Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp"

Rebecca Helena Jakobsen
4 år siden
Visninger:

1 Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

2 2

3 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet med korn Kvælstof i ærtehalm, rod og jordprofil efter høst Akkumulering af N efter ært i afgrøder om efteråret Akkumulering af N fra ærteafgrøderester over tid Ærts kvælstofeftervirkning i vår- og vintersæd Konklusioner Et spørgsmål til overvejelse

4 Bælgsæd i sædskiftet Bælgsæd i sædskiftet Forebyggelse af sygdomme, ukrudt og skadegørere Jorden frugtbarhed (struktur, organisk stof, N, P,.) Sund næste afgrøde Reduceret input Følgende afgrøder.. Miljømæssig, økonomisk og social bæredygtig produktion

5 Forfrugtsværdi af byg og havre sammenlignet med hvede Skæring Y-akse: 0,16 t/ha Skæring Y-akse: 0,53 t/ha Angus, J.F. et al Crop & Pasture Science, 66,

6 Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet med hvede Skæring Y-akse: 0,92 t/ha Angus, J.F. et al Crop & Pasture Science, 66,

7 To komponenter af bælgsæds kvælstofeftervirkning: Uorganisk N (NO 3 og NH 4 ) i jordprofilen som ikke er udnyttet ved høst Kvælstof i halm og rod

8 Fordeling af N i ærteafgrøde 108 kg N/ha i halm og rod Grain Roots Rhizodeposits Stem+leaves Pod walls Total pea N : 306 kg N/ha Data fra 5 års forsøg og med en N-balance på +20 kg N/ha Jensen, E. S The role of grain legume N 2 fixation in the nitrogen cycling of temperate cropping systems. Dr.agro. Afhandling, Risø-R-885 (EN)

9 Kvælstof i profil ved høst og akkumulering i efterårssåede afgrøder i november/december Måleafgrøde NO3 i profil efter havre (kg N/ha) NO3 i profil efter ært (kg N/ha) N akkumul. Nov/Dec efter havre (kg N/ha) Vinterbyg Vinterhvede Vinterraps Gul sennep Ærtehalm tilbageført havre halm fjernet N akkumul. Nov/Dec efter ært (kg N/ha) Jensen, E. S. and Haahr, V The effect of pea cultivation on suceeding winter cereal and winter oilseed rape nitrogen nutrition. Applied Agricultural Research 5,

10 Akkumulering af N fra ærteafgrøderester og jord i tre følgende efterårs- eller vårsåede afgrøder Nitrogen uptake (g N/m2) Recovery=14% Residue N Soil N 6% 3% 2% 2% 1% Win Spr Win Spr Win Spr Barley Rape as Wheat N i tilførte ærterester: 13,4 g N/m 2 =134 kg N/ha sandblandet lerjord Jensen, E. S Soil Biology and Biochemistry, 26,

11 60 50 Markærts kvælstofeffekt sammenlignet med havre (+gul sennep som efterafgrøde) i vårbyg hkg kerne /ha Forfrugt havre ært kg N/ha i kvælstofgødning

12 Ærts kvælstofeffekt sammenlignet med havre i vinterhvede og vinterraps Kerne/frø udbytte ton/ha Forfrugt: Ært Ært Havre Havre Eksp. 1 Eksp. 2 Jensen, E. S. and Haahr, V The effect of pea cultivation on succeeding winter cereal and winter oilseed rape nitrogen nutrition. Applied Agricultural Research 5, N gødskning kg N/ha

13 Sædskifte sekvens (måleafgrøde) Besparelse i N (kg N/ha) uden N- gødskning til måleafgrøde Besparelse i N (kg N/ha) ved dyrkning af ært for opnåelse af max. udbyttet efter havre Ært el. havre - sennepvårbyg (0-100N) Ært el. havre - vinterbyg (0-120N) Ært el. havre -vinterhvede (0-120N) Ært el. havrevinterraps (0-120N) Jensen, E. S. and Haahr, V The effect of pea cultivation on succeeding winter cereal and winter oilseed rape nitrogen nutrition. Applied Agricultural Research 5,

14 Konklusioner Bælgsæds kvælstofeffekt hidrører fra uorganisk i profilen efter høst og N mineraliseret fra afgrøderester Bælgsæds andre forfrugtseffekter må adskilles fra N effekten ved valg af afgrøde for sammenligning Vintersæd ikke så effektiv som efterafgrøde og vinterraps til at optage den større mængde uorganisk N om efteråret På kort sigt er en afgrødes kapacitet for at optage N om efteråret af betydning for udnyttelse af bælgsæds N-effekt Ærts kvælstofeftervirkning sammenlignet med havrevarierer mellem 15 og 90 kg N/ha afhængigt af måleafgrøde og metode. Den mulige besparelse i vinterhvede er mellem kg N/ha og væsentlig større i vinterraps

15 Bør den forbedrede økonomi i sædskiftet, forårsaget af bælgsæds effekt på den følgende afgrøde, (øget udbytte og reduceret udgifter til kvælstofgødning) tillægges bælgsædens dækningsbidrag?

16 Tak for opmærksomheden

Relaterede dokumenter

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning