Modul 11 Klinisk modul

Transkript

1 Valgfrit modul I modul 11 vælger den studerende ét af følgende kliniske specialer: - Klinisk biokemi - Klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Klinisk immunologi - Klinisk mikrobiologi - Klinisk neurofysiologi - Patologisk anatomi Beskrivelse I modulet fokuseres på temaer indenfor ét af de ovenfor nævnte laboratoriemedicinske specialer. Således fokuseres i modulet på anvendelsen af udvalgte analysemetoder af relevans for det valgte laboratoriemedicinske speciale i klinisk samt udviklings- og forskningsmæssigt perspektiv. I modulet kobles det teoretiske grundlag for eksemplarisk udvalgte analysemetoder fra det pågældende speciale således med metodernes praktiske anvendelse inden for diagnostik, forskning og sygdomsbekæmpelse, og der sættes fokus på kvalitetssikring og udvikling i relation til de berørte metoder. Undervisningen på modul 11 foregår på UCL i de første to uger og på de laboratoriemedicinske afdelinger i klinikken de sidste 8 uger. Den studerende opholder sig i ét speciale i klinikperioden. Minimum 12 uger før modulstart udbydes et antal studiepladser inden for de kliniske laboratoriemedicinske specialer ved OUH. Den studerende har mulighed for at prioritere sine ønsker til studieplads. Den endelige fordeling af studiepladser foretages af uddannelseskoordinatoren på OUH og skal være på plads minimum 5 uger før modulstart. Det vil desuden være muligt at vælge studieophold ved et andet selvvalgt laboratorium i Danmark eller i udlandet. Disse eksterne uddannelsessteder skal godkendes af UCL og der skal indgås en formel aftale mellem parterne. Ved ophold i udlandet skal den internationale koordinator involveres. Ved studieophold på eksterne uddannelsessteder tildeles den studerende en klinisk underviser ved et af de godkendte kliniske uddannelsessteder, den kliniske underviser vil fungere som vejleder og bedømmer ved den interne kliniske prøve. Klinisk biokemi Der tages udgangspunkt i udvalgte klinisk biokemiske problemstillinger og tilhørende biokemiske analysemetoder, herunder centrale organspecifikke biokemiske analyser og mere specialiserede analyser, f.eks. DNA-baserede, farmakologiske eller immunologiske analysemetoder. I modulet inkluderes relevante biomedicinske problemstillinger som f.eks. diagnostik af organrelaterede Version: Endelig Side 1 af 5

2 sygdomme. Endvidere indgår folke- og samfundsvidenskabelige problemstillinger af relevans for det klinisk biokemiske speciale, f.eks. patientens oplevelse af kvalitet, sammenhæng og omsorg i sundhedsvæsenet og samfundsfarmaci. Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Der tages udgangspunkt i udvalgte klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske problemstillinger og tilhørende analysemetoder, herunder analyser og analyseprincipper i relation til organrelaterede billedog funktionsdiagnostiske undersøgelser. I modulet inkluderes relevante biomedicinske problemstillinger. Endvidere indgår folke- og samfundsvidenskabelige problemstillinger af relevans for det klinisk fysiologiske og nulearmedicinske speciale, herunder love og bekendtgørelser i relation til arbejdet med åbne radioaktive kilder på sygehuslaboratorier mv. samt håndtering af radioaktive lægemidler. Klinisk immunologi Der tages udgangspunkt i udvalgte klinisk immunologiske problemstillinger og tilhørende immunologiske analysemetoder, herunder DNA-baserede og immunkemiske analyser. I modulet inkluderes relevante biomedicinske problemstillinger som f.eks. screening, diagnostik og behandling. Endvidere indgår folkeog samfundsvidenskabelige problemstillinger af relevans for det klinisk immunologiske speciale, f.eks. prioriteringer i sundhedsvæsenet samt patienters og donorers oplevelse af kvalitet, sammenhæng og omsorg i sundhedsvæsnet. Klinisk mikrobiologi Der tages udgangspunkt i udvalgte klinisk mikrobiologiske problemstillinger og tilhørende mikrobiologiske analysemetoder, herunder kvantitative og kvalitative bestemmelser baseret på traditionelle mikrobiologiske og evt. molekylærbiologiske analysemetoder. I modulet inkluderes relevante biomedicinske problemstillinger som f.eks. resistens og nosokomielle infektioner, diarrè inkl. rejsesygdomme, følgesygdomme hos immunsupprimerede og seksuelt overførte sygdomme. Endvidere indgår folke- og samfundsvidenskabelige problemstillinger af relevans for det klinisk mikrobiologiske speciale f.eks. resistensudvikling, epidemiologi, infektionssygdomme i et globalt perspektiv samt behandling og profylakse. Klinisk neurofysiologi Der tages udgangspunkt i udvalgte klinisk neurofysiologiske problemstillinger og tilhørende analysemetoder, herunder elektroencephalografi (EEG), elektroneurografi/elektromyografi (ENG/EMG) og evokerede potentialer(ep). I modulet inkluderes relevante biomedicinske problemstillinger fokuseret på neurologiske sygdomme. Der fokuseres således på nervesystemets og sansernes anatomi, basal neurofysiologi og neurologiske sygdomme. Endvidere indgår folke- og samfundsvidenskabelige problemstillinger af relevans for det klinisk neurofysiologiske speciale, herunder særlige omstændigheder vedr. patientkontakt, når der udføres analyser over længere perioder. Patologisk anatomi Der tages udgangspunkt i udvalgte patolog anatomiske problemstillinger og tilhørende histologiske og cytologiske analysemetoder, herunder konventionelle histo-og/eller cytokemiske farvemetoder, Version: Endelig Side 2 af 5

3 immunhisto-/cytokemiske analyser samt nyere molekylærbiologiske analyser. I modulet inkluderes relevante biomedicinske problemstillinger, herunder diagnosticering af patologiske forandringer på histologisk og/eller cytologisk materiale. Endvidere indgår folke- og samfundsvidenskabelige problemstillinger af relevans for det patolog anatomiske speciale, f.eks. screeningsundersøgelse for livmoderhalskræft. Formål Formålet med modulet er at give den studerende en dybdegående indsigt i principperne bag udvalgte metoder og disses anvendelsesmuligheder i relation til et laboratoriemedicinsk speciale. Således er formålet at udvikle den studerendes kompetencer til at analysere, diskutere og perspektivere de i modulet belyste laboratoriemedicinske metoder i såvel et biomedicinsk som et kvalitets- og udviklingsperspektiv. Læringsudbytte ved modulets afslutning Ved modulets afslutning: har den studerende viden om udvalgte biomedicinske problemstillinger i relation til det pågældende speciale på et niveau, hvor den studerende er i stand til at diskutere disse problemstillinger i forhold til relevante analysemetoder har den studerende viden om principperne bag udvalgte analyser og teknikker samt forståelse af det naturvidenskabelige teoretiske grundlag, analyserne er baseret på på et niveau, som sætter den studerende i stand til at diskutere de forskellige analyseprincipper og deres anvendelse, herunder kvalitetssikring af analyserne har den studerende viden om samfunds- og folkesundhedsvidenskabelige begreber og problemstillinger i relation til det pågældende speciale, som sætter den studerende i stand til at diskutere de pågældende problematikker i relation til det bioanalytiske arbejdsfelt kan den studerende selvstændigt udvælge, diskutere og anvende videnskabelige tekster og forskningsresultater i den pågældende laboratoriemedicinske sammenhæng kan den studerende selvstændigt planlægge, udføre, begrunde og formidle eksemplarisk udvalgte analyser i en biomedicinsk kontekst, herunder med udstrakt grad af selvstændighed medvirke til kvalitetssikring og udvikling af den analytiske tilgang har den studerende kompetence til selvstændigt og ansvarligt at arbejde bioanalytisk i et specialiseret laboratorium Version: Endelig Side 3 af 5

4 Modulets studieplan Modulets studieplan beskriver fagenes mål og indhold Varighed og periode 15 ECTS (2 ECTS på uddannelsesinstitutionen og 13 ECTS i klinikken) Uge 6-7 på uddannelsesinstitutionen Uge 8-16 på et klinisk uddannelsessted I uge 16 foregår den interne kliniske prøve Den studerende har mulighed for selv at vælge et klinisk uddannelsessted. Der kan vælges mellem de laboratoriemedicinske specialer på Odense Universitets Hospital og Svendborg sygehus og de dertil knyttede aftalelaboratorier. Undervisere/vejledere Undervisere fra uddannelsesinstitutionen. Kliniske undervisere fra de laboratoriemedicinske afdelinger. Evt. eksterne undervisere med særlig ekspertise inden for bestemte områder. Navne, telefonnumre og adresser på undervisere fra UCL og OUH/Svendborg sygehus fremgår af holdets Fronterrum. Undervisningsmetoder Undervisningen foregår i hold, i mindre grupper eller individuelt Der veksles mellem f.eks. dialogundervisning, gruppearbejde, praktiske øvelser, problembaseret læring (PBL) og deltagelse i samarbejde omkring professionsrelateret opgaveløsning og litteratursøgning. Der påregnes en høj grad af hjemmearbejde/selvstudium. Sprog Undervisning: Dansk Faglitteratur: Dansk og engelsk Skema Skema for undervisningen på UCL lægges på Fronter før modulstart Skemaændringer kan forekomme og vil blive meddelt på Fronter Version: Endelig Side 4 af 5

5 Eksamen Form: Eksamination: Eksaminatorer: Bedømmelse: Beståelseskriterier: Indstilling: Intern klinisk prøve Beskrives i prøvebeskrivelse for modulet Undervisere fra uddannelsesinstitutionen og klinik. Bedømmelsen er individuel og der gives karakter efter 7-trinsskalaen Prøven skal bestås med mindst 02 som karakter Den studerende er automatisk indstillet til eksamen, dog skal nedenstående portfolio være opfyldt. For studerende med ophold ved eksterne uddannelsessteder kan der opnås dispensation for deltagelse og fremlæggelse i Journal Club. Portfolio Uddannelsesinstitution: Journal Club Præsentation af artikler i Journal Club Klinik: Deltagelse Studieaktivitetskrav (minimumskrav) Deltaget i minimum 3 af 4 Fremlæggelse 30 t. pr. uge i gennemsnit Reeksamen Hvis den eksterne teoretiske prøve ikke er bestået, skal uddannelsesinstitutionen tilbyde reeksamination snarest mulig ((jf. Eksamensbekendtgørelsen, BEK nr af 24/08/2010 kap 3, 6, stk. 5). Version: Endelig Side 5 af 5