Sammenfatning. December Dansk Arbejdsgiverforening

Transkript

1 Sammenfatning December 1999 Dansk Arbejdsgiverforening

2 Socialpolitikken & arbejdsmarkedet, sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA's formål er som hovedorganisation at koordinere overenskomstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Ansvarsh. red. Anders Mørk Hansen Grafisk design: Ole Leif Produktion: Lene Theill Tryk: Rosendahls Trykkeri A/S DA-varenr.: Udgivet: december 1999 ISBN:

3 Sammenfatning Indledning Side 2 Virksomhedernes rolle Side 5 Kontanthjælpsmodtagere og arbejdsmarkedet.. Side 6 Sygedagpenge en vej ud af arbejdsmarkedet.. Side 10 Tilbage til arbejdsmarkedet Side 13 Arbejde på særlige vilkår Side 14 Førtidspension Side 16 Incitamentsstrukturen Side 18

4 1 mio. mennesker på offentlig forsørgelse Figur Indledning Knap 1 mio. mennesker i den erhvervsaktive alder forsørges i dag af overførselsindkomster. Det svarer til 27 pct. af befolkningen i aldersgruppen år. Ca. halvdelen befinder sig i ordninger, der hører under arbejdsmarkedspolitikken, mens den anden halvdel befinder sig i det sociale system, jf. figur 1.1. Modtagere af indkomstoverførsler Modtagere af indkomstoverførsler, 1998 Førtidspension Efterløn og overgangsydelser Orlovsydelser Sygedagpenge Arbejdsløshedsdagpenge Revalidering Kontanthjælp AF-aktivering Kommunal aktivering KILDE: Danmarks Statistik. Ca. 33 pct. af de samlede offentlige udgifter anvendes på overførselsindkomster. De offentlige udgifter til de sociale ordninger, der indgår i figur 1.1, udgjorde i 1998 ca. 46 mia. kr. De arbejdsmarkedspolitiske ordninger er siden 1995 ændret flere gange, så tilskyndelsen til at søge, opnå og fastholde ordinær beskæftigelse er blevet styrket. I samme periode er antallet af personer, der er forsørget gennem arbejdsmarkedsordninger faldet fra ca i 1995 til ca i Flere i sociale ordninger Det er ikke lykkedes, at nedbringe antallet af personer, der er forsørget gennem sociale ordninger. I 1994 var der ca i disse ordninger. I 1998 var tallet steget til personer. Det store antal personer på overførselsindkomster står i kontrast til fremtidens arbejdskraftbehov. 2

5 Behov for at øge arbejdsstyrken Figur 1.2 Regeringen har opstillet en målsætning om en stigning i arbejdsstyrken på personer frem mod år 2005, jf. figur 1.2. Arbejdsstyrken personer (16-66 år), 1. januar, året Regeringens mål Fremskrivning ANM.: Fremskrivningen er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 1999 kombineret med samme køns- og aldersfordelte erhvervsfrekvenser som i KILDE: Danmarks Statistik, Finansministeriet (1999) og egne beregninger. En vej til at indfri regeringens mål er, at tilgangen til de sociale ordninger reduceres, og at flere kommer tilbage til arbejdsmarkedet hurtigere end i dag. Der er betydelig forskel i arbejdsmarkedsparatheden blandt modtagerne af sociale ydelser. Nogle kan umiddelbart træde ind på arbejdsmarkedet, for andre forudsætter ordinær beskæftigelse en opkvalificering eller revalidering, mens endnu andre permanent er trukket tilbage fra arbejdsmarkedet. I dag er der er relativt mange modtagere af sociale ydelser, der befinder sig i ordninger, hvor der er lang vej til det ordinære arbejdsmarked, hvilket er medvirkende til at afgangen er lille, jf. figur

6 k e d Figur 1.3 Sociale ordninger og arbejdsmarkedet Helårspersoner 1998, tusinder Førtidspension Fleksjob Revalidering Kontanthjælp, Sygefravær Kontanthjælp, øvrige ledige ANM.: Øvrige kontanthjælpsmodtagere er kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. KILDE: Danmarks Statistik. Indsatsen skal rettes mod arbejdsmarkedet Figur 1.4 Strukturen i de sociale ordninger skal rettes mod, at så få som muligt ender i de ordninger, hvor der er langt tilbage til arbejdsmarkedet, og at så mange som muligt får mulighed for at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, jf. figur 1.4. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet D et o r d i n æ re Førtidspension Fleksjob Revalidering Kontanthjælp, øvrige Sygefravær Kontanthjælp, ledige a r b e j d s m ar En ændret sammensætningen af ydelsesmodtagere i de sociale ordninger, så flere kommer tæt på det ordinære arbejdsmarked, vil være et vigtigt element i bestræbelserne på at øge udbuddet af arbejdskraft. 4

7 1.2 Virksomhedernes rolle De private virksomheder har altid haft en rolle i den sociale opgaveløsning. Forventningerne til virksomhederne er blot skiftet gennem tiderne. I dag diskuteres virksomhedernes rolle med hensyn til fastholdelse og integration af personer, som ikke kan honorere kravene til et ordinært arbejde. Uanset indholdet af den sociale indsats består en stor del af danske virksomheders sociale engagement af uformelle foranstaltninger i det daglige. En række dagligdags tiltag aftales individuelt mellem medarbejderen og arbejdspladsen og bliver dermed ikke officielt registreret. To ud af tre langtidssyge fastholdes i den private sektor Figur 1.5 To ud af tre langtidssyge bevarede deres job i den private sektor i I den offentlige sektor bevarede godt hver anden langtidssyg sit job i 1998, jf. figur 1.5. Fastholdelse Berørte medarbejdere med langvarig sygdom eller forringet arbejdsevne i øvrigt pr beskæftigede i sektoren, Private virksomheder Offentlige virksomheder Ansættelse ophørt Medarbejdere fastholdt ANM.: Tal over søjlerne angiver antal berørte personer. KILDE: Larsen (1999) og egne beregninger. Med hensyn til integration af personer med en nedsat arbejdsevne er der generelt en positiv holdning i de private virksomheder. 75 pct. af virksomhederne mener, at der i højere grad skal skabes job til vanskeligt stillede personer, der står uden for arbejdsmarkedet, og kun 3 pct. mener, at der skal gøres mindre, jf. figur

8 Figur 1.6 Holdningen til integration Bør private virksomheder i højere eller mindre grad medvirke til at skabe job til langtidsledige, personer med nedsat arbejdsevne og andre vanskeligt stillede personer?, pct. af adspurgte private virksomheder Meget højere Noget højere Lidt højere Hverken højere/ Mindre grad 0 grad grad grad mindre grad ANM: Mindre grad dækker over besvarelserne lidt mindre grad, noget mindre grad og meget mindre grad. KILDE: Larsen (1999) og egne beregninger. Uformelle job benyttes lige så meget som formelle Der integreres personer fra en række svage grupper i den private sektor. Det kan ske via brug af tilskudsordninger, men det er lige så udbredt, at virksomhederne benytter sig af såkaldt uformelle skånejob, som ikke finansieres via offentlige tilskud. Således er knap halvdelen af de ansatte på særlige vilkår ansat i uformelle skånejob. 1.3 Kontanthjælpsmodtagere og arbejdsmarkedet personer modtog i 1998 kontanthjælp på helårsbasis. Det svarer til det antal, som modtog arbejdsløshedsdagpenge. Kun lille fald i antal kontanthjælpsmodtagere fra Antallet af kontanthjælpsmodtagere faldt fra 1995 til 1998 kun svagt fra til helårsmodtagere. Sammensætningen af kontanthjælpsmodtagerne er imidlertid væsentligt ændret. I 1995 var der godt kontanthjælpsmodtagere, der havde problemer ud over ledighed (øvrige kontanthjælpsmodtagere). Antallet var i 1998 steget til ca , jf. figur 1.7. I 1995 var der ca kontanthjælpsmodtagere, der kun havde ledighed som problem. I 1998 var der godt

9 Figur 1.7 Kontanthjælpsmodtagere Ledige og aktiverede kontanthjælpsmodtagere - helårspersoner Øvrige Ledige ANM.: Antallet er korrigeret for dobbelttællinger i kontanthjælpsstatistikken. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere er således kommet længere væk fra arbejdsmarkedet i en periode, hvor der har været gode muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Udviklingen tyder på, at det i for lille omfang er lykkedes at afhjælpe de problemer ud over ledighed, som en del af kontanthjælpsmodtagerne har. Desuden kan en årsag være, at kommunernes visitering mellem de to grupper af kontanthjælpsmodtagere ikke er ensartet. En forudsætning for, at kontanthjælpsmodtagerne i stigende grad kan komme ind på arbejdsmarkedet, er, at de ikke bliver fastlåst i offentlig forsørgelse i første omgang på kontanthjælp og senere på førtidspension. Kun 24 pct. kom ud af kontanthjælp i løbet af 3 år 54 pct. af de, der modtog kontanthjælp i 1995, modtog også kontanthjælp i 1998, jf. figur 1.8. Herudover modtog 22 pct. en anden offentlig ydelse i Tre ud af fire af de, der modtog kontanthjælp i 1995, er således fortsat offentlig forsørget 3 år efter. De resterende 24 pct. er typisk i ordinær beskæftigelse. En del udgør dog personer, der forsørges af samlever, eller som på anden måde er selvforsørgende. 7

10 Figur 1.8 Forsørgelsestatus 3 år efter kontanthjælp i kontanthjælpsmodtagere i 1995, status i 1998, pct. 24% Kontanthjælp Anden offentlig ydelse Øvrige 54% 22% KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. De aktiverede klarede sig bedst 50 pct. kommer i beskæftigelse efter aktivering Mange på kontanthjælp kommer kun i deltidsbeskæftigelse Knap 40 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, der blev aktiveret i 1995, var ude af offentlig forsørgelse 3 år efter. Kun 20 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, der ikke blev aktiveret i 1995, var i 1998 ude af offentlig forsørgelse. Det tyder på, at aktivering bidrager til, at kontanthjælpsmodtagerne kommer ud af offentlig forsørgelse. En nærmere analyse af aktiveringsindsatsen viser, at ca. 50 pct. af ledige kontanthjælpsmodtagere er i ordinær beskæftigelse 1 år efter deltagelse i aktivering, jf. tabel 1.1. Det svarer til niveauet blandt dagpengemodtagere. Stort set alle dagpengemodtagere, der kom i beskæftigelse efter aktivering, fik fuldtidsbeskæftigelse, mens det kun er 2/3 af kontanthjælpsmodtagerne, der efterfølgende kom i fuldtidsbeskæftigelse. 8

11 Tabel 1.1 Forsørgelsesstatus 1 år efter endt aktivering Aktiverede i alt, pct. Dagpenge Kontanthjælp, ledige Beskæftiget (fuldtid/deltid) 52 (51/1) 50(34/16) Aktiveret Ledig Uden for arbejdsstyrken 8 13 I alt ANM.: Specialkørslen omfatter alle personer, der afsluttede et aktiveringsforløb i 4. kvartal Forsørgelsesgrundlaget er opgjort efter personernes status i november 1997, dvs. ca. 1 år efter endt aktivering. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Ledighed blandt unge udgør et langt mere markant problem i kontanthjælpssystemet end i dagpengesystemet. 40 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er under 30 år. 23 pct. er under 25 år. Jobtræning attraktiv for unge kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælp for under 25-årige udgør 45 pct. af mindstelønnen for en industriarbejder efter skat. De unge kontanthjælpsmodtagere, der aktiveres i jobtræning, kan imidlertid opnå en indtægt efter skat, der er højere end mindstelønnen for en industriarbejder. I forhold til en dagpengemodtager under 25 år, der deltager i aktivering, er indtægten det dobbelte. De unge kontanthjælpsmodtagere har dermed en mindre økonomisk tilskyndelse til at søge et ordinært arbejde. Få kontanthjælpsmodtagere står reelt til rådighed Manglen på tilskyndelse til aktivt at søge arbejde kommer også til udtryk i, hvor stor en andel af ydelsesmodtagerne, der reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Kun 42 pct. af kontanthjælpsmodtagerne står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. Blandt dagpengemodtagere er det 75 pct., jf. figur

12 Figur 1.9 Lediges reelle rådighed Pct. rullende år Dagpengemodtagere Ialt Kontanthjælpsmodtagere ANM.: For at styrke datagrundlaget i tidsserieanalyserne er de opregnede tal på baggrund af stikprøven omregnet til rullende år. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Det kan skyldes, at sanktionsmuligheder og rådighedskrav er mindre i den sociale lovgivning, men også at sanktioner ved ikke at stå til rådighed stort set ikke benyttes ved kommunernes administration af regelsættet helårspersoner sygemeldt fra arbejdsmarkedet 1.4 Sygedagpenge en vej ud af arbejdsmarkedet helårspersoner var i 1998 sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Fraværet fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom har siden 1993 været stigende, jf. tabel 1.2. Stigningen i fraværet skyldes udelukkende, at det langvarige sygefravær er steget med 44 pct. 10

13 Tabel 1.2 Udviklingen i sygefraværet Pct.-vis ændring Sygeperiodens længde Gns. varighed Antal sager Fravær i alt 3-5 uger -3,9 5,7 1,6 6-8 uger -2,9 2,3-0, uger -1,6 2,8 1, uger -1,2 2 0, uger -2,6-3,3-5,7 Over 52 uger 17,5 22,6 44,1 I alt 10,9 7,8 19,5 ANM.: Afsluttede sager. Da der ikke foreligger sammenlignelige opgørelser for beskæftigedes afsluttede sygefravær af under 2 ugers varighed, er alt fravær af under 2 ugers varighed udeladt af opgørelsen. Der er endvidere set bort fra sygefravær blandt kronisk syge mv. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Der er både store samfundsøkonomiske og sociale omkostninger ved det stigende sygefravær. Det skønnes, at det samlede sygefravær i 1998 koster samfundet ca. 23 mia. kr. Arbejdsstyrkens sygefravær reducerer det effektive arbejdsudbud med 4-5 pct. Langtidssyge mister ofte tilknytningen til arbejdsmarkedet Især langvarige sygeforløb afsluttes ofte med varig offentlig forsørgelse og bortfald af den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet. I 1998 afsluttedes knap sygeforløb med tilkendelse af førtidspension. Mere end 70 pct. af disse sygeforløb havde en varighed på over 52 uger, jf. figur

14 Figur 1.10 Ophørsårsag og varighed Andel af alle afsluttede sager 1998, pct. Raskmelding Varighed overskredet Førtidspension Revalidering Øvrige uger 6-8 uger 9-13 uger uger uger Over 52 uger ANM.: Afsluttede sager. Da der ikke foreligger opgørelser for beskæftigede sygefraværet af under 2 ugers varighed, er alt fravær af under 2 ugers varighed udeladt af opgørelsen. Der er endvidere setbortfrasygefraværblandtkronisksygemv. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Kommunerne følger ikke op på sygedagpengesager De langvarige sygeforløb bliver stadig længere Set i lyset af det stigende sygefravær er det problematisk, at opfølgningen på sygefraværet ikke er effektiv nok. Kun 56 pct. af kommunerne levede i 1999 op til lovens krav om en hurtig opfølgende indsats i sygedagpengesager af mere end 8 ugers varighed. Samtidig giver kommunerne stadig flere dispensationer fra varighedskravet på 52 uger. Antallet af dispensationer er mere end fordoblet fra 1993 til 1998 Opholdstiderne i sygedagpengesystemet er samlet blevet længere. Ventetiden forud for en revalideringsplan er steget fra 70 til 80 uger i gennemsnit fra 1993 til 1998, og ventetiden forud for tilkendelse af førtidspension er steget fra 50 til 80 uger i samme periode. Risiko for øget pres på førtidspensionen Ventetiderne i forbindelse med revalidering og behandlingen af ansøgninger om førtidspension kan forklare en stor del af væksten i det meget lange sygefravær. Det vil i de kommende år bidrage til et øget pres på andre offentlige forsørgelsesordninger herunder førtidspension. Bortfaldet af den statslige refusion af kommunernes sygedagpengeudgifter fra juli 1999 har dog givet kommunerne et klart økonomisk incitament til at begrænse det langvarige sygefravær. 12

15 Sygefraværet pr. ledig er vokset markant Figur 1.11 Sygefraværet pr. forsikret ledig steg fra 1993 til 1998 med knap 70 pct. I samme periode steg sygefraværet for beskæftigede med knap 20 pct, jf. figur Sygefravær og arbejdsmarkedstilknytning Indeks 1993 = Sygefravær pr. ledig Sygefravær pr. lønmodtager ANM.: Sygefravær i forbindelse med afsluttede sager. Som mål for udviklingen i ledigheden er anvendt årsgennemsnit for antallet af forsikrede ledige. Som mål for udviklingen i beskæftigelsen er anvendt årsgennemsnit for antallet lønmodtagere i private erhverv. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, ADAM og egne beregninger. Revalidering benyttes ikke trods lovkrav 1.5 Tilbage til arbejdsmarkedet Revalidering er en mulighed for at bringe personer, der har mistet arbejdsevnen i et givet erhverv, tilbage til det ordinære arbejdsmarkedet. Det er en forudsætning, at der har været forsøgt revalidering, både når der tilkendes førtidspension, og når der visiteres til et fleksjob. Lovgivningen lægger således vægt på, at der skal være forsøgt en indsats for at bibringe hver enkelt en arbejdsevne, så et arbejde på ordinære eller støttede vilkår kan opnås. Alligevel har to ud af tre førtidspensionister ikke været igennem en revalidering. Der er ikke oplysninger om, hvorvidt personer i fleksjob har været forsøgt revalideret. Den manglende indsats skal ses i lyset af, at det lykkes for 60 pct. af alle revalidender at komme i arbejde senest et år efter, at revalideringen er afsluttet, jf. tabel

16 Tabel 1.3 Arbejdsstatus efter revalidering Pct. i ordinær beskæftigelse Mellemlange videregående uddannelser 96 Erhvervsfaglige uddannelser 83 Kortere videregående uddannelser 82 Gymnasiale uddannelser 81 Lange videregående uddannelser 78 Grundskole 59 Ordinære uddannelser i alt 82 Revalidering med løntilskud 71 Kurser og højskoleophold 45 I alt 60 ANM.: Uddannelse efter afsluttet revalidering i Beskæftigelsesstatus i KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Andelen af revalidender, der kommer i arbejde, er særlig høj, når revalideringen foregår på en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem. 82 pct. af dem er efterfølgende i arbejde. Andelen med efterfølgende beskæftigelse er endnu højere for udvalgte uddannelser. Når en revalidering tilrettelægges som arbejde i en virksomhed revalidering med løntilskud - får 71 pct. efterfølgende et arbejde. Investeringens størrelse bør tages i betragtning ved effektmåling Erhvervsrettede forløb har høj effekt Det skal dog tages i betragtning, at revalidering i form af uddannelse er forholdsvis langvarig. Effekten af revalideringsindsatsen bør ses i lyset af investeringens størrelse, hvorfor kravene til langvarige forløb naturligt må være større end kortvarige forløb Det er således de revalideringsforløb, der er erhvervsrettede, der efterfølgende har den største andel af beskæftigede. Det understreges af, at de revalidender, der tager et kursus eller er på højskole som et led i revalideringen, har den laveste beskæftigelsesandel efter revalideringen. 45 pct. fik efterfølgende et arbejde. 14

17 Revalidender har lang offentlig forsørgelse bag sig Figur 1.12 Revalidender har generelt et langt forløb i det offentlige forsørgelsessystem bag sig, før revalideringen påbegyndes. 56 pct. har været på offentlig forsørgelse i hele perioden i tre år forud for revalideringens start, jf. figur Forudgående forsørgelse Forsørgelse i perioden for personer påbegyndt revalidering i 1998, pct. 44% 11% 10% Arbejdsløshedsdagpenge, aktivering og orlov Sygedagpenge Kontanthjælp og aktivering Øvrige Beskæftigede mv. 30% 5% ANM.: Der tages udgangspunkt i personer, der påbegyndte revalidering i Den gruppe følges 3 år tilbage. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. 1.6 Arbejde på særlige vilkår Siden reglerne om fleksjob blev indført den 1. januar 1998, er der sket en fordobling af antallet af fleksjob således, at der medio 1999 var oprettet knap fleksjob, jf. figur Figur 1.13 Antal fleksjob Antal fleksjob ANM: For er anvendt tal for beskyttede enkeltstillinger (50/50 ordningen). Antallet af fleksjob er opgjort som bestand i uge 8. I 1999 i uge 22. KILDE: Danmarks Statistik og Center for ligebehandling af handicappede. 15

18 Fleksjob attraktivt for kommunerne At udviklingen er gået så stærkt er ikke overraskende, da reglerne for fleksjob er meget gunstige for både kommunen og den enkelte. For kommunen er det gratis at oprette fleksjob, idet staten betaler alle udgifter forbundet med løntilskuddet. Samtidig har kommunen den fulde kompetence til at visitere til fleksjob. Kombinationen af at have retten til at visitere til fleksjob, uden at det forbindes med et økonomisk ansvar, indebærer risiko for, at brugen af fleksjob bliver meget omfattende, og dermed kan være medvirkende til at fortrænge initiativer rettet mod det ordinære arbejdsmarked. Fleksjob attraktivt for den enkelte Fleksjob er ligeledes en attraktiv ordning for den enkelte. Personer i fleksjob har en række rettigheder, der ikke kan sammenlignes med andre modtagere af offentlige ydelser. Der er f.eks. garanti for at få et job, idet kommunen har pligt til at finde et sådan til personer, der opfylder kriterierne. Der er regler om ledighedsydelse, hvis den enkelte uforskyldt står i en situation uden arbejde. Der er ret til en ydelse ved tidlig tilbagetrækning som modstykke til efterløn. Endelig oppebærer personer i fleksjob overenskomstmæssig løn. I 1998 tjente en person i fleksjob i gennemsnit kr. Der er samtidig mulighed for at oppebære løn for 37 timer, selvom der arbejdes på nedsat tid. Løntilskuddet skal kompensere arbejdsgiveren for en ansats nedsatte arbejdsevne, men muligheden for at differentiere løntilskuddet udnyttes i meget ringe grad, idet 90 pct. af alle på fleksjob får et tilskud på 50 pct., jf. figur

19 Figur 1.14 Løntilskuddets størrelse Fordeling af tilskudsstørrelse 1998, pct. 8% 2% 1/3 tilskud til fleksjob 1/2 tilskud til fleksjob 2/3 tilskud til fleksjob 90% KILDE: Indenrigsministeriet (1998b) flere førtidspensionister på 10 år 7 pct. flere de kommende 15 år Figur Førtidspension Der i dag er ca personer, der forsørges af en førtidspension eller ca. hver tiende i den erhvervsaktive alder. Der er kommet knap flere på førtidspension i de sidste 10 år. Fortsætter tilkendelsesmønstret fra 1998, kommer der ca. 7 pct. flere på førtidspension i løbet af de næste 15 år, jf. figur Førtidspensionister personer, årige tilkendelsesfrekvens tilkendelsesfrekvens KILDE: Danmarks Statistik, Den Sociale Ankestyrelse (1999b) og egne beregninger. 17

20 Faldet i tilkendelser er ikke permanent Tilgangen til førtidspension er faldet siden I de to første kvartaler af 1999 har der været et særligt markant fald i antallet af nytilkendte førtidspensioner. Faldet er sket samtidig med, at kommunerenes andel af udgifterne til førtidspension er blevet hævet. Samtidig er der et stigende antal personer, der opholder sig længere tid i sygedagpengesystemet. Det er dermed sandsynligt, at faldet i tilkendelser er midlertidigt. Overgang til førtidspension er som hovedregel overgang til fuld og varig offentlig forsørgelse. Afgang fra førtidspension sker stort set udelukkende ved folkepensionering eller dødsfald. Kun 1/3 har været forsøgt revalideret Dermed er det vigtigt, at alle tiltag er forsøgt, før der tilkendes en pension. På trods af, at det i lovgivningen er fremhævet, at alle skal have været forsøgt revalideret, er det kun knap 1 /3, der har været igennem et revalideringsforløb. Næsten 60 pct. af førtidspensionisterne inden for den gruppe, der har omkring halvdelen af deres erhvervsevne i behold, har ikke deltaget i hverken arbejdsmarkedspolitiske eller socialpolitiske tilbud i fem år forud for førtidspensionering. jf. figur Figur 1.16 Forudgående aktiv indsats Forudgående aktiv indsats for nye ansøgere i 1998, pct. Ingen aktive tilbud Forudgående aktivt tilbud Højeste Mellemste Stk. 3.1 Stk. 3.2 Stk. 3.3 Alle der Afslag 0 fik pension ANM.: Aktive tilbud omfatter arbejdsprøvning, uddannelser, puljejob, mv. Stk. 3.1: Helbredsmæssige. Stk. 3.2: Fortrinsvis sociale grunde, år. Stk. 3.3: Fortrinsvis sociale grunde, år. KILDE: Den Sociale Ankestyrelse (1999b). 18

21 Knap halvdelen har fået det bedre pct. af nye førtidspensionister mener selv, at de kan varetage et arbejde på ordinære vilkår, mens yderligere ca. 30 pct. mener at kunne arbejde på særlige vilkår. Arbejdspotentialet understreges af, at knap halvdelen af alle førtidspensionister mener, at de har fået det bedre i løbet af deres tid som førtidspensionister, jf. tabel 1.4. To ud af tre førtidspensionister mellem 40 og 49 år har fået det bedre. Tabel 1.4 Førtidspensionisters helbred ifølge dem selv 1996, pct. Alder ved førtidspensionering Alle Andel, der har fået bedre helbred i de seneste 5 år før interviewet KILDE: Nørregaard (1996a). 1.8 Incitamentsstrukturen Incitamenterne for kommunerne og ydelsesmodtagerne har betydning for, om det lykkes at få en større andel gjort parat til at deltage på arbejdsmarkedet. Den økonomiske tilskyndelse for kommunerne Flere lovændringer i de senere år har givet kommunerne en stærkere økonomisk tilskyndelse til at prioritere brugen af ordninger, der sikrer en stærkere arbejdsmarkedstilknytning for den enkelte. Således er den statslige refusion for de mest passive ordninger blevet reduceret. Refusionen for førtidspension blev den 1. januar 1999 ændret, så kommunerne kun får dækket 35 pct. af udgifterne. Reglerne for sygedagpenge blev den 5. juli 1999 ændret, så kommunerne skal afholde hele udgiften selv, i det omfang et sygeforløb strækker sig over 52 uger, jf. tabel

22 Tabel 1.5 Kommunernes andel af udgifterne F.eks. er det gratis for kommunerne at oprette et fleksjob. Står valget mellem at forsøge at bringe en sygedagpengemodtager tilbage til et ordinært arbejde eller at tilbyde personen et fleksjob, er der risiko for, at kommunerne vælger et fleksjob, da det på kort sigt er økonomisk fordelagtigt for kommunerne. Finansieringsandel, pct. Udgift, kr. pr. år Sygedagpenge: - Til og med 8 ugers sygdom Mellem 9 og 52 ugers sygdom Mere end 52 ugers sygdom Revalidering 1) Kontanthjælp 2) Aktivering 3) Førtidspension 4) Fleksjob 5) 0 0 1) Der tages udgangspunkt i en modtager af revalideringsydelse. 2) Der tages udgangspunkt i en voksen forsørger. 3) Der tages udgangspunkt i en voksen i jobtræning 37 timer pr. uge. 4) Der tages udgangspunkt i gennemsnitlig pension på kr. årligt. 5) Kommunerne betaler 50 pct. af udgifterne til ledighedsydelse. Det drejer sig om ca. 10 helårspersoner. KILDE: Egne beregninger. Refusionsprocenten er ikke alene afgørende for incitamentsstrukturen. Det er den reelle udgift ved en ordning, der har betydning. Således kan refusionsprocenten være identisk i to forskellige ordninger, mens den reelle kommunale udgift alligevel varierer betragteligt. Et eksempel er kontanthjælp i forhold til revalideringsydelse. Refusionsprocenten er den samme, men den reelle udgift er ca kr. årligt ved en kontanthjælp og ca kr. årligt ved revalidering. Generelt set er refusionsprocenterne højest for ordninger, der ligger tæt på arbejdsmarkedet, eller som bringer ydelsesmodtagerne tættere på at kunne opnå ordinær beskæftigelse. Der er dog stadig områder, hvor incitamentsstrukturen ikke peger i retning af arbejdsmarkedet. 20

23 Den økonomiske tilskyndelse for den enkelte Ud over kommunernes incitamenter til at anvende én ordning fremfor en anden er der en tilsvarende incitamentsstruktur, der gør sig gældende for den enkelte modtager af en ydelse. Incitamentsstrukturen gælder både, når der skelnes mellem beskæftigelse og en offentlig ydelse, men også når der skelnes mellem to forskellige offentlige ydelser. Uhensigtsmæssig incitamentstruktur for den enkelte Der vil i en række tilfælde være et økonomisk incitament til at opnå en højere ydelse. Ydelserne er generelt set højere, jo længere ydelsesmodtagerne er væk fra arbejdsmarkedet. De største ydelser er for højeste og mellemste førtidspension og fleksjob, jf. tabel 1.6. Her peger incitamentsstrukturen væk fra arbejdsmarkedet. Der er et incitament til at blive erklæret mest mulig uarbejdsdygtig. 21

24 Tabel 1.6 Dækningsgrader på det sociale område Tidligere helårsfortjeneste, 1999 Mindsteløn 1), ( kr.) Højeste førtidspension 5) 112 (130) Mellemste førtidspension 93 (112) Forhøjet almindelig førtidspension 82 (102) Fleksjob 6) 100 (100) Revalideringsydelse 98 (98) Sygedagpenge 90 (91) Kontanthjælp 7) 81 (82) Ikke-faglært 2), ( kr.) Faglært 3), ( kr.) Disponibel indkomst som overførselsmodtager/ disponibel indkomst ved fuldtidsjob 93 (120) 77 (99) 68 (90) 100 (100) 81 (86) 81 (86) 67 (72) 74 (91) 61 (78) 54 (71) 100 (100) 64 (68) 64 (68) 53 (57) Akademiker 4), ( kr.) 55 (68) 46 (58) 40 (53) 100 (100) 48 (50) 48 (50) 40 (42) 1) Mindsteløn svarer til mindstelønnen i Industriens overenskomst. 2) Ikke-faglært svarer til gennemsnittet for salgs- og servicearbejde. 3) Faglært svarer til gennemsnittet for håndværkspræget arbejde. 4) Akademiker svarer til gennemsnittet for højt kvalifikationsniveau. 5) Det antages, at lønmodtageren ikke har arbejdsmarkedspension, og at førtidspensionisten derfor ikke opnår udbetaling herfra ved invaliditet. Førtidspensionisten er enlig, arbejder ikke og har ingen anden indkomst. 6) Det antages at fleksjobpersonen opnår samme løn i fleksjob, som pågældende havde i ordinær beskæftigelse. 7) Det antages at kontanthjælpsmodtageren er forsørger over 25 år. ANM.: Tallene i parentes svarer til dækningsgrader inkl. boligydelse og boligsikring. Der er antaget fuldt indfaset skattesystem som i 2002 med 1999-beløbsgrænser. KILDE: Egne beregninger. En målsætning om at få de sociale ordninger til i højere grad at bidrage til en vækst i det effektive arbejdsudbud kan ikke alene indfris ved at sikre en arbejdsmarkedsrettet økonomisk incitamentsstruktur. Regelgrundlaget og administrationen af ordningerne har afgørende betydning for, om det lykkes at bringe ydelsesmodtagerne ind eller ud af arbejdsmarkedet. Den bedste måde virksomhederne kan sikre, at så mange som muligt får en rolle på arbejdsmarkedet, er gennem ordinære ansættelser. Derudover kan virksomhederne også medvirke til at fastholde og ansætte medarbejdere, der ikke kan opfylde kravene til en ordinær ansættelse. 22