Mere sundhed og sygepleje i kommunerne!

Transkript

1 Mere sundhed og sygepleje i kommunerne! Danskerne bliver ældre, og sygdomsbehandlingen bliver mere effektiv. Det er godt, men det betyder også, at stadig flere mennesker lever med en kronisk sygdom. For nogle sygdomsgrupper er det så mange, at der er tale om folkesygdomme. Det er et kendetegn ved langt de fleste folkesygdomme, at de er forårsaget af uhensigtsmæssig livsstil. Ved at undgå risikofaktorerne usund kost, rygning, for meget alkohol og for lidt motion kan raske borgere få et mere sundt liv. Og bliver man alligevel syg, er det stadig muligt gennem fokus på livsstil og opmærksomhed på sygdommen at gøre en målrettet indsats for at bevare sundhed og livskvalitet. Med reformen på sundhedsområdet har man ønsket at sætte fokus på de sundhedsopgaver, der løses udenfor sygehuset, og ansvaret herfor er i høj grad blevet kommunernes. Svært overvægtige kvinder får 10 færre gode leveår end normalvægtige Fysisk inaktivitet medfører 3.1 mio. fraværsdage årligt blandt erhvervsaktive Alkohol medfører ambulante sygebesøg årligt En storryger dør 8-10 år for tidligt og taber herudover 10 gode leveår uden langvarig belastende sygdom. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark (2007), Statens Institut for Folkesundhed I Danmark bruger vi meget få ressourcer på både den forebyggelse, som retter sig mod befolkningen som helhed, og den forebyggelse, der retter sig mod dem, som er blevet syge. Derfor hilser KL også finanslovsaftalen velkommen, hvor der for første gang er sat ressourcer af til en forebyggende indsats overfor de kronisk syge. Det er tiltrængt - men det er desværre langt fra nok. Hvis regeringen for alvor vil sætte forebyggelsen på dagsordenen, så kræver det langt større investeringer.

2 Samtidig er der også flere især ældre borgere som har behov hjemmesygepleje. Især fordi effektiviseringen af sygehusene med accelererede patientforløb og øget brug af ambulant behandling betyder, at patienterne i stigende omfang betragtet som færdigbehandlede, når de ikke længere har behov for specialiseret, lægefaglig bistand. På den anden side kan en mere intensiv og forebyggende hjemmeplejeindsats i forbindelse med begyndende sygdom hos den ældre borger også forhindre udvikling i sygdommen og en sygehusindlæggelse. Udviklingen i sygehusvæsenet Fra 1999 til 2006 er antallet af sygehuse faldet fra 79 til 49 liggetiden er faldet med 1,5 dage antallet af sengepladser er faldet fra ca til ca antallet af udskrivninger er steget fra 988 til gennemsnitlig årlig vækst: 0,6 pct. antallet af ambulante besøg steget fra til gennemsnitlig årlig vækst: 5,6 pct. andelen af sammedagskirurgi (på 18 udvalgte operationer) steget fra 50 pct. til 80 pct. Det er tallene for det somatiske sygehusvæsen Udviklingen er tilsvarende på det psykiatriske område. Sundhedssektoren i tal, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2007 Generelt er der behov for på samme måde som behandlingen bliver det - at opprioritere forebyggelse og sundhedsfremme, rehabilitering og den opfølgende indsats i hjemmesygeplejen. Det gælder i forhold til folkesygdommene, i forhold til de mange med kronisk sygdom og i forhold til de borgere, der sendes hjem mere og mere plejekrævende. Et helt konkret eksempel er det store fokus på kræftbehandlingen og nu også på hjertesygdommene, hvor regeringen vil indføre pakkeforløb, der sikrer hurtig diagnosticering og behandling. For borgeren stopper behovet for en bedre indsats bare ikke ved sygehusets udgang. For samtlige af de store kroniske folkesygdomme er der også behov en indsats efter endt behandling. En indsats som i vid udstrækning vil være en kommunal opgave og som for hjemmesygeplejens vedkommende i særdeleshed allerede er blevet det. Fra centralt hold er der efterhånden kommet en række udmeldinger, som understøtter, at der er behov for at fokusere på kommunernes mulighed for at give tilbud til kronisk syge borgere. Sundhedsstyrelsen anbefaler i rappor- 2

3 ten Kronisk sygdom Patient, sundhedsvæsen og samfund, at hovedvægten i indsatsen for patienter med kroniske sygdomme lægges i primærsektoren, dvs. hos de praktiserende læger i samarbejde med andre sundhedsprofessioner og i det kommunale sundhedsvæsen. KL forventer derfor, at regeringen følger op med en yderligere prioritering af den indsats, der uden for sygehusets mure skal fremme sundhed og forebygge tab af livskvalitet for kronisk syge borgere. 71 pct. af borgerne mener, at kommunen skal hjælpe borgere til at leve bedre med en kronisk sygdom. 40 pct. mener ikke, at kommunen skal prioritere nogle sygdomme frem for andre skal der alligevel prioriteres, lægger borgerne vægt på, at ressourcerne målrettes bl.a. hjerte-kar-sygdomme og visse kræftsygdomme. Interviewundersøgelse for KL 2008, Zapera.com A/S Regeringen har nedsat en forebyggelseskommission. Samtidig har den meldt ud, at der skal udarbejdes en forebyggelsesplan, når kommissionen har arbejdet færdig. KL bakker op om begge initiativer, men ønsker, at der allerede nu for alvor sættes økonomi bag de mange visioner og det åbenlyse behov for forebyggelse. KL mener derfor, at vi bør bruge flere af de samlede offentlige midler på at styrke forebyggelsen herunder de opfølgende indsatser efter sygehusindlæggelse. Som sagt er der i finanslovsaftalen lagt op til en opprioritering af forebyggelsen men det er ikke klart, hvor stor en del af de afsatte midler, der vil tilgå kommunerne. Derfor foreslår KL, at der ved de kommende økonomiske forhandlinger om den kommunale økonomi afsættes 580 mio. kr. til kommunerne til at styrke forebyggelsen for borgere med kroniske sygdomme, samt 500 mio. kr. til at styrke hjemmesygeplejen. Det vil give mulighed for at tage fat på tilbud til hjerte-kar-, KOL-, diabetes type-2-patienter samt borgere med kræft, og en opprioritering af hjemmesygeplejen vil gøre det muligt at opbygge et specialiseret døgnberedskab. En samlet oversigt over forslagene ses nedenfor: Tabel 1. KL s forslag til fordeling af midler til patientrettet forebyggelse samt hjemmesygepleje Indsats Årlig udgift, mio. kr. Rehabiliteringsforløb for hjertekar-, 240 diabetes type 2, KOL- og kræftpatienter Patientuddannelse 80 Forløbskoordinatorer ansættelse og 160 3

4 uddannelse Efteruddannelse af kommunalt sundhedspersonale 30 Tidlig opsporing og livsstilsintervention 40 IT 20 Dokumentation og evaluering 10 Opprioritering af hjemmesygeplejen 500 I alt Samtidig foreslår KL, at regeringen forpligter sig til et mål om, at vi i 2015 skal nå op på, at 3 pct. af de samlede sundhedsudgifter bliver brugt på målrettet forebyggelse i kommunerne og hos de praktiserende læger. Det vil give mulighed for at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for alle. Og det svarer til, hvad der anvendes i den amerikanske sygeforsikring Kaiser Permanente, som er blevet verdenskendt for sine gode resultater med en målrettet forebyggelsesindsats. Hvad skal pengene bruges til? Nedenfor gennemgås KLs forslag til fordeling af midler til sundhed og sygepleje: Rehabiliteringsforløb - herunder sygdomsspecifik patientuddannelse Rehabilitering for kronisk syge er afgørende for borgerens helbred og livskvalitet og bør prioriteres på samme måde som udredning. Sygdomsspecifik patientuddannelse er en del af alle rehabiliteringsforløbene. For kommunerne vil det betyde, at der skal etableres nye tilbud til den del af patientgrupperne (størstedelen), hvor hovedparten af rehabiliteringsindsatserne kan ske i kommunalt regi. I første omgang fokuseres på fire grupper af kroniske patienter, nemlig patienter med hjerte-kar-sygdomme, diabetes type-2-patienter, KOLpatienter samt kræftpatienter. På sigt bør indsatserne omfatte samtlige kroniske sygdomme. Hjerte-kar-patienter Mere end danskere lever med en hjerte-kar-sygdom. Hjerte-karsygdom medfører betydelige funktionsbegrænsninger og nedsat livskvalitet. Man ved, at hjerterehabilitering har effekt på patienternes livsstil og påvirker effektivt de risikofaktorer, der er, for at sygdommen forværres. Et hjerterehabiliteringstilbud omfatter typisk: individuel tilrettelæggelse af sygepleje og behandling, patientinformation og undervisning, fysisk træning, støtte til rygestop, støtte til kostomlægning, psykosocial støtte, optimering af medicinsk behandling, risikofaktorkontrol og klinisk opfølgning. 4

5 Diabetes type 2-patienter Ca danskere lever med diabetes type-2. Mange diabetikere udvikler komplikationer, såsom blodpropper, nyresvigt, nedsat syn, nedsat følesans eller må gennemgå amputationer. Man ved, at de fleste komplikationer kan forebygges eller udsættes gennem øget egenomsorg og patientuddannelse. Erfaringer viser, at indsatsen over for diabetes type 2-patienter især skal fokusere på at styrke handlekompetence og egenomsorg i forhold til at forebygge komplikationer herunder understøtte nødvendige livsstilsændringer hos patienterne (bl.a. i forhold til kost og fysisk træning) og øge patienternes viden om sygdommen, sygepleje og behandling og indtagelse af medicin. KOL-patienter Mere end danskere har kronisk obstruktiv lungesygdom KOL. I senere stadier af sygdommen opstår komplikationer som infektioner, underernæring, hjertesvigt, tab af muskelmasse samt psykiske lidelser som angst og depression. Har man først fået KOL, kan rehabilitering bremse fremdriften af sygdommen. Et rehabiliteringstilbud vil typisk indeholde: rygeafvænning, fysisk træning, patientundervisning i KOL herunder mestringsstrategier, ernæringsvejledning og psykosocial støtte. KOL-rehabilitering i Horsens Kommune I Horsens Kommune tilbydes KOL-patienter et 8 ugers, gruppebaseret rehabiliteringsforløb baseret på de foreliggende anbefalinger på området. Der er 8 deltagere på et hold, og man mødes 2 gange ugentligt i 1½ time. Der tages udgangspunkt i den enkelte borger, og borgeren får gennem forløbet øget viden om sygdommen og behandlingen, opnår praktiske færdigheder, samt bedre kontrol over sin hverdag. Forløbet består af: Patientundervisning om lungernes funktion, brug af medicin, ændring af vaner, psykosociale problemstillinger, mv. Konditionstræning i form af fx gang, cykling og stavgang kombineret med vejrtrækningsteknik Kostundervisning om hensigtsmæssig ernæring til lungesyge Rygestopkursus Kræft Ca danskere lever med kræft. Behandlingen for selve sygdommen medfører i ca. 90 pct. af tilfældene, at patienterne får en række følgesygdomme, såsom depression, træthed, midlertidige lammelser, synkebesvær, hævelser, talebesvær osv. Rehabilitering af kræftramte er endnu på et indledende stadie. Et rehabiliteringstilbud kunne bestå af psykosocial støtte, fysisk træning, samtaler, kostvejledning, patientundervisning, rygestopkurser osv. Flere kommuner er via puljemidler i færd med at afprøve, hvordan kræftrehabilitering i kommunalt regi bedst tilrettelægges og organiseres. 5

6 Center for Kræftramte i Københavns Kommune Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse åbnede i fællesskab et center for kræftramte den 1. april I rehabiliteringsenheden bliver der udarbejdet en individuel handleplan med en kombination af nedenstående tilbud: Patientundervisning v/sygeplejerske ift. psykosociale og fysiske problemstillinger under og umiddelbart efter behandling Diagnosespecifik træning 1 gang ugentligt, medens patienterne stadig er i behandling Fysisk træning 2 gange ugentligt samt pilates efter endt behandling Rygestopkurser Diætvejledning dels 1-2 gange individuel vejledning efter behov, og dels holdundervisning 3 gange á 2 timer, hvor der undervises i sund kost og livsstil. Udgift årligt til rehabiliteringsforløb herunder sygdomsspecifik patientuddannelse: Ca. 240 mio. kr. Hvad kan vi opnå?: Borgere, der efter udredning får stillet en kronisk diagnose og/eller har gennemgået et forløb på sygehus, vil med henvisning til et kommunalt rehabiliteringsforløb opleve en højere grad af sammenhæng og dermed kvalitet i håndteringen af sit sygdomsforløb. Samtidig vil etablering af nye kommunale tilbud medvirke til øget kvalitet i sygehusvæsenet, idet ressourcerne her i endnu højere grad kan reserveres til den specialiserede udredning og behandling. Generelle patientuddannelsesprogrammer Programmernes formål er at styrke kroniske patienters ressourcer til egenomsorg og håndtering af hverdagen, og undervisningen varetages af instruktører, der selv har en kronisk sygdom. Et forløb koster ca kr. pr. patient. Udgift årligt: ca. 80 mio. kr. Hvad kan vi opnå?: Der er i dag stor enighed om, at undervisning i egenomsorg bør være en del af behandlingen af kronikere for at opnå og fastholde livskvaliteten med færrest mulige følgesygdomme. Forløbskoordinatorer ansættelse og uddannelse Særligt sårbare patienter, eksempelvis med svær kronisk sygdom, flere krævende kroniske sygdomme, flere sociale problemstillinger og svage personlige og sociale ressourcer, kan have behov for at få tilknyttet én person, som følger patienten. I Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for kronisk sygdom anbefales det at disse patienter tilbydes udvidet støtte til gennemførelse 6

7 og fastholdelse af behandling og rehabilitering via tilknytning af en forløbskoordinator. Formålet med forløbskoordinering er at sikre intensiveret, personlig tílpasset støtte til patienter med svære komplekse behov. En sådan ny koordinerende funktion bør være en kommunal opgave i et regionalt aftalt forløbsprogram. Det skønnes, at der vil være behov for ca. 300 forløbskoordinatorer på landsplan i de første år. Ved en gennemsnitlig årlig udgift på kr. pr. sundhedskoordinator (inkl. overhead) giver det en kommunal udgift på 150 mio. kr. årligt. Hertil kommer udgifter til (efter-)uddannelse af koordinatorerne på ca. 10 mio. kr. årligt. Udgift årligt: ca. 160 mio. kr. Hvad kan vi opnå?: Sammenhæng og kvalitet i forløbene for de svageste, kroniske patienter og effektiv arbejdsdeling mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. Forløbskoordinatorer i Frederiksberg Kommune I Frederiksberg kommune har man 5 sundhedskoordinatorer. Patienten eller pårørende kan selv kontakte en kommunal forløbskoordinator eller sygehuset, egen læge, hjemmepleje, sagsbehandler eller den kommunale visitation kan knytte en sundhedskoordinator til borgerens forløb, når der kræves ekstra samarbejde og koordinering. Konkret kan sundhedskoordinatoren f.eks. hjælpe patienten med at få overblik over hvem, der er/skal involveres i sygdomsforløbet yde støtte i forbindelse med et kompliceret forløb i sundhedsvæsenet formidle kontakt til relevante fagfolk Efteruddannelse af kommunalt sundhedspersonale Generelt er der behov for at afsætte ressourcer til efteruddannelse af sundhedspersonale i kommunerne, så de bliver opdateret med den nyeste viden om forebyggelse af kroniske sygdomme. Det gælder både i forhold til opsporing af patienter, tilrettelæggelse af relevante indsatser og gennemførelse af disse. Med udsigt til et vedvarende anstrengt arbejdsmarked og et stort politisk ønske om højere kvalitet i ydelserne, må hver eneste ansat være i besiddelse af viden og kompetencer, der underbygger både høj kvalitet og effektivitet. Udgift årligt: ca. 30 mio. kr. 7

8 Hvad kan vi opnå? At sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter/- hjælpere, ergo- og fysioterapeuter, der har behov for opkvalificering, kan få den fornødne efteruddannelse. Tidlig opsporing og livsstilsintervention En øget indsats over for kroniske patienter vil også betyde et øget behov for tidlig opsporing. Et indsatsområde kan fx være opsporing af ældre med stor risiko for at falde og efterfølgende faldforebyggende foranstaltninger herunder fysisk træning, medicingennemgang mv., opsporing af type 2- diabetes-patienter i hjemmeplejen mv. Der vil være behov for ressourcer til at tilrettelægge den systematiske opsporing og identificere borgere med risiko. Udgift årligt: ca. 40 mio. kr. Hvad kan vi opnå?: Tidlig indsats sikrer større livskvalitet for den enkelte og en mere effektiv, forebyggende indsats, idet sygdommens udvikling begrænses. IT-investeringer mv. Sundhedsinformationssystemer er et centralt og grundlæggende redskab for kvalitet og sammenhæng i de sundhedsfaglige indsatser for patienter med kroniske sygdomme. IT kan understøtte den velforberedte, proaktive indsats, understøtte patientens egenomsorg og bidrage til overvågning/kvalitetsmonitorering, registrering/dokumentation, forskning og udvikling i regionen/sygehuset, almen praksis og kommunen. Og IT understøtter effektiv kommunikation mellem kommunen, sygehuset og almen praksis. Kommunernes IT-systemer, journalsystemer og udvikling af mere fælles sprog ift. samarbejdsparter internt og eksterne skal i den forbindelse udvikles. Desuden skal nye teknologier afprøves. Udgift årligt: ca. 20 mio. kr. Hvad kan vi opnå?: Sammenhæng og kvalitet i opgaveløsningen til gavn for patienterne. Dokumentation og evaluering Det er vigtigt, at kommunerne dokumenterer og evaluerer de indsatser, som sættes i gang inden for patientrettet forebyggelse. Dels fordi dokumentation er en forudsætning for en løbende, systematisk kvalitetsudvikling af tilbuddene, og dels fordi dokumentation er vigtig i forhold til den vidensudvikling, der er behov for på området. Med nye opgaver er der behov for at generere viden, der viser, hvordan man i en kommunal kontekst får 8

9 skabt de bedste tilbud. Der skal derfor i alle de foreslåede indsatser investeres i dokumentation og evaluering. Udgift årligt: ca. 10 mio. kr. Hvad kan vi opnå?: Viden og kvalitetsudvikling, der kan omsættes i bedre forebyggelsestilbud til gavn for patienterne. Videnscenter på kronikerområdet KL og Danske Regioner har i fællesskab udarbejdet beskrivelse af et projekt vedr. etablering og udvikling af et nationalt Videncenter for Kroniske Sygdomme. Tanken er, at centeret i samarbejde med kommuner, regioner og Sundhedsstyrelsen, i samarbejde med patientforeninger og gennem tæt inddragelse og samarbejde med forskningsinstitutioner skal fungere som vidensbank, formidler og rådgiver for kommuner og regioner i deres planlægning af en sammenhængende kronikerindsats. Opprioritering af hjemmesygeplejen KL foreslår, at den kommunale sygepleje opprioriteres, og at der afsættes ressourcer til at opbygge en specialiseret og døgnberedt, kommunal sygepleje, som samlet set vil give kommunerne bedre mulighed for at håndtere borgere, hvis problemstillinger løses bedst uden for sygehuset. Døgnberedskabet skal tage sig af de meget plejekrævende patienter, der er et resultat af sygehusenes tidlige udskrivninger. Disse patienterne har i stigende grad behov for intensiv pleje (fx til respiratorpatienter, sondepatienter og terminale patienter). Samtidig skal døgnberedskabet gøre det muligt for kommunerne at undgå indlæggelser i de tilfælde, hvor borgerens behov ikke er egentlig sygehusbehandling, men hvor tilbud i kommunalt regi er mere hensigtsmæssig. Der er behov for mere sygeplejefagligt personale, etablering af konkrete aflastnings- og akuttilbud herunder fysiske rammer herfor, kompetenceudvikling og IT-understøttelse. Udgift årligt: Der har gennem de seneste år været en tilgang i kommunerne af de mest plejekrævende borgere på omkring 15 pct. Dette giver et tilsvarende behov for en stigning på 15 pct. i specialiserede kompetencer, f.eks. sygeplejersker og terapeuter, hvilket giver en udgift på 400 mio. kr. Hertil kommer behovet for udvidelse og forbedring af de fysiske rammer for sygeplejens nye indsatser til 125 mio. kr. Altså i alt 525 mio. kr. Hvad kan vi opnå?: Uhensigtsmæssige indlæggelser, som kan være meget belastende for den enkelte borger, undgås, og det vedtagne, sundhedsøkonomiske princip om tilbud på laveste, effektive omsorgs- og behandlingsniveau (LEON-princippet) efterleves. 9