Indledning Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3

Transkript

1 Kvalitetssystem for Køge Gymnasium Indhold Indledning 2 1. Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? Elevernes faglige niveau, trivsel og overgang til videregående uddannelse Evaluering af elevernes faglige niveau og udbytte Evaluering af elevernes trivsel Evaluering af elevernes overgang til videregående uddannelse Evaluering af undervisningen Evaluering af organisationen 5 2. Hvornår evalueres? Årshjul for evaluering og opfølgning Evaluering af 3-årig udviklingsstrategi og årlige udviklingsplaner 7 3. Selvevaluering og resultatvurdering 9 4. Evalueringsstrategi Målsætning for evalueringer Køge Gymnasiums evalueringsstrategi Evaluering af elevernes faglige standpunkt og muligheder for at forbedre sig Evaluering af undervisningen med henblik på at vurdere og planlægge kommende forløb Evaluering af elevtrivsel og studiemiljø Orientering af skolens ledelse om resultatet af de gennemførte evalueringer Køge Gymnasiums opfølgningsplaner 13 1

2 Indledning Nedenfor følger Køge Gymnasiums kvalitetssystem i en opdateret udgave, jf. Lov og bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Køge Gymnasium anvender sit kvalitetssystem til kvalitetsudvikling og resultatvurdering med henblik på at sætte mål for og udvikle kvaliteten i uddannelserne, stx og hf, og at opnå resultater i overensstemmelse med de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål. Systemet omfatter selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes faglige niveau og trivsel samt overgang til videregående uddannelse og fastlægger procedurer for inddragelse af elever og lærere. Køge Gymnasiums evalueringsstrategi og evaluering af faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i kvalitetssystemet. På grundlag af en årlig selvevaluering, ledelsesberetningen i årsregnskabet, udarbejder Køge Gymnasium årligt skriftlige opfølgningsplaner i form af en udviklingsplan og rektors resultatkontrakt med oplysninger om ændringsbehov og løsningsforslag, og for resultatkontrakten: operationelle kvalitetsmål. Skulle der ikke være en resultatkontrakt, indarbejdes de operationelle kvalitetsmål i udviklingsplanen. Det fremgår af disse planer, hvilke handlinger Køge Gymnasium iværksætter som led i opfølgningen, samt hvordan handlingerne iværksættes og evalueres. Køge Gymnasiums bestyrelse drøfter og vedtager den gennemførte selvevaluering og forslag til opfølgningsplaner for det næste skoleår hhv. finansår. Herefter offentliggøres materialerne på Køge Gymnasiums hjemmeside, således at de seneste tre års opfølgningsplaner, dvs. udviklingsplaner og resultatkontrakter, er tilgængelige på hjemmesiden. Som led i den årlige selvevaluering gennemfører Køge Gymnasium årligt en måling af elevernes trivsel ved at anvende et spørgeskema, som eleverne besvarer. Undervisningsministeriets Styrelse for Undervisning og Kvalitet fastsætter indholdet af skemaet og gør det tilgængeligt på ministeriets hjemmeside. Køge Gymnasium offentliggør resultaterne af målingen på sin hjemmeside uden oplysninger, som kan henføres til enkeltindivider. Kvalitetssikring og evaluering praktiseres som en integreret del af alle aktiviteter på Køge Gymnasium. Vedtaget af Køge Gymnasiums bestyrelse d

3 1. Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 1.1 Elevernes faglige niveau, trivsel og overgang til videregående uddannelse Evaluering af elevernes faglige niveau og udbytte 1. Skolen afholder årsprøver og eksaminer. 2. Faglærerne evaluerer løbende elevernes faglige niveau og progression i forbindelse med undervisningen. 3. Faglærerne giver karakterer to til tre gange om året. Karaktererne ledsages af enten en kort skriftlig kommentar i Lectio eller en karaktersamtale. Formålet er at give eleverne feedback på deres faglig niveau. 4. Selvevaluering integreres i den daglige undervisning og særligt i forbindelse med undervisningsevalueringer og større skriftlige opgaver. 5. Klasseteamet evaluerer elevernes faglige udvikling i forbindelse med karaktergivning, og på det efterfølgende lærerforsamlingsmøde drøftes: a. Resultatet af evalueringen af det faglige niveau og elevernes kompetenceudvikling, herunder hvilke forholdsregler der skal tages med henblik på opfølgning på klasse- og enkeltelevniveau b. Problemstillinger, der er kommet frem i evalueringerne og har betydning for flere elever i klassen 6. Elevernes faglige udbytte måles ved prøver og eksamener. Opfølgning på disse evalueringer sker ved, at: Studievejlederen tager sig af sager af studiemæssig, arbejdsmæssig eller trivselsmæssig karakter. Årgangslederen tager sig af disciplinære sager og sager af mere overordnet karakter. Rektor tager sig af de alvorligste sager med advarsler og evt. opfølgende sanktioner. De nærmere retningslinjer herfor er beskrevet i Studie- og ordensreglerne, som findes på hjemmesiden Evaluering af elevernes trivsel Alle elever besvarer årligt en trivselsmåling ud fra spørgerammen givet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Selvevaluering og opfølgning sker ved at: 1. En skolerapport tilgår Skolerådet med information til alle lærere. Skolerådet indstiller på den baggrund, evt. med høring af elevrådet og pædagogisk udvalg, nogle fokuspunkter for det videre arbejde. Fokuspunkterne udmeldes til lærere og elever. 2. En klasserapport for hver klasse tilgår teamlærerne, som drøfter dem med klasserne i lyset af elevernes svar i forhold til de udmeldte fokusområder. Teamlærerne forestår en samlet skriftlig tilbagemelding fra hver klasse. 3. Klassernes tilbagemeldinger indsamles af ledelsen, som koordinerer dem og forelægger dem for Skolerådet. 3

4 4. Skolerådet vedtager en handlingsplan for det kommende års arbejde med elevtrivsel og studiemiljø. Handlingsplanen forelægges for bestyrelsen under udviklingsplanen for det kommende skoleår. 5. Elevtrivselsundersøgelserne/ undervisningsmiljøundersøgelserne offentliggøres på skolens hjemmeside i form af sammenfattende skolerapporter. 6. Handlingsplanerne for elevtrivsel og studiemiljø offentliggøres på skolens hjemmeside efter forelæggelse for bestyrelsen. Se udviklingsplan Evaluering af elevernes overgang til videregående uddannelse Elevernes overgang til videregående uddannelse følges hvert år på baggrund af tilgængelige oplysninger fra undervisningsministeriets og videnskabsministeriets hjemmesider. Opfølgning sker ved drøftelse i bestyrelsen og orientering til lærerne. Endvidere drøftes de rapporter og publikationer der ind i mellem offentliggøres om elevernes overgang til videregående uddannelse. 1.2 Evaluering af undervisningen 1. Den enkelte lærer foretager løbende selvevaluering af og refleksion over egen undervisning. 2. Den enkelte lærer evaluerer undervisningen sammen med sit hold mindst to gange om året, hvoraf mindst en af dem skal være en skriftlig anonym evaluering. 3. Den enkelte lærer medbringer en aktuel undervisningsevaluering til en nærlederdialog i efteråret, hvor indhold og metode drøftes didaktisk med henblik på formålet med og resultaterne af evalueringen. Evalueringen af undervisningen tilrettelægges af læreren og foregår vha. metoder, som passer bedst til den enkelte lærers undervisning og det konkrete hold, jf. KGs guide til god evalueringspraksis: Flerfaglige forløb evalueres i samarbejde med en eller flere af de involverede lærere ved forløbets afslutning. Opfølgning på disse evalueringer sker ved at: Den enkelte lærer er efterfølgende i dialog med klassen eller holdet om opmærksomhedspunkter fra evalueringens resultater. Læreren meddeler eleverne, hvordan han/hun vil tilpasse undervisningen ud fra erfaringerne fra evalueringen. Den enkelte lærer giver således feedback til holdet. Lærerne tilbydes kompetenceudvikling i faglig-pædagogisk evaluering med henblik på valg af evalueringsmetoder og faglig-pædagogisk bearbejdelse af evalueringsforløb. Resultatet af evalueringerne kan tillige indgå i MUS med henblik på egentlig kompetenceudvikling eller efteruddannelse. 4

5 1.3 Evaluering af organisationen Organisationen evalueres gennem følgende tiltag med den anførte opfølgning: 1. Skolens værdier og visioner drøftes løbende i bestyrelsen og alle råd og udvalg. Værdierne fastholdes uden at ændre skolens profil. 2. Skolens udviklingsstrategi evalueres og fornyes hvert tredje år med deltagelse af Pædagogisk Udvalg. 3. Skolens udviklingsplaner evalueres, opfølges og fornyes hvert tredje år med deltagelse af Pædagogisk Udvalg. 4. Undervisningsmiljøet evalueres hvert år ved en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne og følges op i de enkelte klasser ved teamlærere, studievejledere og årgangsledere. 5. Medarbejdertrivselsundersøgelser, aktuelt: Professionel kapital, foretages årligt eller hvert andet år ved en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og ledere. 6. Arbejdspladsvurdering (APV) foretages hvert tredje år. Opfølgning sker i følgende råd og udvalg: Skolerådet, med elever, lærere og ledere, drøfter løbende skolens planer og elevtrivselsundersøgelser og udarbejder opfølgningsplaner. Skolerådet repræsenterer de to pædagogiske råd, Elevrådet og Pædagogisk råd, og kan sende forslag og udspil til behandling her for at sikre høring af både elever og lærere. MIO, med medarbejdere og ledere, drøfter løbende skolens planer og medarbejderundersøgelser og udarbejder opfølgningsplaner. Skolens samlede eksamensresultater, socioøkonomiske resultater, overgang til videregående uddannelse og andre nøgletal følges årligt af ledelsen vha. Undervisningsministeriets hjemmeside. Bestyrelsen er øverste ansvarlige instans og drøfter alle ovennævnte planer, undersøgelser og resultater efter indstilling fra ledelsen på baggrund af forarbejder i de nævnte råd og udvalg. Bestyrelsen vedtager skolens opfølgende handleplaner. 5

6 2. Hvornår evalueres? 2.1 Årshjul for evaluering og opfølgning Trivsel Undervisning og organisation Fagligt udbytte Januar MUS Eksamen Karaktergivning 1g Februar ETU opfølgning MUS GRUS Karaktergivning 2 og 3g Marts Ledelsesrapport i årsrapporten GRUS MTU Terminsprøver April Opfølgning på ledelsesrapporten MUS opfølgning MTU opfølgning Maj GRUS opfølgning Eksamen Årskarakterer Juni Eksamen Juli August September Nærlederdialog med undervisningsevaluering Oktober DI løfteevne Karakter opfølgning November Karaktergivning 2 og 3g December ETU MUS LUS MUS, medarbejderudviklingssamtaler Skolens medarbejdere har årligt medarbejderudviklingssamtaler med deres nærleder. Hver pædagogisk leder har omkring 25 medarbejdere, og ud over MUS mødes nærleder og medarbejder til to kortere nærlederdialoger i løbet af året. Ved hver MUS skrives der et aftaleskema for næste års aftaler om nye opgaver og ønsker til kompetenceudvikling, som arkiveres i HR-databasen og følges op ved nærlederdialogerne. Ledelsen laver hvert år i april en opsamling på årets MUS, der drøftes i MIO med aftaler om evt. justeringer i forhold til næste års MUS. Lærernes orienteres. Undervisningsevalueringer medbringes årligt til en nærlederdialog i efteråret, hvor der vil være en didaktisk drøftelse af de skriftlige, aktuelle evalueringsresultater. Formålet er at sikre en fælles forståelse af evalueringsresultaterne og lærerens videre arbejde hermed i lyset af uddannelsens, skolens og de enkelte fags mål. 6

7 GRUS, faggruppeudviklingssamtaler Faggruppeudviklingssamtaler foregår hvert andet år, hvor rektor og vicerektor mødes med hele faggruppen. Ledelsen laver på forhånd en dagsorden, der drøftes inden GRUS på et formøde i faggruppen. De øvrige ledere orienteres efter GRUS og evt. emner drøftes efter aftale i MIO eller PU, med aftale om justeringer. LUS, lederudviklingssamtaler Rektor har hvert år lederudviklingssamtaler med hver leder, typisk i forlængelse af årets resultatkontrakt. Der laves et referat af mødet i form at et aftaleskema, der løbende følges op af både leder og rektor. Evt. emner drøftes i ledelsesgruppen efter aftale. ETU, elevtrivselsundersøgelser Hvert år afholder skolen elevtrivselsundersøgelse i samarbejde med et eksternt firma. Alle elever får fremsendt et spørgeskema, som behandles anonymt, dog på klasseniveau. Skolerådet drøfter resultaterne af den samlede undersøgelse og laver forslag til handlingsplan. I det omfang informationerne er tilgængelige i undersøgelsen, drøftes særlige fokuspunkter i de enkelte klasser. Handlingsplanen bliver lagt på hjemmesiden. MTU, medarbejdertrivselsundersøgelser Hvert andet år afholder skolen en medarbejdertrivselsundersøgelse for alle medarbejdere. De sidste 4 år har skolen anvendt Professionel kapital som spørgeramme. Resultaterne sendes til MIO, der drøfter dem og laver en handlingsplan. Lærerne orienteres. Eksamen og prøver. Flere gange årligt prøves eleverne ved summative evalueringer i form af eksamen, årsprøver og terminsprøver. Resultaterne samles op i ledelsen og drøftes løbende og evt. tiltag iværksættes. Bestyrelsen drøfter årligt resultaterne og laver evt. handlingsplaner. 2.2 Evaluering af 3-årig udviklingsstrategi og årlige udviklingsplaner På Køge Gymnasium arbejdes der efter en 3-årig udviklingsstrategi med årlige udviklingsplaner. Formålet er at skabe overblik over skolens indsatser med henblik på aktuel og fremtidig prioritering og anvendelse af ressourcer. I udviklingsplanerne anskues det kommende års udvikling pædagogisk, kompetencemæssigt, skolemæssigt og med hensyn til trivsel. I planerne er også udkast til opfølgning for det følgende skoleår. 7

8 Den 3-årige udviklingsstrategi og de årlige udviklingsplaner bliver til efter evaluering og opfølgning på de tidligere planer i pædagogisk udvalg og siden i bestyrelsen. Den endelige vedtagelse sker i bestyrelsen. Hermed sker en løbende evaluering og opfølgning på skolens strategi og planer for udvikling og indsatsområder. Den aktuelle udviklingsplan findes på: 8

9 3. Selvevaluering og resultatvurdering Rektor udarbejder hvert år en ledelsesrapport, som indgår i årsrapporten til bestyrelse, revisor og Undervisningsministeriet. Ledelsesrapporten indbefatter gennemgang af arbejdet med udvikling og kvalitetssikring af skolens tilbud og ydelser og en vurdering heraf med fokus på Indsatser for faglig-pædagogisk udvikling Indsatser for studie- og undervisningsmiljøet Ansættelse, fastholdelse og opkvalificering af lærere og andre medarbejdere Løbende indsats for elevernes gennemførelse Skolens økonomiske selvforvaltning Ledelsesrapporteringen indbefatter tre hoveddele: 1. Præsentation, gennemgang og vurdering af årets faglige resultater 2. Præsentation, gennemgang og vurdering af årets økonomiske resultater 3. Forventninger til det kommende år, fagligt såvel som økonomisk Endvidere evalueres den årlige indberetning for lærernes arbejdstidsanvendelse (KPI), elevernes fuldførelsesprocenter, eksamensresultater, også set i forhold til de socioøkonomiske referencer, og overgangen til de videregående uddannelser. I afsnittet om forventninger til det kommende år skitseres rammer og betingelser for det kommende års indsatser, hvorved det danner udgangspunkt for næste skoleårs opfølgningsplaner i form af en ny udviklingsplan under den flerårige udviklingsstrategi. Ledelsesrapporteringen drøftes og vedtages i bestyrelsen i marts som en del af årsrapporten, som siden godkendes i sin helhed af Undervisningsministeriet. På Køge Gymnasium høres ledelsesrapporten i MIO og PU som en selvevaluering af organisationens samlede virke i det forgangne år. Opfølgning herpå sker med udviklingsplanen for det kommende år, som vedtages af bestyrelsen i juni. Operationelle kvalitetsmål indgår i rektors resultatkontrakt for det kommende år, som ligeledes vedtages i juni. Er der ikke en resultatkontrakt, indarbejdes de operationelle kvalitetsmål i udviklingsplanen efter drøftelse i bestyrelsen- 4. Evalueringsstrategi 4.1 Målsætning for evalueringer Køge Gymnasiums strategi for interne evalueringer skal sikre: 1) At eleverne er løbende og på varierende måder inddraget i evalueringen af undervisningen og af dem selv. 2) Evalueringerne af eleverne giver dem viden om deres faglige standpunkt og om, hvordan de fremadrettet kan forbedre sig gennem arbejdet med mål for egen udvikling. Evalueringerne inddrager tillige elevens udvikling fra grundskoleelev til gymnasieelev og mod at blive studerende. 9

10 3) Evalueringerne belyser desuden, som led i elevernes almene dannelse, hvordan eleverne kan udvikle deres evne til at reflektere over egne læreprocesser og læreprocesser i samarbejde med andre. 3) Køge Gymnasium vejleder med udgangspunkt i den interne evaluering og med inddragelse af elevens studievalgsportfolio, eleven om valg af studieretning, valgfag og videregående uddannelse. 4) Rektor og andre ledere anvender resultaterne af de gennemførte evalueringer i Køge Gymnasiums arbejde med at forbedre elevernes faglige udbytte af undervisningen og deres trivsel. 4.2 Køge Gymnasiums evalueringsstrategi 1. Evalueringsstrategien på Køge Gymnasium besluttes af rektor efter drøftelse i relevante råd og udvalg, som involverer lærere og elever, herunder Skolerådet. 2. Evalueringsstrategien omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og den enkelte elev på baggrund af uddannelsens, skolens og de enkelte fags mål. 3. Evalueringsprocesserne tilrettelægges sådan, at Stk 1: Eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt og muligheder for at forbedre sig Stk 2: Den enkelte lærer løbende er orienteret om klassens eller holdets faglige standpunkt, og om hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb Stk 3: Undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb Stk 4: Skolens studiemiljø regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere undervisning, organisering og fysisk og psykisk studiemiljø i klasserne og på skolen som helhed Stk 5: Skolens ledelse holder sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer. 4. Evalueringsstrategien offentliggøres på Køge Gymnasiums hjemmeside Rektor fastlægger ansvarsfordelingen mellem elever, lærere, lærerteam og ledelse for skolens konkrete, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev. Rektor fastlægger herunder, hvornår og hvordan der skal anvendes fælles evalueringsemner og -metoder på skolen. 6. Rektor beslutter i overensstemmelse med lov om gennemsigtighed og åbenhed, hvilke dele af de gennemførte evalueringer, jf. stk. 1, der offentliggøres. 7. Bestyrelsen beslutter, hvordan evalueringsstrategien og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem. 10

11 4.2.1 Evaluering af elevernes faglige standpunkt og muligheder for at forbedre sig Ad 3 stk. 1 Elevernes faglige standpunkt vurderes af lærerne i forbindelse med karaktergivningen ved standpunktsog årskarakterer, hvor årskarakteren er udtryk for elevens faglige standpunkt i skoleårets sidste termin. Hvis der er tale om et fald på to karakterpoint eller mere, eller hvis karakteren er 02 eller herunder, giver læreren tillige anvisninger på, hvordan eleven kan forbedre sin præstation. Sker faldet ved årskarakteren, anviser læreren elevens forbedringsmuligheder i forbindelse med eksamen. Den enkelte lærer tilbyder alle elever mindst en karaktersamtale om året i form af en udviklingssamtale i forbindelse med 1. eller 2. standpunktskarakter. Ad 3 stk. 2 Den enkelte lærer holder sig orienteret om klassens eller holdets faglige standpunkt, og om hvordan eleverne i øvrigt udvikler sig fagligt i lærerens og klassens andre fag og forløb. Dette sker ved at orientere sig om elevernes standpunkt i Lectio og gennem lærerforsamlingsmøderne, som forberedes af - teamlærerne, der indkalder lærernes og studievejledernes vurdering af eleverne og klassen - årgangslederne/ hf-lederen, der vurderer behovet for at drøfte enkelte elever på lærerforsamlingsmødet Lærerforsamlingsmøderne - gennemføres i et samarbejde mellem teamlærere, studievejledere, årgangsleder/ hf-leder og rektor/ vicerektor - efterbehandles ved information til den enkelte lærer o fra teamlærerne, når det angår klassen eller holdet generelt o fra årgangslederne, når det angår elever, som på grund af ekstraordinære personlige forhold er tildelt et midlertidigt særligt tilrettelagt studieforløb o fra ledelsen/ kontoret, når det angår elever, som tildeles advarsler i henhold til skolens studie- og ordensregler Evaluering af undervisningen med henblik på at vurdere og planlægge kommende forløb Ad 3 stk. 3 Evalueringer af undervisningen gennemføres af læreren mindst 2 gange årligt i hvert fag på hvert hold. Mindst den ene af disse gennemføres som en skriftlig anonym evaluering. Lærerne tilbydes kompetenceudvikling i faglig-pædagogisk evaluering med henblik på valg af evalueringsmetoder og faglig-pædagogisk bearbejdelse af evalueringsforløb. 11

12 4.2.3 Evaluering af elevtrivsel og studiemiljø Ad 3 stk. 4 Elevtrivselsundersøgelser/ undervisningsmiljøundersøgelser gennemføres hvert år for alle skolens elever. Undersøgelserne følges op som følger: - En skolerapport tilgår Skolerådet med information til alle lærere. Skolerådet indstiller på den baggrund, evt. med høring af elevrådet og pædagogisk udvalg, nogle fokuspunkter for det videre arbejde. Fokuspunkterne udmeldelse til lærere og elever. - En klasserapport for hver klasse tilgår teamlærerne, som drøfter dem med klasserne i lyset af elevernes svar i forhold til de udmeldte fokusområder. Teamlærerne forestår en samlet skriftlig tilbagemelding fra hver klasse. - Klassernes tilbagemeldinger indsamles af ledelsen, som koordinerer dem og forelægger dem for Skolerådet. - Skolerådet vedtager en handlingsplan for det kommende års arbejde med elevtrivsel og studiemiljø. Handlingsplanen forelægges for bestyrelsen. - Elevtrivselsundersøgelserne/ undervisningsmiljøundersøgelserne offentliggøres på skolens hjemmeside i form af sammenfattende skolerapporter. - Handlingsplanerne for elevtrivsel og studiemiljø offentliggøres på skolens hjemmeside efter forelæggelse for bestyrelsen Orientering af skolens ledelse om resultatet af de gennemførte evalueringer Ad 3 stk. 5 Ledelsen vurderer, at al aktivitet på skolen i sidste ende har til formål at styrke elevernes læring i henhold til uddannelsens, skolens og de enkelte fags mål. Resultater af undervisningsevalueringer kan bidrage til at opfylde dette formål, for så vidt de indgår i en faglig-pædagogisk og didaktisk proces, som involverer såvel elever, som lærere og ledelse. Resultater af undervisningsevalueringer bør derfor efterbearbejdes af den enkelte lærer sammen med eleverne med henblik på at sikre en fælles forståelse af evalueringsresultaterne og elevernes egen forståelse af deres læringsproces (metakognition), som forudsætning for at læreren kan vurdere og planlægge de kommende forløb. Ovennævnte efterbearbejdelse af læreren og eleverne bliver dernæst genstand for en didaktisk drøftelse af de skriftlige, aktuelle evalueringsresultater i forbindelse med efterårets nærlederdialog. Formålet er at sikre en fælles forståelse af evalueringsresultaterne og lærerens videre arbejde hermed i lyset af uddannelsens, skolens og de enkelte fags mål. 12

13 5. Køge Gymnasiums opfølgningsplaner Systemet fastlægger en procedure for inddragelse af elever og lærere, og omfatter selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes faglige niveau og trivsel samt overgang til videregående uddannelse. Køge Gymnasiums evalueringsstrategi og evaluering af faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i kvalitetssystemet. På grundlag af en årlig selvevaluering, ledelsesberetningen i årsregnskabet, udarbejder Køge Gymnasium årligt en skriftlig opfølgningsplan i form a) af en udviklingsplan med oplysninger om ændringsbehov, b) løsningsforslag i form af rektors resultatkontrakt med operationelle kvalitetsmål. Det fremgår af udviklingsplanen og resultatkontrakten, hvilke handlinger Køge Gymnasium iværksætter som led i opfølgningen. Med rektors resultatkontrakt vedtager bestyrelsen planer for, hvordan handlingerne iværksættes og evalueres. Køge Gymnasiums bestyrelse drøfter den gennemførte selvevaluering i ledelsesberetningen og forslag til opfølgningsplaner i udviklingsplanen og resultatkontrakten. Herefter offentliggøres opfølgningsplanerne i udviklingsplanen og resultatkontrakten på Køge Gymnasiums hjemmeside, således at de seneste tre års opfølgningsplaner er tilgængelige på hjemmesiden. 13