Faglig dialog. Selvregistrering. Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats

Transkript

1 Selvregistrering Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten arbejdet med sociale relationer. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Børn og voksne bliver budt godmorgen med smil og øjenkontakt. Institutionen beskriver i sin læreplan hvordan de arbejder med barnets perspektiv og hvordan deres opgave som voksen er i forhold til barn/børn. Det ses i praksis. De voksne er fordelt i de to små stuer (adskilt via en skydedør). Børnene leger i mindre grupperinger. En voksen sidder ved et bord med puslespil, en ved et andet bord, hvor der tegnes. Børnene inddrages i rutiner, fx er der spildt vand, et barn inviteres til at hjælpe med at tørre af. Der er en tydelig struktur for formiddagen: kl ca er der samling på de 2 stuer. Indhold: genkendelighed, spænding, bevægelse og forberedelse på dagen. Der er enkelte børn, der ikke ser ud til at være med eller forstå samlingen. Der rimes og synges og leges med sprog. De sidder i nærheden af den voksne. Efter samling bliver børnene delt i 2 aldersopdelte grupper. De ældste skal i salen. De yngste kan lave påskepynt, karse og lege på stuen, de voksne fordeler sig. Børnene ser ud til at kende dagens rutiner og de forberedes løbende af den voksne. Der er 2 piger, der leger lidt for sig selv eller går for sig selv, den en siger: jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal? Hun går efter en voksen. Hun sætter sig ved den voksne som skal sy en kjole. Hun ser på. En anden voksen ser det og spørger om hun vil sy, det vil hun gerne. Lidt senere ser jeg hende sidde i kort tid med en anden pige, de laver perler. Den anden pige går inden hun er færdig. Børn og voksne er opdelt gennem formiddagen. Vi har en dialog om hvordan der arbejdes i praksis omkring børn, der ikke er del af et fællesskab, og hvordan der på møder tales om alle børn, deres trivsel og udvikling. Inklusion og fællesskab At have en fælles drøftelse i personalegruppen af relationens betydning for barnet og hvordan der arbejdes relationelt i praksis; fx på baggrund af oplæg med Margit Nielsen (d ) arbejdet med inklusion og fællesskab. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Der er forskellige muligheder for leg og aktivitet og børn og voksne fordeler sig. Børnene bliver gennem formiddagen forberedt på hvad de skal eller kan lave. I salen skal der først ryddes borde væk, derefter er der forskellige lege. Det er tydeligt, at der er mere engagement i nogle lege frem for andre. Der er guidning og nye input i fangeleg undervejs. I bankebøf har den voksne funktion som pædagogisk bagdør.

2 Tilbage på stuen er den yngre gruppe børn. De er i gang med forskelligt. Nogle leger i mindre grupper (også alene), andre sidder med voksne. Børnene er på hele stuen. De voksne bevæger sig rundt, en voksen leger med børn. Taget er snart klar til at blive taget i brug, og vil give flere muligheder for fordeling i mindre grupper, således bliver der mere fysisk rum. Børnene vil gerne være med i rutiner og ved borddækning. Det er ikke på forhånd bestemt hvem der deltager. Der er opmærksomhed fra de voksne på dem, der ikke siger noget og gerne vil være med. Der er klare rammer igennem formiddagen og traditioner gennem året, der inviterer til et fællesskab. Der er børn, der gerne vil vente med at hentes, fordi der er noget, de gerne vil være med til i de mindre fællesskaber. Fx læsning ved frugt. Forælders oplevelse er, at de voksne formår at skabe rammer, som gør at børnene slapper af. Fx traditioner; fra perifer til fuld deltager over tid. Topi anvendes og der er dialog med forældre. Forældrene er ofte dem der kommer med noget de har set, og sørger hvad børnehaven har set. Ofte bibringer den ekstra opmærksomhed positive forandringer for barnet. Der videndeles i personale gruppen og med forældre. Der tales om hvor og hvor stor bekymringen er. Topi anvendes og personalet er sammen om at se systematisk på alle børn, og handleplaner hvor der er behov for det. Sprogindsatsen At drøfte sprogbrug således, at der kommer fokus på sprogets betydning for forståelse af børn (se refleksionsspørgsmål fra Margit Nielsen) Forældresamarbejde arbejdet med sprog. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Det fysiske miljø er indrettet med forskellige kroge og muligheder for forskellige lege. Der er en del lyd i rummet (der deles med en skydedør på midten) også fra køkkenet (der er en dreng med høreapparat. Der er meget materiale i børnehøjde og der arbejdes i mange mindre grupper ofte med både børn og voksne. Det ses at de voksne klargør leg (Bondegård, bil) ved brug af tæpper, som ramme. Der er dialogisk læsning med en fast lille gruppe børn. Samling indeholder mange elementer der understøtter udvikling af sprog, rim, remser, sang, tematisk arbejde, spænding og aktivitet. Sammenhæng skabes gennem traditioner, gentagelser og tematisk arbejde gennem året. Inddrage børn i divlog og i at folde ord ud. Drager andre historier ind til samling. Kobler ord på handling. Byens rum bruges, undersøges og indtages med børnene. der arbejdes ligeledes med temaer der fylder og er synlige i børnenes hverdag. fx Valg i børnehaven, besøg i folketinget, samtale om det, og en oplevelse blandt børnene af vi skal noget sammen. At se på hvordan den fysiske indretning kan understøtte arbejde med sprog; fx se på hvordan I har indrettet jer, hvilke muligheder er der for børnene, hvad skal de voksne være opmærksomme på, mm.? (der vil komme materiale, der kan understøtte blik på institutionens fysiske læringsmiljø, evt. kurser gennem BufAkademi)

3 Sammenhæng og overgange arbejdet med forældresamarbejdet. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Dokumentation opleves også den daglige kontakt og historier fra dagen. Der er en oplevelse af nærhed og oplevelse af "familie" i institutionen. Der opleves en oprigtighed og engagement i det enkelte barns trivsel og høj tillid til personalet. Forældre inddrages i forhold til at tale om barnets trivsel, så flest mulige perspektiver deles. Forældrene oplever et personale med engagement og glæde for deres arbejde. Der er 2 forældremøder om året. 1 møde er til dialog, udveksling af hvad skal der ske den kommende tid og spørgsmål fra forældre. Der er forældre, der tager initiativ til arrangementer, og det hjælper i forhold til at få gjort mere end personalet ville kunne. Forældrebestyrelsen er glad for at kunne afhjælpe med nogle opgaver. Der er et godt forældresamarbejde og forældreskab. Den lille institution betyder også at der er tæt kendskab til alle. Der er faste procedurer for samtaler og den måde man begynder i institutionen med sit barn og slutter på. Svære samtaler afholdes med minimum 2 pædagoger, og ofte er det Ane, der deltager med en pædagog. Personalegruppen deltager i udbudte møder med fokus på kompetenceudvikling, der giver ny viden og refleksion. Der er pt. 4 basisbørn. Der er en åbenhed og forståelse for børn, der gør anderledes, blandt børn og forældre, og ofte er der åben dialog, hvor der er behov for det. arbejdet med sammenhæng og overgange. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Der er faste procedurer for start og afslutning for barn og forældre i institutionen. Forældre og børn inviteres på besøg og der aftales hvordan opstart skal være. Der er faste procedurer for samtaler og altid mulighed for at deltage en samtale. Der ses altid på den enkelte familie, og laves aftales sammen med familien. Institutionen deltager i Zebra Zeze på Blågård skole, der har i 2017 været lidt misforståelse omkring møder med skolen. Der skal laves elektronisk vidensoverdragelse og det er i gang. Positiv tilkendegivelser for. Forældrene får vidensoverdragelsesskema med når deres barn skal begynde på privatskole. Der planlægges møder i forhold til fx basispladsbørn eller forhold hvor vidensoverdragelse vurderes vigtig. Der er en lyd der kalder til samling, frokost, som betyder at børnene ved hvad de skal. Efter frokost går børnene ud i 2 grupper. Der er en fast struktur som børnene lærer at kende, der eksperimenteres, med at gøre noget andet end det de plejer i udvalgte situationer. Der tilbydes bøger til børnene i bestemte overgange.

4 Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis At institutionen fortsat deltager i stærkt samarbejde i 2018 og melder konstruktivt tilbage i de samabejdssituationer, hvor der skal ske forandringer. Evaluering af den pædagogiske læreplan arbejdet med sociale relationer. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Der er synlig pædagogisk plan for dagen, og måltid. Der arbejdes efter SMTTE i nogle sammenhænge. Der arbejdes med forskellige sprogstrategier. Der er udarbejdet et årshjul som angiver pædagogiske temaer og traditioner, og opgaver der ligger på bestemte tidspunkter. Der er personalemøde 1 gang månedligt. Maja Pedersen, hus-kunstner, er inviteret ind. Der arbejdes med TOPI og handleplaner hvor der er behov for det. Børnene gennemgås på p-møder m.h.p. at sikre alles trivsel. At udarbejde en strategisk plan for arbejde med den ny styrkede læreplan (over 3 år), når denne kommer. Den nuværende læreplan kan inspirere. At se på og udvælge en metode til refleksion i forhold til pædagogisk udvikling. Skal evaluering afholdes i år? Ja Alsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og science Kultur, æstetik og fællesskab Hvad har de to års indsatser givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Institutionen arbejder med alle temaer gennem året. der er forskellige traditioner, der underbygger de enkelte temaer. Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt? SMTTE

5 Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? På møder. Hvordan arbejder I med den nye styrkede læreplan? Der er arbejdet med læreplan suppleret med eksempler fra praksis. Opfølgning Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er indgået med institutionen/enheden. Ja Afsluttet Afslutningstidspunkt: Afsluttet af: Karin Fennestad