Hereditær disposition til ovariecancer, HOC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hereditær disposition til ovariecancer, HOC"

Transkript

1 Hereditær disposition til ovariecancer, HOC Arbejdsgruppen er nedsat af DSMG og består: Henriette Roed Nielsen 1, Maja Patricia Smerdel 2, Anne-Bine Skytte 3 og Jan Blaakær 4, udpeget af DSOG. 1: Klinisk Genetisk Afdeling, OUH, 2: Klinisk Genetisk Afdeling, Vejle Sygehus 3: Institut for Klinisk Medicin - Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitet, 4: Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D, OUH. Definitioner: HBOC: Hereditary breast and ovarian cancer Ovariecancer: Begrebet omfatter cancer opstået i tuba, ovarier eller peritoneum Baggrund: Den samlede befolknings livstidsrisiko for ovariecancer er 1,7 %, hvilket svarer til 553 nye tilfælde årligt i Danmark. Fem årsoverlevelsen er 40 % [95 % CI: %](1). Hormonelle og reproduktive faktorer har betydning for risikoen for udvikling af ovariecancer. Risikoen for at udvikle ovariecancer øges ved få eller ingen børn, samt sen menopause. Brug af p-piller i mere end 10 år mindsker risikoen(2). Den vigtigste risiko er dog familieanamnesen (2,3). Ca. 25 % af alle ovariecancertilfælde forekommer hos kvinder med en patogen variant i et højrisikogen (3,4). De hyppigste cancerdispositionssyndromer er HBOC og Lynch syndrom, som skyldes patogene varianter i henholdsvis BRCA1/2 og MMR-generne. Morfologisk opdeles ovariecancere i epitheliale og non-epitheliale tumorer. De non-epitheliale omfatter stromale og kønscelletumorer, mens de epitheliale tumorer underopdeles i high- og low-grade serøse adenocarcinomer, endometroide, clear cell og mucinøse adenocarcinomer. Henvisningskriterier: Alle kvinder med ovariecancer uanset alder og tumortype bør tilbydes henvisning til genetisk udredning. Genetisk udredning: Der optegnes stamtræ. Molekylærgenetisk screening tager udgangspunkt i stamtræet og ovariecancerens histologiske subtype, se tabel 1. Molekylærgenetisk undersøgelse udføres på det individ, som med størst sandsynlighed kunne bære en patogen variant. Personen, som med størst sandsynlighed bærer en patogen variant, er den yngste person i familien, som har udviklet ovariecancer. Såfremt det ikke er muligt at undersøge denne person, er 2. prioriteten, at undersøge yngste afficerede med anden relateret sygdom. Er det ikke muligt at undersøge en afficeret, som med stor sandsynlighed er bærer, bør man overveje indirekte screening af 3-4 førstegradsslægtninge (5). Ligeledes bør man overveje muligheden af mosaiktilstand og/eller de novo mutation (6). Risiko for udvikling af ovariecancer afhænger af i hvilket gen der påvises en patogen variant, tabel 2.

2 Tabel 1: Histologisk subtype af ovariecancer, som den typisk præsenterer sig ved patogen variant i generne. OC: Ovariecancer Gen BRCA1/2 MMR-gener RAD51C RAD51D BRIP1 STK11 DICER1 Histologisk subtype af OC Non-mucinøse epitheliale Alle epitheliale Mucinøse og kønscelletumorer Stromale tumorer (Sertoli-Leidig) Tabel 2: Estimeret sygdomsrisiko hos bærere af en patogen variant afhængigt af det involverede gen. Hereditær disposition til ovariecancer HOC Cancerdisponerende syndrom HBOC Lynch Peutz-Jeghers Gen BRCA1 BRCA2 MLH1 MSH2 MSH6 STK11 RAD51C RAD51D BRIP1 Non-mucinøse Mucinøse OC og Alle epitheliale OC Histologi epitheliale OC kønscelletumores us us us Sygdomspenetrans Væsentligt øget Moderat øget 59% 16,5% 10% 17% 13% 21%* RR 5.9 RR 6.30 RR 3.41 Kumm. risiko for OC v. 70 år (43-76) (8-34) (5-15) (6-28) (0-31) (3 12) (3-14) (2-5.5) Reference 7 23, 24, ,12 13 OC: Ovariecancer;* Kumuleret sygdomsrisiko ved 65 år angivet med 95 % CI i parentes; us: uspecificeret Fænotype-genotypekorrelation: Ved HBOC ses også en øget risiko for at udvikle brystkræft. Se venligst gældende nationale retningslinjer vedrørende sygdomsrisiko og surveillanceprogram. Ved Lynch syndrom ses øget risiko for blandt andet colorectalcancer og endometriecancer. Se venligst guidelines fra HNPCC-registerets, DCCG s og DSOG s hjemmesider vedrørende sygdomsrisiko og surveillanceprogram. Peutz-Jeghers syndrom er ligeledes associeret med en række forskellige cancerformer (8,9). Se venligst retningslinier vedrørende sygdomsrisiko og surveillanceprogram. Brystkræftrisikoen hos kvinder med en patogen variant i RAD51C eller RAD51D er fortsat uafklaret (10, 11, 12, 13, 14).

3 Risikoen for brystkræft findes ikke øget hos bærere en patogen variant i BRIP1 (15 17). Sertoli-Leydigcelletumorer ses hos bærere af en patogen variant i DICER1; disse har desuden øget risiko for udvikling af andre maligne tumores, samt en række benigne tilstande (18). Ovariecancerrisiko, når der ikke er påvist patogen variant i et relevant gen: Såfremt der ikke påvises en patogen variant i gener associeret med ovariecancer estimeres sygdomsrisikoen på empirisk baggrund. Kvinder med én 1. slægtning med ovariecancer estimeres at have en relativ risiko på 2.24 (95 % CI 1,71-2,94)(17) for at udvikle ovariecancer, hvilket svarer til en livstidsrisiko ved 70 år på ca. 3,7 %.(19) Desværre er der ikke sufficient viden om ovariecancerisiko for kvinder med to 1. slægtninge med ovariecancer. I et enkelt studie baseret på 4 familier estimeres livstidsrisikoen at være 7 % for udvikling af ovariecancer (18). Hvis der forekommer andre cancerformer i familien, og der ikke påvises patogen variant i relevant gen, vurderes risiko for de forskellige cancerformer separat. F.eks.: I en familie med forekomst af både mammaog ovariecancer, uden påvist patogen variant i BRCA1/2 (tidligere HBOC uden mutation ), estimeres risiko for udvikling af mammacancer ud fra retningsline om mammacancer, mens risiko for udvikling af ovariecancer estimeres ved hjælp af nærværende retningslinje. Estimeringsprogrammet BOADICEA (Breast and Ovarian Analysis of Disease Incidence and Carrier Estimation Algorithm), version BWA v3 underestimerer risikoen for ovariecancer i familier uden påvist patogen variant i BRCA1/2, og kan derfor ikke anvendes til vurdering af risiko for udvikling af ovariecancer (21). Surveillance: Gynækologiske undersøgelser med transvaginal ultralydsscanning af ovarierne og måling af CA-125 er insufficient som screeningsmetode hos kvinder med en øget risiko for serøs epithelial ovariecancer, da det ikke er vist at have effekt på mortaliteten. Derimod øger disse undersøgelser risikoen for komplikationer som følge af operation ved falskpositive resultater (22). Da der på nuværende tidspunkt ikke findes dokumenteret effektiv screening for serøs epithelial ovariecancer hos asymptomatiske kvinder, anbefales risikoreducerende bilateral salpingooophorectomi, RRBSO, i stedet. Ved dette indgreb reduceres risikoen for at udvikle ovariecancer betragteligt, men der resterer en risiko på få procent for peritonealcancer (22). Bivirkninger til indgrebet afhænger af kvindens alder ved indgrebet, og risikoen er størst for præmenstruelle kvinder under 45 år. Anbefalet tidspunkt for RRBSO afhænger af det involverede gen og familieanamnesen. Se tabel 3 og 4.

4 Tabel 3: Anbefalet alder for RRBSO hos kvinder med en patogen variant i de anførte gener (22) Gen Anbefalet alder (år) for BSO BRCA BRCA RAD51C RAD51D BRIP1 >50 Lynch syndrom: Kvinder med patogen variant i MLH1, MSH2 eller MSH6 har jævnfør tabel 1 en øget risiko for at udvikle ovariecancer, men muligvis en god prognose (23, 25, 26). Ligeledes har de høj risiko for at udvikle endometrie- og coloncancer. Kvinder, som skal have foretaget kolektomi på grund af colorectalcancer, bør rådgives om muligheden for samtidig risikoreducerende hysterektomi og BSO afhængigt af det involverede MMR-gen, familie- og fertilitesanamnese samt alder. Risikoreducerende hysterektomi og BSO er en mulighed efter etablering af familie og/eller efter 40 års alderen afhængigt at MMR-varianten, og kan diskuteres med kvinden (22,23,24). Familier uden påvist patogen variant: I familier, hvor der er ophobning af ovariecancer og ingen påvist patogen variant, har man ikke mulighed for at tilbyde prædiktiv test til efterkommere af en kvinde med ovariecancer. Muligheden for RRBSO, med belysning af både fordele og ulemper bør i disse tilfælde diskuteres med kvindelige 1. slægtninge, som vurderes at have en empirisk øget risiko for udvikling af ovariecancer. Tabel 4. I familier med særlig tidlig debutalder for ovariecancer bør den mest fordelagtige alder for RRBSO vurderes i et multidisiplinært team med hensyntagen til familie- og fertilitetsanamnese, samt andre risikomodificerende faktorer. Tabel 4 Diskussion af mulighed for RRBSO anbefales, hvis Familieanamnese Rådsøgende har 2 eller flere FGS og/eller AGS i samme gren af familien med OC uden påvist patogen variant, mindst én af disse er hun FGS til FGS: 1.gradsslægtning; AGS: 2.gradsslægtning; OC: Ovariecancer Alder hvor BSO kan overvejes > NORDCAN [Internet]. [henvist 3. december 2014]. Tilgængelig hos: 2. Wentzensen N, Poole EM, Trabert B, White E, Arslan AA, Patel AV, m.fl. Ovarian Cancer Risk Factors by Histologic Subtype: An Analysis From the Ovarian Cancer Cohort Consortium. J Clin Oncol Off J Am Soc Clin Oncol. 20. august 2016;34(24):

5 3. Pennington KP, Swisher EM. Hereditary ovarian cancer: Beyond the usual suspects. Gynecol Oncol. februar 2012;124(2): Walsh T, Casadei S, Lee MK, Pennil CC, Nord AS, Thornton AM, m.fl. Mutations in 12 genes for inherited ovarian, fallopian tube, and peritoneal carcinoma identified by massively parallel sequencing. Proc Natl Acad Sci U S A. 1. november 2011;108(44): Cruger D, Kruse T, Gerdes A. Indirect BRCA1/2 testing. A useful approach in hereditary breast and ovarian cancer families without a living affected relative. Clin Genet. 1. september 2005;68(3): Win AK, Jenkins MA, Buchanan DD, Clendenning M, Young JP, Giles GG, m.fl. Determining the frequency of de novo germline mutations in DNA mismatch repair genes. J Med Genet. 8. januar 2011;48(8): Mavaddat N, Peock S, Frost D, Ellis S, Platte R, Fineberg E, m.fl. Cancer risks for BRCA1 and BRCA2 mutation carriers: results from prospective analysis of EMBRACE. J Natl Cancer Inst. 5. juni 2013;105(11): Giardiello FM, Brensinger JD, Tersmette AC, Goodman SN, Petersen GM, Booker SV, m.fl. Very high risk of cancer in familial Peutz Jeghers syndrome. Gastroenterology. december 2000;119(6): Couch FJ, Shimelis H, Hu C, Hart SN, Polley EC, Na J, m.fl. Associations Between Cancer Predisposition Testing Panel Genes and Breast Cancer. JAMA Oncol. 1. september 2017;3(9): Sopik V, Akbari M r., Narod S a. Genetic testing for RAD51C mutations: in the clinic and community. Clin Genet. 1. januar 2015;n/a-n/a. 11. Pelttari LM, Heikkinen T, Thompson D, Kallioniemi A, Schleutker J, Holli K, m.fl. RAD51C is a susceptibility gene for ovarian cancer. Hum Mol Genet. 15. august 2011;20(16): Loveday C, Turnbull C, Ruark E, Xicola RMM, Ramsay E, Hughes D, m.fl. Germline RAD51C mutations confer susceptibility to ovarian cancer. Nat Genet. maj 2012;44(5): Shimelis H, LaDuca H, Hu C, Hart SN, Na J m.fl. Triple-Negative Breast Cancer Risk Genes Identified by Multigene Hereditary Cancer Panel Testing. J Natl Cancer Inst Aug Lu HM, Li S, Black MH, Lee S,2, Hoiness R m.fl. Association of Breast and Ovarian Cancers With Predisposition Genes Identified by Large-Scale Sequencing. JAMA Oncol Aug Ramus SJ, Song H, Dicks E, Tyrer JP, Rosenthal AN, Intermaggio MP, m.fl. Germline Mutations in the BRIP1, BARD1, PALB2, and NBN Genes in Women With Ovarian Cancer. J Natl Cancer Inst. 11. januar 2015;107(11):djv Easton DF, Lesueur F, Decker B, Michailidou K, Li J, Allen J, m.fl. No evidence that protein truncating variants in BRIP1 are associated with breast cancer risk: implications for gene panel testing. J Med Genet. 5. januar 2016;53(5): Weber-Lassalle N, Hauke J, Ramser J, Richters L, Groß E, Blümcke B, m.fl. BRIP1 loss-of-function mutations confer high risk for familial ovarian cancer, but not familial breast cancer. Breast Cancer Res. 24. januar 2018;20: Schultz KAP, Harris A, Messinger Y, Sencer S, Baldinger S, Dehner LP, m.fl. Ovarian tumors related to intronic mutations in DICER1: a report from the international ovarian and testicular stromal tumor registry. Fam Cancer. 20. august 2015;15(1): Jervis S, Song H, Lee A, Dicks E, Tyrer J, Harrington P, m.fl. Ovarian cancer familial relative risks by tumour subtypes and by known ovarian cancer genetic susceptibility variants. J Med Genet. 2. januar 2014;51(2):

6 20. Sutcliffe S, Pharoah PDP, Easton DF, Ponder BAJ, UKCCCR Familial Ovarian Cancer Study Group. Ovarian and breast cancer risks to women in families with two or more cases of ovarian cancer. Int J Cancer. 1. juli 2000;87(1): Jervis S, Song H, Lee A, Dicks E, Harrington P, Baynes C, m.fl. A risk prediction algorithm for ovarian cancer incorporating BRCA1, BRCA2, common alleles and other familial effects. J Med Genet. 29. maj 2015;52(7): Manchanda R and Menon U, Setting the Threshold for Surgical Prevention in Women at Increased Risk of Ovarian Cancer. IJ Gynecological Cancer. Jan 2018; 28(1): Møller P, Seppälä TT, Bernstein I, Holinski-Feder E, Sala P, Gareth Evans D, m.fl. Cancer risk and survival inpath_mmrcarriers by gene and gender up to 75 years of age: a report from the Prospective Lynch Syndrome Database. Gut Jul;67(7): DSOG guideline, Lynch og gynækologisk cancer, 2015.pdf [Internet]. DSOG; Tilgængelig hos: /HNPCC-guideline-2015-endelig _.pdf 25. Lu KH, Broaddus RR. Gynecologiccancers in Lynch syndrome/hnpcc.fam Cancer. 2005;4: Bonadona V, Bonaiti B, Olschwang S, et al. Cancer risks associated with germline mutations in MLH1, MSH2 and MSH6 genes in Lynch syndrome. JAMA: the journal of the American Medical Association. 2011;305:

Dokumentet er godkendt af medlemmerne fra DSMGs onkogenetiske følegruppe og DSOG.

Dokumentet er godkendt af medlemmerne fra DSMGs onkogenetiske følegruppe og DSOG. National guideline for udredning af hereditær disposition til ovariecancer, HOC Arbejdsgruppen er nedsat af DSMG og består: Henriette Roed Nielsen 1, Maja Patricia Smerdel 2, Anne-Bine Skytte 3 og Jan

Læs mere

HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer

HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer DSAK den 24/11-2017 Lars Joachim Lindberg, afdelingslæge, kirurg, ph.d.-stud 1 HNPCC betyder Arvelig øget risiko for tarmkræft Hereditær NonPolypøs Colorectal

Læs mere

BRCA mutationer og brystkræft

BRCA mutationer og brystkræft BRCA mutationer og brystkræft Anne-Marie Gerdes (formand) 1 Kapitel 19: Opdateringer Henvisningskriterier Klinisk opfølgning i andre kapitler Webgenetik forbedrede data vedr. BRCA-analyser 2 At genetisk

Læs mere

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer

Læs mere

National guideline for estimering af kvinders risiko for mammacancer

National guideline for estimering af kvinders risiko for mammacancer National guideline for estimering af kvinders risiko for mammacancer Arbejdsgruppen er nedsat af DSMG og består: Thorkild Terkelsen 1, Anne-Bine Skytte 2, Karin Wadt 3 og Henriette Roed Nielsen 4 1: Genetisk

Læs mere

Genetisk disposition til gynækologisk cancer. Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Klinik

Genetisk disposition til gynækologisk cancer. Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Klinik Genetisk disposition til gynækologisk cancer Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Klinik Arvelig cancer Modelsystem for cancerudvikling Identifikation af høj-risiko grupper Arvelige cancersyndromer Autosomal

Læs mere

National guideline for estimering af kvinders risiko for mammacancer

National guideline for estimering af kvinders risiko for mammacancer National guideline for estimering af kvinders risiko for mammacancer Arbejdsgruppen er nedsat af DSMG og består: Thorkild Terkelsen 1, Anne-Bine Skytte 2, Karin Wadt 3 og Henriette Roed Nielsen 4 1: Klinisk

Læs mere

National guideline for estimering af kvinders risiko for mammacancer

National guideline for estimering af kvinders risiko for mammacancer National guideline for estimering af kvinders risiko for mammacancer Arbejdsgruppen er nedsat af DSMG og består: Thorkild Terkelsen 1, Anne-Bine Skytte 2, Karin Wadt 3 og Henriette Roed Nielsen 4 1: Klinisk

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Titel Lynch syndrom og gynækologisk cancer

Titel Lynch syndrom og gynækologisk cancer Titel Lynch syndrom og gynækologisk cancer Forfattere: Arbejdsgruppe, 1. version, juni 2009: Benny Andreasson, Inge Bernstein, Jan Blaakær (Tovholder), Susanne Christau, Thora Christiansen, Anne-Marie

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Arvelig tarmkræft Forfattere: IB Gælder fra: -- Gælder til:

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Arvelig tarmkræft Forfattere: IB Gælder fra: -- Gælder til: DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: -- Gælder til: Rekommandationer HNPCC: Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse for defekt MMRsystem

Læs mere

Vejledende henvisningskriterier - cancer

Vejledende henvisningskriterier - cancer Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft?

FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft? FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT Hvad er æggestokkræft? ENGAGe udgiver en serie af faktaark for at øge opmærksomheden på underlivskræft og for at støtte lokale/nationale netværk i deres arbejde. Æggestokkræft

Læs mere

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Samarbejdsmøde Mandag den 5. maj 2014 kl. 16.30 18.00 Jette Junge Projekt: Serøse borderline tumorer i ovarier Am J Surg Pathol.2010;34:433-443. Samarbejde mellem:

Læs mere

Polyposepatienter bør tilbydes profylaktisk kolektomi i 15-20 års alderen Polyposepatienter bør tilbydes regelmæssig profylaktisk gastroduodenoskopi

Polyposepatienter bør tilbydes profylaktisk kolektomi i 15-20 års alderen Polyposepatienter bør tilbydes regelmæssig profylaktisk gastroduodenoskopi DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: 25. februar 2016 Gælder til: Rekommandationer HNPCC Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner

Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner 10 ARVELIG TARMKRÆFT Ætiologien ved tarmkræft er heterogen og muligvis har arvelige faktorer en medvirkende betydning for udviklingen af kolorektalcancer (KRC) i op mod 35 % af alle tilfældene (Lichtenstein

Læs mere

Lille mand stor biobank big data

Lille mand stor biobank big data Personlig medicin: styr på teknologien og de kloge hoveder Lille mand stor biobank big data Anne-Marie Gerdes Klinikchef, professor Klinisk Genetisk Klinik, RH Medlem af Etisk Råd Disclosure: Advisory

Læs mere

19 Arvelig Cancer Mammae - Ovarii

19 Arvelig Cancer Mammae - Ovarii 19 Arvelig Cancer Mammae - Ovarii Dette kapitel omfatter 19.1 Genetisk udredning, molekylærgenetisk diagnostik (side 1-8) 19.2 Intervention hos raske risikopersoner cancer mammae (side 8-12) 19.3 Intervention

Læs mere

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før

Læs mere

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Anbefalinger for molekylærpatologisk analyse af mikrosatellit instabilitet (MSI) i kolorektal cancer, version 2.

Anbefalinger for molekylærpatologisk analyse af mikrosatellit instabilitet (MSI) i kolorektal cancer, version 2. Anbefalinger for molekylærpatologisk analyse af mikrosatellit instabilitet (MSI) i kolorektal cancer, version 2. Udarbejdet af: Anbefalingerne er udarbejdet som samarbejde mellem Dansk Molekylær Patologi

Læs mere

Forslag til national guideline for genetisk udredning af patienter med ovariecancer.

Forslag til national guideline for genetisk udredning af patienter med ovariecancer. Forslag til national guideline for genetisk udredning af patienter med ovariecancer. Udarbejdet af tværfaglig arbejdsgruppe bestående af: Dansk Selskab for Medicinsk Genetik: Overlæge Charlotte Lautrup,

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

Measuring Evolution of Populations

Measuring Evolution of Populations Measuring Evolution of Populations 2007-2008 5 Agents of evolutionary change Mutation Gene Flow Non-random mating Genetic Drift Selection Populations & gene pools Concepts a population is a localized group

Læs mere

Titel Profylaktisk kirurgi ved BRCA 1-2 og høj risiko for arvelig ovariecancer. Salpingectomi, bilateral salpingoohoprectomi, hysterektomi.

Titel Profylaktisk kirurgi ved BRCA 1-2 og høj risiko for arvelig ovariecancer. Salpingectomi, bilateral salpingoohoprectomi, hysterektomi. Titel Profylaktisk kirurgi ved BRCA 1-2 og høj risiko for arvelig ovariecancer. Salpingectomi, bilateral salpingoohoprectomi, hysterektomi. Guideline omhandler ikke profylaktisk bilateralsalpingooophorektomi

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis

Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis Klinisk genetik Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis Af Erling Peter Larsen og Allan Thomas Højland Biografi Erling Peter Larsen er læge i hoveduddannelse i almen medicin

Læs mere

6.5 Udredning af familiære forhold

6.5 Udredning af familiære forhold 6.5 Udredning af familiære forhold Karin Wadt, Anne-Marie Gerdes, Krzysztof T. Drzewiecki Ansvarlig: Anne-Marie Gerdes. Opdateret: 26-03-2012 Hos 5-10 % af patienter med melanom er der familiær forekomst

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Familiær kolorektal cancer

Familiær kolorektal cancer 2369 rer risikoen for at få c. ovarii og c. salpinges med mere end 90% [10]. Risikoen for at få peritoneal cancer er dog formentlig uændret med en livstidsrisiko på op til 5% på trods af profylaktisk BSO.

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Danish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse

Danish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse Danish Consortium for Neuromuscular Diseases Genomsekventering klinisk anvendelse Odense, 2. september, 2013 Jens Michael Hertz, MD, DMSc Professor, consultant Phone: +45 6541 3191 (dir.), or +45 2027

Læs mere

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis

Læs mere

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed

Læs mere

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.

Læs mere

Epidemiology of Headache

Epidemiology of Headache Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DGCG

Resultater og erfaringer fra DGCG Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Onsdag, den 4. marts 2014 Resultater og erfaringer fra DGCG Claus K. Professor, overlæge dr. med. formand for DGCD Gynækologisk klinik,

Læs mere

ASCO Brystkræft

ASCO Brystkræft ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor

Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology

Læs mere

Molekylær screening for arvelig tyktarmskræft i Danmark

Molekylær screening for arvelig tyktarmskræft i Danmark Projektbeskrivelse Molekylær screening for arvelig tyktarmskræft i Danmark 3. januar 2011 Dansk Colorektal Cancer Gruppe DCCG HNPCC-registret Projektkoordinator Lars Henrik Jensen På vegne af Videnskabeligt

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

HORMONEL KONTRACEPTION OG CANCER

HORMONEL KONTRACEPTION OG CANCER HORMONEL KONTRAEPTION OG ANER 22.6.2015 Hovedansvarlig: Øjvind Lidegaard. Referenter: Kresten Rubeck Petersen, Sven O. Skouby, ecilia Nilsson. Arbejdsgruppens medlemmer Lars Franch Andersen (tovholder),

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

19 Arvelig Cancer Mammae - Ovarii

19 Arvelig Cancer Mammae - Ovarii 19 Arvelig Cancer Mammae - Ovarii Dette kapitel omfatter 19.1 Genetisk udredning, molekylærgenetisk diagnostik (side 1-8) 19.2 Intervention hos raske risikopersoner cancer mammae (side 8-12) 19.3 Intervention

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

19 Genetisk udredning, rådgivning og molekylærgenetisk analyse

19 Genetisk udredning, rådgivning og molekylærgenetisk analyse 19 Genetisk udredning, rådgivning og molekylærgenetisk analyse 19.1 Resume af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle familier med arvelig brystkræft (cancer mammae) og æggestokkræft (cancer ovarii) tilbud

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Kræft i æggestokke og æggeledere

Kræft i æggestokke og æggeledere Jan Blaakær GYNÆKOLOGI 1289 Kræft i æggestokke og æggeledere Diagnostik og behandling Ukarakteristisk abdominalia kan have mange årsager. Også kræft i æggestokkene. Hos danske kvinder er livstidsrisikoen

Læs mere

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt

Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Markører og metoder - eksempler fra 3 store sygdomme Mamma HER2 Vævsanalyser

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Age Standardized Incidence Rate-ASR GLOBOCAN ASR ASR.

Age Standardized Incidence Rate-ASR GLOBOCAN ASR ASR. p [ ] Age Standardized Incidence Rate-ASR ASR - ASR - GLOBOCAN C B - email: Amiralmasi@arakmu.ac.ir - p< ICD-O C22 Cochran-Armitage WinPepi 2.1 CI ± ± ± ± ± ± ± ± ± References 1. Etemadi A, Sadjadi A,

Læs mere

Salpingektomi ved benign hysterektomi. Forfattere:

Salpingektomi ved benign hysterektomi. Forfattere: Salpingektomi ved benign hysterektomi Forfattere: Camilla Skovvang Borg, gyn/obst. afd, Viborg Sygehus Pia Colding, gyn/obst. afd., Aalborg Universitetshospital Rikke Guldberg, gyn/obst. afd., Kolding

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Mermaid III. Udfordringen i æggestokkræft: Screening, tidlig diagnose og identifikation af kvinder med høj risiko

Mermaid III. Udfordringen i æggestokkræft: Screening, tidlig diagnose og identifikation af kvinder med høj risiko Mermaid III Udfordringen i æggestokkræft: Screening, tidlig diagnose og identifikation af kvinder med høj risiko 1 MERMAID Projektet Ideen til Mermaid projektet opstod i år 2000. Visionen var at sikre

Læs mere

Fertilitetsrådgivning koncept og resultater efter de første 5 år

Fertilitetsrådgivning koncept og resultater efter de første 5 år Rigshospitalet Fertilitetsrådgivning koncept og resultater efter de første 5 år Overlæge, Phd Målet for fertilitetsrådgivning Nedsætte antallet af fertilitetsbehandlinger At hjælpe mænd og kvinder med

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse

Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mindreåriges

Læs mere

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

Odense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C. C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark

Odense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C. C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark Odense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark Genfremsendelse af henstilling til radiologisk afdeling, Odense Universitetshospital,

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

FOLKSHÖGSKOLAN SÖDERTÄLJE 25.10.2013

FOLKSHÖGSKOLAN SÖDERTÄLJE 25.10.2013 FOLKSHÖGSKOLAN SÖDERTÄLJE 25.10.2013 LEBER S HEREDITARY OPTIC NEUROPATHY (LHON) THOMAS ROSENBERG NATIONAL EYE CLINIC FOR THE VISUALLY IMPAIRED NAVNET THEODOR KARL GUSTAV VON LEBER (1840-1917) GÖTTINGEN

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer

Læs mere

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the

Læs mere

ASTRAZENECA ONCOLOGY EDUCATION. Invitation Nordic - Baltic Masterclass. BRCA tumor testing

ASTRAZENECA ONCOLOGY EDUCATION. Invitation Nordic - Baltic Masterclass. BRCA tumor testing ASTRAZENECA ONCOLOGY EDUCATION Invitation Nordic - Baltic Masterclass BRCA tumor testing February, 28 th 2017 In co-operation with: Estrid Høgdall, Professor, Dr. Sc., Ph.d., Head of Molecular Unit, Herlev

Læs mere

Når hele befolkningen er et kohorte studie

Når hele befolkningen er et kohorte studie Når hele befolkningen er et kohorte studie De danske registre er unikke en investering i milliardklassen følge hvert individ fra vugge til grav sygdommes vandring gennem generationer (gen/miljø) millioner

Læs mere

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Phd-projekt om individualiseret screening

Phd-projekt om individualiseret screening Phd-projekt om individualiseret screening Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft DRS og DSKFNM årsmøde den 30. januar 2014 Odense Rikke Rass Winkel, læge, klinisk assistent Ph.d. titel Risk stratification

Læs mere