Energimærke. Adresse: Nordre Ringgade 88 Postnr./by:

Transkript

1 SIDE 1 AF 11 Adresse: Nordre Ringgade 88 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8200 Århus N BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: kwh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlægget. 167 kwh el kwh kr kr. 1,9 år 2 Udskiftning af glødepærer i fælles arealer i bygningen. 276 kwh el 600 kr. 400 kr. 0,7 år 3 Efterisolering af rørføringer. -19 kwh el kwh kr kr. 3,6 år 4 Efterisolering af etageadskillelse mod kælder med 250 mm. 6 kwh el kwh kr kr. 26,1 år 5 Udskiftning til 2-skyls toiletter. 57,49 m³ koldt brugsvand kr kr. 11,2 år

2 SIDE 2 AF 11 Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 6 Isolering af varmeveksler til varmt brugsvand. -1 kwh el 830 kwh 400 kr kr. 8,1 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 868 kr./år Samlet besparelse på vand kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms.

3 SIDE 3 AF 11 Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms 7 Efterisolering af ydervægge. 29 kwh el kwh 8 Udskiftning af vinduer med 1 lags glas. 1 kwh el 830 kwh 9 Udskiftning af 2 lags termoglas til energiglas. 4 kwh el kwh kr. 400 kr kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Overordnet: Bygningen er opført i år Der blev i 2005 foretaget en væsentlig ombygning af tagetagen og renovering af tagetagen. Energimærkningsskalaen fra A til G viser, hvor meget energi bygningen bruger til opvarmning sammenlignet med andre bygninger. En bygning opført efter dagens krav har energimærkningen B. Besparelses forslagene er opdelt i to kategorier. Kategori 1 som indeholder forslag 1 til 6 omfatter besparelser med en rentabilitet på 1 eller derover. Rentabiliteten er beregnet som levetiden på forslaget ganget med den årlige besparelsen divideret med tilbagebetalingstiden. Kategori 2 indeholder forslag 7 til 9, og omfatter forslag med lange tilbagebetalingstider, som det kun er rentabelt at iværksætte i forbindelse med anden renovering af bygningen.

4 SIDE 4 AF 11 Iværksættes forslagene i kategori 1, opnår bygningen en forbedret driftsøkonomi, og vil opnå energimærket D. Iværksættes begge kategorier af forslag, forbedres driftsøkonomien yderligere og bygningen opnår energimærket B. Ved beregningerne af energimærket er alle rum som indgår i beregningerne forudsat opvarmet til mellem 20 og 21 grader celcius. Der kan være stor forskel mellem denne forudsætning og den faktiske forbrugsadfærd, med hensyn til opvarmning og udluftning af bygningen. Yderligere kan forbruget af varmt vand afvige fra statistiske gennemsnits værdier. Sammenlignet med andre bygninger fra samme periode er bygningen i normal isoleringsmæssig stand. Der kan udføres enkelte isoleringsmæssige rentable forbedringer i bygningen. Mange konstruktioner er skjulte, og tegningsmaterialet beskriver ikke konstruktionerne fuldt ud. Hvor det ikke har været muligt at finde informationer om konstruktionernes opbygning samt de isoleringsmæssige forhold, er U-værdier anslået. Retningslinier for energimærket: BR08 og håndbog for energikonsulenter 2008 v.3. Det oplyste forbrug for perioden er Fjernvarmeforbrug: kwh Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Tagkonstruktionen er opbygget som en saddeltagkonstruktion med en lægtekonstruktion beklædt med teglsten af modellen gammel dansk. I dele af bygningen findes loft til kip. Hvor der ikke er kip er loftkonstruktionen mod det uopvarmede loftsrum isoleret med 300 mm mineraluld. Alle skråvægge i tagetagen er isoleret med 250 mm mineraluld. Ydervægge Forslag 7: Ydervægge på 2. og 3. sal består af 36 cm massiv teglvæg. Kvistflunke og facader er antaget opbygget med udvendig beklædning, afstandslister, træskellet isoleret med 200 mm mineraluld, dampspærre, forskalling og afsluttet med gipsbeklædning. Kælderydervægge og ydervægge i stueplan består af 60 cm massive teglvægge. Ydervægge på 1. sal består af 48 cm massive teglvægge. Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt

5 SIDE 5 AF 11 foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Vinduer, døre og ovenlys Indgangspartiet til ejendommen er af træ med en rude af 2-lags termorglas. Vinduer er udført med rammer og karme i træ, og er generelt monteret med 2 lags termoruder. Vinduer i trappeopgangene er dog monteret med 1 lags glas. Skråvinduer i tagetagen er af fabrikat Velux type GPL M08 med 2-lags energiglas og monteret i forbindelse med renovering af tagkonstruktionen i Forslag 8: Forslag 9: Udskiftning af vinduer med 1 lags glas til nye træ vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af 2-lags termoglas i vinduer til energiglas. Energiglasset skal være udført med varm kant. Alternativt kan alle vinduer skiftes til nye vinduer med en samlet U-værdi på ca. 1,5 W/m2k Gulve og terrændæk Forslag 4: Etageadskillelse mellem kælderen og lejlighederne i stueplan, antages pga. ejendommens alder til at være opbygget med lerindskud som eneste isolering. Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder med 250 mm. Da konstruktionen er lukket, vil det være besværlig at efterisolere uden at forstyrre beboerne, eller efterlade synlige spor fra efterisolerings arbejdet. Dog vil det, i forbindelse med anden renovering af ejendommen være muligt at nedbryde det eksisterende isoleringslag og erstattet det med et nyt. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet.

6 SIDE 6 AF 11 Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand fra fordelingsnettet. Hvilket betyder at n anvendes direkte til opvarmning i lejlighedernes varmekilder. Varmt vand Forslag 1: Forslag 3: Forslag 6: Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat Redan. Veksleren er uisoleret. Tilslutningsrør til varmtvandsveksleren er udført som 1" stålrør, rørene er uisoleret. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælderen og lejlighederne er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er uisoleret. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en nyere automatisk trinstyret pumpe med en effekt på 50 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UM N150 Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2 med rustfri pumpehus. Efterisolering af varmefordelingsrør for i kælderen, samt rørføringer for varmt brugsvand i hele bygningen. Rørene bør efterisoleres til en tykkelse på 60 mm som er dagens standard. Det anbefales at fjerne den gamle isolering, idet denne mister sin isolerende evne med tiden, og erstatte den med moderne rørskåle. Dele af rørføringerne er allerede isoleret med rørskåle, disse anbefales ligeledes fjernet for at forbedre kvaliteten af isoleringen ved en efterisolering. Isolering af brugsvandsveksler med 50 mm purskum afsluttet med en beskyttelseskappe. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Hovedforsyningsrør er udført som 1 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Varmefordelingsrør er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. På varmefordelingsanlægget er monteret to fordelingspumper af typen Grundfors Alpha+.

7 SIDE 7 AF 11 Automatik Til regulering af varmeanlæg er der monteret automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. El Belysning Forslag 2: Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med almindelige glødelamper. Belysningen i opgangene styres med en trappeautomat. Udskiftning af glødepærer i trappeopgang til sparepærer med et lavere elforbrug. Vand Toiletter Forslag 5: Det antages at der i 9 ud af 10 lejligheder er monteret 1-skyls toilet. Udskiftning af alle 1-skyls toiletter i ejendommen til 2-skyls toiletter med et gennemsnitligt vandforbrug på 4,5 l/skyl.

8 SIDE 8 AF 11 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1936 År for væsentlig renovering: 2005 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 627 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 627 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,45 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh ,22 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 2 værelser kr.

9 SIDE 9 AF 11 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 2 værelser kr. 3 værelser kr. 2 Værelser kr. 2 Værelser kr. 2 Værelser kr. 2 Værelser kr.

10 SIDE 10 AF 11 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Læs mere

11 SIDE 11 AF 11 Energikonsulent Firma: Korsbæk & Partnere Rådgivende ingeniørfirma KS Adresse: Fuglevænget Aalborg Telefon: jo@korsbaek.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.