AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler i plantedækkebekendtgørelsen NaturErhvervstyrelsen har i bestilling dateret d. 15. december 2016 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om en afklaring af mulige behov for en revurdering af, hvorvidt de fastsatte omregningsfaktorer bør justeres frem mod næste planperiode. Den skriftlige besvarelse der vedlægges, er udarbejdet af Seniorforsker Ingrid K. Thomsen, Seniorforsker Uffe Jørgensen, Seniorforsker Peter Sørensen og Professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi. Besvarelsen er koordineret med DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Denne besvarelse er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Venlig hilsen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Bjørn Molt Petersen Specialkonsulent Dato 25. januar 2017 Mobiltlf.: Fax: Afs. CVR-nr.: Reference: bmp Journal Side 1/1 Bjørn Molt Petersen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax:

2 DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer, 25. januar 2017 Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler i plantedækkebekendtgørelsen Ingrid K. Thomsen, Uffe Jørgensen, Peter Sørensen og Jørgen E. Olesen. Baggrund Ifølge gældende regler kan pligtige efterafgrøder erstattes af en række alternative kvælstofvirkemidler. Til dette formål er fastsat omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og hvert alternativ. I forlængelse af implementeringen af initiativerne i Fødevare- og Landbrugspakken og som opfølgning på høringssvarene fra den seneste udgave af plantedækkebekendtgørelsen, hvor der blev stillet spørgsmål til de gældende omregningsfaktorer, er der behov for en revurdering af, hvorvidt disse bør justeres frem mod næste planperiode. Med udgangspunkt i nyeste viden, og i effektvurderingerne fra Virkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2014) har NaturErhvervstyrelsen (NAER) bedt AU om at vurdere, hvorvidt der er behov for at foretage en justering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og følgende alternative kvælstofvirkemidler: 1. Mellemafgrøder 2. Energiafgrøder 3. Braklagte arealer 4. Braklagte arealer langs søer og vandløb 5. Afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning I de tilfælde, hvor AU vurderer, at der bør foretages en justering af omregningsfaktorerne, ønsker NAER en vurdering af, hvad omregningsfaktorerne bør fastsættes til. NAER ønsker ligeledes beskrevet, hvilke forhold der i hvert enkelt tilfælde giver basis for at foretage en justering af de gældende omregningsfaktorer. Besvarelse Den udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder er generelt differentieret i forhold til jordtype og dyretæthed (Tabel 1). Tabel 1. Udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder (kg N pr. ha fra rodzonen) som angivet i Virkemiddelkataloget (Hansen et al., 2014). Værdier i parentes er estimerede. Under 0,8 DE/ha Over 0,8 DE/ha 1 Ler Sand Ler Sand (24) 45 Gennemsnit 22 (35) 1 Usikkert, om værdierne kan opnås for alle typer bedrifter over 0,8 DE pr. ha. 1

3 De nugældende omregningsfaktorer for de fem alternativer til pligtige efterafgrøder, der ønskes vurderet, er vist i Tabel 2. Som det fremgår, er alternativerne ikke differentierede på samme måde som efterafgrøder. I Tabel 3 er angivet nogle af de gældende krav for alternativerne. Tabel 2. Alternativer til efterafgrøder og deres omregningsfaktor ifølge Vejledning 2016/17 (Miljøog Fødevareministeriet, 2016). Alternativ til efterafgrøde Mellemafgrøder Flerårige energiafgrøder Braklagte arealer Braklagte arealer langs søer og vandløb Afbrænding af fiberfraktion i husdyrgødning Fra alternativ til efterafgrøde 2 ha til 1 ha efterafgrøder 0,8 ha til 1 ha efterafgrøder 1 ha til 1 ha efterafgrøder 1 ha til 4 ha efterafgrøder 25 DE til 1 ha efterafgrøder Tabel 3. Uddrag af gældende krav i 2016/17 ved anvendelse af alternativer til efterafgrøder (Miljøog Fødevareministeriet, 2016). Alternativ til efterafgrøde Uddrag af gældende krav Mellemafgrøder En mellemafgrøde er enten olieræddike, gul sennep eller frøgræs, der bliver på arealet efter sidste høst. Mellemafgrøden skal efterfølges af en vintersæd. Mellemafgrøden skal være udlagt senest den 20. juli Mellemafgrøden må tidligst nedmuldes eller nedvisnes den 20. september Flerårige energiafgrøder Energiafgrøder skal tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 og senest den 31. juli Det samlede areal med energiafgrøder skal overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009 (referenceår). Energiafgrøden skal etableres på et areal, der forud for etableringen af energiafgrøden har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift. Braklagte arealer Arealerne skal være etableret med græs, der er sået senest den 1. januar Græsset må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den 20. oktober 2016 Arealet skal efterfølges af en forårssået afgrøde eller skal bibeholdes som brak i 2017 Arealerne må ikke dyrkes, gødskes eller sprøjtes. Braklagte arealer langs søer Arealer, der er omfattet af krav om 2 meter bræmmer efter vandløbsloven, kan ikke og vandløb indgå i det areal, der skal benyttes som alternativ til pligtige efterafgrøder. Det er muligt at benytte braklagte arealer langs vandløb og søer, der er etableret uden på en 2 meter bræmme eller en MFO-randzone. Braklagte arealer langs vandløb og søer skal støde op til omdriftsarealer for at kunne erstatte efterafgrøder og skal have en bredde på mellem 9 og 20 meter fra vandløbets eller søens øverste kant. Arealerne skal være etableret med græs, der er sået senest den 1. januar 2016 Græsset må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den 20. oktober 2016 Arealet skal efterfølges af en forårssået afgrøde eller skal bibeholdes som brak i Arealerne må ikke dyrkes, gødskes eller sprøjtes. Afbrænding af fiberfraktion i husdyrgødning Etablering af pligtige efterafgrøder kan helt eller delvist erstattes ved at separere gylle i henholdsvis en væske- og en fiberfraktion og efterfølgende forbrænde fiberfraktionen. Forbrænding af fiberfraktion skal foretages på et godkendt forbrændingsanlæg. I det følgende gennemgås alternativerne til pligtige efterafgrøder, og det vurderes, om der er dokumentation for at justere omregningsfaktorerne for de enkelte virkemidler. 2

4 1. Mellemafgrøder Anvendelse og effektvurdering af mellemafgrøder er beskrevet i Virkemiddelkataloget (Thomsen et al., 2014). Estimaterne for mellemafgrøder i forhold til sikkerhed for kvælstofeffekten er placeret under den gruppe, der karakteriseres som noget usikre og baseret på ekspertskøn med et foreløbigt datagrundlag. Siden udarbejdelsen af Virkemiddelkataloget er der ikke fremkommet data, der kan begrunde ændrede omregningsfaktorer i forhold til efterafgrøder. 2. Energiafgrøder Som det fremgår af Tabel 3, er det alene den del af det samlede areal med energiafgrøder, der overstiger det samlede areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009, der kan benyttes som alternativ til pligtige efterafgrøder. Samtidigt skal energiafgrøderne etableres på arealer, hvor der forud har været landbrugsafgrøder i omdrift og tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 og senest den 31. juli Fastsættelsen af omregningsfaktoren på 0,8 mellem energiafgrøder og efterafgrøder fremgår af Jørgensen og Petersen (2010), som understregede, at der er betydelig usikkerhed på beregningerne, da der ikke er tale om direkte sammenlignende forsøg. I Virkemiddelkataloget angives den udvaskningsreducerende effekt af energiafgrøder til 34 kg N/ha på lerjord og 51 kg N/ha på sandjord, når merudvaskning ved etablering og eftervirkning er indregnet (Jørgensen et al., 2014). Den gennemsnitlige effekt af efterafgrøder kan ud fra Tabel 1 beregnes til 18 kg N/ha på lerjord og til 39 kg N/ha på sandjord. Herudfra kan beregnes en omregningsfaktor for energiafgrøder på 18/34=0,5 på lerjord og 39/51=0,8 på sandjord. Landbrugspakken forventes at medføre en øget gødskning, som kan medføre en øget nitratudvaskning fra landbrugsarealerne på ca. 6 kg N/ha (Jensen et al., 2016). Dette vil i princippet øge de flerårige energiafgrøders reduktion tilsvarende, da deres kvælstofnorm ikke øges. Hermed kan beregnes en omregningsfaktor på 18/40=0,5 på lerjord og 39/57=0,7 på sandjord. Kompenserende tiltag for landbrugspakken forventes imidlertid at neutralisere denne stigning i referenceudvaskningen, og baselineudvikling m.m. vil medføre yderligere en mindre reduktion i referenceudvaskningen frem mod 2021, hvilket samlet set vil reducere de flerårige energiafgrøders reduktion svagt i forhold til værdierne i Virkemiddelkataloget. Da størrelsesordenen af de beregnede omregningsfaktorer p.t. ligger mellem 0,5 og 0,8, og fremover kun ventes at øges svagt, vurderes det, at der ikke er baggrund for en ændring af den nuværende omregningsfaktor mellem energiafgrøder og efterafgrøder. Variationen mellem 0,5 og 0,8 vurderes snarere begrundet i usikkerhed på bestemmelsen end i reelle forskelle, som ville kunne begrunde en differentieret omregningsfaktor over jordtyper eller tid. Der er således ikke fremkommet yderligere dokumentation, der ændrer på anbefalingen om en omregningsfaktor på 0,8 mellem energiafgrøder og efterafgrøder. 3

5 3. Braklagte arealer Den udvaskningsreducerende effekt af brak er i Virkemiddelkataloget beskrevet af Olesen et al. (2014) for ikke-permanent udtagning og af Blicher-Mathiesen et al. (2014) for permanent udtagning. Den forventede udvaskningsreducerende effekt er angivet til hhv kg N/ha (ikkepermanent udtagning) og 50 kg N/ha (permanent udtagning), hvor efterafgrøders udvaskningsreducerende effekt er angivet til kg N/ha. Effekten af begge typer brak er beregnet ud fra differencen mellem udvaskning fra brak og et modelberegnet interval for udvaskning fra landbrugsjord (Børgesen et al., 2015). Denne difference vil kunne påvirkes af ændrede dyrkningsforhold for den almindelige landbrugsdrift, men det vurderes, som også angivet for energiafgrøder, at dette ikke pt. kan begrunde en ændring af effekten af braklægning. De udvaskningsreducerende effekter angivet i Virkemiddelkataloget kan give en indikation af, hvor effektive virkemidlerne er i forhold til hinanden, men de kan ikke anvendes til direkte at udlede omregningsfaktorer. Det skyldes bl.a., at der ved udledning af omregningsfaktorer mellem f.eks. efterafgrøder og alternativer til disse ofte indgår, at der indregnes en dødvægt. Dødvægten svarer til den udbredelse, som et givent virkemiddel har på det tidspunkt, det introduceres som alternativ. For energiafgrøder (Afsnit 2) er dødvægtsproblematikken minimeret ved, at der dels er krav om et etableringsår dels er defineret et referenceår (Tabel 3). I Hansen et al. (2015) er vist eksempler på omregningsfaktorer for brak afhængigt af, hvor stort et areal med brak der udlægges i forhold til et allerede eksisterende brakareal på ha. Hvis der blev etableret brak på mellem 0 og 500 % af dette areal, ville omregningsfaktorerne mellem brak og efterafgrøder svare til, at 1 ha brak kunne erstatte fra mellem 0 til 1,5 ha efterafgrøder. Når allerede eksisterende dyrkning indgår som alternativ til pligtige efterafgrøder, vil det altså være nødvendigt at udarbejde kriterier for omregningsfaktorerne og definere, i hvilket omfang dødvægten skal indregnes og efterfølgende dokumenteres. Af samme grund, og fordi der ikke er fremkommet ny viden siden Virkemiddelkataloget, kan der ikke gives anbefalinger til at ændre omregningsfaktoren mellem brak og efterafgrøder. 4. Braklagte arealer langs søer og vandløb For planperioden 2014/15 blev frivillig brak langs vandløb tilbudt som nyt alternativ til efterafgrøder. Ordningen var et forsøg på at fastholde en del af de obligatoriske randzoner der blev gjort frivillige i forbindelse med ændringen af randzoneloven pr. 1. august 2014 (Hansen et al., 2015). Som det kan udledes af Tabel 3, kan braklagte arealer langs søer og vandløb, der anvendes som alternativ til efterafgrøder, have forskellig bredde og afstand til vandkanten. Hvis der ikke er en to 4

6 meter bræmme eller MFO-randzone ved vandkanten, kan brakken etableres med en bredde på 9-20 meter fra vandløbets/søens øverste kant. Er der i forvejen etableret en to meter bræmme langs vandkanten, kan der etableres brak med en bredde på 7-18 meter udenpå denne bræmme. Endelig kan der etableres brak langs vandløb og søer udenpå en MFO-randzone, hvor den samlede bredde af MFO-randzonen og brakarealet maksimalt må være 20 meter. Af ovenstående fremgår, at braklagte arealer, der anvendes som alternativer til efterafgrøder, kan ligge i en afstand på op til 20 m fra vandkanten. I forhold til almindelig braklægning har randzonerne en betydelig højere omregningsfaktor. Således betyder omregningsfaktoren 1:4, at 1 ha braklagte arealer langs søer og vandløb erstatter 4 ha efterafgrøder, hvor almindelig brak erstatter efterafgrøder i forholdet 1:1 (Tabel 2). Ifølge Kronvang et al. (2014) er den primære udvaskningsreducerende effekt af randzoner baseret på, at gødede arealer overgår til arealer uden for omdrift, dvs. at effekten udgøres af den marginaludvaskning, der stammer fra gødskning. På den baggrund er omregningsfaktoren på 1:4 sat højt, og effekten kan ikke dokumenteres ud fra Virkemiddelkataloget (Kronvang et al., 2014). Det bemærkes, at der ikke er fremkommet ny viden omkring kvælstofeffekten af braklægning i zonen omkring vandløb og søer siden Virkemiddelkataloget. Det vurderes således, at omregningsfaktoren 1:4 især afspejler ønsket om at fastholde randzoner, og at omregningsfaktoren ville blive betydeligt lavere, hvis den skulle baseres på samme kriterier, herunder dødvægt, som de øvrige alternativer til efterafgrøder. 5. Afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning Effekten af husdyrgødning på kvælstofudvaskning blev nyberegnet i Sørensen og Børgesen (2015) på basis af NLES4 modellen, og effekten af afbrænding er nu også genberegnet med det samme modelgrundlag (Børgesen et al., 2015). I Sørensen og Børgesen (2015) anvendes en marginaludvaskning for uorganisk kvælstof på 13 % på lerjord og 23 % på sandjord, dvs. 18 % i et simpelt gennemsnit. Sørensen og Børgesen (2015) vurderede ud fra forsøg, modelberegninger og ekspertskøn, at udvaskningen fra tilført organisk kvælstof i tilførselsåret er den samme som for uorganisk kvælstof, mens den langsigtede udvaskning fra resterende organisk kvælstof mineraliseret efter første år er dobbelt så høj svarende til 26 % på lerjord og 46 % på sandjord, dvs. 36 % i simpelt ikke-vægtet gennemsnit. Der regnes med en gennemsnitlig mineralisering af organisk kvælstof i husdyrgødning i første år på 22 %. Med disse revurderede udvaskningsfaktorer er der beregnet en gennemsnitlig langsigtet nettoeffekt af afbrænding af fiberfraktion fra afgasset svinegylle på 4,4 kg N/100 kg N (i ubehandlet gylle) og for afgasset kvæggylle på 8,4 kg N/100 kg N i gylle. Forskellen mellem afbrænding af fiberfraktion fra kvæg- og svinegylle kan retfærdiggøre at der anvendes forskellige omregningsfaktorer for de to gylletyper. Da afgasset gylle typisk findes som 5

7 en blanding af kvæg- og svinegylle på fælles biogasanlæg kræver det i praksis at der tages højde for den relative fordeling mellem de to gylletyper på det enkelte anlæg. For øvrige typer af biomasse der indgår i afgasset gødning har vi ikke datagrundlag for hvor meget der forventes i fiberfraktionen, og dermed kan afbrændes. For mink- og fjerkrægylle foreslås at bruge samme faktor som for svinegylle. For øvrige biomasser foreslås at bruge samme faktor som for kvæggylle. Til omregning mellem efterafgrøde og afbrænding af fiberfraktion foreslås omregningsfaktorerne i Tabel 4. Tabel 4. Foreslået gennemsnitlig omregningsfaktor mellem effekt af afbrænding af fiberfraktion fra gylle og efterafgrøde dyrkning ud fra en vægtet effekt af efterafgrøder på 33 kg N/ha i reduceret N udvaskning (Børgesen et al., 2013). Afbrænding af fiberfraktion fra kvæggylle 400 kg N i kvæggylle til 1 ha efterafgrøde Afbrænding af fiberfraktion fra svinegylle 750 kg N i svinegylle til 1 ha efterafgrøde Omregningsfaktorerne i Tabel 4 er betydeligt lavere end den tidligere anvendte faktor på 25 DE (2.500 kg N) per ha. Det har ikke været muligt at finde grundlaget for denne tidligere anvendte faktor. Referencer Blicher-Mathiesen, G., Andersen, H.E., Rasmussen, J., Strandgaard, M.T., Hasler, B., Martinsen L., Møller, F Permanent udtagning af omdriftsjord. I: Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (red.), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport 052, s Børgesen, C.D., Jensen, P.N., Blicher-Mathiesen, G., Schelde, K. (eds) Udviklingen i kvælstofudvaskning og næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden Evaluering af implementerede virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt en fremskrivning af planlagte virkemidlers effekt frem til DCA Rapport 031. Børgesen, C.D., Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Kristensen, I.T., Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Jensen, P.N., Olesen, J.E., Eriksen, J Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret. Notat til NaturErhvervstyrelsen 11. november Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (red.) Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport 052. Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Rubæk, G.H., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Schelde, K., Olesen, J.E., Strandberg, M.T., Jacobsen, B.H., Eberhardt, J.M Efterafgrøder. I: Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (red.), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport 052, s

8 Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Søegaard, K., Børgesen, C.D., Jensen, J.L., Kristensen, I.T., Olesen, J.E., Eriksen, J Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder. Notat til NaturErhvervstyrelsen 22. januar Jensen, P.N., Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Børgesen, C. D., Olesen, J. E., Thomsen, I. K., Kristensen, T., Sørensen, P. & Vinther, F.P., Revurdering af baseline. DCE Rapport nr. 67, 60 p. Jørgensen, U., Petersen, B.M Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde. Notat til NaturErhvervstyrelsen 23. december Jørgensen, U., Rubæk, G.H., Schelde, K., Olesen, J.E., Strandberg, M.T., Jacobsen, B.H., Eberhardt, J.M Flerårige energiafgrøder. I: Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (red.), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport 052, s Kronvang, B., Andersen, H.E., Baatrup-Pedersen, A., Jensen, P.N., Rasmussen, J., Hasler, B., Martinsen, L., Møller, F Randzoner. I: Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (red.), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport 052, s Miljø- og Fødevareministeriet, Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2016 til 31. juli Olesen, J.E., Børgesen, C.D., Schelde, K., Rubæk, G.H., Kudsk, P., Jørgensen, J.N., Strandberg, M.T., Jacobsen, B.H., Eberhardt, J.M Brak (ikke permanent udtagning). I: Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (red.), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport 052, s Sørensen, P., Børgesen, C.D Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning ved anvendelse af afgasset biomasse. (Effects of anaerobic digestion of organic manures on nitrogen leaching and manure fertilizing effects). DCA rapport nr. 65. Sørensen, P., Rubæk, G.H., Petersen, S.O., Olesen, J.E Afbrænding af husdyrgødning. I: Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (red.), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport 052, s Thomsen, I.K., Hansen. E.M., Rubæk, G.H., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Schelde, K., Olesen, J.E., Strandberg, M.T., Jacobsen, B.H., Eberhardt, J.M Mellemafgrøder. I: Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (red.), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport 052, s

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet

Læs mere

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 22. januar 2015 Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Karen Søegaard,

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 11. april 2019 Journal 2018-760-001010 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Københavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen Spørgsmål vedrørende bekæmpelsesmuligheder og udbredelse af aksløberens larve. Landbrugs-

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Marts 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019 Foto: Katrine

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden

Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 10. marts 2014 Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden 2007-2015 Kirsten Schelde og Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi Sammenfatning

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag

Efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag Udsnit af: VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag Planperioden 1. august 2015 til 31. juli 2016 Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Svar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015

Svar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015 på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december 2015 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Jørgen E. Olsen

Læs mere

Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder

Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder UDKAST af udsnit af: VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder Planperioden 1. august 2015 til 31. juli 2016 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Lovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler

Lovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler Lovtidende A Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (målrettede efterafgrøder og alternative virkemidler) I medfør af 7, stk. 3, 24 c, stk.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

Levering på bestillingen Indhold af ikke-produktive elementer på landbrugsjorden i Danmark

Levering på bestillingen Indhold af ikke-produktive elementer på landbrugsjorden i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 21. marts 2019 Journal 2019-760-001088 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Indhold af ikke-produktive elementer

Læs mere

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2017

Lovefterafgrøder, markplan 2017 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Lovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019

Lovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner

Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner Bilag 3.5 Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner En beregning af konsekvenser af målfastsættelsen i vandområdeplanerne viser, at omkostningen vil blive i størrelsesordenen

Læs mere

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Lovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler

Lovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler Lovtidende A Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler I medfør af 17, stk. 3 og 4, 40, stk. 2-4, og 48, stk. 1 og 2, i lov nr. 338 af 2. april

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU. 19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU

Læs mere