Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Transkript

1 Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro

2 Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminosyrer i vådfoder 5. Rug til smågrise & slagtesvin 6. Matrix-værdier

3 Begrundelse for normændringer - diegivende søer Ønske om højere mælkeproduktion og mindre mobilisering fra soen - Potentiel besparelse på foderforbruget Seneste revision (1996) ved noget lavere produktivitet - Beregninger viser stort aminosyrebehov ved store kuld - Fravænnede/fravænning - Levendefødte pr. kuld er i ,8 grise mod 11,2 grise i Fravænnede pr. kuld er i ,7 grise mod 9,9 grise i Levendefødte 14,8 grise i 2011 mod 11,2 grise i 1996

4 Nye aminosyrenormer til diegivende søer Gammel norm (st. ford. pr. FEso) Ny norm (st. ford. pr. FEso) % af lysin Lysin 6,0 6,6 100 Methionin 1,9 2,1 32 Methionin + cystin 3,6 4,0 60 Treonin 3,9 4,3 65 Tjek aminosyreprofilen i din blanding Tryptofan 1,2 1,3 20 Isoleucin 4,2 3, Leucin 7,0 7, Histidin 2,5 2, Fenylalanin 3,6 3, Fenylalanin + tyrosin 7,0 7, Valin 5,0 5, Råprotein, min

5 Ændrede normer, slagtesvin kg g st. ford. pr. Fesv Vær opmærksom på majs og solsikkeblandinger Lysin 7,7 (tidl. 7,4) % af lysin* Tryptofan 1,54 20 (tidl. 19) Råprotein, min. 120 (tidl. 130) Forventet effekt: 1-2 kr./gris (incl. foderpris) Fasefodringsnormerne er også ændret

6 VSP-afprøvning: Kontrol af mineralske foderblandinger & færdigfoder Den officielle kontrol fra FVST er mere overlagt til egenkontrol Egenkontrol er fokuseret på fødevaresikkerhed

7 Prøveudtagning af mineralske foderblandinger Prøver indsamlet hos 24 svineproducenter. Alle mineralprøver blev udtaget fra bigbags med en neddeler. Nutrimin, Vilomix, VJA og Vitfoss Der blev analyseret: - Lysin, methionin - Calcium, fosfor, fytase

8 Resultater fra kontrolrunden %-afvigelse Lysin +2,76% +0,5% +6,79% -3,26% Vilomix VJA Nutrimin Vitfoss

9 Konklusion Lille analysevariation ved bestemmelse af frie aminosyrer Indholdsgarantier på labelen, overholdes i de udtagne prøver Nutrimin producerer blandinger af samme kvalitet, som de eksisterende firmaer Det er fortsat dit ansvar at kontrollere, om indlægsseddel stemmer overens med foderoptimeringen!!

10 Kontrolrunde af færdigfoder I 2010 blev kontrollen af energi i foder forenklet: - EFOSi-analysen udgik, og erstattet af en beregnet værdi (I-faktor) - Foderets I-faktor skal deklareres

11 Indlægsseddel I-faktor = 91,4%

12 Betydning af I-faktor Eksempel fra kontrolrunde 2011/2012: DA HEDEGAARD agro I-faktor deklareret 93,2 92,6 I-faktor beregnet ud fra analyser 91,8 92,5

13 Betydning af I-faktor Eksempel fra kontrolrunde 2011/2012: DA HEDEGAARD agro I-faktor deklareret 93,2 92,6 I-faktor beregnet ud fra analyser 91,8 92,5 FE pr. 100 kg beregnet ud fra oplyst I-faktor Kontrol af FE pr. 100 kg beregnet ud fra EFOSi-analyse 107,0 109,2 105,5 108,9

14 NY kontrolrunde i foderblandinger fra hver af 6 firmaer FVST udtog prøver hos firmaerne VSP udtog prøverne hos ATR

15 Foreløbige tal Foderenheder

16 Foreløbige tal Foderenheder (I-faktor)

17 Foreløbige tal Foderenheder (I-faktor)

18 Foreløbige tal Fytase

19 Lysin og methionin Foreløbige tal

20 Konklusion - færdigfoder Det generelle billede: I-faktor er på plads God overensstemmelse mellem deklaration og analyser Fytase mangler generelt ikke Forskel på firmaernes præcision!

21 Brug den GRATIS tillægskontrakt

22 Udpluk fra tillægskontrakten Levering af læsseprøver - Sikrer retsgyldigt prøvemateriale - Prøven er sikret!! Afvigende analyser & bod - Energi & næringsstoffer (jf. foderstofloven, udfra 1 analyse) - Energi (max. 2,5 FE afvigelse, udfra 8 analyser) - Råvaresammensætning (botanisk analyse) - Foderfirma betaler analyser+bod, men kun ved afvigelser Konkurrence-parameter!! - Flere accepterer tillægskontrakten

23 BRUG kontrakten næste gang du indhenter tilbud på foder!! 500,- kr. SDSR tilbyder: inkl. tillægskontrakt Komplet licitationsmateriale

24 Betydning af kornets formalingsgrad i vådfoder Fuld fermentering af korn giver større findeling af partiklerne sammenlignet med før fermentering Muligt, at der kan opnås en bedre foderudnyttelse ved grovere formaling i vådfoder end i tørfoder Spare omkostninger på formaling Grovere formalet korn har en positiv effekt på mavesundheden

25 Forsøgsdesign Skiold skivemølle Hjemmeblandet vådfoder Formaling Fin formaling Grov formaling Partikelfordeling 70 % af partiklerne under 1 mm 40 % af partiklerne under 1 mm

26 Partikelfordeling Formaling Fin formaling Grov formaling Korn Vådfoder Korn Vådfoder < 1 mm >1 mm

27 Produktionsresultater Formaling Fin formaling Grov formaling Slagtevægt, kg 78,4 77,1 Daglig tilvækst, g/dag Foderoptagelse, FEsv/dag -0,06 FEsv/kg tilvækst i vådfoder 2,44 2,45 0,2-0,3 Fesv/kg tilvækst i tørfoder! Foderudnyttelse, FEsv/kg 2,63 2,69 tilvækst Kødprocent 61,0 61,2 Produktionsværdi pr. gris, indeks ***

28 Stivelse i gødning + maveindeks Formaling Fin formaling Grov formaling Stivelse i gødning, % af tørstof 1,66 2,43** Maveindeks 1 3,7 1,1*** Maveindeks > 5, % 41 4*** Korn skal formales fint også i vådfoder, dog går det ikke så galt som 1 ved tørfoder mulighed for struktur i foderet uden stort tab 0 = normal mave og 10 = mavesår med helt indsnævret spiserørsåbning. ved problemer med mavesår på vådfoder. Besparelse til energi (møllen) kan ikke opveje de ringere produktionsresultater

29 Tab af syntetiske aminosyrer i vådfoder Nuværende anbefalinger for optimering af blandinger til vådfoder (ikke restløs) - Fordøjelighed for syntetisk lysin, treonin og tryptofan nedsættes fra 100 til 75 % Mange uafklarede spørgsmål: - Er der forskel på hjemmeblandet foder og pelleteret færdigfoder? - Bliver nedbrydning hæmmet ved iblanding af myresyre og valle? - Hvor hurtigt sker nedbrydningen?

30 Forsøgsdesign 3-faktorforsøg - Mel eller piller i vådfoder - Med eller uden valle - Med eller uden myresyre - 2 daglige blandinger - 50 % restmængde Prøveudtagning - Lige efter blanding med 50 % restmængde - 2, 4, 6, og 8 timer efter blanding

31 Tab af frit lysin, % Faktor Effekt Tid * Mel/piller NS Valle *** Syre ***

32 Tab af frit treonin, % Faktor Effekt Tid NS Mel/piller NS Valle NS Syre **

33 Tab af frit methionin, tryptofan & valin Methionin Tryptofan Intet væsentligt tab ved fermentering Valin

34 Foreløbig konklusion, aminosyrer Syntetisk lysin bliver nedbrudt i betydelig grad ved fermentering af vådfoder - Ingen forskel mellem hjemmeblandet melfoder og pelleteret færdigfoder - Myresyre (2 promille) hæmmer nedbrydningen betydeligt - Valle konserveret med myresyre hæmmer nedbrydningen delvist Syntetisk treonin bliver nedbrudt i mindre grad ved fermentering af vådfoder - Myresyre (2 promille) hæmmer nedbrydningen Syntetisk methionin, tryptofan og valin bliver ikke nedbrudt i væsentlig grad ved fermentering af vådfoder

35 Foreløbig anbefaling Optimering af blandinger til vådfoder Nuværende anbefaling for håndtering af tab af syntetisk lysin og treonin fastholdes indtil endelig konklusion af forsøget Både ved hjemmeblandet og pelleteret foder Også ved anvendelse af valle Ved iblanding af 2 promille myresyre eller ved restløst vådfodring indregnes ikke tab af syntetiske aminosyrer 2 promille myresyre koster pt. ca. 6 gange mere end ekstra lysin og treonin i vådfoder til slagtesvin Der indregnes ikke tab af syntetisk methionin, tryptofan eller valin

36 Rug Smågrise Gruppe Behandling Kontrol-foder Foder med 20 Foder med 40 Foder med 60 % rug % rug % rug Slagtesvin Gruppe 1 2 Behandling Kontrol-foder Foder med 40 % rug Meget lavt indhold af meldrøjer Alkylresorcinol var ens for rug og hvede

37 Rug til smågrise Produktionsresultater, smågrise (9 30 kg) Gruppe Behandling 0 % rug 20 % rug 40 % rug 60 % rug Produktionsværdi, indeks *** 79*** Daglig tilvækst, g/dag Foderoptagelse, FEsv/dag 1,00 0,95 0,89 0,88 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,82 1,81 1,85 1,90

38 Rug til slagtesvin Produktionsresultater, slagtesvin Gruppe 1 2 Behandling 0 % rug 40 % rug Produktionsværdi, indeks ** Daglig tilvækst, g/dag Foderoptagelse, FEsv/dag 2,85 2,74 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,78 2,82 Kødprocent 60,4 61,1

39 Rug, konklusion Ved 20 % rug til smågrise: skal rug være 20 kr. billigere end hvede pr. 100 kg Ved 40 % rug til slagtesvin: skal rug være 11 kr. billigere end hvede pr. 100 kg

40 Brug af Matrix-værdier Hvad er Matrixværdier? Beregnet effekt på forøget fordøjelighed af aminosyrer ved brug af fytase (el. andre enzymer). Nogle firmaer indregner, at fytase ikke kun frigør fosfor, men også aminosyrer Der kan spares syntetiske aminosyrer Foderet bliver lidt billigere

41 Matrix-værdier Hvad taler imod brugen af matrix-værdier: Den reelle matrix-effekt er lille, og dermed svær at bestemme korrekt Matrix-effekt afhænger af fodermidler Umuligt at gennemskue for kunden, deklareres ikke Effekten kan ikke kontrolleres Fejlvurdering går ud over tilvækst De nyeste normforsøg har været med fytase og xylanase, dvs. matrix-effekten er indregnet i normer (se VSP-notat 1307)!! VSP anbefaler ikke brug af matrix-værdier

42 Brug af Matrix-værdier Matrix-værdier i mineralblandinger - Konkurrence-fordel (5-35 kr/hkg mineralblanding) for de firmaer som anvender matrix-værdier (imod VSP anbefaling) - Vitfoss har meldt ud, at de altid bruger matrix-værdier, med mindre det specifikt frabedes af kunden! Samme problemstilling i færdigfoder - Artikel i fagpressen er på vej - Nogle firmaer bruger antagelig matrix-værdier Efterspørg, at din foderleverandør ikke bruger matrix-værdier?? Tag oplysningen med ved vurderingen af tilbud!!

43 Spørgsmål?