamentet er recoveryorienterede rehabilitering. Udgangspunktet for arbejdet i socialpsykiatrien er, at alle mennesker er en del af en større sammenhæng med potentialer for at komme sig. Udviklingsplanen er skabt i tæt samarbejde mellem borgere, medarbejdere og ledere, hvor alle har haft lejlighed til at bidrage med input til de centrale pejlemærker og indsatsmål for socialpsykiatrien i dag og frem til Udviklingsplanen udstikker fem overordnede pejlemærker frem til 2020 for arbejdet i socialpsykiatrien: Borgere som aktører Fleksible tilbudsleverancer Udvikling og beskæftigelse på tværs Videnskultur og sammenhængskraft Teknologi Under de fem pejlemærker iværksattes en række konkrete initiativer og tiltag. Disse initiativer og tiltag udvikles i samarbejde mellem ledere, medarbejdere, borgere, samarbejdspartnere og pårørende. Udviklingsplanen omsættes til konkrete tiltag. Det sker blandt andet i fagcenteret gennem en debat-børs, hvor medarbejdere, ledere, borgere og interessenter inviteres til at komme med input til omsætningen af planen og konkrete tiltag. Efterfølgende afholdes desuden kick off arrangementer for medarbejdere og ledere, så planen bliver omsat. Med udgangspunkt i input fra debatbørsen og kick off arrangementer udarbejdes der for hvert pejlemærke en oversigt over konkrete tiltag, så planen kommer til at leve i praksis. Der følges løbende op på fremdriften i af visionerne. Økonomiske konsekvenser Der er ingen direkte afledte økonomiske konsekvenser af udviklingsplanen. Høringsvar Udviklingsplanen har været i høring hos Handicaprådet og OMU i Fagcenter for Socialpsykiatri. Handicaprådet Handicapsrådets høringssvar har givet anledning til følgende bemærkninger; Handicaprådet takker for muligheden for at afgive høringssvar på Udviklingsplanen for Socialpsykiatrien Handicaprådet finder, at det er fint med en indledende teoretisk tilgang til opgaverne og udviklingen i socialpsykiatrien. Det giver læseren en større forståelse for, hvorfor udviklingsplanen har fokus på den recoveryorienterede rehabilitation / habilitation / kompensation og det relationelle. Det giver stof til eftertanke, at fokus er det håbefulde og at der ingen tilskuerpladser er. Der er mange gode tiltag i Udviklingsplanen. De fem indsatsområder giver mening og er i tråd med den øvrige udvikling i Ældre- og Handicapforvaltningens opgaver. Møde den kl Side 27 af af 447

31 Handicaprådet støtter op om, at borgeren skal være direktør i eget liv. Udviklingsplanen beskriver, hvilke tiltag der skal gøres for at sikre dette, men er det ikke sådan, at netop sygdom gør, at det mange gange er det, borgeren ikke magter? Trods støtte. Vedrørende fleksible tilbudsleverancer undrer Handicaprådet sig over, hvorledes man vil løse konflikten mellem fokus på den relationelle kontakt og fleksible ansættelser? Etablering, vedligeholdelse og udvikling af mellemmenneskelige relationer forudsætter jo kontinuitet. Handicaprådet synes, at det er godt, at fagcentret i alle 5 indsatsområder har indtænkt samarbejde med eksterne parter, såvel som samarbejde på tværs af forvaltningen. Handicaprådet vil ligeledes kvittere for, at både borgere, pårørende, medarbejdere og ledelsen har været med til at udvikle planen, men mangler en afsluttende høring i MED. Handicaprådet mangler en konkretisering af målene med udviklingsplanen, en vurdering af udviklingsplanens konsekvenser for borgere og medarbejdere og endelig en evaluering af udviklingsplanen. Forvaltningens kommentarer til Handicaprådets høringssvar Forvaltningen vil gerne kvittere for Handicaprådets høringssvar og noterer, at Handicaprådet ser en rød tråd mellem udviklingsplanen og øvrige initiativer i forvaltningen. Derudover er det positivt, at Handicaprådet bemærker, at ambitionen med udviklingsplanen er en uddybning af samarbejdet med eksterne parter. Handicaprådet bemærker, at det er positivt, at borgeren skal være direktør i eget liv, men dette kan være vanskeligt pga. sygdom. Dette er Socialpsykiatriens opgave jf. Udviklingsplanen, så det er hensigten at understøtte borgernes muligheder for at være direktør i eget liv i det omfang det er muligt. Ift. Handicaprådets bemærkning om afsluttende MED behandling er dette ikke hensigten, idet OMU i Fagcenter for Socialpsykiatri har deltaget i udarbejdelsen af selve planen. Handicaprådet spørger til hvorledes Fagcenteret vil løse konflikt mellem relationel kontakt og fleksible ansættelser herunder bemærker Handicaprådet, at etablering, vedligeholdelse og udvikling af mellemmenneskelige relationer forudsætter kontinuitet. Forvaltningen er enig i, at kontinuitet er afgørende og netop derfor ønskes mere fleksible ansættelser, således at borgeren eksempelvis oplever, at bostøtte-medarbejderne kan levere bostøtte i og uden for botilbuddene i de tilfælde, hvor borgeren flytter fra et botilbud. Slutteligt bemærker Handicaprådet, at der mangler konkretisering af målene i udviklingsplanen, vurdering af konsekvenser og evaluering af udviklingsplanen. Forvaltningen bemærker, at der for hvert område udarbejdes en oversigt over konkrete tiltag, og at der løbende følges op på realiseringen af udviklingsplanen. OMU Fagcenter for Socialpsykiatri OMU i Fagcenter for Socialpsykiatri har ligeledes behandlet Udviklingsplanen og høringssvaret er følgende: Der er i OMU enighed om, at udviklingsplanen er lavet i en inddragende proces, og derfor anbefaler OMU den videre iværksættelse Tidsplan: FL 6. september september 2016 Bilag: Pixi udgave af Udviklingsplan for Socialpsykiatri Fuld udgave af Udviklingsplan for Socialpsykiatri Møde den kl Side 328 af af 447

32 Bilag: PIXI - Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan 2020.pdf Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan 2020.pdf Møde den kl Side 429 af af 447

33 Punkt 10. Orientering om Ledelsesnotat vedrørende regnskab 2015 for Ældre- og Handicapforvaltningen Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til At udvalget tager ledelsesnotat vedr. regnskab 2015 til orientering. Beslutning: Til orientering. Mette Ekstrøm, Lene Krabbe og H. P. Beck var fraværende. Møde den kl Side 130 af af 347

34 Sagsbeskrivelse Som led i den afsluttende revision vedr. årsregnskab 2015 har Revisionsfirmaet PWC i april 2016 aflagt besøg i Ældre- og Handicapafdelingens centraladministration med henblik på at foretage afsluttende revision af årsregnskabet for Løbende finansiel revision fandt sted i efteråret 2015/foråret Primo april 2016 blev ledelsesnotatet fremsendt til Forvaltningen, og indstilling vedr. ledelsesnotat blev godkendt på Forvaltningsledelsens møde den 26. april På baggrund af revisionsbesøget vedrørende den afsluttende revision, har revisionen nu udarbejdet ledelsesnotat. Ledelsesnotat vedr. Ældre- og Handicapforvaltningens regnskab 2015 har ikke givet anledning til bemærkninger, der skal medtages i beretning til Byrådet. Resultat af den afsluttende revision i Ældre- og Handicapforvaltningen. Revisionen udføres i vid udstrækning ved regnskabsanalytiske undersøgelser, hvor det aflagte regnskab og regnskabsforklaringer gennemgås og vurderes i forhold til budgetterede og bevilgede beløb samt de forudsætninger, som ligger til grund herfor. Herunder foretages stikprøver i fornødent omfang. Endvidere indgår afstemninger og efterprøvning af forvaltningens interne kontrolrutiner i forbindelse med årsafslutningen. Endelig foretages særskilt revision af specialopgørelser, som kræves indsendt til ministerier m.fl. med revisorpåtegning. Revisionen er tillige tilrettelagt på baggrund af erfaringer indhøstet i forbindelse med den løbende revision. Helhedsindtrykket er, at regnskabet er af tilfredsstillende. En del af resultaterne i ledelsesnotatet indgår i den afsluttende beretning, som er afgivet over for Byrådet i Aalborg kommune den 15. juni. Beretningen var på Magistratens møde den 15. august og behandles på Byrådets møde den 22. august. Revisionen har omfattet følgende områder: Udgiftsbaseret regnskabsaflæggelse, drift og anlæg Regnskab contra budget og regnskabsforklaringer Periodisering og regnskabsanalyse Anlægsregnskaber Fysiske aktiver Afstemninger og afstemningsrutiner - statusafstemninger Fysiske anlægsaktiver Opgørelse vedrørende særligt dyre enkeltsager Samlet konklusion vedrørende revision af årsregnskab i Ældre- og Handicapforvaltningen. Som det fremgår af resultaterne under de enkelte afsnit, har revisionen ikke konstateret fejl i forbindelse med revision af årsregnskab Revision af årsregnskab i Ældre- og Handicapforvaltningen har ikke afdækket forhold, som giver anledning til bemærkninger i revisionsberetningen for Revisionen udtaler, at der har været en god og konstruktiv dialog omkring de forhold, der har været spørgsmål til. Bilag Ledelsesnotat fra PWC Tidsplan Ældre- FL og Handicapudvalget Møde den Udvalget (til orientering) kl Side 231 af af 347

35 Bilag: Ledelsesnotat Årsregnskab 2015 ÆHF Aalborg Kommune - august 2016.pdf Møde den kl Side 32 af af 347

36 Punkt 11. Orientering om Evaluering af lokalråd Ældre- og handicapforvaltningen indstiller til At evaluering af Aalborg kommunes lokalråd tages til orientering. Beslutning: Udsat. Mette Ekstrøm, Lene Krabbe og H. P. Beck var fraværende. Møde den kl Side 133 af af 447

37 Sagsbeskrivelse I forbindelse med ny organisering af Ældreområdet i 2014, blev de 7 lokalråd samlet i tre områder (Øst, Vest og Nord). I den forbindelse blev vedtægternes for lokalråd i Aalborg Kommune revideret og den 18. december 2013 godkendte de nuværende vedtægter for Aalborg Kommunes lokalråd. I samme forbindelse blev det besluttet, at vedtægterne skulle evalueres og lokalrådenes fremtidige struktur skulle drøftes efter to år. De to år er nu gået og Ældre og Sundhed har i samarbejde med Ældrerådet evalueret lokalrådene, med henblik på en drøftelse af lokalrådenes fremadrettede struktur og virke. Evalueringen viser: At lokalrådene er en ressource, der kan være lokale ambassadører når forvaltningen iværksætter nye tiltag At lokalrådenes funktion som bindeled mellem borgere og Ældreråd ikke fungerer optimalt At der er stor forskel på de enkelte lokalråds virke, lokale forankring og samarbejde med øvrige råd At lokalrådene ikke føler, at deres indsats eller viden anerkendes af forvaltningen At lokalrådene pt. ikke opfylder de opgaver der er beskrevet i vedtægterne At lokalrådenes funktion, mission og berettigelse bør gentænkes til en tidssvarende form På baggrund af evalueringen kan det konstateres, at lokalrådene som institution ikke opfylder rollen som det ønskede bindeled mellem Ældrerådet på den ene side og kommunens ældre borgere på den anden side. Anbefalingerne peger på to mulige veje, hhv. styrkelse af lokalrådene eller etablering af et alternativt bindeled til borgerne. Styrkelse af lokalrådene Vil man fremadrettet styrke fundamentet for lokalrådene anbefales det at tage følgende initiativer: Tydelig beskrivelse af lokalrådenes rolle og mission Det anbefales at lokalrådenes rolle og opgaver beskrives skarpere inden næste valg til lokalrådet. At være bindeled eller videreformidle information er ikke et tilstrækkeligt grundlag til at bevare lokalrådene. Såfremt lokalrådene fremadrettet skal have en berettigelse, skal der beskrives en konkret opgave, som forvaltningen og borgerne i lokalområdet har brug for. Revidering af antallet af lokalråd Såfremt man ønsker at bevare lokalrådene anbefales det at justere antallet af lokalråd. En naturlig forlængelse af justeringen fra 2012, hvor de 7 lokalråd blev inddelt i 3 klynger, vil være at nedjustere til 3 lokalråd, svarende til den geografiske inddeling, der arbejdes efter i både Ældre- og Sundheds og Myndighedsafdelingen, Nord, Vest og Øst Uddannelse af lokalrådsmedlemmerne Det anbefales at nye lokalrådsmedlemmer får en uddannelse i arbejdet som lokalrådsmedlem, så det bliver tydeligt hvilke opgaver man som lokalrådsmedlem skal varetage og hvilke opgaver der varetages i andet regi. Herigennem bliver det også gjort tydeligere hvilket mandat man som lokalrådsmedlem har. Informationskampagne Det anbefales at der i forbindelse med valg til lokalråd udarbejdes informationsmateriale omkring lokalrådene og hvilke opgaver de varetager. Målgruppen er særligt ældre borgere i kommunen, brugerpårørenderåd og centerråd. Alternativt bindeled til borgerne Med ny organisering i 2014 hvor 5 geografiske Ældreområder blev til et funktionsopdelt Ældre og Sundhed blev vilkårene for lokalrådenes virke forandret. Lokalrådenes tidligere rådgivende funktion ligger i dag primært ved Ældrerådet og tilbage står opgaven som bindeled til borgerne i form af deltagelse i møderne i brugerpårørenderåd og centerråd. En anbefaling er derfor at ændre fokus fra lokalrådene, til at se på om opgaven omkring bindeled og formidling af viden kan løses på anden vis. Det kan bl.a. ske ved: Møde den kl Side 234 af af 447

38 Fælles dialog-/informationsmøder På lokalrådsmøderne er der i dag mange punkter, der går på tværs af geografien i Aalborg Kommune, herunder nyt fra udvalget, nye projekter i Ældre og Sundhed eller Myndighed mv. Disse kunne med fordel samles på større informationsmøder 4-6 gange årligt. Deltagerkredsen kan fx være bruger- og pårørenderåd, centerråd og ældreråd eller alle interesserede seniorer i kommunen. Samtidig kan det være et forum, hvor borgerne kan komme i dialog med forvaltningen om konkrete indsatser eller tematikker. Øge brugen af digitale platforme til deling af information Udover Dit Blad og kommunens hjemmeside, findes der i dag en mængde digitale muligheder som kan anvendes til information eller dialog med kommunens borgere. Samtidig har kommunen med et velfungerende Senior Digital alle muligheder for at undervise eller informere om de digitale kilder, så information reelt kan komme meget længere ud end i dag. tager på møde i november stilling til evalueringen og Ældrerådets høringssvar. Eventuelle ændringer af vedtægterne skal godkendes af. Tidsplan Orientering Orientering Fælles lokalrådsmøde Høring Ældrerådet Godkendelse CM Ældre og Sundhed Godkendelse FL Godkendelse Møde den kl Side 35 af af 447

39 Bilag: Evalueringsrapport - Lokalråd i Aalborg kommune 2016 Møde den kl Side 436 af af 447

40 Punkt 12. Orientering om organisationsstruktur i Fagcenter for Særlige Tilbud Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til At den ny organisationsstruktur i Fagcenter for Særlige Tilbud pr. 1. januar 2017 tages til orientering. Beslutning: Til orientering. Mette Ekstrøm, Lene Krabbe og H. P. Beck var fraværende. Møde den kl Side 137 af af 447

41 Sagsbeskrivelse Med udgangspunkt i Ældre- og Handicapforvaltningens vision Vi fremmer borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgeren og dennes netværk har Fagcenter for Særlige Tilbud valgt at omorganisere i fagcentret. Fagcenter for Særlige Tilbud har de sidste mange år haft en struktur med tre tilbud, der hovedsageligt har eksisteret parallelt og i nogen grad uafhængig af hinanden. Fagcentret har i dialog med OMU derfor formuleret en vision for udviklingsprocessen med omorganiseringen: Et fagcenter, der optimalt udnytter faciliteter, kompetencer og erfaringer på tværs af organisationen, og hvor kulturen bærer præg af fællesskabsfølelse og medarbejderindflydelse. Alt sammen for at skabe de bedste rammer, der sikrer borgerne størst mulig mestring af eget liv. Fokus er at samle, udnytte og tydeliggøre fagcenterets mange kompetencer og tilbud for herigennem at sikre de mest optimale indsatser til borgerne. Det er vurderingen, at en omorganisering med udgangspunkt i en styrkelse af fagligheden vil være med til at styrke fagcentrets profil som Særlige Tilbud. Dette med henblik på at sikre den fortsatte efterspørgsel på fagcentrets tilbud både internt og eksternt. Formålene med omorganisering er som følger: At sikre en ressourceudnyttelse både økonomisk og fagligt med hovedfokus på sidstnævnte ift. den enkelte borger At skabe større fleksibilitet i opgaveløsningen i fagcentret At sætte fokus på lederudvikling og samarbejde på tværs i fagcentret At understøtte sammenhold og en faglig fællesskabsfølelse i medarbejdergruppen i fagcentret At udveksle erfaring og dermed sikre en vidensdeling på tværs af tilbuddene i fagcentret At tydeliggøre målgruppebeskrivelser/afdelingsprofiler for tilbuddene i Særlige Tilbud At udvikle og tydeliggøre faglige tilgange og metoder Konkret vil den nye organisationsstruktur betyde en ændring af ledelsesfelterne og dermed også en ny MED-struktur. Antallet af ledere og assisterende ledere vil fortsat være det samme som i den nuværende organisering. Omorganiseringens betydning i praksis Omorganiseringen betyder, at Sonjavej, Løvdal og Individuel støtte i eget hjem bliver samlet til ét ledelsesfelt med en leder og 3 assisterende ledere tilknyttet. Behandlingscenter Hammer Bakker får 1 leder samt 2 assisterende ledere. Dette med henblik på at sikre stordriftsfordele samt medarbejderfleksibilitet i begge tilbud. Ydermere medfører sammenlægning af tilbuddene en ledelsesrokering, eftersom VAMiS bliver et selvstændigt ledelsesfelt med en leder og en assisterende leder. Leder og assisterende leder får foruden ledelsesopgaven i VAMiS også ledelsesopgaver på tværs af de øvrige organisatoriske enheder i Fagcentret. Således bliver leder og assisterende leder ansvarlig for dagsaktiviteter og behandling på hhv. Behandlingscenter Hammer Bakker og Løvdal/Sonjavej. Ledelsesfeltet vil også have ansvaret for ledelsen af VISO-konsulenter, ligesom kursusaktivitet både internt og eksternt placeres her. Denne omorganisering fordrer et tværgående samarbejde i fagcentret på alle niveauer, hvorved indsatsen over for den samlede gruppe af borgere forventes styrket. For at understøtte omorga- Møde den kl Side 238 af af 447

42 niseringen skal de assisterende ledere ansættes på fagcenterniveau, da det giver fleksibilitet i organiseringen og opgaveløsningen, idet ledelsesressourcerne kan bruges der, hvor tyngden af opgaven ligger. Fagcentret vil med den ny organisering styrke dagsaktiviteterne for borgerne, hvorfor bo- og dagsaktiviteter fremadrettet vil blive tænkt på tværs af fagcentret. Hermed forventes det, at man i højere grad kan at sætte ressourcerne i spil og dermed sikre en bedre sammenhængskraft i indsatsen til borgerne i Særlige Tilbud. I indsatsen ligger, at fagcentret vil arbejde hen mod, at borgerne får en mere aktiv rolle og vil opleve sig mere betydningsfyld og deltagende både i forhold til foreningslivet og erhvervslivet Omorganiseringen og udviklingsprocessen for fagcenter for Særlige Tilbud ligger således tæt op ad den nytænkning af dag- og beskæftigelsesområdet, der er igangsat på tværs af Handicapafdelingen som følge af Handleplanen for udvikling og omstilling af handicapområdet. Økonomiske konsekvenser Der er ingen direkte afledte økonomiske konsekvenser af omorganiseringen. Høringssvar fra OMU Den nye organisationsstruktur har været til høring i Fagcenter for Særlige Tilbud d. 1. august OMU udtrykker en nysgerrighed omkring den kommende TR-struktur i fagcentret samt den kommende LMU sammensætning. I henhold til MED-aftalen organisereres hvert enkelt ledelsesfelt med et lokal MED-udvalg pr. ledelsesfelt. Der vil med tæt inddragelse af TR og AMR blive arbejdet på, hvordan man tager hensyn til, at de nye ledelsesfelter er geografisk spredt. Der vil blive afholdt dialog møde d. 23. august Tidsplan Chefmøde (drøftelse) 22. august 2016 FL (godkendelse) 6. september 2016 (orientering) 14. september 2016 AMU-H (orientering) 10. oktober 2016 FMU (orientering) 20. oktober 2016 HMU (godkendelse) 25. oktober 2016 Møde den kl Side 39 af af 447 2/2

43 Bilag: Bilag til indstilling ny organisationsstruktur i Særlige Tilbud.docx Møde den kl Side 40 af af 447

44 Punkt 13. Godkendelse af Satspuljeprojekt Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at godkender, at Aalborg Kommune deltager i et satspuljeprojekt med Region Nordjylland og øvrige nordjyske kommuner om at sikre tidlig tværgående indsats overfor ældre medicinske patienter Beslutning: Godkendt. Mette Ekstrøm, Lene Krabbe og H. P. Beck var fraværende. Møde den kl Side 141 af af 447

45 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune har sammen med Region Nordjylland og de øvrige nordjyske kommune indsendt ansøgning til Sundhedsstyrelsen om et tværsektorielt projekt på i alt 28,7 mio. kr., heraf ansøges om 12,6 mio. kr. mens egenfinansiering udgør resterende 16,1 mio. kr. Projektet har til formål at skabe bedre og mere individuelt tilrettelagte forløb for gruppen af sårbare og svækkede ældre. Dette skal ske ved udvikling af nye samarbejdsformer med fokus på tidlig opsporing og tidlig indsats for derigennem at finde alternativer til indlæggelse. Projektet løber fra 1. november 2016 til 31. december Projektet har 2 fokusområder: 1. Tidlig opsporing af svækkede ældre i kommunerne. Denne opgave varetages af almen praksis og kommunerne. 2. Undersøgelse af svækkede ældre i udredningsenheder på sygehusene, bemandet med kommunalt ansatte sygeplejersker sammen med sygehuspersonale. Ansøgningen skal ses i forlængelse af Sundhedsaftale om forløbskoordinering, som de nordjyske kommuner har indgået med regionen. Heri er kommunerne forpligtiget til bl.a. en tidlig forebyggende indsats og opsporing for at undgå indlæggelser. Det er forskelligt, i hvilket omfang kommunerne har implementeret denne aftale, og projektet skal derfor være med til at styrke og understøtte fortsat fokus på opgaven. Aalborg Kommune har haft fokus på tidlig opsporing i flere år og har bl.a. uddannet hjemmesygeplejersker i akutsygepleje, oprettet akutpladser og implementeret triagering på plejehjem samt planlagt yderligere udbredelse af triagering i hjemmeplejen som led i værdighedsindsatserne. I projektperioden etableres 4 udredningsenheder i regionen i Hjørring, Thisted, Hobro og Aalborg. Praktiserende læger kan henvise til udredningsenheden i stedet for at indlægge borgeren. Udredningsenheden bemandes af kommunale sygeplejersker og sygehuspersonale, der i fællesskab sikrer hurtig udredning og behandling af borgeren. Antagelsen er, at fælles indsats - med sygeplejerskens indsigt i borgerens eventuelle ydelser i kommunalt regi og øvrige kommunale tilbud kombineret med hurtig udredning med specialistressourcer - sikrer, et individuelt målrettet forløb og kan forhindre, at borgerens symptomer og sygdom udvikler sig, så der kræves indlæggelse. I den kommende planlægning af projektet vil det sikres, at arbejdsgange og snitflader mellem udredningsenheden og Udskrivningsenheden beskrives og tilrettelægges, så der opnås mest mulig synergieffekt. Der forventes desuden synergi til Akutpladserne, som både kan henvise til udredningsenheden og modtage borgere fra udredningsenheden til yderligere behandling og pleje. Økonomi Der er ansøgt om midler til ansættelse af sygeplejersker i Udredningsenhederne ved Sundhedsstyrelsen. Aalborg Kommunes andel heraf, beregnet i forhold til befolkningsandelen, er ca. 1,9 mio. kr. I forhold til egenfinansiering har Aalborg Kommune en forholdsmæssigt andel på 4,75 mio. kr. Aalborg Kommune har imidlertid allerede implementeret en række indsatser inden for tidlig opsporing, derfor forventes projektet ikke at kræver yderligere personaleressourcer eller finansiering. I forhold til tidlig opsporing vil projektet derfor primært give anledning til, at eksisterende personaleressourcer i Hjemmesygeplejen og Hjemmeplejen har fokus på kvalitetssikring, sikring af ensartethed og fortsat målrettethed i implementeringen, således indsatserne flugter med projektets formål og øvrige kommuners indsats. Den reelle egenfinansiering estimeres til kr. i projektperioden. Dette er afledte udgifter som følge af, at Aalborg Kommune, på lige fod med øvrige deltagere i projektet, indgår i projektet med administrative ressourcer til planlægning samt enkelte fagpersoner til konferencedeltagelse. Disse afledte udgifter afholdes af Ældre og Sundhed. Der er på baggrund af projektansøgningen udarbejdet et notat, der uddyber og præciserer, hvad projektet betyder for Aalborg Kommune. Der er modtaget tilsagn fra Sundhedsstyrelsen på kr. d. 7. september Parterne i ansøgningen vil derfor snarest tilrette budgettet hertil, med fokus på at reducere projektlederudgift, reducere konferenceaktivitet mv. Bilag: Møde den kl Side 242 af af 447

46 Den samlede ansøgning til Sundhedsstyrelsen Projekt Tidlig Indsats på Tværs betydning for Aalborg Kommune Tidsplan FL Chefgruppen ÆS AMU-ÆS FL ÆHU Møde den kl Side 343 af af 447

47 Bilag: Samlet ansøgning Projekt TIT's betydning for Aalborg Kommune Møde den kl Side 44 af af 447

48 Punkt 14. Orientering fra rådmand og direktør Beslutning: Orientering om afholdelse af borgermøde i Ulsted vedr. plejehjem den 15. September Mette Ekstrøm, Lene Krabbe og H. P. Beck var fraværende. Møde den kl Side 145 af af 147

49 Punkt 15. Eventuelt Beslutning: Intet. Mette Ekstrøm, Lene Krabbe og H. P. Beck var fraværende. Møde den kl Side 146 af af 147

50 Punkt 16. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Mette Ekstrøm, Lene Krabbe og H. P. Beck var fraværende. Møde den kl Side 147 af af 147