Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (SPC)

Transkript

1 Mødereferat Emne: Selvevalueringsmøde for kandidatuddannelser i Aalborg under SN for Elektronik og IT: Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal) Civilingeniør, cand.polyt. i akustik (Aal) Dato: 12. september 2016 kl til Referent: Deltagere: Fraværende: Diana P. Frank og Uffe Kjærulff Prodekan, Lars Døvling Andersen Fuldmægtig, Line Kousholt Caspersen Studieleder, Uffe Kjærulff Fuldmægtig, Diana P. Frank Studienævnsformand, Ove Andersen Næstformand og PDP-studerende, Anna Sofie Skjemt Ravnborg Studienævnssekretær, Vivi Juel-Pedersen Sektionsleder, Thomas Bak, Institut for Elektroniske Systemer (deltog på vegne af institutleder Børge Lindberg) Professor, Thomas B. Moeslund, Institut for Arkitektur og Medieteknologi Lektor, Tom Søndergaard Pedersen, Institut for Elektroniske Systemer Elektronik og IT studerende, Jacob Kjærsgaard Lektor, Patrick Eggers, Institut for Elektroniske Systemer Ekstern faglig ekspert, Per Brath, Aarhus School of Marine and Technical Engineering Ekstern aftagerrepræsentant, Troels Emil Kolding, Nokia Siemens Networks Dagsorden 1. Velkomst og præsentation af dagsorden og deltagere 2. Præsentation og diskussion af uddannelserne samt forbedringspotentialer og opmærksomhedspunkter 3. Evaluering og afslutning af mødet Mødereferat Ad. 1 Velkomst og præsentation af dagsorden og deltagere UK præsenterede formålet med mødet og dagsorden. Herefter var der en kort præsentationsrunde. Mødets formål var diskussion af informationer og konklusioner fra selvevalueringsrapporterne, som blev sendt til deltagerne den 31. august Evalueringerne omfatter følgende kandidatuddannelser i Aalborg under Studienævn for Elektronik og IT: Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (NDS) Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (CA) Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (VGIS) Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (WCS) Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (SPC) Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (AAT) Uddannelserne og de af uddannelsesledelsen identificerede forbedringspotentialer og 1

2 opmærksomhedspunkter blev præsenteret og diskuteret, og der blev suppleret med input fra deltagerne. Formålet med selvevalueringsprocessen blev præsenteret. Selvevalueringen er en central del af AAU s kvalitetssikringssystem og afløser den tidligere turnusakkreditering. Mødets konklusioner vil indgå i en handlingsplan, som følges op på i samarbejde med TEKNAT-fakultetet i en 3-årig cyklus. Selvevalueringen er opdelt i 8 fokusområder: 1. Nøgletal for kvalitet o Optag o Frafald o Gennemførelsestid o Effektivitet 2. Opbygning og forløb o Adgangsgrundlag o Sammenhæng mellem tilrettelæggelse, profil og mål 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet o Feedback fra studerende og undervisere 4. Forskningsdækning og miljøer o Sammenhæng mellem forskning og undervisning o Forskningens kvalitet og volumen o VIP/DVIP, studerende/vip, STÅ/VIP 5. Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 6. Nøgletal for relevans o Dimittendernes beskæftigelse 7. Dialog med dimittender 8. Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Ad. 2 Præsentation og diskussion af kandidatuddannelserne forbedringspotentialer og opmærksomhedspunkter Præsentation af kandidatuddannelserne Uddannelserne opstod omkring 2011 som udspaltninger af én samlet uddannelse med mange specialiseringer. Uddannelserne modsvares af forskningsmiljøer på Institut for Elektroniske Systemer. Bacheloruddannelserne i elektronik og it (EIT) samt bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer (ITC) giver adgang til samtlige 6 kandidatuddannelser. Da der er tale om seks beslægtede uddannelser, som er forankret i samme forskningsmiljø, og tidligere har været én samlet uddannelse, behandles uddannelserne samlet på mødet. Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Forbedringspotentialer og opmærksomhedspunkter baseret på nøgletal I nedenstående skema er listet 8 forbedringspotentialer eller opmærksomhedspunkter, hvor der for hvert forbedringspotentiale eller opmærksomhedspunkt er markeret et "x" i kolonnen for hver uddannelse, hvor det pågældende forbedringspotentiale eller opmærksomhedspunkt gør sig gældende. 2

3 Optag på uddannelserne 6 kandidatuddannelser til ca. 40 bachelorer fra EIT og ITC flere små kandidatuddannelser (AAT, SPC, WCS) AAT og SPC forventes at blive slået sammen (ansøgning indsendt til Styrelsen for Videregående Uddannelser) Ekstra rekrutteringsindsats 75 optagne studerende i 2016, heraf ca. 33 interne 1. gang > 50% udlændinge Fra 2017 rekrutteres også fra bacheloruddannelsen i robotics Optag på enkelte uddannelser 3

4 Frafald over grænseværdi på 13% (CA og AAT) CA AAT 2011 (14% 3 stud.): 2 startede ikke, 1 optjente ingen point 2013 (17% 4 stud.): 2 startede ikke, 1 færdiggjorde ikke bach., 1 udmeldte sig uden begrundelse 2014 (14% 2 stud.): 2 startede ikke 2012 (43% 3 stud.): 2 startede ikke (den ene valgte en anden uddannelse; den anden færdiggjorde ikke sin bach.-uddannelse) 2013 (33% 1 stud.): startede ikke Konklusion: Teknisk, men ikke reelt, frafald, da det drejer sig om ikke-fremmødte studerende, dvs. at de studerende aldrig mødte op på uddannelserne. Derfor blev det vurderet på mødet, at der reelt ikke er et frafaldsproblem, men nok et problem med frafaldsstatistik Gennemførelse på 3 år (normeret tid plus 1 år) under grænseværdi på 80 % (SPC og AAT) Gennemførelsestid for SPC Gennemførelsestid for AAT SPC 2011 (75 % 9/12) AAT 1 frafaldt 1 stoppede pga. sygdom 1 stoppede pga. flere dumpede eksamener 2012 (57% 4/7) 2 mødte ikke op 2013 (67% 2/3) 1 mødte ikke op Konklusion: På baggrund af ovenstående redegørelse, blev gennemførelse på kandidatuddannelsen i SPC og kandidatuddannelsen i AAT drøftet. Det blev vurderet, at der ikke er et reelt problem med gennemførelse på normeret tid plus 1 år. 4

5 Kommentarer På mødet blev der spurgt, om fakultetet ingen minimumsgrænse har for antal studerende på en uddannelse. Uddannelsen skal have en vis størrelse, for at det giver mening at lave analysen. Det blev dog slået fast, at vi skal behandle frafald for hver uddannelse, uanset hvor mange studerende der er på uddannelsen. Studieeffektivitet under grænseværdi på 0,80 (SPC) År Stå Antal Ratio 11/12 18, ,86 12/13 16, ,85 13/14 9, ,81 14/15 10, ,79 For årgang 14/15 på SPC-uddannelsen er effektiviteten 0,79 Svære fag? (jf. gennemførelse på normeret tid) Kommentarer Langt størstedelen af kurserne er samlæste mellem de forskellige uddannelser; jf. oversigt præsenteret på mødet. Samlæsningen er nødvendig af økonomiske hensyn. Hvis kurserne er todelte (dvs. består af tidligere mindre kurser på 1 og 2 ECTS-point), kan der være udfordringer med de studerendes forudsætninger, idet de forskellige dele af kurset (dvs. de tidligere selvstændige (mindre) kurser) ofte forudsatte, at de studerende havde deltaget i forskellige forudgående kurser. Kursusomfanget på 5 ECTS-point ligger fast, hvorfor der er behov for gentænkning af kurserne, så de bliver mere sammenhængende. Derudover bør underviserne måske orientere sig bedre om de studerendes forskellige forudsætninger. Disse fremgår af semesterbeskrivelserne. Det reelle problem vurderes dog at være, at nogle studerende mangler forudgående forudsætningskurser, hvilket kan påvirke studieeffektiviteten i negativ retning. Det blev nævnt, at fakultetet har lavet oversigt over under-/overskud på timer pr. STÅ pr. studienævn. Uddannelser bør fra og med 2019 gennemsnit kunne gennemføres med 80 timer pr. STÅ. Uddannelserne under Studienævn for Elektronik og IT ligger p.t. markant over 80 timer pr. STÅ. På mødet blev der stillet spørgsmål ved, om der er et mål for hvor mange udenlandske studerende, der ønskes på vores uddannelser? Og om der er et maksimalt blandingsforhold, så gruppearbejdsformen ikke påvirkes negativt pga. studerende, som ikke er vant til PBL-modellen? Det er ikke studieledelsens indtryk, at vi med de nuværende ca. 1/3 udenlandske studerende har nået grænsen. Vi har den udfordring, at mange søger, men færre dukker op. Dette kan vi gøre bedre ved at informere ansøgerne frem mod deres beslutning om, hvilket universitet, de vælger. Den nationale rekrutteringsindsats for optag på bacheloruddannelserne benytter i stigende omfang testimonials fra tidligere dimittender og deres virksomheder. Der foreslås et katalog over dimittender, som kan sendes ud til virksomhederne. Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb I forbindelse med semester- og undervisningsevalueringer har studerende nævnt, at der er for meget samlæsning på tværs af uddannelserne CA og NDS. Der skal foretages en revidering af studieordningerne for hhv. civilingeniøruddannelsen i CA og civilingeniøruddannelsen i NDS, hvor dette aspekt vil blive inddraget. Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Studiemiljøet på de seks civilingeniøruddannelser blev diskuteret på mødet. Der er udfordringer ift. 5

6 studiearbejdspladser pga. begrænsninger i antallet af kvadratmeter til grupperum. På denne baggrund blev muligheden for at tilrettelægge semestre med reduceret brug af grupperum drøftet. Studienævnsformand og studieleder vil arbejde videre med overvejelserne om justering af tilrettelæggelsen af undervisningen ift. tilpasning og brug af grupperum. Den centrale Studiemiljøundersøgelse 2016, som blev udsendt til skole og studienævn i juli måned, vil for hver uddannelse blive behandlet på et kommende møde i studienævnet, og resultaterne fra undersøgelsen vil, hvis de ikke i forvejen er identificeret og adresseret, blive adresseret i forbindelse med handlingsplanen. Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Uddannelsernes forskningsdækning beskrives via nøgletal for STUD/VIP (antal studerende pr. videnskabelig medarbejder), STÅ/VIP (antal optjente studenterårsværk pr. videnskabelig medarbejder) og VIP/DVIP (antal videnskabelige medarbejdere pr. deltidsansat videnskabelig medarbejder), som er opgivet i rapporten. Ratioerne blev forklaret og drøftet ift. eksisterende og igangværende udarbejdelse af grænseværdier. Der er ikke anvendt DVIP på nogle af uddannelserne i opgørelsesperioden. Grænseværdier for STUD/VIP og STÅ/VIP afventes, og såfremt nøgletallene for de enkelte uddannelser afviger fra disse, vil det blive adresseret i handlingsplanen. På mødet blev der foretaget en kvalitativ vurdering af forskningsmiljøet bag de seks civilingeniøruddannelser. Det er vurderingen, at der er robuste forskningsmiljøer bag uddannelserne. Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling I selvevalueringsrapporten var der ikke identificeret opmærksomhedspunkter, og deltagerne ved selvevalueringsmødet vurderede heller ikke, at uddannelserne har udfordringer ift. pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling. Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Ledighed efter 6 måneder over grænseværdi på 31 % (alle 4 grupperinger af uddannelserne) kvartal KOM Dim. Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % 10/ ,6 18,0 12,0 6,9 0,9 0,0 0,0 0,0 11/ ,6 36,4 32,8 33,4 27,3 26,5 11,5 12,4 12/ ,9 0,1 0,1 0,0 CA 10/ ,9 28,1 16,8 7,7 2,4 0,0 0,0 0,0 11/ ,6 23,8 15,4 13,6 9,0 0,5 0,0 0,1 12/ ,1 33,2 22,3 8,1 VGIS 10/ ,2 15,6 6,7 3,9 8,5 0,0 0,0 0,0 11/ ,4 11,2 6,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12/ ,1 47,3 14,0 2,0 AKSIG 11/ ,0 58,9 36,9 18,3 7,1 0,0 3,8 7,0 12/ ,3 46,8 36,9 15,3 Fire grupper: Kommunikationsteknologi NDS, WCS og ICTE (Aalborg) (lukket i 2014) Regulering og automation Vision, grafik og interaktive systemer Akustik og signalbehandling AAT og SPC Sandsynlig årsag: 6

7 Starter med at søge job i det nordjyske område, og først senere udenfor regionen Ledighed under grænseværdi efter 6 måneder hvordan? Oplyse de kommende dimittender om deres muligheder for at søge jobs og evt. hjælpe dem med at få kontakt til virksomheder, som mangler arbejdskraft Kontaktskabelsen bør foregå i et samarbejde med Netværkscentret og/eller Karrierecentret på AAU, DSE, ITB, IDA m.fl. Tidlig bevidsthed om jobsituation / -søgning Opfordre kandidatstuderende til at deltage i Karrierecentrets jobsøgningskurser Kommentarer Studienævnsformanden oplever en stigende tendens til, at virksomheder kontakter AAU fordi de mangler kandidater. Ifølge dimittendundersøgelser siger de studerende, at de kigger i lokalområdet inden de søger bredt. Ifølge studenterrepræsentant på mødet er første job måske ikke drømmejobbet og måske skulle man have mere fokus på bare at få et job i første omgang. Det er studienævnsformandens oplevelse, at hovedparten af de studerende ikke deltager i Karrierecentrets jobsøgningskurser, hvorfor der fremover blive afsat tid hertil i de studerendes skema. Muligheden for at skabe kontakt mellem dimittenderne og virksomhederne i regionen fx via Netværkscentret på AAU blev drøftet. Disse overvejelser vil blive inddrage i det fremadrettede arbejde ift. at øge antallet af dimittender, der kommer hurtigt i arbejde. Konklusion Grundlæggende er der tale om solide uddannelser med høj kvalitet og stor relevans Der er stor efterspørgsel efter kandidater (på trods af relativt høje ledighedstal efter 6 mdr.) Trods høj ledighed efter 2. kvartal for alle uddannelser kan det konkluderes, at dimittender kommer i beskæftigelse på sigt. Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender I selvevalueringsrapporten var der ikke identificeret opmærksomhedspunkter til dette kvalitetsområde, og deltagerne ved selvevalueringsmødet vurderede heller ikke, at uddannelsen har udfordringer på området. Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Handlinger: Rekrutteringsindsats i udlandet for at øge andelen af udenlandske bachelorer Revision af studieordningerne Relevant kursusudbud Økonomisk rentabilitet Fysiske rammer (grupperum) Hjælpe de studerende med transitionen til arbejdsmarkedet Ad. 3 Evaluering og afslutning af mødet Der var følgende kommentarer til selvevalueringsrapporterne og mødets form og indhold: Selvevalueringsrapporterne er fint strukturerede. I betragtning af at vi på mødet har behandlet seks civilingeniøruddannelser er der enighed om, at det er gået godt, og at der har været tilstrækkeligt med tid til at drøfte hver enkelt uddannelse. Det har været godt med kombinationen af at drøfte den enkelte uddannelse og i nogle tilfælde med de generelle 7

8 debatter, som går på tværs af uddannelserne. Det har været godt, at en underviser tilknyttet uddannelsen har deltaget og kommet med input til drøftelserne. JK gav udtryk for, at det som studerende virker som om mange ressourcer bruges på selvevalueringen, og at udbyttet kunne opnås med en mindre indsats. Dette bør tages videre i systemet. Det er dog ikke oplevelsen, at rapporterne indeholder for mange nøgletal. 8