KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007

2 Indhold 1. SAMMENFATNING BAGGRUND FORMÅL METODE FORMIDLING POPULATIONEN RESULTATER SAMLEDE UDGIFTER OG MERUDGIFTER TIL BORGERE MED KRONISK SYGDOM KOMMUNALE UDGIFTER OG MERUDGIFTER TIL BORGERE MED KRONISK SYGDOM KOMMUNALE UDGIFTER OG MERUDGIFTER PR. BORGER MED KRONISK SYGDOM KOMMUNALE UDGIFTER OG MERUDGIFTER OPDELT PÅ KOMMUNALE YDELSER, REGIONALE YDELSER OG OVERFØRSELSINDKOMST FORBRUG AF KOMMUNALE YDELSER BETYDNING AF ALDER, KØN, BYDEL, UDDANNELSE OG ETNICITET FOR KOMMUNALE UDGIFTER OG MERUDGIFTER KOMMUNALE UDGIFTER TIL MEDFINANSIERING AF REGIONALE YDELSER, HERUNDER MEDICINTILSKUD KOMMUNALE UDGIFTER TIL OVERFØRSELSINDKOMST...22 APPENDIKS

3 1. Sammenfatning Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i samarbejde med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed gennemført en undersøgelse af sundhedsudgifterne til kronisk syge borgere i Undersøgelsen viser, at de samlede samfundsmæssige sundhedsudgifter for alle borgere i København i 2007 er 19,8 mia. kr. heraf udgør de samlede kommunale udgifter 11,1 mia. kr. Den samlede kommunale merudgift ved borgere med kronisk sygdom var i 2007 godt 1,1 mia. kr. om året. Forekomsten af kroniske sygdomme stiger i København såvel som i den øvrige danske befolkning. Stigningen skyldes for det første at befolkningssammensætningen ændres, så der bliver flere ældre borgere. Dernæst er det af betydning, at mange ryger, spiser for meget og bevæger sig for lidt, det vil sige, har en livsstil, der fremmer forekomsten af kroniske sygdomme. Med henblik på at sikre den rigtige palet af kommunale sundhedsydelser har Sundhedsog Omsorgsforvaltningen derfor behov for øget viden om den gruppe af borgere i Københavns Kommune, der lever med en kronisk sygdom. Undersøgelsens tydeliggør udgifter forbundet med kroniske sygdomme, som ikke hidtil har været tilgængelige. Hermed kan Københavns Kommune på et mere kvalificeret grundlag træffe beslutninger vedrørende forebyggelse, behandling og pleje i årene fremover. 2. Baggrund Forekomsten af kroniske sygdomme er stigende i den danske befolkning. Stigningen skyldes dels at befolkningssammensætningen ændres, så der bliver flere ældre borgere. Det er også af betydning at der er mange borgere der ryger, spiser for meget og bevæger sig for lidt, det vil sige har en livsstil der fremmer forekomsten af kroniske sygdomme. Sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har et ønske om og behov for at kunne beskrive den andel af borgerne i Københavns Kommune der har en kronisk sygdom. Specielt er der et behov for et overblik over det forbrug af ydelser borgere med kronisk sygdom har. Her tænkes både på kommunale, regionale og statslige ydelser, og de udgifter der er forbundet hermed. Denne analyse er udført med henblik på at dække kommunens behov for viden om kommunens borgere med kronisk sygdom. 3

4 3. Formål Formålet med undersøgelsen er at opgøre de samlede sundheds- og omsorgsomkostninger for borgere i København med udvalgte kroniske sygdomme. På baggrund af de samlede sundheds- og omsorgsomkostninger blandt borgere uden disse kroniske sygdomme kan der foretages en sammenligning. Ved denne sammenligning bliver det muligt at vurdere kommunens merudgifter til borgere med de forskellige kroniske sygdomme i forhold til udgifterne til øvrige borgere. 4. Metode For en mere detaljeret gennemgang af metode og materiale, se venligst appendiks 1. I analysen indgår personer som var 18 år eller derover, og bosat i Københavns Kommune d. 1. januar, For hver borger er der lavet en opgørelse af borgerens forbrug af kommunale sundheds- og omsorgsydelser, regionale ydelser, overførselsindkomster og borgernes egenbetaling til medicin. Forbruget er opgjort for hele Alle udgifter er opgjort for henholdsvis stat, region, borger og kommunen. De kommunale udgifter er ligeledes opgjort på om de dækker, kommunale ydelser, medfinansiering af regionale ydelser eller overførelsesindkomster. I undersøgelsen er der fokus på følgende kroniske sygdomme: Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Diabetes Hjertekarsygdom Kræft Kombinationer af disse Borgere uden de fire udvalgte sygdomme udgør sammenligningsgrundlaget. Denne gruppe borgere består både af borgere med andre kroniske lidelser som f.eks. muskelskeletlidelser, og af borgere uden kroniske sygdomme, som har et meget lavt forbrug af sundheds- og omsorgsydelser. 5. Formidling Resultaterne præsenteres i tabeller og figurer. Der fokuseres på de kommunale udgifter, og de kommunale merudgifter. Med merudgifter menes, de udgifter, der relateres til det at have en af de valgte kroniske sygdomme eller kombinationer af disse. For eksempel vil borgere med diabetes have en række basisudgifter, som alene er relateret til disse borgeres køn og alder. Disse basisudgifter er beregnet ud fra de udgifter, som gruppen af borgere uden de udvalgte kroniske sygdomme og med samme køns- og alderssammensætning trækker i systemet. Udgifterne til borgerne med diabetes, som ligger ud over basisudgifterne, er merudgifterne, der er forbundet med sygdommen. For at lette læsning af tabeller og figurer arbejdes der med et gennemgående farvetema, som fremgår af tabel 1. I første kolonne opgøres de samlede udgifter, i de efterfølgende kolonner opgøres fordelingen af udgifterne til henholdsvis stat, region, borger og kommune. Farverne for de kommunale 4

5 udgifter til henholdsvis kommunale ydelser, regionale ydelser og overførsler, samt totale kommunale udgifter genfindes i figurer i hele rapporten. Generelt er merudgifterne vist med mønstrede søjler/felter. De forskellige farver henviser også til henholdsvis kommunale ydelser, regionale ydelser, overførelser og totale kommunale udgifter. Boks 1. Hvad er merudgifter? Stort set alle borgere bruger sundhedsydelser. Det gælder den gruppe af borgere, som har de fire kroniske sygdomme. Og det gælder den gruppe af borgere, som består af alle øvrige borgere. Forbruget afhænger bl.a. af køn og alder. Der er tre trin i beregningen af de kronisk syges merforbrug. 1. trin: Her beregnes de kronisk syges faktiske forbrug. 2. trin: Her beregnes det forbrug, som de kronisk syge ville have haft, hvis de havde haft samme forbrug, som den øvrige befolkning. Dette beregnede forbrug kaldes de kronisk syges basisforbrug. Metoden til beregningen af dette basisforbrug kaldes en for en køns- og aldersstandardisering. 3. trin: Endelig trækkes de kronisk syges basisforbrug fra de kronisk syges faktiske forbrug og forskellen er de kronisk syges merforbrug. 5

6 6. Populationen I denne undersøgelse indgår i alt personer, som var 18 år eller derover, og bosat i Københavns kommune d. 1. januar Af disse havde i alt personer (89 %) ikke nogen af de fire udvalgte kroniske sygdomme, mens personer (11 %) havde én eller flere kroniske sygdomme. Forekomsten af de enkelte sygdomme er illustreret i figur 1. I figuren vises hver af de fire udvalgte sygdomme som en oval cirkel. Hver ovale cirkel indeholder alle de borgere, der har en given sygdom alene eller i kombination med en eller flere af de øvrige sygdomme. Dette er illustreret ved overlap mellem cirklerne. For alle fire sygdomme gælder det, at ca. 70 % i sygdomsgrupperne kun har én diagnose, mens de øvrige har 2 eller flere ser man f.eks. på diabetes+ gruppen har alene diabetes, mens resten af de har en eller flere øvrige diagnoser. I denne rapport præsenteres resultater primært for alle borgere med en eller flere kroniske sygdomme, det vil sige alle som indgår i figuren nedenfor. De benævnes borgere med kronisk sygdom. Derudover er der fokus på følgende grupper: alle borgere med diabetes+ ( personer), KOL+ ( personer), hjertekarsygdom+ ( personer) eller kræft+ (7.354), og de to skraverede kombinationer som indeholder alle borgere med samtidig diabetes og hjertekarsygdom (2.846 personer), og samtidig KOL og hjertekarsygdom (2.525 personer), med eller uden øvrige diagnoser. Figur 1. Forekomsten af kroniske sygdomme blandt borgere i Københavns Kommune Hver kulørte oval repræsenterer gruppen af borgere med mindst én af sygdommene diabetes, KOL, hjertekarsygdom og kræft. De skraverede felter viser henholdsvis gruppen med samtidig diabetes og hjertekarsygdom, og samtidig KOL og hjertekarsygdom. Diabetes KOL Kræft Diabetes + Hjerte KOL + Hjerte Hjertekarsygdom

7 7. Resultater Af tabel 1 fremgår det, at de samlede samfundsmæssige sundheds- og omsorgsomkostninger til borgere i Københavns Kommune i 2007 er opgjort til 19,8 mia.kr. Den kommunale andel udgør 11,1 mia.kr, hvoraf mere end halvdelen, næsten 6,7 mia.kr., er udgifter forbundet med kommunens egne ydelser. Kommunal medfinansiering er på 667 mio.kr og overførselsindkomster betalt af kommunen beløber sig til knapt 3,8 mia.kr. Statens udgifter udgør godt 4,3 mia.kr, fordelt på udgifter til overførselsindkomster og tilskud til kommunale udgifter. Regionens udgifter udgør godt 4,0 mia.kr. Borgerne i København har udgifter til receptpligtig medicin på 278 mio.kr. Af de 19,8 mia.kr. samlede samfundsmæssige udgifter er den samlede merudgift til borgere med kronisk sygdom 2,2 mia.kr (11 %). Tabel 1. Sundheds- og omsorgsudgifter til kommunale og regionale ydelser og overførsler (mio.kr.) til hele populationen (N= ) i 2007, totalt og opdelt på sektorer. Kommunale andele af udgifterne er fremhævet i de kulørte kasser til højre. BETALER Total Stat Region Borger Kommune Kommunale ydelser Y D E L S E R Regionale ydelser Overførselsindkomster I alt

8 7.1. Samlede udgifter og merudgifter til borgere med kronisk sygdom I dette afsnit præsenteres tal for de samlede udgifter forbundet med gruppen af borgere med kronisk sygdom. Det vil sige, at de har en eller flere af de fire udvalgte sygdomme. Tabel 2 er som tabel 1, men vedrører nu de samlede samfundsmæssige sundheds- og omsorgsudgifter til borgere med en eller flere af de udvalgte kroniske sygdomme. Som det fremgår, er den samlede udgift 5,3 mia.kr. pr. år. Heraf er den kommunale andel 3,2 mia.kr, hvoraf 2,3 mia.kr er udgifter til kommunens egne ydelser. Kommunale merudgifter fremgår af kolonnen yderst til højre. Samlet er de kommunale merudgifter 1,1 mia.kr., fordelt med 661 mio.kr. til kommunale ydelser, 113 mio.kr. til regionale ydelser og 370 mio.kr. til overførsler. Merudgifter vil sige, at når kommunen samlet har udgifter til borgere med kronisk sygdom på 3,2 mia.kr, så udgør de 1,1 mia.kr. en merudgift, der er forbundet med at have kronisk sygdom. De resterende 2,1 mia.kr. er de basisudgifter, der er relateret til borgere med samme køn og alders sammensætning som borgerne med kronisk sygdom. Selvom borgere med kronisk sygdom kun udgør 11 % af alle borgere i Københavns Kommune, forbruger de ydelser svarende til 29 % af de samlede kommunale sundheds- og omsorgsudgifter (3,2 mia.kr af en samlet udgift på 11,1 mia.kr.) Tabel 2. Totale udgifter, i mio. kroner, fordelt på andel finansieret af stat, region, borger og kommune og kommunal merudgift til borgere med en eller flere af sygdommene KOL, diabetes, hjertekarsygdom og kræft i Københavns Kommune 2007 BETALER Total Stat Region Borger Kommune Kommunal merudgift Y D E L S E R Kommunale ydelser Regionale ydelser Overførselsindkomster I alt

9 7.2. Kommunale udgifter og merudgifter til borgere med kronisk sygdom I dette afsnit vises samlede kommunale udgifter og merudgifter til henholdsvis hele gruppen af borgere med kronisk sygdom samt til borgere med de valgte kombinationer af sygdom. Figur 2 bygger til dels på de tal der fremgår af tabel 2, de mørkegrå felter. Definitionen af merudgifter fremgår af boks 1, side 5. Af figur 2 fremgår det, at de samlede kommunale udgifter og merudgifter til borgere med kronisk sygdom udgør henholdsvis 3,2 mia.kr og 1,1 mia.kr. Det fremgår ligeledes af figur 2, at for sygdomsgrupperne KOL+, diabetes+ og hjertekar+ udgør merudgifterne ca. 40 % af de samlede kommunale udgifter. Merudgiftens andel af de samlede udgifter stiger til 46 % i sygdomsgrupperne med mindst 2 sygdomme. Sygdomsgruppen hvor merudgiften udgør den mindste andel er gruppen af borgere med kræft+ hvor merudgiften udgør 30 % af de samlede udgifter. Det skal bemærkes, at tallene nedenfor er total tal. De vedrører derfor grupper, som indeholder et forskelligt antal borgere. I det efterfølgende afsnit vises tallene opdelt pr. person. Figur 2. Samlede kommunale sundheds- og omsorgsudgifter, samt merudgifter, i mio.kr. til alle borgere med kronisk sygdom samt grupper af borgere med forskellige sygdomme Mio.kr. Borgere med kronisk sygdom KOL Diabetes+ Hjertekar+ Kræft Kommunale udgifter pr. år Kommunale merudgifter pr. år KOL+Hjerte Diabetes+Hjerte

10 7.3. Kommunale udgifter og merudgifter pr. borger med kronisk sygdom Her opgøres de samlede kommunale udgifter og merudgifter pr. person. En borger med kronisk sygdom har et gennemsnitligt forbrug af kommunale ydelser på kroner. Den gennemsnitlige merudgift er kroner. Det betyder, at den gennemsnitlige udgift pr. øvrig borger med samme køn og alder som borgeren med kronisk sygdom, ville være kroner. Der er stor variation i de gennemsnitlige kommunale udgifter og merudgifter pr. person mellem de forskellige sygdomsgrupper. Blandt grupperne med mindst én af de fire sygdomme, er udgiften og merudgiften pr. person højest blandt borgere med hjertekarsygdom. De samlede udgifter samt merudgifterne stiger for borgere med flere kroniske sygdomme. De gennemsnitlige udgifter til borgere med mindst 2 af de udvalgte sygdomme er over pr. person pr. år, med merudgifter på ca kroner pr. person pr. år. Figur 3. Kommunale udgifter og merudgifter, i tusind kr., pr. år pr. borger med kronisk sygdom fordelt på forskellige sygdomsgrupper Tusind Kr. Borger med kronisk sygdom 26,0 73,5 KOL+ 28,2 70,1 Diabetes+ Hjertekar+ Kræft+ 19,4 30,4 33,8 64,7 73,5 96,4 Kommunale udgifter pr. borger pr. år Kommunale merudgifter pr. borger pr. år KOL+Hjerte 51,0 110,8 Diabetes+Hjerte 47,6 104,0 10

11 Som det fremgår af tabel 2, kan de kommunale merudgifter opdeles i forhold til om det er en merudgift til en af de ydelser som kommunen selv tilbyder, som f.eks. hjemmehjælp eller boligstøtte, eller om det er en merudgift til kommunens andel af overførselsindkomst, eller en merudgift til den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser, herunder medicintilskud. I figur 4. ses denne opdeling af merudgiften på sektorer for de forskellige sygdomsgrupper. Blandt alle borgere med kronisk sygdom er den kommunale merudgift kroner. Denne merudgift er fordelt med til de kommunale ydelser, kroner til overførsler og til medfinansiering af regionale ydelser. I alle sygdomsgrupper udgør merudgiften til kommunale ydelser langt den største andel af den samlede merudgift. Blandt borgere med mindst 2 af sygdommene er de kommunale merudgifter pr. person dobbelt så høje sammenlignet med udgiften til en kroniker. For alle sygdomsgrupper udgør merudgiften til den kommunale medfinansiering af regionale ydelser den mindste andel. Figur 4. Kommunale merudgifter i tusind kr. til kommunale ydelser, overførselsindkomster og medfinansiering af regionale ydelser pr. borger med kronisk sygdom pr. år i forskellige sygdomsgrupper Tusind kr. Borger med kronisk sygdom 2,6 8,4 15,0 KOL+ 2,7 10,0 15,6 Komunale merudgifter til kommunale ydelser pr. borger pr. år Diabetes+ 2,2 9,7 18,5 Kommunale merudgifter til overførsler pr. borger pr. år Hjertekar+ 3,4 7,2 23,2 Kommunale merudgifter til medfinansiering af regionale ydelser pr. borger pr. år Kræft+ 7,2 7,9 4,3 KOL+Hjerte 6,1 10,2 34,6 Diabetes+Hjerte 4,5 9,9 33,1 11

12 7.4. Kommunale udgifter og merudgifter opdelt på kommunale ydelser, regionale ydelser og overførselsindkomst I dette afsnit præsenteres andelen af borgere, der modtager henholdsvis regionale og kommunale ydelser og overførsler i Der vises tal for de forskellige sygdomsgrupper og for øvrige borgere Blandt alle borgere med kronisk sygdom, og borgere med mindst én af sygdommene modtager ca. 60 til 70 % kommunale ydelser. Derimod er det 80 % af borgerne med mindst 2 sygdomme, der får kommunale ydelser i løbet af et år, mens det kun er 20 % blandt de øvrige borgere. Variationen mellem grupperne er mindre vedrørende andelen, der modtager overførselssindkomst. Næsten 100 % af alle borgere med kronisk sygdom, og 90 % af de øvrige borgere, modtager regionale ydelser i løbet af et år. Dette inkluderer ydelser som besøg hos praktiserende læge, tilskud til receptpligtig medicin, samt hospitalsbehandling, inklusive genoptræning. Heraf udgør besøg hos de praktiserende læger den største andel. Figur 5. Andelen af borgere blandt de forskellige sygdomsgrupper, samt øvrige borgere, der modtager forskellige typer af ydelser i løbet af Borgere med kronisk sygdom % KOL+ Diabetes+ Hjertekar+ Kræft+ KOL+Hjerte Andel der får regionale ydelser Andel der får kommunale ydelser Andel der får overførsler Diabetes+Hjerte Øvrige borgere 12

13 7.5. Forbrug af kommunale ydelser I dette afsnit fokuseres på de kommunale udgifter og merudgifter til kommunale ydelser. Resultater, der præsenteres her, kan relateres til de øverste grønne og grønskraverede felter i tabel 2. I figur 6, ses de samlede kommunale udgifter og merudgifter til kommunale ydelser til gruppen af borgere med kronisk sygdom. Cirklen til venstre viser, hvordan de samlede udgifter på 2,3 mia. kroner fordeler sig på forskellige typer af kommunale ydelser. De hyppigste ydelser til borgere med kronisk sygdom er hjemmehjælp, SUF, dag- og botilbud, SOF, boligstøtte og i særdeleshed plejehjem. Cirklen til højre viser, hvordan de samlede merudgifter på 661 mio. kroner fordeler sig. Igen er det ydelserne til plejehjem, hjemmehjælp SUF, dag- og botilbud SOF og boligstøtte, som er størst. Figur 6. Samlede kommunale udgifter (cirkel til venstre) og samlede kommunale merudgifter til borgere med kronisk sygdom (cirkel til højre) fordelt på forskellige typer af kommunale ydelser. Tillæg Samlede kommunale udgifter til borgere med kronisk sygdom Hjælpemidler Tillæg Plejehjem mm. SUF Hjemmehjælp, SUF Hjemmehjælp, SOF Rehabilitering Dag- og botilbud SOF Boligstøtte Samlede kommunale merudgifter til borgere med kronisk sygdom Plejehjem mm. SUF Hjælpemidler Hjemmehjælp, SUF Hjemmehjælp, SOF Rehabilitering Dag- og botilbud SOF Boligstøtte 13

14 I figur 7 nedenfor, vises andelen af borgere i forskellige sygdomsgrupper, som modtager udvalgte kommunale ydelser. Hyppigt anvendte kommunale ydelser indgår i figuren. Ca. 20 % af borgere uden de udvalgte kroniske lidelser modtager en eller flere kommunale ydelser i løbet af Heraf er andelene, der modtager boligstøtte og tilbud fra SOF de største. Blandt borgere med kronisk sygdom, modtager ca. 60 % kommunale ydelser i løbet af Igen er boligstøtte den hyppigste ydelse, som gives. Én ud af fire borgere med kronisk sygdom forbruger hjælpemidler og hjemmehjælp, mens det blandt øvrige borgere er mindre end én ud af tyve. Ca. 10 % af borgere med kronisk sygdom bor på plejehjem, i plejebolig eller midlertidig bolig. Andelen, der modtager hjælpemidler er størst blandt borgere med diabetes+, mens andelen, der forbruger hjemmehjælp og plejehjem SUF er størst blandt borgere med hjertekarsygdom+. Figur 7. Andele af borgere i forskellige sygdomsgrupper, samt øvrige borgere, der modtager forskellige typer af kommunale ydelser i løbet af % Borgere med kronisk sygdom KOL+ Diabetes+ Andel der får kommunale ydelser, herunder: Boligstøtte Hjælpemidler Hjemmehjælp, SUF Hjertekar+ Dagtilbud, botilbud, SOF Plejehjem mm. SUF Kræft+ Øvrige borgere 14

15 I figur 8, ses samlede kommunale merudgifter, samt merudgift til udvalgte typer af kommunale ydelser, blandt borgere med forskellige kroniske sygdomme. Merudgifterne til kommunale ydelser blandt alle borgere med kronisk sygdom udgør 661 mio. kroner om året. For hele gruppen af borgere med kronisk sygdom giver det en gennemsnitlig merudgift til kommunale ydelser pr. person på kroner. Der er betydelig variation mellem sygdomsgrupperne hvad angår størrelsen af denne merudgift. Borgere med hjertekarsygdom+ har en årlig merudgift på ca kroner. For borgere med kræft udgør denne kun ca kroner. Selvom boligstøtte er den type ydelse, der hyppigst modtages i alle sygdomsgrupper (figur 7.), er det ikke den ydelse, der er forbundet med de største merudgifter. Blandt borgere med hjertekarsygdom+ er de årlige merudgifter til plejehjem og hjemmehjælp næsten dobbelt så høje som de tilsvarende merudgifter i de øvrige sygdomsgrupper. Blandt borgere med kræft udgør merudgift til hjemmehjælp halvdelen af den samlede årlige merudgift. Borgere med kræft har ingen merudgift til plejehjem. Det vil sige at der blandt borgere med kræft er færre udgifter til plejehjem end blandt en gruppe øvrige borgere med samme køn og alder som kræftpatienterne. Figur 8. Kommunale merudgifter i tusind kr. til forskellige typer af kommunale ydelser pr. person pr. år, blandt borgere med forskellige kroniske sygdomme Tusind kr. Borgere med kronisk sygdom 2,0 1,0 3,7 3,3 3,5 15,0 Kommunale merudgifter til ydelser pr. borger pr. år, herunder: Boligstøtte KOL+ 0,8 2,8 3,4 4,1 2,5 15,6 Hjælpemidler Hjemmehjælp, SUF Diabetes+ 2,5 1,4 3,5 4,7 4,0 18,5 Dagtilbud mm., SOF Plejehjem mm., SUF Hjertekar+ 2,3 1,1 3,01 6,6 8,0 23,2 Kræft+ 0,6 1,6 1,5 0,0 3,7 7,2 15

16 7.6. Betydning af alder, køn, bydel, uddannelse og etnicitet for kommunale udgifter og merudgifter I dette afsnit beskrives fordelingen af de kommunale udgifter samt merudgifter blandt borgere med kronisk sygdom fordelt på køn, alder og uddannelsesniveau. Det vil sige, at resultaterne relaterer sig til det grønne skraverede felt i tabel 2. De kommunale merudgifter til kommunale ydelser blandt alle borgere med kronisk sygdom beløber sig til 661 mio.kr. Af figur 9 fremgår det, at blandt alle borgere med kronisk sygdom modtager 62 % kommunale ydelser i løbet af En lidt større andel af kvinderne, sammenlignet med mændene, modtager kommunale ydelser. Andelen af borgere, der modtager ydelser stiger med stigende alder, fra 42 % blandt de årige, til 96 % blandt de 85+ årige. Der ses en udtalt social gradient på tværs af uddannelsesniveau. Sammenlignet med borgere med lang uddannelse er andelen af borgere, der modtager kommunale ydelser dobbelt så stor blandt borgere med kort uddannelse (35 % vs. 72 %). Figur 9. Andelen af borgere med kronisk sygdom, der modtager kommunale ydelser i 2007, fordelt på køn, alder og uddannelsesniveau % Total Mand Kvinde år år år 85+ år Lang uddannelse Mellemlang uddannelse Kort uddannelse 16

17 I figur 10 vises de kommunale merudgifter til kommunale ydelser pr. person pr. år. Blandt alle borgere med kronisk sygdom er den gennemsnitlige merudgift til kommunale ydelser kr. om året. Det er det beløb som en gruppe borgere med kronisk sygdom koster mere, pr. person pr. år, end en gruppe borgere uden de udvalgte kroniske sygdomme, med samme køns- og alderssammensætning som de syge. De gennemsnitlige merudgifter er lidt højere blandt kvinder med kronisk sygdom sammenlignet med mænd. Merudgifterne stiger markant blandt de ældste borgere. Således har borgere op til 74 år merudgifter på ca kr. pr år, hvorimod merudgifterne til de ældste borgere er mellem og kr. Borgere med lang uddannelse har ingen merudgift til kommunale ydelser. Det betyder at udgifterne til en gruppe borgere med kronisk sygdom, og lang uddannelse, er lavere end vi ville have forventet i en gruppe borgere uden de udvalgte kroniske sygdomme, med samme køns- og alderssammensætning og med blandet uddannelsesbaggrund. De højeste merudgifter til borgere med kronisk sygdom ses blandt borgere med kort uddannelse. Figur 10. Kommunale merudgifter i tusind kr. til kommunale ydelser til borgere med kronisk sygdom, fordelt på køn, alder og uddannelsesniveau Tusind kr. Total 15,0 Mand 13,6 Kvinde 16, år 13, år 12, år 20,8 85+ år 17,3 Lang uddannelse 0,0 Mellemlang uddannelse 6,8 Kort uddannelse 26,7 17

18 Blandt borgere med dansk baggrund og ikkevestlig baggrund modtager 62 % kommunale ydelser, mens andelen er 56 % blandt borgere med anden vestlig baggrund end dansk. Dette kan forklares ved, at disse borgere ofte er mere veluddannede end baggrundsbefolkningen. Borgere med ikkevestlig baggrund har lavere merudgifter end øvrige borgere. Borgere med ikke-vestlig baggrund har merudgifter på kr. pr. år, mens øvrige borgere har merudgifter på kr. pr. år. Der er forskel på bydele. Forskellen angår både den andel af bydelens borgere med kronisk sygdom, som modtager kommunale ydelser, og de kommunale merudgifter, der er forbundet hermed. Med hensyn til andelen af borgere, der modtager kommunale ydelser, så modtager en større andel af borgere med kronisk sygdom kommunale ydelser i bydelene Nørrebro, Bispebjerg, Brønshøj, Valby og Vesterbro, end gennemsnittet på knapt 62 %. Andelene i de andre bydele (Indre by, Østerbro, Vanløse, Amager Øst og Amager Vest) ligger under de knapt 62 %. Blandt alle borgere med kronisk sygdom er den gennemsnitlige merudgift til kommunale ydelser kr. pr. år. I bydelene Nørrebro, Bispebjerg, Valby og Amager Vest er de kommunale merudgifter højere end dette beløb. I Indre by er der ingen merudgift forbundet med kronisk sygdom. Det vil sige at kronisk syge borgere i indre by ikke har højere omkostninger end forventet i en gruppe borgere uden de udvalgte kroniske sygdomme, med samme køns- og alderssammensætning som de syge.

19 7.7. Kommunale udgifter til medfinansiering af regionale ydelser, herunder medicintilskud I dette afsnit er fokus på de kommunale udgifter og merudgifter til regionale ydelser, herunder medicintilskud. Resultater, der præsenteres her, kan derfor relateres til de turkise og turkise skraverede felter i tabel 2. I figur 11 ses de samlede kommunale udgifter og merudgifter til regionale ydelser blandt alle borgere med kronisk sygdom. Cirklen til venstre viser hvordan de samlede udgifter på 211 mio. kroner fordeler sig på forskellige typer af kommunale ydelser. Cirklen til højre viser hvordan de samlede merudgifter på 113 mio. kroner fordeler sig. Udgifter og merudgifter forbundet med indlæggelser og ambulant aktivitet udgør mere end 75 % af de samlede kommunale udgifter og merudgifter. Figur 11. Samlede kommunale udgifter (cirkel til venstre) og samlede kommunale merudgifter til borgere med kronisk sygdom (cirkel til højre) fordelt på forskellige typer af regionale ydelser. Indlæggelser Stationær genoptr. Ambulant Spec. ambulant genoptr. Sygesikring Medicin Samlede kommunale udgifter til borgere med kronisk sygdom Samlede kommunale merudgifter til borgere med kronisk sygdom 19

20 I figur 12 vises andelen af borgere i forskellige sygdomsgrupper, som modtager udvalgte regionale ydelser. Genoptræning er udeladt af figuren. Næsten alle borgere med kronisk sygdom får regionale ydelser i løbet af et år. Hvad angår sygehusaktivitet og sygesikring, så er der en kommunal medfinansiering forbundet med næsten al aktivitet, hvilket betyder, at alle borgere, der modtager ydelsen også trækker en kommunal udgift. Det er anderledes for medicin. Her gives medicintilskud som et personligt eller helbredsmæssigt tillæg efter behov, så mens 95,8 % af alle borgere med kronisk sygdom tager medicin, og dermed får en regional ydelse, er det kun 29,3 % af borgerne med kronisk sygdom, der får kommunalt tilskud til denne ydelse. Derfor er andelen, der modtager kommunalt tilskud til medicin medtaget i figuren nedenfor. I alle sygdomsgrupper forbruger stort set alle borgere ydelser fra sygesikringen og medicin. Det er dog kun en mindre andel, der får kommunalt tilskud til medicin, og som derfor trækker en kommunal udgift i den sammenhæng. Den gruppe, der i højeste grad modtager kommunalt tilskud til medicin er gruppen af borgere med hjertekarsygdom. En større andel af borgere med kræft+ forbruger ambulante ydelser, mens borgere med kræft+ og hjertekar+ i højere grad forbruger indlæggelser. Figur 12. Andele af borgere i forskellige sygdomsgrupper, samt øvrige borgere, der modtager forskellige typer af regionale ydelser i løbet af % Borgere med kronisk sygdom KOL+ Andel der får regionale ydelser, herunder: Sygesikring Diabetes+ Medicin Medicin-kommunal Hjertekar+ Ambulant aktivitet Indlæggelser Kræft+ Øvrige borgere 20

21 I figur 13, ses samlede kommunale merudgifter, samt merudgift til udvalgte typer af regionale ydelser blandt borgere med forskellige kroniske sygdomme. Merudgifter til kommunale ydelser blandt alle borgere med kronisk sygdom udgør 113 mio. kroner om året. For hele gruppen af borgere med kronisk sygdom giver det en gennemsnitlig merudgift til regionale ydelser pr. person på ca kroner. Andelene, der er indlagt eller modtager ambulant behandling er mindre end andelene, som modtager ydelser fra sygesikringen. På trods af det, udgør merudgifterne forbundet med indlæggelser og ambulant aktivitet de største andele af den kommunale merudgift til regionale ydelser. Det er et udtryk for, at borgere med kronisk sygdom behandles meget mere på hospitalet end vi ville have forventet hvis de havde været uden de kroniske sygdomme. Trækket på sygesikringsydelser er i højere grad som forventet i forhold til køns- og alderssammensætningen i gruppen af borgere med kronisk sygdom. Figur 13. Kommunale merudgifter i kroner til forskellige typer af regionale ydelser pr. person pr. år, blandt borgere med forskellige kroniske sygdomme Kr. Borgere med kronisk sygdom KOL+ Diabetes+ Hjertekar Kommunal medfinansiering af regionale ydelser, herunder: Indlæggelser Ambulant aktivitet Medicin Sygesikring Kræft

22 7.8. Kommunale udgifter til overførselsindkomst I dette afsnit er fokus på de kommunale udgifter og merudgifter til overførsler. Resultater der præsenteres her, kan derfor relateres til de lyseblå og lyseblå skraverede felter i tabel 2. I figur 14 ses, de samlede kommunale udgifter og merudgifter til overførsler blandt gruppen af alle borgere med kronisk sygdom. Cirklen til venstre viser hvordan de samlede udgifter på 741 mio. kroner fordeler sig på forskellige typer af overførsler, henholdsvis 3 typer af midlertidige overførsler og permanente ydelser. Cirklen til højre viser hvordan de samlede merudgifter på 370 mio. kroner fordeler sig. Som det fremgår, er forbruget størst vedrørende de permanente ydelser, som omfatter ydelser som førtidspension og fleksjob. Figur 14. Samlede kommunale udgifter (cirkel til venstre) og samlede kommunale merudgifter til borgere med kronisk sygdom (cirkel til højre) fordelt på forskellige typer af overførsler. Midlertidigsygedagpenge Midlertidigkontanthjælp Midlertidigandet Permanente ydelser Samlede kommunale udgifter til borgere med kronisk sygdom Samlede kommunale merudgifter til borgere med kronisk sygdom 22

23 I figur 15 vises andelen af borgere i de forskellige sygdomsgrupper, som modtager udvalgte overførsler. Det er muligt at sammenligne med andele af øvrige borgere som modtager overførsler. Blandt borgere uden de udvalgte kroniske sygdomme, modtager ca. 15 % overførsler i løbet af 2007, ligeligt fordelt på sygedagpenge, kontanthjælp og permanente ydelser. Blandt borgere med kronisk sygdom er andelen, der modtager permanente ydelser, langt større end andelen, der modtager midlertidige ydelser. Blandt borgere med KOL+ er andelen, der modtager permanente ydelser størst sammenlignet med de andre grupper af kroniske sygdomme. Blandt borgere med kræft+ er en relativt større andel på sygedagpenge, end i de øvrige grupper. Figur 15. Andele af borgere i forskellige sygdomsgrupper, samt øvrige borgere, der modtager forskellige typer af overførsler i løbet af % Borgere med kronisk sygdom 6,1 4,3 13,5 23,1 KOL+ 4,2 6,3 16,2 25,9 Diabetes+ Hjertekar+ 5,6 6,1 3,7 2,8 11,3 15,0 17,1 25,9 Andel der får overførsler, herunder: Sygedagpenge Kontanthjælp Permanente ydelser Kræft+ 2,5 9,0 11,6 22,2 Øvrige borgere 4,8 5,7 4,5 15,0 23

24 I figur 16, ses de samlede kommunale merudgifter, samt merudgift til udvalgte typer af overførsler blandt borgere med forskellige kroniske sygdomme. Merudgifter til overførsler blandt alle borgere med kronisk sygdom udgør 370 mio. kroner om året, hvilket for hele gruppen af borgere med kronisk sygdom giver en gennemsnitlig merudgift til overførsler pr. person på kroner. De største årlige kommunale merudgifter pr. person til overførsler ses blandt borgere med KOL+ og diabetes+. I alle grupper er den største merudgift forbundet med de permanente ydelser. Figur 16. Kommunale merudgifter i kroner til forskellige typer af overførsler pr. person pr. år, blandt borgere med forskellige kroniske sygdomme Kr. Borgere med kronisk sygdom KOL+ Diabetes Kommunal merudgift til overførsler pr. person, herunder: Sygedagpenge Hjertekar Kontanthjælp Permanente ydelser Kræft

25 Appendiks 1 Materiale og metode Datamateriale Til denne analyse er der anvendt en opdateret version af et datasæt, som blev samlet i forbindelse med Sundhedsprofil 2008 i Region Hovedstaden, og omhandler derfor omkostninger for Borgere, som var 18 år eller derover d. 1. januar, 2007, og bosat i Københavns Kommune indgår i analysen. Identifikation af borgere med de udvalgte kroniske sygdomme Borgere med diabetes er identificeret ved hjælp af det Nationale Diabetesregister. Dette register baserer sig på information om diagnoser i Landspatientregisteret, brug af relevant medicin, laboratorieydelser og fodterapeutydelser. Det er ikke muligt at skelne mellem type 1 og type 2 diabetikere. Borgere med KOL er identificeret via en algoritme udviklet i Region Midtjylland. Denne algoritme baserer sig på information om diagnoser, brug af relevant medicin og ydelser i primærsektoren. Idet medicin til KOL og astma er den samme, vil der være borgere med astma blandt de identificerede. Dette er søgt begrænset ved udelukkende at identificere KOL blandt borgere på 35 år eller derover. Borgere med kræft og hjertekarsygdom er identificeret via diagnoser i Landspatientregisteret og medicin (for hjertekarsygdom) Omkostningstyper Borgere med kronisk sygdom trækker mange former for ydelser i forhold til sundheds- og serviceloven. I denne analyse indgår både kommunale ydelser, enkelte med begrænset statslig medfinansiering, regionale ydelser med kommunal medfinansiering og overførselsindkomster som finansieres af kommune og stat. Derudover indgår borgeres egne udgifter til medicin. Følgende kommunale ydelser indgår i denne analyse: Hjælpemidler, Tillæg (eksklusiv medicintilskud som indgår sammen med medicinudgifter i øvrigt), Hjemmehjælp, (Sundhedsforvaltning og Socialforvaltning afhængig af borgerens alder), Kommunale institutioner under Sundhedsforvaltningen, Rehabilitering og genoptræning, Praktisk hjælp og institutioner under Socialforvaltningen og Boligstøtte. Oplysninger om disse omkostningstyper er leveret på personniveau fra Københavns Kommune og koblet til det eksisterende datasæt i Danmarks Statistik. Følgende regionale ydelser indgår: Sygehusaktivitet inklusive specialiseret genoptræning, Sygesikringsydelser og Medicin. Data er fra DRG-registeret, Sygesikringsregisteret og Lægemiddeldatabasen, og er koblet til datasættet i Danmarks Statistik. Endelig indgår følgende overførsler: Midlertidige (sygedagpenge, forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse, kontanthjælp) og permanente ydelser (førtidspension, fleksydelse, skånejob og fleksjob). Data vedrørende disse omkostningstyper er dels 25

26 leveret fra Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, og hentet i Sammenhængende Socialstatistik, mens DREAM-databasen har været anvendt til at beregne finansiering i de forskellige sektorer. Analyser For de valgte sygdomme, og enkelte kombinationer, er de samlede udgifter beregnet, opdelt på andele af udgiften som afholdes af borger, kommune, region og stat. Udgifter i de enkelte sygdomsgrupper er sammenholdt med udgifterne forbundet med øvrige borgere. For at tage højde for eventuel forskel i alder og køn mellem syge og øvrige borgere er der foretaget en køns- og aldersstandardisering. Den er foretaget på følgende måde: I gruppen af øvrige borgere beregnes de gennemsnitlige udgifter for hver kombination af køn og alder, hvor alder er inddelt i 10-års aldersgrupper. Herefter beregnes antallet af personer i sygdomsgruppen i hver kombination af køn og alder, og dette antal ganges med de gennemsnitlige udgifter fra gruppen med ingen af de kroniske sygdomme. Så får vi en forventet udgift i hver køns- og aldersgruppe. Herefter summeres der over køns- og aldersgrupperne, så vi får den samlede forventede udgift i hele sygdomsgruppen. Den forventede udgift er den udgift der ville være forventet hvis alle borgere i en sygdomsgruppe var øvrige, og forskellen mellem den forventede udgift og den samlede udgift er merudgiften. 26

27 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sjællandsgade København N REGION HOVEDSTADEN Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/ Glostrup Telefon suf@suf.kk.dk Telefon Telefax

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/ Glostrup Telefon

Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/ Glostrup Telefon Titel: Copyright: Forfattere: Omkostninger til kommunale sundheds-og omsorgsydelser blandt borgere med kronisk sygdom i Region Hovedstaden 2016 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018

Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Notat om rapporten UDVIKLING I KOMMUNAL MEDFINANSIERING I REGION HO- VEDSTADEN OG KOMMUNER FRA 2013 TIL 2015 Baggrund og

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet

Juni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom

Juni Borgere med multisygdom Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ODSHERRED KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ODSHERRED KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ODSHERRED KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 1996 Nr. 12. 12. m aj 2000 Sammenhængende socialstatistik 1996 Gerd Helene Rummel Tlf.: 33 66 28 36 1. Indhold Den sammenhængende

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter

Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter 11. december 2018 Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Fire patientprofiler identificeret ud fra kontakter til det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Resumé Langt

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet

Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen Faxe Kommune Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Udvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre A N A LYSE Udvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre patienter,

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019 Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering

Læs mere

Hjertekarsygdomme i 2011

Hjertekarsygdomme i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Hvad koster uheldene kommunerne?

Hvad koster uheldene kommunerne? Hvad koster uheldene kommunerne? Svend Torp Jespersen, specialist, economics 1 27. AUGUST 2013 Indhold Fokus og metode for analysen Resultater 2 Fokus og metode for analysen 3 Fokus for analysen 4 Metode

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Nøgletalspakken Maj 2014

Nøgletalspakken Maj 2014 Nøgletalspakken Maj 1 Oversigt over udviklingen i de største ydelsesgrupper i Hvidovre Kommune Antal personer - Ledighed og aktivering (bruttoledighed) A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Sygedagpenge

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

Orientering fra Velfærdsanalyse

Orientering fra Velfærdsanalyse Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkningsfremskrivning 2018-2032 for København fordelt på 1-års aldre Indhold Fremskrivning - tabeller - I års aldre Fremskrivning - tabeller - Bydele Metode og datagrundlag

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Analyse af det specialiserede voksenområde

Analyse af det specialiserede voksenområde MAJ 2017 Analyse af det specialiserede voksenområde Esbjerg Kommune Analyse af det specialiserede voksenområde 2 Analyse af det specialiserede voksenområde 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Baggrund

Læs mere

komplekst multisyge patienter

komplekst multisyge patienter CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Morten Saaby, Line Planck Kongstad, Nis Vestergaard Lydiksen, Christopher Engel-Andreasen, Kim Rose Olsen Sundhedsøkonomiske omkostninger for multisyge og

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere