Hvordan indarbejdes arbejdsmiljø i. Ib Stejlborg. Arbejdsmiljøkoordinator P & B hos Strunge Jensen A/S. Startede i byggebranchen i 1971.

Transkript

1 Hvordan indarbejdes arbejdsmiljø i projekteringen? Ib Stejlborg Arbejdsmiljøkoordinator P & B hos Strunge Jensen A/S Startede i byggebranchen i Startede som sikkerhedsrepræsentant i Krav til bygherre om arbejdsmiljø under projektering blev et lovkrav med virkning fra 1. januar

2 Bliver man som arbejdsmiljøkoordinator P gjort bekendt med de overordnede planer og beslutninger før projekteringen går i gang. Det sker sjældent fordi både bygherre og rådgiverne har mere fokus på design, kvalitet, økonomi og tid/fremdrift. I YBL 18 er det først i forbindelse med byggeprogrammet at bygherre skal forholde sig til om han ønsker at overdrage opgaver jf. arbejdsmiljølovgivningen. Herunder arbejdsmiljøkoordinering under projektering og udførelse. 2

3 Man har som (rådgiver) arbejdsmiljøkoordinator P en pligt til at oplyse bygherren om hans forpligtigelser i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. Inden man påtager sig opgaven som arbejdsmiljøkoordinator skal man gennem en forventningsafstemning med bygherre og en efterfølgende aftale sikre, at der er afsat økonomi, er en klar rollefordeling med de projekterende, så der er rene, klare og entydige linjer for arbejdsmiljøkoordineringen inden man starter på opgaven. Som arbejdsmiljøkoordinator bør du også kigge indad, vurdere om Du (projekteringsteamet) har den fornødne viden og erfaring til at sikre at de projekterende opfylder deres pligter. Det er vigtigt at kende sine grænser og kunne sige fra. 3

4 Arbejdsmiljøkoordinator P aftaler med bygherre og projekteringslederen: Byggesagen og koordineringsopgavernes omfang og forløb. Herunder opstartsmøde. Deltagelse i projekteringsmøder og tværfaglig granskning. Workshops med henblik på at kortlægge eventuelle arbejdsmiljø under udførelsen og den efterfølgende drift. Husk altid at lave et kort notat om de drøftede forhold og få den skrevet ind i logbogen som skal hjælpe de projekterende med at få systematiseret indarbejdelsen af arbejdsmiljøhensyn i projektet. Logbogen kan indgå i grundlaget for arbejdsmiljøkoordinator (P) s udarbejdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS) og journalen for fremtidig reparation og vedligehold. 4

5 Som arbejdsmiljøkoordinator P har man en pligt til at sætte sig godt ind i byggeprogrammets indhold. Med særlig fokus på: Projektets udformning. Pladsforhold. Omgivelserne. Jord, spuns og gravearbejder. Beton- og montagearbejder. Arbejder i dybden højden. Tekniske hjælpe midler. Viden om ovennævnte forhold får man kun ved at være ude på byggepladserne måske som arbejds-miljøkoordinator B 5

6 Så tidligt som muligt skal det undersøges, om der er særlige forhold som ens projekterende kollegaer skal have særlig fokus på. Her skal det også vurderes om der behov for flere undersøgelser, søges mere viden (ved renovering tilbygning søges info hos dem som har deres daglige gang på stedet) Levende dyr kræver særlig projektering særlig hensyntagen til støv, støj, lys, lugte. Samtidig med særlige sikkerhedsforanstaltninger: Hvad gør man hvis isbjørnen slipper ud af sit bur? Skolen hvor der skal tages særlig højde for: Adgangsveje for skolens brugere og håndværkerne. Kørsel til / fra byggepladsområdet. Brand og redningsveje. Skolebørn frikvarterer aflåsning til byggepladsområdet. Koordinering af skolens brand- og redningsplaner med byggepladsens brand- og redningsplaner 6

7 Undersøgelse eksisterende forhold skal altid undersøges grundigt. Her var et 400 kw kabel ikke udført i bygning som angivet på som udført tegningen. Der er ingen krav til føringsveje inde under bygningen i strækstrømsbekendtgørelsen. For at søge ledningsoplysninger i jorden skal du oprette en graveforespørgsel i LER og ledningsejere har 5 dage til at svare og sende ledningsplanerne direkte til dig. Strækstrømbekendtgørelsen stiller igen krav til føring af kabler under terrændæk. Her var den eksisterende vej ikke stabil og bæredygtigt til kranløft. Der manglede køreplader udlagt som trykudligningsplader. 7

8 Arbejdsmiljø og sikkerhed på særlige arbejdssteder: Her skal arbejdsmiljøkoordinatoren sørge for at have 100 % styr på bygherre krav, således at de særlige krav og vilkår tydeligt fremgår af PSS. Terror Eksplosionsfare Brandfarlighed Kemikalier Fotografering Adgangskontrol Sikkerhedsgodkendelser Tavshedspligt Husk på, uanset hvor meget du som arbejdsmiljøkoordinator P prøver at formidle al din viden ud til dine projekterende kollegaer, så kan du ikke forhindre, at der sker uheldige ting på byggesagen. Det handler om at risikominimere. 8

9 Man skal som arbejdsmiljøkoordinator P planlægge og afsætte god tid til granskning af beskrivelser og tegninger. Ind imellem læser man det mærkeligste sludder og der er ikke en rød tråd i mellem hvad der står i byggesagsbeskrivelsen og arbejdsbeskrivelsen og som ofte henviser begge dokumenter til PSS hvor intet er nævnt. Hjælp og vejledning til den projekterende: Som skal vide, at det er vedkommende har ansvaret for at arbejdsprocesser, arbejdsmetoder, materialer, konstruktioner som foreskrives kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, samt at tekniske hjælpemidler kan anvendes under udførelse og i driftsog vedligeholdelsen fasen. Det er særlig vigtigt, at have, og tage sig god tid at hjælpe ny udlærte kollegaer. På de byggesager hvor der er flere forskellige rådgivningsfirmaer involveret er det vigtigt at få arbejdsmiljøet i grænsefladerne afklaret. Arbejdsmiljøkoordinator P skal deltage i tværfaglige projekterings- og granskningsmøder, således sikkerhedsforanstaltningerne i grænseflader løbende identificeres og koordineres. 9

10 Hos Strunge har vi samlet Risikovurdering- Arbejdsmiljøjournal- og Logbog i ét skema, da dette på største delen af vores sager giver den bedste mening. Er projektet bygbart og er arbejdsprocesserne planlagt til udførelse således at de forskellige arbejder kan udføres fagog håndværksmæssigt korrekt, uden det bliver til lappeløsninger for andre fag? Et er, at håndværkerne i udførslen kan komme til, men det er absolut lige så vigtigt at D&V personalet kan komme til. 10

11 Arbejdsmiljøkoordinator P skal have stor viden og erfaring om konkrete arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, for hver eneste af byggeprojektets fagentrepriser, således at vedkommende ved hvordan udbudsmaterialet skal være formuleret, for at det er praktisk anvendeligt for entreprenørerne. Min erfaring er, at den bedste løsning for en bygherre, hvis det er den samme arbejdsmiljøkoordinator som varetager arbejdsmiljøkoordineringen under projekteringen og udførelsen. Det er også en fordel, at man arbejder under samme tag og kender dem som sidder med projekteringen. Man får korte kommunikationsveje og man bliver hurtigere en sparringspartner som bidrager med viden og erfaring og derved synliggøres arbejdsmiljø-indsatsen. Blandt andet fordi man som arbejdsmiljøkoordinator B bliver meget mere driftsorienteret. Det skader aldrig, at man som arbejdsmiljøkoordinator fx. kan huske, hvordan man byggede stilladser af 4 X 4 bomme med rideplanker og kalmerbrædder. 11

12 Skal der bygges hen over året skal der tænkes på vejrligs- og vinterforanstaltninger. Husk på at problemer med fx træk ikke kun er et problem om vinteren. Har byggearbejdet en særlig interesse skal der tænkes i muligheder for at give publikum en mulighed for at følge med på sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde. Kranløft og udstillingsbygning? 12

13 Noget af det som jeg syntes er utroligt vigtigt er at få skabt et godt psykisk arbejdsmiljø således, at de mange påvirkninger vi møder på arbejdspladsen, ikke får negativ betydning for vores trivsel og helbred. Psykisk arbejdsmiljø handler om dit forhold til kollegaerne, om håndtering af problemer og forebyggelse mod et dårligt psykisk arbejdsmiljø, stress og jag. Trives vi som medarbejdere og oplever vi arbejdsglæde i hverdagen, så er vi også mere effektive og produktive. En bowlingtur med projekteringsteamet er aldrig i vejen. En varm pølse og en Congo bajer gør altid lykke en kold vinter dag, her vil det også være en god ide at invitere rådgiverne med. Rådgiv bygherre om disse tiltag, når den økonomiske ramme for arbejdsmiljøkoordineringen aftales. Ofte sætter bygherre et beløb af til sådanne arrangementer. 13

14 Arbejdsmiljøkoordinator P skal med sin viden og erfaring hjælpe de projekterende med at der bliver forebygget, således at uhensigtsmæssige forhold opdages under projektering og ikke ender som en lappeløsning på byggepladsen. Her er kun monteret 4 ud af de projekterede 8 bolte? Konstruktionsingeniøren blev tilkaldt og området blev afspærret. Man kan skrive nok så meget i sin journal og PSS, når håndværkeren gør som han plejer 14

15 Arbejdsmiljøkoordinator (P) skal udarbejde en journal for fremtidig reparation og vedligehold af det færdige projekt. Journalen skal, alt afhængig af de konkrete problemstillinger indeholde: En beskrivelse af reparations- og vedligeholdelses-opgaven. Angivelse af de mulige arbejdsmiljørisici forbundet med udførelsen af arbejdet. Beskrivelse og/eller tegning af, hvordan drift- og vedligeholdelsesarbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Behovet for at bruge tekniske hjælpemidler fx i forbindelse med driftsog vedligeholdelsesopgaver i højder. Lovpligtige kurser som er nødvendige for at driftsog vedligeholdelsespersonalet kan løse deres opgaver. Desværre er det sjældent, at der udarbejdes en journal, og i de tilfælde hvor den er udleveret i forbindelse med driftsog vedligeholdelses instruktionen, bliver den tit glemt, og er ofte helt forsvundet til 1 årsgennemgangen. D&V personalet har ikke fået gennemført deres lovpligtige kurser. 15

16 Sammenfatning: Hvordan indarbejdes arbejdsmiljø i processerne under projekteringen? 1. Få en klar og entydig aftale med bygherre så linjen og økonomi for arbejdsmiljøkoordineringen er 100 % fastlagt inden man starter på opgaven. 2. Aftal med bygherre og projekteringslederen, hvordan det sikres at det samlede projekt er arbejdsmiljø-mæssigt forsvarlig både i udførelse- og D&V tiden. 3. Sæt dig godt og grundigt ind i byggeprogrammets/byggeprojektets indhold. 4. Iværksæt forundersøgelser som afdækker arbejdsmiljø risici ved projektet. 5. Vær sparringspartner synliggør arbejdsmiljøet del ud af din erfaring og viden. 6. Vær stålsat uafhængig og stå fast når de projekterende glemmer deres arbejdsmiljøpligter. 7. Få tid til arbejdsmiljø indsat projekteringstidsplanen og ydelsesplanen. 8. Deltag aktivt i projekteringsmøder tværfaglig granskning. 9. Søg viden hvis de projekterende træffer valg om nye arbejdsmetoder, materiale eller konstruktioner. Der skal sikres valg med lavest mulig arbejdsmiljø risici. 10.Deltag aktivt i afleveringen sikrer at D&V personale får overdraget journalen og får en grundig driftsinstruktion med fokus på de områder, hvor der kræves særlige foranstaltninger. 16

17 Husk der er kun behov for at sætte ting i Journalen, og give særlig instruktion hvis arbejdet ikke kan udføres umiddelbart og på sædvanlig vis efter almindeligt kendte arbejdsmetoder. Med en aktiv arbejdsmiljøindsat gennem hele vores arbejdsliv, så skulle vi gerne opleve glæden ved tekniske hjælpemidler i vores 3 alder. Tak for jeres tid. Spørgsmål!! 17