B E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J

Transkript

1 BEHOV FOR KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND M AJ

2 STORE FORVENTNINGER I DE PRIVATE VIRKSOMHEDER flere job på private arbejdspladser frem mod Offentlige arbejdspladser vil derimod ikke efterspørge flere i 2025 end i dag. Mere end hver tredje virksomhed har søgt nye medarbejdere det sidste halve år. Og endnu flere forventer at ansætte i Kun 1 pct. forventer færre ansatte i Risiko for barrierer for vækst Nordjyske virksomheder efterspørger flere Antal job på hhv. private og offentlige arbejdspladser Private Offentlige Kilde: SAMKLine og Survey: Mere end hver tredje forventer flere ansatte i 2018 Andel virksomheder, der forventer flere ansatte i løbet af 2018 Færre ansatte 1% Uændret antal medarbejdere 62%. Nordjyske virksomheder skal bruge flere medarbejdere. Flere ansatte 37% Survey blandt virksomheder (5+ ansatte). Kilde: Behov for arbejdskraft regionalt og national. Danske er

3 pct. pct Store rekrutteringsproblemer i Procentvis udvikling i det faktiske antal stillinger, der er søgt besat uden held fra 2016 til 2017 ARBEJDSMARKEDET STRAMMER TIL Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, efterår 2017 og Samme tendens som i 2007: Nordjysk industri mangler arbejdskraft Andel virksomheder (20+) i industrien, som oplever produktionsbegrænsninger pga. mangel på arbejdskraft. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har de største rekrutteringsudfordringer. Her har virksomhederne rapporteret om ubesatte stillinger i 2017, hvilket er 36 pct. flere forgæves rekrutteringsforsøg sammenlignet med Hver anden rekrutterende virksomhed i har problemer med at få besat en opslået stilling (Behov for arbejdskraft- regionalt og nationalt, erne og Danske er) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Hver syvende nordjyske industrivirksomhed må begrænse produktionen pga. mangel på arbejdskraft. Rekrutteringsproblemerne er større i s vestlige egne (FremKom 3) Mangel på arbejdskraft angiver andelen af adspurgte virksomheder, der svarer, at de har produktionsbegrænsninger i form af mangel på arbejdskraft. Kilde: Danmarks Statistiks konjunkturbarometer (særkørsel) og

4 Indeks 2009=100 H V O R F O R R E K R U T T E R I N G S P R O B L E M E R : DEMOGRAFI OG URBANISERING Aldringen tager fart i Andel af personer på 70+ frem til Fødselsbalancen har været negativ i mange år, men er i 2017 marginalt positiv Hele landet Aldringen tager fart. Fx vil 21 pct. være 70+ i 2040 mod 14 pct. i dag. Gennemsnitsalderen stiger hurtigere i end i Danmark som helhed Kilde: Statistikbanken.dk og Arbejdsstyrken udvikler sig forskellig i de nordjyske egne Forventet udvikling i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige) Unge med en videregående uddannelse, fraflytter. Ujævn befolkningsudvikling i s egne Aalborg egn Hele landet Himmerland Vendsyssel Thy-Mors Kilde: SAMKLine og

5 H V O R F O R R E K R U T T E R I N G S P R O B L E M E R : TILSTRØMNING AF UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT FALDER Det er meget, meget bekymrende, at strømmen af europæisk arbejdskraft til Danmark fra Polen og Østeuropa er gået fra en stærk rivende flod til en lille stille bæk. Hvis kilden fra Østeuropa tørrer ud, kan vi hurtigt komme til at mangle kvalificerede folk.. DA s adm. Direktør, december 2017 Nordjysk industri hårdt ramt: Kritisk tilbagegang i tilgangen af udenlandsk arbejdskraft især fra Polen Ændring i tilgangen af udenlandsk arbejdskraft fra 2016 til 2017 i 300 Polen Rumænien Ukraine Øvr. 3. lande (Syrien) Resten af verden 200 I en situation, hvor udenlandsk arbejdskraft i mindre udstrækning end hidtil stiller deres arbejdskraft til rådighed i Danmark, vil der være risiko for udtalt kapacitetspres i økonomien. Det kan komme til udtryk ved, at virksomhederne vil opleve store rekrutteringsvanskeligheder og i betydeligt omfang må afvise nye ordrer...« Landbrug og fiskeri Bygge og anlæg Industri Service Økonomi og indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse, december Kilde: Jobindsats.dk og Befolkningens udvikling og udenlandsk arbejdskraft,

6 H V O R F O R R E K R U T T E R I N G S P R O B L E M E R : MISMATCH I 2025 I efterspørges der flere medarbejdere frem mod 2025, mens arbejdsstyrken stiger Med de nuværende strukturer på arbejdsmarkedet, betyder det, at der opstår et mismatch på personer i 2025, hvis ikke politik og adfærd ændrer sig i mellemtiden. Opdelt på helt overordnede uddannelsesniveauer bliver der mangel på faglærte og personer med en kort videregående uddannelse i, men overskud på andre grupper. Mismatch i 2025 på overordnede uddannelsesniveauer Figur 1: Forskel mellem arbejdsstyrken og beskæftigelsen (opgjort på bopæl) i Ufaglærte Faglærte Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Alle uddannelser

7 FAGLÆRTE: MISMATCH OG REKRUTTERINGSVANSKELIGHEDER : Faglært arbejdskraft og beskæftigelse Antal faglærte i arbejdsstyrken og samlet beskæftigelse i (bopæl) årige er senest endelige tal Kilde: og CRT Private virksomheders efterspørgsel af faglært arbejdskraft. Procentvis udvikling i private virksomheders efterspørgsel efter faglært arbejdskraft fra 2015 til Antal i parentes. 3,0 (5.500) 1,0 (900) 4,4 (6.800) 5,5 (8.900) Beskæftigelse Arbejdsstyrke 5,9 (4.400) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Kilde: Behov for kvalificeret arbejdskraft regionalt og nationalt. Danske er Mismatch på faglærte i i 2025 skyldes fald i arbejdsstyrken på og stigning i beskæftigelsen på på både offentlige og private arbejdspladser. Nordjysk erhvervsliv har størst procentvis vækst i efterspørgslen efter medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse. Her forventes flere faglærte en vækst på 6 pct. Allerede i dag står to tredjedele af virksomhederne, som søger efter en faglært medarbejder, i en vanskelig rekrutteringssituation. Faglært arbejdskraft er den uddannelsesgruppe, som virksomhederne overordnet set har vanskeligst at skaffe... Nordjysk erhvervsliv størst procentvis vækst i efterspørgslen efter faglærte

8 Uddannelsesmæssige fagområder, som er svære at rekruttere til. Andel virksomheder med rekrutteringsvanskeligheder, som har haft problemer med at skaffe arbejdskraft med den pågældende uddannelse, dec % Midtjylland 10% 16% 15% Syddanmark 14% 14% 18% 20% 21% 19% 25% 29% 26% 26% 30% Bygge- og anlæg It, teknik, industriel produktion, naturvidenskab Sundhed, undervisning mv Økonomisk-merkantil Transport og service Hovedstaden 9% Sjælland Kilde: Behov for arbejdskraft regionalt og nationalt. erne og Danske er.. Nordjyske arbejdspladser har sværere end andre regioner ved at skaffe transport- og serviceuddannede. 12% 13% 14% 21% 22% 22% 24% 24% 39% HVILKE UDDANNELSESOMRÅDER ER SVÆRE AT REKRUTTERE TIL? Medarbejdere med bygge- og anlægstekniske uddannelser er eftertragtede. I er det 29 pct. af de virksomheder, der oplever problemer med at rekruttere, som har vanskeligt ved at skaffe netop denne faggruppe, fx ingeniører, malere, byggeteknikere- og konstruktører, murere og VVS er. Hver femte virksomhed i det private erhvervsliv har vanskeligt ved at rekruttere faggrupper inden for sundhed og uddannelse. står i en sværere rekrutteringssituation end andre regioner ift. transport-og serviceuddannede medarbejdere, fx chauffører, renovation, maskinmestre, havneog lagerarbejdere, samt hotel og turisme. Ingen virksomheder har problemer med at rekruttere personer, der har en uddannelse i sprog, medier og samfund (ikke vist) og få har problemer med at rekruttere medarbejdere med økonomisk merkantile uddannelser.

9 Nordjyder føler sig mindre rustet til at bruge internet ER VI IT-PARATE? I hvilken grad føler du dig rustet til at bruge internettet med dine it-færdigheder? Pct. af alle årige beskæftigede borgere Den digitale omstilling øger efterspørgslen digitale kompetencer på alle uddannelsesniveauer Den nordjyske befolkning er generelt mindre it-parat end i andre danske regioner. På næsten alle parametre anvender s befolkning mindre it (16-74-årige). Fx er der færre der køber via internet, bruger netbank og e-learning. Halvdelen af de nordjyske virksomheder, som forsøger at rekruttere it-specialister, oplever vanskeligheder. I industrien er det hele 73. Mange it-specialister er eud-uddannede. 44% 40% Nordjyske virksomheder har særligt vanskeligt ved at få besat en it-specialiststilling især i industrien Andel rekrutterende virksomheder, som har haft problemer med at rekruttere it-specialister uanset uddannelsesniveau % 31% Midtjylland 50% 55% 37% 33% 12% 8% 9% 9% 6% Alle private erhverv Kun industrien Syddanmark 41 66% 25% Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 43 Sjælland I høj grad I nogen grad I mindre grad Danmark Statistik, It-anvendelse i befolkningen, (særkørsel) og Hovedstaden Digitalisering i virksomhederne regionalt og nationalt

10 FØDEKÆDEN TIL FAGLÆRT ARBEJDSKRAFT Få vælger en erhvervsuddannelse sammenlignet med en gymnasial uddannelse. I har 24,2 pct. søgt ind på en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Det er mere end foregående år og den største søgning til de faglærte uddannelser i hele Danmark, jf. figur 1. Der er højt frafald på erhvervsuddannelserne. Selvom har landets næstlaveste frafaldsprocent, er det stadig halvdelen, der afbryder sin erhvervsuddannelse, jf. figur 2. Det er langt flere end på gymnasiale uddannelser, hvor 18 pct. afbryder. Søgning Figur 1: Andel af regionens grundskoleelever, der søger en erhvervsuddannelse efter 9./10. kl. som førsteprioritet Syddanmark Sjælland Midtjylland Hovedstaden 24,2% 21,9% 21,3% 21,0% 13,6% Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Praktikplads - udvikling 70,2% 69,9% 71,4% 70,9% 79,3% Kilde: UVM og Figur 3: Andel unge i virksomheds- eller skolepraktik et halvt år efter afsluttet grundforløb. Frafald Figur 2: Afbrud på erhvervsfaglige uddannelser inden for 3 år Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland 47,1% 48,8% 49,4% 49,7% 52,0% Kilde: Uddannelsesindblik 2018 og Virksomhedspraktik - områder Figur 4: Andel unge i virksomhedspraktik et halvt år efter afsluttet grundforløb. Opdelt på hovedområder. Praktikpladssituationen ser bedre ud nu end den gjorde for år siden. En større andel er i praktik, men det skyldes hovedsageligt skolepraktik og ikke i virksomhedspraktik, jf. figur 3. Der er stor forskel i mulighederne for at få en praktikplads på tværs af hovedområderne, jf. figur 4. Det er nemmest at komme i praktik på teknologi, byggeri og transport. Virksomhedspraktik Skolepraktik 13% 9% 10% 11% 12% 45% 46% 46% 45% 47% % 35% 50% 55% Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport Kilde: Uddannelsesindblik 2018 og Kilde: Uddannelsesindblik 2018 og

11 U d a r b e j d e t a f r e g i o n a l u d v i k l i n g F i n d e s p å w w w. r n. d k / r e g i o n a l - u d v i k l i n g / a n a l y s e r - og- r a p p o r t e r S p ø r g s m å l t i l v. s c h m i d r n. d k : a n a l y s e