Fordringstypebilag 26/6-19 Forretningsonboarding af kommuner

Transkript

1 Fordringstypebilag 26/6-19 Forretningsonboarding af kommuner Service, sundhed og sygedagpenge Delområde 1: Tandpleje, sygedagpenge, anbringelse af børn og unge samt tilbagebetalingskrav efter servicelovens

2 INDHOLD BILAG 6.1 EGENBETALING, KOMMUNAL TANDPLEJE. (KFETAND)... 4 BILAG 6.2 TILBAGEBETALING AF SYGEDAGPENGE (KFURSDP) BILAG 6.3 REFUSIONSKRAV, FORSKUDSVIS UDLAGTE SYGEDAGPENGE (KFFORUS) BILAG 6.4 BETALING FOR ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE (KFANBBØ) BILAG 6.5 TILBAGEBETALING EFTER SERVICELOVENS 164 OG 165 (KFTILSE)

3 3

4 Bilag 6.1 Egenbetaling, kommunal tandpleje. (KFETAND). 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Reglerne om egenbetaling ifm. omsorgs- og specialtandpleje fremgår af lovbekendtgørelse nr af 2. november 2018 Sundhedsloven (herefter benævnt sundhedsloven ). Udgangspunktet er, at personer der har bopæl i Danmark, har ret til sundhedslovens ydelser. Hertil følger dog af sundhedslovens 132 og 134, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et kommunalt eller specialiseret tandplejetilbud, selv skal betale en del af udgiften til tandpleje. Fordringer omfattet af denne fordringstype opstår ved, at kommunen afholder udgifter til omsorgs- og specialtandpleje, hvorefter kommunen opkræver egenbetaling for en del af udgifterne til tandplejen. Se uddybning af, hvad der omfattes af omsorgs- og specialtandpleje nedenfor. Fordringstypen indeholder både fordringer, der vedrører egenbetaling for én eller flere behandlinger, der relaterer sig til en enkelt dato, og som dermed ikke kan henføres til en længere periode samt fordringer, der kan henføres til en periode. Regelgrundlaget for omsorgs- og specialtandpleje samt egenbetaling herfor er nærmere beskrevet under det retlige grundlag. Se afsnit 2. Omsorgstandpleje: Kommunalbestyrelsen tilbyder omsorgstandpleje, såfremt en person efter konkret vurdering ikke eller kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at borgeren selv skal afholde en del af udgiften. Fordringstypen omfatter krav på skyldners egenbetaling af udgifter til omsorgstandpleje som følge af kommunernes tilbud givet i medfør af sundhedslovens 131 og 132. Fordringstypen omfatter således alene forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud (omsorgstandpleje), jf. sundhedslovens 131. Specialtandpleje: Kommunalbestyrelsen tilbyder specialtandpleje til de borgere, der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at borgeren selv skal afholde en del af udgiften. 4

5 Fordringstypen omfatter krav på skyldners egenbetaling af udgifter til specialtandpleje som følge af kommunernes tilbud givet i medfør af sundhedslovens 133 og 134. Fordringstypen omfatter således alene et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen (specialtandpleje), jf. sundhedslovens Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke følgende egenbetalingskrav vedrørende kommunal tandpleje efter sundhedsloven (ikke udtømmende): - Egenbetaling efter bestemmelserne om børne- og ungdomstandpleje, når den unge er under 16 år og ønsker et andet tandplejetilbud end det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed. - Egenbetaling efter bestemmelserne om børne- og ungdomstandpleje, når den unge er 16 eller 17 år og ønsker en anden eller dyrere behandling i privat tandlægepraksis end den, der kan godkendes af kommunen. - Egenbetaling eller tilbagebetalingskrav på baggrund af sundhedslovens bestemmelser om støtte til tandproteser til personer i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetingede skader på tænder, mund eller kæber, jf. sundhedslovens 135. Såfremt fordringshaver har behov for at oversende sådanne fordringer til inddrivelse i Gældsstyrelsen, skal fordringshaver rette henvendelse til Gældsstyrelsen 2. DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Sundhedsloven Af den indledende bestemmelse i sundhedslovens 1 (formålsbestemmelsen) fremgår: Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Af sundhedslovens 7, stk. 1 og 2 fremgår: Personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 2. Ved bopæl forstås tilmelding til Folkeregisteret Sundhedslovens regler om omsorgspleje Af sundhedslovens 131 fremgår: Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. 5

6 Stk. 2. Personer, der får tilbudt omsorgstandpleje, jf. stk. 1, kan vælge at modtage tandplejetilbuddet hos privatpraktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker efter eget valg. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med regionsrådet om, at regionsrådet varetager omsorgstandpleje for de af stk. 1 omfattede personer. Stk. 4. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet, omfanget, organiseringen, egenbetalingen og ressourceanvendelsen i den kommunale omsorgstandpleje. Af sundhedslovens 132 fremgår: Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et kommunalt tandplejetilbud efter 131, selv skal betale en del af udgiften til tandpleje. Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for størrelsen af den maksimale årlige betalingstakst, som kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten. For forebyggende og behandlende tandpleje, der er omfattet af 64 b, og som der ydes tilskud til, jf. 64 b, kan kommunalbestyrelsen maksimalt afkræve patienten en betalingstakst svarende til patientens egenbetaling i praksistandplejen Sundhedslovens regler om specialtandpleje Af sundhedslovens 133 fremgår: Kommunalbestyrelsen tilbyder et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om specialiseret tandpleje i henhold til stk. 1, ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private klinikker. Stk. 3. Regionsrådet driver efter aftale specialiseret tandplejetilbud til de i stk. 1 nævnte persongrupper. Stk. 4. ( ) Stk. 5. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om den årlige redegørelse og rammeaftale efter stk. 4. Af sundhedslovens 134 fremgår: Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et specialiseret tandplejetilbud efter 133, selv skal betale en del af udgiften til tandpleje. 6

7 Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for størrelsen af den maksimale årlige betalingstakst, som kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten. Stk. 3. Børn og unge under 18 år, der modtager et særligt tandplejetilbud efter 133, kan ikke afkræves betaling for behandlingen Bekendtgørelse om tandpleje Bemyndigelsesbestemmelsen i sundhedslovens 131, stk. 4 og 133, stk. 5 er udnyttet ved bekendtgørelse nr af 22. december 2017 om tandpleje som ændret ved bekendtgørelse nr. 603 af 27. maj 2018 (herefter benævnt bekendtgørelse om tandpleje ). Af bekendtgørelsens 10, stk. 1 fremgår: Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager omsorgstandpleje, selv skal betale en del af udgiften. Patientens egenbetaling i omsorgstandplejen kan dog maksimalt udgøre 520 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2018). For forebyggende og behandlende tandpleje, der er omfattet af overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen, og som der ydes tilskud til i medfør af 65 i sundhedsloven, kan kommunalbestyrelsen maksimalt afkræve en betaling svarende til patientens egenbetaling i praksistandplejen. Af bekendtgørelsens 15, stk. 1 og 2 fremgår: Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et specialtandplejetilbud i henhold til 12, selv skal betale en del af udgiften, jf. dog stk. 2. Patientens egenbetaling i specialtandplejen kan dog maksimalt udgøre kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2018). For forebyggende og behandlende tandpleje, der er omfattet af overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen, og som der ydes tilskud til i medfør af 65 i sundhedsloven, kan kommunalbestyrelsen maksimalt opkræve en betaling svarende til patientens egenbetaling i praksistandplejen. For øvrige ydelser, herunder ydelser, der gives i tillæg til ydelser i nævnte overenskomst, fastsættes egenbetalingen af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Børn og unge under 18 år, der modtager specialtandpleje i henhold til 12, kan ikke afkræves betaling for behandlingen. Af bekendtgørelsens 28, stk. 1 fremgår: Udgifter til tandpleje i henhold til kapitel 1-4 afholdes af bopælskommunen. Af bekendtgørelsens 29 fremgår: Det i 10, 15, 23, 24, 25 og 26 fastsatte loft (grundbeløb pr. 1. januar 2018) for egenbetaling reguleres én gang årligt den 1. januar. Reguleringen foretages på grundlag af satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til det nærmeste kronebeløb deleligt med 5. 7

8 Reguleringen af beløbet for egenbetalingen for omsorgs- og specialtandpleje bliver årligt fastsat i en cirkulæreskrivelse af Sundheds- og Ældreministeriet. Se hertil Cirkulæreskrivelse om regulering for 2019 af egenbetalingen i omsorgstandplejen, specialtandplejen m.v. efter sundhedsloven. 2.2 Overdragelse af fordringer til inddrivelse Lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter benævnt gældsinddrivelsesloven ) gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk. 1, 1. pkt. Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der forestår inddrivelse af fordringer, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 1, jf. 1, stk. 1 og 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen, jf. 2 i bekendtgørelse nr. 576 af 28. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter benævnt gældsinddrivelsesbekendtgørelsen ). Det er i dag Gældsstyrelsen, som er det offentliges restanceinddrivelsesmyndighed, og som har ansvaret for samt varetager inddrivelsen af gæld til det offentlige. Fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer til inddrivelse er beskrevet i gældsinddrivelseslovens 2. Beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. forestås af Fordringshaver eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 2, 1. pkt. Fordringer overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen skal Fordringshaver eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 4, 1. pkt. 3. FORÆLDELSESREGLER Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer (herefter forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. Det fremgår af forældelseslovens 28, at når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder forældelsesloven anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed. Der gælder ikke særskilte forældelsesregler for Fordringshavers fordringer omfattet af denne fordringstype, hvorfor fordringer under denne fordringstype forældes efter forældelseslovens regler. 8

9 3.1 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det retlige grundlag tager ikke eksplicit stilling til forfaldsdatoen for fordringer omfattet af denne fordringstype, hvorfor forfaldsdagen anses for at være den dag, hvor Fordringshaver tidligst kunne kræve fordringen betalt. Fordringshaver skal således som udgangspunkt beregne forældelsesdatoen fra fordringens forfaldsdag. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende. 3.2 Forældelsesfristens længde Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 9

10 1) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 2) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 3) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring. 3.3 Beregning af forældelsesdato Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe fra den 12. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 12. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og Gældsstyrelsens fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. Den nærmere beskrivelse af snitfladerne kan findes på: Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb (restgæld) på tidspunktet, hvor fordringen overdrages til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. 10

11 Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr. Der er afdraget 500 kr. inden fordringen oversendes til Gældsstyrelsen. Fordringshaver skal i feltet beløb angive kr. 4.2 Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. For nærværende fordringstyper findes der bestemmelser, der fastsætter den maksimale hovedstol for både omsorgs- og specialtandpleje. Se uddybning nedenfor. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr. Der er afdraget 500 kr. inden fordringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Fordringshaver skal i feltet hovedstol angive kr Hovedstol for omsorgstandpleje Det følger af bekendtgørelse om tandpleje 10, at patientens egenbetaling i omsorgstandplejen maksimalt kan udgøre 520 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2018). Af bekendtgørelsens 29 fremgår det, at det fastsatte loft for egenbetaling reguleres én gang årligt den 1. januar. Sundheds- og Ældreministeriet har i cirkulæreskrivelse om regulering for 2019 af egenbetalingen i omsorgstandplejen, specialtandplejen m.v. efter sundhedsloven, meddelt, at den maksimale egenbetaling for deltagere (patienter) i omsorgstandplejen, jf. 10, stk. 1, i bekendtgørelse om tandpleje, fra den 1. januar 2019 udgør 530 kr Hovedstol for specialtandpleje Det følger af bekendtgørelse om tandpleje 15, at patientens egenbetaling i specialtandplejen maksimalt kan udgøre kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2018). Af bekendtgørelsens 29 fremgår det, at det fastsatte loft for egenbetaling reguleres én gang årligt den 1. januar. Sundheds- og Ældreministeriet har i cirkulæreskrivelse om regulering for 2019 af egenbetalingen i omsorgstandplejen, specialtandplejen m.v. efter sundhedsloven, meddelt, at den maksimale egenbetaling for deltagere i specialtandplejen, jf. 15, stk. 1, i bekendtgørelse om tandpleje, udgør kr. Herudover fremgår det af 15, stk. 1, sidste pkt. i bekendtgørelse om tandpleje, at for øvrige ydelser fastsættes egenbetalingen af kommunalbestyrelsen. 4.3 Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos Gældsstyrelsen. Dette angives ved oversendelse. 11

12 Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KFETAND. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Af hensyn til kravet om, at skyldner skal kunne identificere fordringen, er det aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, Gældsstyrelsen sender til skyldner. Det er aftalt, at Fordringshaver i fordringens beskrivelsesfelt altid skal angive en entydig identifikation, eksempelvis ved fakturanummer. Hertil bemærkes, at en faktura altid skal indeholde tilstrækkelig oplysning om kravets grundlag. 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). Fordringstypen indeholder fordringer, der vedrører egenbetaling for én eller flere behandlinger, der enten kan relatere sig til en enkelt dato ( et punkt i tid ) eller til flere datoer (periode). For både omsorgs- og specialtandpleje er den maksimale egenbetaling fastsat på årsbasis, og reguleres årligt. Periode start angives som den første dag i perioden, og periode slut angives som den sidste dag i perioden. Hvis der er tale om en fordring, der kun kan henføres til en bestemt dag eller et bestemt tidspunkt, udfyldes periode start og periode slut med samme dato. På baggrund af ovenstående er det aftalt, at fordringsperioden maksimalt kan udgøre et kalenderår. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. Gomard, Bernhard: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 109, definerer stiftelsestidspunktet således: En fordring anses i almindelighed for stiftet, når den eller de retsstiftende kendsgerninger er indtruffet, dvs. når kontrakten er indgået, når skaden er sket eller når berigelsen er indtruffet. 12

13 Såfremt fordringen for omsorgs- og specialtandpleje kan henføres til en bestemt dag ( punkt i tid ), stiftes fordringen, når den behandling, der udløser egenbetaling, udføres. Fordringshaver skal således angive den dato, hvor behandlingen blev udført. Såfremt en behandling, der udløser egenbetaling, udføres over flere dage, betragtes fordringen som en periode fordring, der stiftes på datoen for den sidste behandling i perioden. Fordringshaver skal således angive datoen for den sidste behandling. 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det følger af den almindelige obligationsret, at et kravs forfaldstidspunkt er straks, medmindre andet følger af lovgivningen, aftalen eller omstændigheder i øvrigt, jf. Gomard, Bernhard: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 113ff. Af det retlige grundlag ses der ikke at fremgå særlige bestemmelser, der angiver forfaldstidspunktet for krav på egenbetaling vedrørende kommunal tandpleje. Fordringer omfattet af nærværende fordringstype forfalder således straks. På baggrund af ovenstående, er det aftalt, at Fordringshaver skal registrere fordringens forfaldsdato lig stiftelsesdatoen, da dette er det tidligste tidspunkt, Fordringshaver kan kræve fordringen betalt. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der ses ikke i lovgivningen at være fastsat en sidste rettidige betalingsdato for krav omfattet af denne fordringstype. Sidste rettidige betalingsdato afhænger således af opkrævningspraksis, herunder om der fastsættes løbedage, foretages opkrævning i rater eller anden form for opkrævning. Feltet udfyldes med den dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling anses for rettidig. Sidste rettidige betalingsdato skal altid være udtryk for den seneste kommunikerede betalingsfrist Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved angivelse af CPR-nr. og/eller CVR/SE-nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Egenbetaling opkræves af patienter i omsorgstandpleje og patienter i specialtandpleje. Det er aftalt, at Fordringshaver kun kan oversende fordringer med angivelse af CPR-nr. 13

14 4.11 Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. Forældelsesdatoen er udtryk for den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig. Det er ikke den oprindelige forældelsesdato, som skal anføres, men den forældelsesdato, der gælder på det tidspunkt, hvor fordringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Forældelsesfristen for fordringer omfattet af denne fordringstype ses ikke at være reguleret i lovgivningen, hvorfor forældelseslovens regler finder anvendelse. Det fremgår af forældelseslovens 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år. Forældelsesfristen beregnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens 2, stk. 1. Dette tidspunkt svarer til forfaldstidspunktet. Der henvises til afsnit 4.8 om forfaldsdatoen. Fordringshaver skal selv beregne og indsætte en anden forældelsesdato, hvis fordringshaver i sin opkrævning har foretaget forældelsesafbrydende skridt m.v., eller hvis fristen i en periode har været suspenderet. Såfremt fordringshaver var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes den 3-årige forældelsesfrist først fra den dato, hvor fordringshaver fik eller burde have fået kendskab hertil. Forældelsesdatoen udfyldes således med den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til Gældsstyrelsen om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig må kun udfyldes i de tilfælde, hvor hele fordringens eksistens og størrelse udtrykkeligt er fastslået ved dom/afgørelse eller skriftligt fastslået og anerkendt ved forliget, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 1) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 2) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen i inddrivelsen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I de tilfælde, hvor forliget er underskrevet, men ikke dateret, skal feltet udfyldes med den dato, som fordringshaver har påført forliget ved udsendelse af forliget til skyldner. 14

15 I tvivlstilfælde skal Gældsstyrelsen kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er der et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og Gældsstyrelsen, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KFETAND. 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_2_3a: Forældelsesdatoen kan tidligst være lig med forfaldsdato plus 3 år Fordringshaver beregner selv en forældelsesdato i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt. 4.11, hvorefter Fordringshaver som udgangspunkt skal anføre forældelsesdatoen som 3 år efter forfaldsdatoen. 15

16 Forældelseskontrollen sker ved at sammenholde den beregnede forældelsesdato med stamdatafeltet forfaldsdato samt længden af den lovhjemlede forældelsesfrist, som for fordringer under denne fordringstype er 3 år, jf. forældelseslovens 3, stk. 1, hvilket er nærmere behandlet ovenfor under pkt Den af Fordringshaver beregnede forældelsesdato kan således tidligst ligge 3 år efter forfaldsdatoen, hvorfor indgangsfilteret indstilles således, at fordringer, der har en registreret forældelsesdato, der ligger tidligere end forfaldsdato plus 3 år afvises. 5.5 Regel-ID R_2_3: Forældelsesdatoen kan senest være lig med forfaldsdato plus 4 år I konkrete tilfælde, hvor der foreligger afbrydelse eller suspension, eller fordringen er omfattet af forældelseslovens 21, stk. 2, 1. og 2. pkt. smh. stk. 3, kan forældelsesdatoen ligge senere end 3 år fra forfaldsdatoen. For at tage højde for forældelsesafbrydelse som følge af eksempelvis afdragsordninger, indstilles indgangsfilteret således, at fordringer, der er registeret med en forældelsesdato, som ligger senere end forfaldsdato plus 4 år vil blive sendt i høring. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 5.6 Regel-ID R_3_1: Forældelsesdatoen skal være lig med eller ligge efter modtagelsesdatoen Såfremt fordringens modtagelsesdato ikke ligger forud for eller er sammenfaldende med fordringens forældelsesdato, betyder dette, at fordringen er forældet på tidspunktet, hvor den modtages til inddrivelse. Ved at opstille en regel om, at modtagelsesdatoen skal ligge forud for eller være sammenfaldende med forældelsesdatoen, sikres det således, at fordringen er retskraftig på tidspunktet, hvor Gældsstyrelsen modtager fordringen til inddrivelse. 5.7 Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.8 Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr. Fordringer under denne fordringstype omhandler betalinger til omsorgs- og specialtandpleje. På baggrund af oplysninger fra Fordringshaver er indgangsfilteret således indstillet med en øvre grænse på kr. for hovedstolen. Den øvre grænse på kr. bør ifølge Fordringshaver beløbsmæssigt kunne rumme størstedelen af de opkrævede betalinger. 16

17 Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 5.9 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan Gældsstyrelsen se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos Gældsstyrelsen Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos Gældsstyrelsen. 17

18 5.13 Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos Gældsstyrelsen Regel-ID_R_6_1: Sidste rettidige betalingsdato kan tidligst ligge samtidig med forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato. Sidste rettidige betalingsdato skal altid være udtryk for den seneste kommunikerede betalingsfrist. Feltet skal udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato Regel ID R_6_3 og R_6_4: Forfaldsdatoen skal være sammenfaldende med stiftelsesdatoen Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. For fordringer omfattet af denne fordringstype skal forfaldsdatoen være sammenfaldende med stiftelsesdatoen Regel ID R_6_7 og R_6_8: Forfaldsdatoen skal være sammenfaldende med periode slut Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det er aftalt, at forfaldsdatoen skal være sammenfaldende med periode slut Regel ID R_6_17 og R_6_18: Stiftelsesdatoen skal være sammenfaldende med periode slut Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Den retsstiftende begivenhed er det tidspunkt, hvor kravet efter lovgivningen opstår. Det er aftalt, at stiftelsesdatoen skal være sammenfaldende med periode slut Regel-ID R_6_20: Periode slut kan senest ligge 1 år efter periode start Feltet anvendes til at angive start- og sluttidspunkt for en fordring. 18

19 Det er aftalt, at filteret indstillet således, at periode slut senest angives som 1 år efter periode start Regel-ID R_6_21: Periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår Feltet anvendes til at angive det tidsrum inden for hvilket, start- og sluttidspunkt for fordringen skal ligge. Feltet anvendes, hvis perioden ikke må krydse en given tidsperiode, f.eks. en måned, et kvartal eller et år. For denne fordringstype omfatter den samlede periode et år, hvorfor start- og sluttidspunkt altid vil ligge inden for denne periode. Det er aftalt, at filteret indstillet således, at periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 19

20 5.24 Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_11: Beskrivelsesfeltet skal være udfyldt Fordringshaver skal ved oversendelse af en fordring angive en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til fakturanummer. 20

21 21

22 Bilag 6.2 Tilbagebetaling af sygedagpenge (KFURSDP). 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen KFURSDP omfatter fordringer på kommuners krav på tilbagebetaling af sygedagpenge efter lovbekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2019 om sygedagpenge (herefter sygedagpengeloven ) hos modtageren af ydelserne, jf. sygedagpengelovens 71. Tilbagebetalingskravet kan vedrøre flere former af ydelser efter sygedagpengeloven, herunder tilbagebetalingskrav af sygedagpenge til lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, som ikke har tegnet forsikring samt tilbagebetalingskrav af for meget udbetalt refusion til en arbejdsgiver. Se afgrænsning i afsnit 1.2. Sygedagpengelovens 71 indeholder to tilbagebetalingsbestemmelser: - en person, herunder en juridisk person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter sygedagpengelovens 71, stk. 1 eller efter 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter sygedagpengeloven, jf. sygedagpengelovens 71, stk. 2, og - en person, hvis ret til sygedagpenge er ophørt efter sygedagpengelovens 21, stk. 1, jf. sygedagpengelovens 71, stk. 3. Fordringstypen indeholder således fordringer på tilbagebetaling af sygedagpenge, som kan opstå ved, 1) at ydelsesmodtageren tilsidesætter sin oplysningspligt, 2) at ydelsesmodtageren mod bedre vidende uberettiget modtager sygedagpenge eller 3) retten til sygedagpenge er ophørt. Ovenstående tilbagebetalingskrav opkræves af kommunerne, jf. sygedagpengelovens 71, stk. 4. Kommunen skal selv undersøge, hvorvidt kommunen har ret til at kræve sygedagpenge tilbagebetalt i medfør af sygedagpengelovens 71, stk. 2 eller 3, inden kommunen oversender fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Reglerne om tilbagebetaling af sygedagpenge samt opkrævning heraf er nærmere beskrevet under det retlige grundlag, jf. afsnit Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke følgende tilbagebetalingskrav vedrørende sygedagpenge: 22

23 - Refusionskrav, jf. sygedagpengelovens 72, se bilag 6.3 (KFFORUS). Herudover omfatter fordringstypen ikke krav på tilbagebetaling af sygedagpenge som følge af overtrædelse af visse af straffelovens bestemmelser eller udrejse, og personen samtidig har modtaget andre ydelser, jf. sygedagpengelovens 71 a, stk. 1, jf. stk. 2 og 71 b, stk. 3, idet fordringshaver har oplyst, at der ikke er behov for at oprette fordringstyper til 71 a og 71 b. Såfremt fordringshaver har krav i henhold til 71 a og 71 b, skal Gældsstyrelsen kontaktes. 2. DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Sygedagpengeloven Sygedagpengelovens formål Af sygedagpengelovens 1 fremgår: Formålet med denne lov er 1) at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom, 2) at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt og 3) at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær Sygedagpengelovens målgruppe I sygedagpengelovens 2 er en angivelse af den personkreds, der har ret til sygedagpenge. Af sygedagpengelovens 2 fremgår: Sygedagpenge ydes til: 1) Lønmodtagere. 2) Selvstændige erhvervsdrivende. 3) Ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge. 4) Personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Stk. 2. Det er en betingelse for retten til sygedagpenge for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, at personen opfylder beskæftigelseskravet efter 30 eller 32 eller efter 42. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om sygedagpenge til søfarende Udbetaling af sygedagpenge Af sygedagpengelovens 6 fremgår: Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 30 kalenderdage fra første fraværsdag, jf. kapitel

24 Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder sygedagpenge til 1) personer, der deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang, og 2) genansatte, jf. 30, stk. 4, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold Beregningsgrundlaget for sygedagpenge Af sygedagpengelovens 46 fremgår: Sygedagpenge beregnes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt og hvilke til selvstændig erhvervsindtægt, og beregning af sygedagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om anvendelse af indtægtsoplysninger fra skatteforvaltningen. Af sygedagpengelovens 47, stk. 1 fremgår: Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 2. Sygedagpenge fra arbejdsgiveren beregnes på grundlag af den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag hos den pågældende arbejdsgiver. Af sygedagpengelovens 48 fremgår: For personer, der har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, men som ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den indtægt, sygedagpengene beregnes på grundlag af, efter et skøn. Af sygedagpengelovens 49 fremgår: Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Sygedagpengenes størrelse Af sygedagpengelovens 50 fremgår: Sygedagpenge til lønmodtagere efter 47 kan ikke udgøre mere end kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge. 24

25 Stk. 2. Ved udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, bortset fra sygedagpenge ved arbejdsturnus, jf. 47, stk. 2, kan den samlede sygedagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det beløb, der er nævnt i stk. 1. Stk. 3. Medmindre andet er oplyst, udbetales sygedagpenge til lønmodtagere efter en 5-dages-uge med lige store andele pr. dag, jf. dog 53 a. Stk. 4. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de sygedagpenge, som beregnes efter stk. 1 og 2, og 47, 49 og 51, falder sygedagpengene fra arbejdsgiveren bort. Er lønnen mindre end de beregnede sygedagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen. Af sygedagpengelovens 52 fremgår: Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i 50, stk. 1. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring efter reglerne i kapitel 16, udgør sygedagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i 50, stk. 1. Stk. 2. Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende udbetales med lige store andele pr. dag, jf. dog 53 a. Medmindre andet er oplyst, udbetales sygedagpengene efter en 5-dages-uge. Af sygedagpengelovens 53 fremgår: Til lønmodtagere, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær. Stk. 2. Sygedagpengene beregnes dog på samme måde som ved fuldt fravær til 1)lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, som bliver ledige og ikke har ret til løn, 2)arbejdsløshedsdagpengemodtagere eller modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der bliver berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og 3)lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder deltidsbeskæftigelse. Stk. 3. Til selvstændige erhvervsdrivende, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med et beløb pr. uge svarende til 1)tre fjerdedele af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller 2)halvdelen af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. Af sygedagpengelovens 53 a fremgår: 25

26 En person har ikke ret til sygedagpenge på søgnehelligdage. Stk. 2. En person har ikke ret til sygedagpenge for de dage, for hvilke der er ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom, jf. 62, stk. 3, jf. 52 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Af sygedagpengelovens 54 fremgår: En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Stk. 2. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles sygedagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til Sygedagpengelovens tilbagebetalingsbestemmelser Af sygedagpengelovens 71 fremgår: Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette arbejdsgiveren om forandringer i deres forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller bortfald af sygedagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne modtage refusion. Stk. 2. En person, herunder en juridisk person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller efter 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette. Stk. 3. En person, hvis ret til sygedagpenge er ophørt efter 21, stk. 1, skal tilbagebetale det beløb, der er udbetalt fra den dag, hvor retten til sygedagpenge er ophørt, og indtil udbetalingen af sygedagpenge er standset. Stk. 4. Tilbagebetalingskrav opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Stk. 5. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven og i delpension. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved mail af 4. juli 2018 oplyst, at bemyndigelsesbestemmelsen i 71, stk. 4, ikke er udnyttet Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. Bemyndigelsesbestemmelsen i sygedagpengelovens 6, stk. 2 og 46, stk. 2 er udnyttet i bekendtgørelse nr af 27. december 2018 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. 26

27 Herudover har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (herefter STAR ) udgivet vejledning nr af 2018 om beregning af sygedagpenge. 2.2 Overdragelse af fordringer til inddrivelse Gældsinddrivelsesloven gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk. 1, 1. pkt. Det er Restanceinddrivelsesmyndigheden, der forestår inddrivelse af fordringer, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 1, jf. 1, stk. 1 og 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 2. Det er i dag Gældsstyrelsen, som er det offentliges restanceinddrivelsesmyndighed, og som har ansvaret for samt varetager inddrivelsen af gæld til det offentlige. Fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer til inddrivelse er beskrevet i gældsinddrivelseslovens 2. Beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. forestås af Fordringshaver eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 2, 1. pkt. Fordringer overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen skal fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver hovedfordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 4, 1. pkt. 3. FORÆLDELSESREGLER Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. Der gælder ikke særskilte forældelsesregler for Fordringshavers krav omfattet af denne fordringstype, hvorfor fordringer under denne fordringstype forældes efter forældelseslovens regler. 3.1 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. 27

28 Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. Tilbagebetalingskrav kan som udgangspunkt rejses straks, når udbetaling har fundet sted. Dette indebærer, at udbetalingstidspunktet som udgangspunkt er tidspunktet, hvor tilbagebetalingskravet kan kræves opfyldt. Forældelsesfristen begynder derfor også at løbe fra dette tidspunkt, jf. Betænkning 1460/2005 s. 438, FT og side 309 i Forældelse efter forældelsesloven af 2007 af Bo Von Eyben, 1. udgave I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende. 3.2 Forældelsesfristens længde Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer på tilbagebetalingskrav omfattes af forældelseslovens almindelige 3-års frist, jf. s. 309 i Forældelse efter forældelsesloven af 2007 af Bo Von Eyben, 1. udgave For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 1) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 2) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 3) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. 28

29 Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring. 3.3 Beregning af forældelsesdato Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 12. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 12. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og Gældsstyrelsens fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. Den nærmere beskrivelse af snitfladerne kan findes på: Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: 29

30 En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr. Der er afdraget kr. inden fordringen oversendes til Gældsstyrelsen. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr. 4.2 Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Reglerne om sygedagpengenes størrelse følger af kapitel 18 og kapitel 19 i sygedagpengeloven. Se hertil afsnit Af sygedagpengelovens 50 fremgår det, at sygedagpenge til lønmodtagere efter 47 ikke kan udgøre mere end kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge. Sygedagpenge svarer således til den fulde indtjening, men kun op til det fastsatte timemaksimum. Af sygedagpengelovens 54, stk. 1 fremgår det, at en arbejdsgiver der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Af sygedagpengelovens 52 fremgår det, at sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende pr. uge ikke kan udgøre mere end det beløb, der er nævnt i 50, stk., 1. Sygedagpenge til lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan således maksimalt pr. uge ikke udgøre mere end kr., jf. sygedagpengelovens 50, stk. 1 og 52. Beskæftigelsesministeriet fastsætter dog årligt satser for sygedagpenge den 1. januar. I 2019 er det højeste sygedagpengebeløb kr. pr. uge og 117,70 kr. pr. time. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr. Der er afdraget kr. inden fordringen oversendes til Gældsstyrelsen. I feltet hovedstol skal angives kr. 4.3 Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos Gældsstyrelsen. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KFURSDP. 30

31 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Af hensyn til kravet om, at skyldner skal kunne identificere fordringen, er det aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, Gældsstyrelsen sender til skyldner. Det er aftalt, at Fordringshaver i fordringens beskrivelsesfelt altid skal angive en entydig identifikation. Udfyldelse af feltet er obligatorisk. Det skal understreges, at beskrivelsesfeltet bør indeholde et minimum af personoplysninger af hensyn til reglerne om databeskyttelse. 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). Kommunerne har oplyst, at fordringsperioden som minimum udgør én uge og maksimalt udgør fem uger. Udgangspunktet er, at en selvstændig erhvervsdrivende i lighed med en lønmodtager kan få udbetalt sygedagpenge efter en 5-dages-uge, medmindre andet er oplyst. Det betyder, at der kan udbetales sygedagpenge i en 6-eller 7-dages-uge og at dagene, der udbetales sygedagpenge for, også kan ligge på lørdage og søndage. Se hertil Forslag til Lov om sygedagpenge (2005/1 LSF 154), bemærkninger til de enkelte bestemmelser, til 52 og note 207 til sygedagpengeloven. Dette indebærer, at en uge kan omfatte alle ugens 7 dage. Perioden skal således udgøre mellem 1 og 5 uger. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet. Fordringens stiftelsesdato ses ikke at være nærmere reguleret i lovgivningen. Bernhard Gomard, Obligationsret, 1. del, 5. udgave, 2016, side 109, definerer stiftelsestidspunktet således: En fordring anses i almindelighed for stiftet, når den eller de retsstiftende kendsgerninger er indtruffet, dvs. når kontrakten er indgået, når skaden er sket eller når berigelsen er indtruffet. Kommunens krav på tilbagebetaling af sygedagpenge kan opstå ved 1) at dagpengemodtager tilsidesætter sin oplysningspligt, 2) dagpengemodtager mod bedre vidende uberettiget modtager sygedagpenge eller 3) retten til sygedagpenge er ophørt. Fordringshaver har oplyst, at sygedagpenge udbetales bagudrettet. Feltet "stiftelsesdato" skal derfor udfyldes med et af følgende tre tidspunkter: 31

32 Dagpengemodtager tilsidesætter sin oplysningspligt Feltet "stiftelsesdato" udfyldes med den dato, hvor forudsætningerne for modtagelsen af udbetalingen som følge af, at sygedagpengemodtager har tilsidesat sin oplysningspligt, ændrer sig, således at udbetalingen ikke længere er berettiget. Dagpengemodtager mod bedre vidende uberettiget modtager sygedagpenge Feltet "stiftelsesdato" udfyldes med udbetalingsdatoen, dersom udbetalingen aldrig var berettiget, da det er på dette tidspunkt, at berigelsen finder sted, og kravet opstår. Det er aftalt, at udbetalingsdatoen er sammenfaldende med dispositionsdatoen, dvs. den dato, hvor beløbet står til rådighed på skyldners konto. Det bemærkes, at sygedagpengene kun kan kræves tilbagebetalt, hvis dagpengemodtager mod bedre vidende uberettiget har modtaget sygedagpenge. Retten til sygedagpenge ophører Feltet "stiftelsesdato" udfyldes med udbetalingsdatoen, dersom retten til sygedagpenge var ophørt på tidspunktet for udbetalingen, da det er på dette tidspunkt, at berigelsen finder sted, og kravet opstår. Det er aftalt, at udbetalingsdatoen er sammenfaldende med dispositionsdatoen, dvs. den dato, hvor beløbet står til rådighed på skyldners konto. 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det følger af den almindelige obligationsret, at et kravs forfaldstidspunkt er straks, medmindre andet følger af lovgivningen, aftalen eller omstændigheder i øvrigt, Bernhard Gomard, Obligationsret, 1. del, 5. udgave, 2016, side 113ff. Der ses ikke i lovgivningen at være fastsat forfaldsdato for fordringer omfattet af denne fordringstype. Kommunens krav på tilbagebetaling af sygedagpenge kan opstå ved 1) at dagpengemodtager tilsidesætter sin oplysningspligt, 2) dagpengemodtager mod bedre vidende uberettiget modtager sygedagpenge eller 3) retten til sygedagpenge er ophørt. Feltet forfaldsdato udfyldes i de tre tilbagebetalingssituationer med stiftelsesdatoen, da forfaldsdatoen er sammenfaldende med stiftelsesdatoen. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der ses ikke i lovgivningen at være fastsat en sidste rettidige betalingsdato for krav omfattet af denne fordringstype. Sidste rettidige betalingsdato afhænger således af opkrævningspraksis, herunder om der fastsættes løbedage, foretages opkrævning i rater eller anden form for opkrævning. Feltet udfyldes med den dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling anses for rettidig. Sidste rettidige betalingsdato skal altid være udtryk for den seneste kommunikerede betalingsfrist. 32

33 4.10 Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Skyldner er den person, herunder juridisk person, der skal tilbagebetale sygedagpenge. Skyldner skal dermed være identificeret med en entydig identifikation ved CPR nr. eller CVR/SE nr Forældelsesdato Kommunen skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. Forældelsesdatoen er udtryk for den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig. Det er ikke den oprindelige forældelsesdato, som skal anføres, men den forældelsesdato, der gælder på det tidspunkt, hvor fordringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Forældelsesfristen for fordringer omfattet af denne fordringstype ses ikke at være reguleret i lovgivningen, hvorfor forældelseslovens regler finder anvendelse. Det fremgår af forældelseslovens 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år. Forældelsesfristen beregnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket kommunen kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens 2, stk. 1. Dette tidspunkt svarer til forfaldstidspunktet. Der henvises til afsnit 4.8 om forfaldsdatoen. Kommunen skal selv beregne og indsætte en anden forældelsesdato, hvis kommunen i sin opkrævning har foretaget forældelsesafbrydende skridt m.v., eller hvis fristen i en periode har været suspenderet. Såfremt kommunen var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dato, hvor fordringshaver fik eller burde have fået kendskab hertil. Se hertil afsnit 3.1. Forældelsesdatoen udfyldes således med den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til Gældsstyrelsen om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig må kun udfyldes i de tilfælde, hvor hele fordringens eksistens og størrelse udtrykkeligt er fastslået ved dom/afgørelse eller skriftligt fastslået og anerkendt ved forliget, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 3) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 4) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. 33

34 Det skyldes, at forældelsesfristen i inddrivelsen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I de tilfælde, hvor forliget er underskrevet, men ikke dateret, skal feltet udfyldes med den dato, som fordringshaver har påført forliget ved udsendelse af forliget til skyldner. I tvivlstilfælde skal Gældsstyrelsen kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er der et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og Gældsstyrelsen, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KFURSDP. 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende tilbagebetaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 34

35 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_2_3 A: Forældelsesdatoen kan tidligst være lig med forfaldsdato plus 3 år Fordringshaver beregner selv en forældelsesdato i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt. 4.11, hvorefter Fordringshaver som udgangspunkt skal anføre forældelsesdatoen som 3 år efter forfaldsdatoen. Forældelseskontrollen sker ved at sammenholde den beregnede forældelsesdato med stamdatafeltet forfaldsdato samt længden af den lovhjemlede forældelsesfrist, som for fordringer under denne fordringstype er 3 år, jf. forældelseslovens 3, stk. 1, hvilket er nærmere behandlet ovenfor under pkt. Error! Reference source not found.. Den af Fordringshaver beregnede forældelsesdato kan således tidligst ligge 3 år efter forfaldsdatoen, hvorfor indgangsfilteret indstilles således, at fordringer, der har en registreret forældelsesdato, der ligger tidligere end forfaldsdato plus 3 år afvises. 5.5 Regel-ID R_2_3: Forældelsesdatoen kan senest være lig med forfaldsdato plus 4 år I konkrete tilfælde, hvor der foreligger afbrydelse eller suspension, eller fordringen er omfattet af forældelseslovens 21, stk. 2, 1. og 2. pkt. smh. stk. 3, kan forældelsesdatoen ligge senere end 3 år fra forfaldsdatoen. For at tage højde for forældelsesafbrydelse som følge af eksempelvis afdragsordninger, indstilles indgangsfilteret således, at fordringer, der er registeret med en forældelsesdato, som ligger senere end forfaldsdato plus 4 år vil blive sendt i høring. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 5.6 Regel-ID R_3_1: Forældelsesdatoen skal være lig med eller ligge efter modtagelsesdatoen Såfremt fordringens modtagelsesdato ikke ligger forud for eller er sammenfaldende med fordringens forældelsesdato, betyder dette, at fordringen er forældet på tidspunktet, hvor den modtages til inddrivelse. Ved at opstille en regel om, at forældelsesdatoen skal være sammenfaldende med eller ligge efter modtagelsesdatoen, sikres det således, at fordringen er retskraftig på tidspunktet, hvor Gældsstyrelsen modtager fordringen til inddrivelse. 5.7 Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal 35

36 her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.8 Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr. Fordringer under denne fordringstype omfatter kommunens tilbagebetalingskrav af fordringer på sygedagpengeloven. Det er af fordringshaver oplyst, at denne type fordringer typisk ikke vil være over kr. På baggrund af oplysninger fra kommunerne er indgangsfilteret således indstillet med en øvre grænse på kr. for hovedstolen. Den øvre grænse på kr. bør ifølge kommunerne beløbsmæssigt kunne rumme størstedelen af de opkrævede betalinger. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 5.9 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse, skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan Gældsstyrelsen se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. 36

37 Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos Gældsstyrelsen Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos Gældsstyrelsen Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos Gældsstyrelsen Regel-ID_R_6_1: Sidste rettidige betalingsdato kan tidligst ligge samtidig med forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato. Sidste rettidige betalingsdato skal altid være udtryk for den seneste kommunikerede betalingsfrist. Feltet skal udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato Regel-ID_R_ID_6_3 og R_6_4: Forfaldsdatoen skal være lig med stiftelsesdatoen En fordring må være stiftet, før den kan forfalde. Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Forfaldsdatoen er et udtryk for det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kunne kræve fordringen betalt. Reglen opstilles således, at stiftelsesdatoen skal være sammenfaldende med forfaldsdatoen. 37

38 5.16 Regel-ID R_6_17: Stiftelsesdatoen skal tidligst være 10 dage før periode slut Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Den retsstiftende begivenhed er det tidspunkt, hvor kravet efter lovgivningen opstår. Fordringens stiftelsesdato ses ikke at være nærmere reguleret i lovgivningen. Se hertil afsnit 4.7 om stiftelsesdatoen ved udfyldelse af feltet. Fordringshaver har oplyst, at sygedagpenge udbetales bagudrettet den sidste torsdag i måneden. Indgangsfilteret er på denne baggrund sat op til, at stiftelsesdatoen tidligst kan være 10 dage før periode slut Regel-ID 6_19: Periode slut kan tidligst ligge 1 uge efter periode start Feltet anvendes til at angive start- og sluttidspunkt for en fordring. Det er aftalt, at filteret indstillet således, at periode start tidligst kan ligge 1 uge efter periode start. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID 6_20: Periode slut kan senest ligge 5 uger efter periode start Feltet anvendes til at angive start- og sluttidspunkt for en fordring. Det er aftalt, at filteret indstilles således, at periode slut senest angives som 5 uger efter periode start Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 38

39 5.21 Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsen bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbe1kendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_11: Beskrivelsesfeltet skal være udfyldt Fordringshaver skal ved oversendelse af en fordring angive en entydig identifikation af fordringen. Det skal understreges, at beskrivelsesfeltet bør indeholde et minimum af personoplysninger af hensyn til reglerne om databeskyttelse. 39

40 40

41 Bilag 6.3 Refusionskrav, forskudsvis udlagte sygedagpenge (KFFORUS). 1. FORDRINGSTYPEN 1.1 Beskrivelse af fordringstypen Det er som hovedregel kommunen, der udbetaler sygedagpenge. Dog har arbejdsgiveren en forpligtelse til at udbetale sygedagpenge til sine ansatte i de første 30 kalenderdage af hvert sygefravær (arbejdsgiverperioden), hvis den sygemeldte opfylder beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren. Se hertil lovbekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2019 om sygedagpenge (herefter sygedagpengeloven ) 6. Kommunen skal udbetale forskud på sygedagpenge, herunder bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis en arbejdsgiver helt eller delvis undlader at udbetale sygedagpenge og kommunen skønner, at dette er uberettiget, jf. sygedagpengelovens 72, stk. 1 samt Forslag til Lov om sygedagpenge (2005/1 LSF 154), bemærkninger til de enkelte bestemmelser, til 70 (i lovforslaget blev 72 fremsat i 70, men blev dog vedtaget som 72). Når en kommune har udbetalt forskud på sygedagpenge, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet, jf. sygedagpengelovens 72, stk. 2. Fordringer omfattet af nærværende fordringstype opstår således ved, at kommunen har udbetalt sygedagpenge forskudsvis i tilfælde, hvor en arbejdsgiver uberettiget undlader at udbetale sygedagpenge til lønmodtageren. Fordringstypen omfatter dermed kommunens krav på refusion af forskudsvis udlagte sygedagpenge. Hertil bemærkes, at forskudsbetalingen ikke kan gøres afhængig af en trangsvurdering, men alene hviler på en vurdering af arbejdsgiverens forpligtelse. Reglerne om kommunens krav på refusion efter sygedagpengelovens 72 er nærmere beskrevet under det retlige grundlag. Se hertil afsnit Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke fordringer på: - tilbagebetaling af for meget udbetalte sygedagpenge til en arbejdsgiver efter reglerne i sygedagpengelovens kapitel 19 og tilbagebetaling af udbetalte sygedagpenge i medfør af sygedagpengelovens 71, stk. 2 og 3. 41

42 Herudover omfatter fordringstypen ikke krav på tilbagebetaling af sygedagpenge som følge af overtrædelse af visse af straffelovens bestemmelser eller udrejse, og personen samtidig har modtaget andre ydelser, jf. sygedagpengelovens 71 a, stk. 1, jf. stk. 2 og 71 b, stk. 3, idet fordringshaver har oplyst, at der ikke er behov for at oprette fordringstyper til 71 a og 71 b. Såfremt fordringshaver har krav i henhold til 71 a og 71 b, skal Gældsstyrelsen kontaktes. 2. DET RETLIGE GRUNDLAG 2.1 Sygedagpengeloven Sygedagpengelovens formål Af sygedagpengelovens 1 fremgår: Formålet med denne lov er 1) at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom, 2) at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt og 3) at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær Sygedagpengelovens målgruppe I sygedagpengelovens 2 er en angivelse af den personkreds, der har ret til sygedagpenge. Af sygedagpengelovens 2 fremgår: Sygedagpenge ydes til: 1) Lønmodtagere. 2) Selvstændige erhvervsdrivende. 3) Ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge. 4) Personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Stk. 2. Det er en betingelse for retten til sygedagpenge for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, at personen opfylder beskæftigelseskravet efter 30 eller 32 eller efter 42. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om sygedagpenge til søfarende Udbetaling af sygedagpenge Af sygedagpengelovens 6 fremgår: Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 30 kalenderdage fra første fraværsdag, jf. kapitel 10. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder sygedagpenge til 1) personer, der deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang, og 2) genansatte, jf. 30, stk. 4, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold. 42

43 2.1.4 Sygedagpengenes størrelse Af sygedagpengelovens 50 fremgår: Sygedagpenge til lønmodtagere efter 47 kan ikke udgøre mere end kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge. Stk. 2. Ved udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, bortset fra sygedagpenge ved arbejdsturnus, jf. 47, stk. 2, kan den samlede sygedagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det beløb, der er nævnt i stk. 1. Stk. 3. Medmindre andet er oplyst, udbetales sygedagpenge til lønmodtagere efter en 5-dages-uge med lige store andele pr. dag, jf. dog 53 a. Stk. 4. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de sygedagpenge, som beregnes efter stk. 1 og 2, og 47, 49 og 51, falder sygedagpengene fra arbejdsgiveren bort. Er lønnen mindre end de beregnede sygedagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen. Af sygedagpengelovens 53 fremgår: Til lønmodtagere, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær. Stk. 2. Sygedagpengene beregnes dog på samme måde som ved fuldt fravær til 1)lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, som bliver ledige og ikke har ret til løn, 2)arbejdsløshedsdagpengemodtagere eller modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der bliver berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og 3)lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder deltidsbeskæftigelse. Stk. 3. ( ) Af sygedagpengelovens 53 a fremgår: En person har ikke ret til sygedagpenge på søgnehelligdage. Stk. 2. En person har ikke ret til sygedagpenge for de dage, for hvilke der er ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom, jf. 62, stk. 3, jf. 52 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v Sygedagpengelovens refusionsbestemmelse om forudbetalte sygedagpenge af kommunen Af sygedagpengelovens 72, stk. 1 og 2 fremgår: 43

44 Kommunen udbetaler forskud på sygedagpenge, herunder bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis en arbejdsgiver helt eller delvis undlader at udbetale sygedagpenge og kommunen skønner, at dette er uberettiget. Kommunen underretter arbejdsgiveren om udbetalingen af forskud. Stk. 2. Når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Tilsvarende gælder, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge, når kommunen har udbetalt forskud efter stk Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. Bemyndigelsesbestemmelsen i sygedagpengelovens 6, stk. 2 og 46, stk. 2 er udnyttet i bekendtgørelse nr af 27. december 2018 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. Herudover har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (herefter STAR ) udgivet vejledning nr af 2018 om beregning af sygedagpenge. 2.2 Overdragelse af fordringer til inddrivelse Gældsinddrivelsesloven gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk. 1, 1. pkt. Det er Restanceinddrivelsesmyndigheden, der forestår inddrivelse af fordringer, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 1, jf. 1, stk. 1 og 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 2. Det er i dag Gældsstyrelsen, som er det offentliges restanceinddrivelsesmyndighed, og som har ansvaret for samt varetager inddrivelsen af gæld til det offentlige. Fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer til inddrivelse er beskrevet i gældsinddrivelseslovens 2. Beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. forestås af Fordringshaver eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 2, 1. pkt. Fordringer overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen skal fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver hovedfordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 4, 1. pkt. 3. FORÆLDELSESREGLER Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 (herefter: forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på 44

45 penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. Der gælder ikke særskilte forældelsesregler for Fordringshavers krav omfattet af denne fordringstype, hvorfor fordringer under denne fordringstype forældes efter forældelseslovens regler, jf. s. 123 i Socialret af Mikael Kielberg og Sarah Toron Sørensen, 2. udgave Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. Hertil følger af forældelseslovens 2, stk. 2, at hvis der er indrømmet skyldner løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Det følger af sygedagpengelovens 72, stk. 1, sidste pkt., at kommunen skal underrette arbejdsgiver om, at kommunen udbetaler forskud på sygedagpenge. Af sygedagpengelovens 72, stk. 2 fremgår det, at når kommunen har udbetalt forskud på sygedagpenge, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning er modtaget. Der er således i loven indrømmet skyldneren en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig. Forældelsesfristen beregnes således fra udløbet af betalingsfristen, dvs. ved udløbet af de 4 uger. Det bemærkes, at arbejdsgivers pligt til at refundere sygedagpenge til kommunen først aktualiseres, når kommunen har underrettet arbejdsgiver om udbetaling af sygedagpenge. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende. 3.2 Forældelsesfristens længde Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. 45

46 For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, 4) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 5) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 6) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring. 3.3 Beregning af forældelsesdato Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 12. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 12. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og Gældsstyrelsens fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. Den nærmere beskrivelse af snitfladerne kan findes på: 46

47 4.1 Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr. Der er afdraget kr. inden fordringen oversendes til Gældsstyrelsen. Restbeløbet som skal angives i feltet beløb er kr. 4.2 Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Reglerne om sygedagpengenes størrelse følger af kapitel 18 i sygedagpengeloven. Se hertil afsnit Af sygedagpengelovens 50 fremgår det, at sygedagpenge til lønmodtagere efter 47 ikke kan udgøre mere end kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge. Beskæftigelsesministeriet fastsætter årligt (1. januar) satser for sygedagpenge. I 2019 er det højeste sygedagpengebeløb kr. pr. uge og 117,70 kr. pr. time. Hovedstolen kan således i 2019 maksimalt udgøre kr. pr. uge. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr. Der er afdraget kr. inden fordringen oversendes til Gældsstyrelsen. I feltet hovedstol skal angives kr. 4.3 Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos Gældsstyrelsen. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KFFORUS. 47

48 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Det følger af ombudsmandspraksis, at oplysninger som af offentlige myndigheder kommunikeres til borgere, skal være korrekte og fyldestgørende. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, Gældsstyrelsen sender til skyldner, og skal dermed sikre, at skyldner kan identificere fordringen. Det er mellem Aftalens parter aftalt, at feltet ikke er obligatorisk for denne fordringstype, idet fordringstypen er afgrænset til alene at indeholde kommunens krav på refusion af forskudsvise udbetalte sygedagpenge, jf. sygedagpengelovens Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). Det følger af sygedagpengelovens 6, stk. 1, at kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær, men at arbejdsgiveren dog udbetaler sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 30 kalenderdage fra første fraværsdag, jf. sygedagpengelovens kapitel 10. Af sygedagpengelovens kapitel 10, 30, stk. 1, fremgår, at en lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt el.lign., der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge. Dette indebærer, at arbejdsgiver maksimalt skal betale sygedagpenge for 30 kalenderdage. Fordringsperioden kan således maksimalt udgøre 30 kalenderdage. Perioden vil være kortere, såfremt den ansatte har haft et lavere sygefravær end 30 kalenderdage. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet. Fordringens stiftelsesdato ses ikke at være nærmere reguleret i lovgivningen. Bernhard Gomard, Obligationsret, 1. del, 5. udgave, 2016, side 109, definerer stiftelsestidspunktet således: En fordring anses i almindelighed for stiftet, når den eller de retsstiftende kendsgerninger er indtruffet, dvs. når kontrakten er indgået, når skaden er sket eller når berigelsen er indtruffet. Kommunens krav på refusion stiftes den dato, hvor kommunen udbetaler forskudsvise sygedagpenge til sygedagpengemodtager. Fordringshaver skal således angive stiftelsesdatoen, som den dato, kommunen udbetaler forskudsvis sygedagpenge, herunder bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, til sygedagpengemodtager. 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det følger af den almindelige obligationsret, at et kravs forfaldstidspunkt er straks, medmindre andet følger 48

49 af lovgivningen, aftalen eller omstændigheder i øvrigt, Bernhard Gomard, Obligationsret, 1. del, 5. udgave, 2016, side 113ff. Det følger af sygedagpengelovens 72, stk. 1, at kommunen skal underrette arbejdsgiver om udbetaling af forskud af sygedagpenge. Af sygedagpengelovens 72, stk. 2 fremgår det, at arbejdsgiver skal refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Kommunen kan således tidligst kræve forskuddet refunderet, 4 uger efter kommunens underretning er modtaget hos arbejdsgiver. Datoen for udløbet af den lovhjemlede 4-ugers betalingsfrist udgør således forfaldsdatoen. Kommunerne har hertil oplyst, at arbejdsgiver er forpligtet til at have en e-boks, hvorfor kommunen kan få oplyst underretningens modtagelsestidspunkt. På baggrund heraf er det aftalt, at kommunen skal registrere fordringens forfaldsdato som det tidspunkt, der ligger 4 uger efter tidspunktet, hvor arbejdsgiveren har modtaget underretningen i sin e-boks. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Det følger af sygedagpengelovens 72, stk. 1, at kommunen skal underrette arbejdsgiver om udbetaling af forskud af sygedagpenge. Af sygedagpengelovens 72, stk. 2 fremgår det, at arbejdsgiver skal refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Der foreligger således en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdato. I det omfang der aftales/meddeles en senere dato for rettidig betaling, skal indholdet af stamdatafeltet sidste rettidige betalingsdato være udtryk for den sidste dag, hvor skyldner i henhold til aftalen/meddelelsen rettidigt kunne opfylde fordringen Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved CPR nr. eller CVR/SE nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Skyldner vil ved nærværende fordringstype altid være en arbejdsgiver, jf. sygedagpengelovens 72, stk. 2. Skyldner skal dermed være identificeret med en entydig identifikation ved CVR/SE-nr Forældelsesdato Kommunen skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. Forældelsesdatoen er udtryk for den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig. Det er ikke den oprindelige forældelsesdato, som skal anføres, men den forældelsesdato, der gælder på det tidspunkt, hvor fordringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Forældelsesfristen for fordringer omfattet af denne fordringstype ses ikke at være reguleret i lovgivningen, hvorfor forældelseslovens regler finder anvendelse. Det fremgår af forældelseslovens 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år. 49

50 Der er indrømmet skyldner en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, hvorfor forældelsen regnes fra betalingsfristens udløb, jf. forældelseslovens 2, stk. 2. Se hertil afsnit 3.1. Kommunen skal selv beregne og indsætte en anden forældelsesdato, hvis kommunen i sin opkrævning har foretaget forældelsesafbrydende skridt m.v., eller hvis fristen i en periode har været suspenderet. Såfremt kommunen var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dato, hvor fordringshaver fik eller burde have fået kendskab hertil. Se hertil afsnit 3.1. Forældelsesdatoen udfyldes således med den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til Gældsstyrelsen om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig må kun udfyldes i de tilfælde, hvor hele fordringens eksistens og størrelse udtrykkeligt er fastslået ved dom/afgørelse eller skriftligt fastslået og anerkendt ved forliget, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 5) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 6) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen i inddrivelsen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I de tilfælde, hvor forliget er underskrevet, men ikke dateret, skal feltet udfyldes med den dato, som fordringshaver har påført forliget ved udsendelse af forliget til skyldner. I tvivlstilfælde skal Gældsstyrelsen kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er der et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og Gældsstyrelsen, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. 50

51 Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KFFORUS. 5.1 Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. 5.2 Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. 5.3 Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_2_3 A: Forældelsesdatoen kan tidligst være lig med forfaldsdato plus 3 år Fordringshaver beregner selv en forældelsesdato i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt. 4.11, hvorefter Fordringshaver som udgangspunkt skal anføre forældelsesdatoen som 3 år efter forfaldsdatoen. Forældelseskontrollen sker ved at sammenholde den beregnede forældelsesdato med stamdatafeltet forfaldsdato samt længden af den lovhjemlede forældelsesfrist, som for fordringer under denne fordringstype er 3 år, jf. forældelseslovens 3, stk. 1, hvilket er nærmere behandlet ovenfor under pkt. Error! Reference source not found.. Den af Fordringshaver beregnede forældelsesdato kan således tidligst ligge 3 år efter forfaldsdatoen, hvorfor indgangsfilteret indstilles således, at fordringer, der har en registreret forældelsesdato, der ligger tidligere end forfaldsdato plus 3 år afvises. 51

52 5.5 Regel-ID R_2_3: Forældelsesdatoen kan senest være lig med forfaldsdato plus 4 år I konkrete tilfælde, hvor der foreligger afbrydelse eller suspension, eller fordringen er omfattet af forældelseslovens 21, stk. 2, 1. og 2. pkt. smh. stk. 3, kan forældelsesdatoen ligge senere end 3 år fra forfaldsdatoen. For at tage højde for forældelsesafbrydelse som følge af eksempelvis afdragsordninger, indstilles indgangsfilteret således, at fordringer, der er registeret med en forældelsesdato, som ligger senere end forfaldsdato plus 4 år vil blive sendt i høring. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. 5.6 Regel-ID R_3_1: Forældelsesdatoen skal være lig med eller ligge efter modtagelsesdatoen Såfremt fordringens modtagelsesdato ikke ligger forud for eller er sammenfaldende med fordringens forældelsesdato, betyder dette, at fordringen er forældet på tidspunktet, hvor den modtages til inddrivelse. Ved at opstille en regel om, at forældelsesdatoen skal være sammenfaldende med eller ligge efter modtagelsesdatoen, sikres det således, at fordringen er retskraftig på tidspunktet, hvor Gældsstyrelsen modtager fordringen til inddrivelse. 5.7 Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. 5.8 Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr. Fordringer under denne fordringstype omfatter kommunens tilbagebetalingskrav af fordringer på sygedagpengeloven. Det er af fordringshaver oplyst, at denne type fordringer typisk ikke vil være over kr. På baggrund af oplysninger fra kommunerne er indgangsfilteret således indstillet med en øvre grænse på kr. for hovedstolen. Den øvre grænse på kr. bør ifølge kommunerne beløbsmæssigt kunne rumme størstedelen af de opkrævede betalinger. 5.9 Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. 52

53 Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse, skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan Gældsstyrelsen se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos Gældsstyrelsen Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos Gældsstyrelsen Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos Gældsstyrelsen. 53

54 5.14 Regel ID_R_6_1: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med eller senere end forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato. Sidste rettidige betalingsdato skal altid være udtryk for den seneste kommunikerede betalingsfrist. Feltet skal udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato Regel-ID_R_ID_6_3: Forfaldsdatoen kan tidligst være 4 uger efter stiftelsesdatoen En fordring må være stiftet, før den kan forfalde. Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Forfaldsdatoen er et udtryk for det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kunne kræve fordringen betalt. Reglen opstilles således, at stiftelsesdatoen skal være sammenfaldende med forfaldsdatoen. Se hertil afsnit 4.7 vedrørende fordringens stiftelsestidspunkt og afsnit 4.8 vedrørende fordringens forfaldstidspunkt. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID 6_19: Periode slut kan tidligst være sammenfaldende med periode start Feltet anvendes til at angive start- og sluttidspunkt for en fordring. Det er aftalt, at filteret indstillet således, at periode slut tidligst kan være sammenfaldende med periode start Regel-ID 6_20: Periode slut kan senest ligge 30 kalenderdage efter periode start Feltet anvendes til at angive start- og sluttidspunkt for en fordring. Arbejdsgiver skal betale sygedagpenge for de første 30 kalenderdage, hvorfor periode slut senest kan ligge 30 kalenderdage efter periodestart Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 54

55 5.19 Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsen bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 55

56 56

57 Bilag 6.4 Betaling for anbringelse af børn og unge (KFANBBØ). 1. FORDRINGSTYPEN Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen indeholder fordringer på døgnophold, jf. lovbekendtgørelse nr af 30. august 2018 om social service (herefter serviceloven ) 52, stk. 3, nr. 7, der skal betales efter servicelovens 159. Døgnophold efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 7 omfatter anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted. Det følger af servicelovens 66, stk. 1, at anbringelsessteder for børn og unge kan være: - plejefamilier, - kommunale plejefamilier, - netværksplejefamilier, - egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, - opholdssteder for børn og unge, - døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, eller - pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling. Fordringer omfattet af denne fordringstype kan således eksempelvis opstå ved, at forældre ikke betaler for deres barns anbringelse uden for hjemmet. Det følger af kapitel 20 i vejledning nr af 7. januar 2014 om særlig støtte til børn og unge og deres faciliteter, at der er en række grundlæggende ydelser, der er forbundet med selve døgnopholdet for børn og unge, som den anbringende kommune kan forvente er til stede ved et døgnophold. Barnet eller den unge skal bl.a. sikres den nødvendige omsorg samt adgang til den nødvendige praktiske hjælp, såsom mad, tøj, bolig, lommepenge, transport, sundhedspleje og adgang til samfundets øvrige tilbud. Fordringstypen indeholder således ikke kun kommunens fordringer på døgnophold, men også tilknyttede ydelser. Af servicelovens 159 fremgår, at opholdet som udgangspunkt skal betales af forældrene, barnet eller den unge. Der kan dog ikke fastsættes betaling for et døgnophold, når der er tale om en videreførelse af en anbringelse efter servicelovens 68 a. Afgrænsning af fordringstypen Fordringstypen omfatter ikke følgende fordringstyper (ikke udtømmende): 57

58 - Tilbagebetaling af tilskud til anbringelse, døgnophold m.v. uden for hjemmet, der vil være omfattet af bilag 6.5 om tilbagebetaling efter servicelovens 164 og 165, se bilag 6.5(KFTILSE). 2. DET RETLIGE GRUNDLAG Serviceloven Af servicelovens 2, stk. 1 fremgår: Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov. Af servicelovens 3, stk. 1 fremgår: Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter denne lov. Af servicelovens 52 fremgår: Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog 56, 57 a, 57 b og 58, 68, stk. 2 og 3, og 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år. Stk. 2. ( ). Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud: 1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. 2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. 3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. 4) Døgnophold, jf. 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, i en kommunal plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. 66, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, eller i et botilbud, jf ) Aflastningsordning, jf. 55, i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution, jf. 66, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6. 6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien. 7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf ) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge. 9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Af servicelovens 55 fremgår: 58

59 Under et døgnophold efter 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7, 76, stk. 3, nr. 1 og 3, og 76 a, stk. 2, eller efter 13, stk. 1, nr. 5 og 6, og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet modtager barnet, den unge eller de vordende forældre omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der endvidere foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden behandling. Stk. 2. Et aflastningsophold, som ydes under et døgnophold, indgår som en ydelse efter stk. 1. Stk. 3. Hjælp efter stk. 1 kan ydes af det sted, hvor barnet, den unge eller de vordende forældre har døgnophold, eller på anden måde. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen godtgør udgifter til kost og logi i forbindelse med formidlet døgnophold for børn og unge, når opholdet ikke er omfattet af takstfinansiering, jf. 174, stk. 1. For første og andet barn eller ung placeret på samme sted udgør godtgørelsen 174 kr. pr. døgn pr. barn under 10 år og 186 kr. pr. døgn pr. barn eller ung over 10 år (2016-niveau). For tredje barn eller ung og derover placeret på samme sted udgør godtgørelsen 162 kr. pr. døgn pr. barn eller ung (2016-niveau) uanset barnets eller den unges alder. Af servicelovens 66 fremgår: Anbringelsessteder for børn og unge kan være 1) plejefamilier, 2) kommunale plejefamilier, 3) netværksplejefamilier, 4) egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, 5) opholdssteder for børn og unge, 6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, eller 7) pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling. Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge efter 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, eller efter 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminaliteti et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, 6 eller 7, eller efter 5 i lov om socialtilsyn. Stk. 3. Døgninstitutioner kan oprettes og drives af kommuner, jf. 4, eller af regioner, jf. 5, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 7, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med. Af servicelovens 159 fremgår: Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om, at forældrene og barnet eller den unge betaler for døgnopholdet, jf. 52, stk. 3, nr. 7, og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 59

60 Der kan ikke fastsættes betaling for et døgnophold efter 52, stk. 3, nr. 7 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når der er tale om en videreførelse af en anbringelse efter 68 a. Bekendtgørelse nr. 535 af 2. maj 2019 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år (herefter bekendtgørelsen ) Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af 159 og 160 i serviceloven. Af bekendtgørelsens 1 fremgår: For børn og unge under 18 år, der har ophold uden for hjemmet i et anbringelsessted for børn og unge, har forældrene pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet i forhold til indkomstgrundlaget, jf. 2. Betalingen fastsættes af kommunen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Forældre, hvis indkomstgrundlag ikke overstiger kr. (2019-niveau), betaler ikke for børns og unges ophold i et anbringelsessted. Stk. 3. Af indkomstgrundlag over kr. (2019-niveau) betales 18 pct., dog højst et beløb, der svarer til 5/3 af normalbidraget, jf. 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 4. Af indkomstgrundlag ud over maksimum for beregningen i stk. 3, betales 9 pct., dog højst et beløb, således at den samlede betaling udgør 10/3 af normalbidraget. Stk. 5. Beløb under 100 kr. månedlig opkræves ikke. Af bekendtgørelsens 8 fremgår: Betaling opkræves af kommunen, der i forbindelse med forhandlingerne med forældrene om opholdet giver forældrene underretning om beregningsgrundlaget samt om reglerne i 3, 4, 6 og 7. Stk. 2. Betalingspligten indtræder ved starten af opholdet. Forfaldsdagen for 1. betalingsrate fastsættes med en rimelig frist. Forudbetaling må ikke kræves for længere tid end 1 måned. Af bekendtgørelsens 9 fremgår: Den indtægtsgrænse, der er nævnt i 1, stk. 2 og 3, reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Den indtægtsgrænse, der fremkommer efter regulering afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Reguleringen foretages første gang 1. januar Stk. 2. Børne- og socialministeren meddeler størrelsen af de regulerede indtægtsgrænser og beløb. 60

61 Overdragelse af fordringer til inddrivelse Lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter benævnt gældsinddrivelsesloven ) gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk. 1, 1. pkt. Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der forestår inddrivelse af fordringer, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 1, jf. 1, stk. 1 og 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen, jf. 2 i bekendtgørelse nr. 576 af 28. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter benævnt gældsinddrivelsesbekendtgørelsen ). Det er i dag Gældsstyrelsen, som er det offentliges restanceinddrivelsesmyndighed, og som har ansvaret for samt varetager inddrivelsen af gæld til det offentlige. Fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer til inddrivelse er beskrevet i gældsinddrivelseslovens 2. Beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. forestås af Fordringshaver eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 2, 1. pkt. Fordringer overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen skal Fordringshaver eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 4, 1. pkt. 3. FORÆLDELSESREGLER Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer (herefter forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. Det fremgår af forældelseslovens 28, at når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder forældelsesloven anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed. Der gælder ikke særskilte forældelsesregler for Fordringshavers fordringer omfattet af denne fordringstype, hvorfor fordringer under denne fordringstype forældes efter forældelseslovens regler. 3.1 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. 61

62 Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det retlige grundlag tager ikke eksplicit stilling til forfaldsdatoen for fordringer omfattet af denne fordringstype, hvorfor forfaldsdagen anses for at være den dag, hvor Fordringshaver tidligst kunne kræve fordringen betalt. Fordringshaver skal således som udgangspunkt beregne forældelsesdatoen fra fordringens forfaldsdag. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende. 3.2 Forældelsesfristens længde Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, når der er udstedt gældsbrev for fordringen, når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. 62

63 Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring. 3.3 Beregning af forældelsesdato Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe fra den 12. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 12. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og Gældsstyrelsens fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. Den nærmere beskrivelse af snitfladerne kan findes på: Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb (restgæld) på tidspunktet, hvor fordringen overdrages til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: 63

64 En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr. Der er afdraget 500 kr. inden fordringen oversendes til Gældsstyrelsen. Fordringshaver skal i feltet beløb angive kr. 4.2 Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Det følger af 1 i bekendtgørelsen, at for børn og unge under 18 år, der har ophold uden for hjemmet i et anbringelsessted for børn og unge, har forældrene pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet i forhold til indkomstgrundlaget, jf. 2. Betalingen fastsættes af kommunen efter reglerne i bekendtgørelsen. Hertil bemærkes, at forældre, hvis indkomstgrundlag ikke overstiger kr. (2019-niveau), ikke betaler for børns og unges ophold i et anbringelsessted. Af indkomstgrundlag over kr. (2019-niveau) betales 18 pct., dog højst et beløb, der svarer til 5/3 af normalbidraget, jf. 14 i lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Af indkomstgrundlag ud over maksimum for beregningen i bekendtgørelsens 1, stk. 3, betales 9 pct., dog højst et beløb, således at den samlede betaling udgør 10/3 af normalbidraget. Endeligt bemærkes, at beløb under 100 kr. månedlig ikke opkræves. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr. Der er afdraget 500 kr. inden fordringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Fordringshaver skal i feltet hovedstol angive kr. 4.3 Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos Gældsstyrelsen. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KFANBBØ. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. 64

65 Af hensyn til kravet om, at skyldner skal kunne identificere fordringen, er det aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, Gældsstyrelsen sender til skyldner. Det er aftalt, at Fordringshaver i fordringens beskrivelsesfelt altid skal angive en entydig identifikation, eksempelvis ved fakturanummer, afgørelse eller lignende. Udfyldelse af feltet er obligatorisk. Det skal understreges, at beskrivelsesfeltet for nærværende fordringstype af hensyn til barnets eller den unges sikkerhed, skal indeholde et absolut minimum af personoplysninger. Dette er blandt andet af hensyn til, at der kan foreligge navne- og/eller adressebeskyttelse. 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). Fordringsperioden ses ikke at følge af det retlige grundlag. Det følger imidlertid af bekendtgørelsens 8, stk. 2, at forudbetaling ikke må kræves for længere tid end en måned. Fordringshaver har oplyst, at perioden maksimalt kan være en måned. Perioden kan ikke krydse et kalenderår. 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. Gomard, Bernhard: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 109, definerer stiftelsestidspunktet således: En fordring anses i almindelighed for stiftet, når den eller de retsstiftende kendsgerninger er indtruffet, dvs. når kontrakten er indgået, når skaden er sket eller når berigelsen er indtruffet. Det følger af bekendtgørelsens 8, stk. 2, at betalingspligten indtræder ved starten af opholdet, og at forfaldsdagen for 1. betalingsrate fastsættes med en rimelig frist. Forudbetaling må ikke kræves for længere tid end 1 måned. Fordringshaver har oplyst, at betaling for efterfølgende rater ligeledes vil være forudbetalt. Feltet stiftelsesdato skal for første rate udfyldes med datoen for opholdets første dag. For de resterende betalingsrater skal feltet stiftelsesdato udfyldes med første dag i perioden. Stiftelsesdatoen skal således altid være sammenfaldende med periode start. 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det følger af den almindelige obligationsret, at et kravs forfaldstidspunkt er straks, medmindre andet følger af lovgivningen, aftalen eller omstændigheder i øvrigt, jf. Gomard, Bernhard: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 113ff. 65

66 Det følger af bekendtgørelsens 8, stk. 2, at betalingspligten indtræder ved starten af opholdet. Forfaldsdagen for 1. betalingsrate fastsættes med en rimelig frist. Forudbetaling må ikke kræves for længere tid end 1 måned. Betalingspligten indtræder således ved starten af opholdet. Det tidligste tidspunkt fordringshaver kan kræve fordringen opfyldt, skal således ske med en rimelig frist. Det er aftalt, at for første rate vil forfaldsdatoen tidligst kunne ligge 14 dage efter stiftelsesdatoen som følge af, at der skal gives en rimelig frist for betaling. Samme gælder efterfølgende rater. 4.9 Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der ses ikke i lovgivningen at være fastsat en sidste rettidige betalingsdato for krav omfattet af denne fordringstype. Sidste rettidige betalingsdato afhænger således af opkrævningspraksis, herunder om der fastsættes løbedage, foretages opkrævning i rater eller anden form for opkrævning. Feltet udfyldes med den dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling anses for rettidig. Sidste rettidige betalingsdato skal altid være udtryk for den seneste kommunikerede betalingsfrist Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved angivelse af CPR-nr. og/eller CVR/SE-nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Det følger af bekendtgørelsens 1, stk. 1, at for børn og unge under 18 år, der har ophold uden for hjemmet i et anbringelsessted for børn og unge, har forældrene pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet i forhold til indkomstgrundlaget, jf. bekendtgørelsens 2. Betalingen fastsættes af kommunen efter reglerne i bekendtgørelsen. Skyldner kan således både være forældrene til barnet eller den unge, eller den unge selv. Feltet identifikation af skyldner kan således kun udfyldes med CPR-nummer Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. Forældelsesdatoen er udtryk for den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig. Det er ikke den oprindelige forældelsesdato, som skal anføres, men den forældelsesdato, der gælder på det tidspunkt, hvor fordringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Forældelsesfristen for fordringer omfattet af denne fordringstype ses ikke at være reguleret i lovgivningen, hvorfor forældelseslovens regler finder anvendelse. Det fremgår af forældelseslovens 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år. 66

67 Forældelsesfristen beregnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens 2, stk. 1. Dette tidspunkt svarer til forfaldstidspunktet. Der henvises til afsnit 4.8 om forfaldsdatoen. Fordringshaver skal selv beregne og indsætte en anden forældelsesdato, hvis fordringshaver i sin opkrævning har foretaget forældelsesafbrydende skridt m.v., eller hvis fristen i en periode har været suspenderet. Såfremt fordringshaver var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes den 3-årige forældelsesfrist først fra den dato, hvor fordringshaver fik eller burde have fået kendskab hertil. Forældelsesdatoen udfyldes således med den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til Gældsstyrelsen om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig må kun udfyldes i de tilfælde, hvor hele fordringens eksistens og størrelse udtrykkeligt er fastslået ved dom/afgørelse eller skriftligt fastslået og anerkendt ved forliget, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 7) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 8) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen i inddrivelsen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I de tilfælde, hvor forliget er underskrevet, men ikke dateret, skal feltet udfyldes med den dato, som fordringshaver har påført forliget ved udsendelse af forliget til skyldner. I tvivlstilfælde skal Gældsstyrelsen kontaktes. 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er der et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og Gældsstyrelsen, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. 67

68 Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KFANBBØ. Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt Regel-ID R_2_3a: Forældelsesdatoen kan tidligst være lig med forfaldsdato plus 3 år Fordringshaver beregner selv en forældelsesdato i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt. 4.11, hvorefter Fordringshaver som udgangspunkt skal anføre forældelsesdatoen som 3 år efter forfaldsdatoen. Forældelseskontrollen sker ved at sammenholde den beregnede forældelsesdato med stamdatafeltet forfaldsdato samt længden af den lovhjemlede forældelsesfrist, som for fordringer under denne fordringstype er 3 år, jf. forældelseslovens 3, stk. 1, hvilket er nærmere behandlet ovenfor under pkt Den af Fordringshaver beregnede forældelsesdato kan således tidligst ligge 3 år efter forfaldsdatoen, hvorfor indgangsfilteret indstilles således, at fordringer, der har en registreret forældelsesdato, der ligger tidligere end forfaldsdato plus 3 år afvises. 68

69 Regel-ID R_2_3: Forældelsesdatoen kan senest være lig med forfaldsdato plus 4 år I konkrete tilfælde, hvor der foreligger afbrydelse eller suspension, eller fordringen er omfattet af forældelseslovens 21, stk. 2, 1. og 2. pkt. smh. stk. 3, kan forældelsesdatoen ligge senere end 3 år fra forfaldsdatoen. For at tage højde for forældelsesafbrydelse som følge af eksempelvis afdragsordninger, indstilles indgangsfilteret således, at fordringer, der er registeret med en forældelsesdato, som ligger senere end forfaldsdato plus 4 år vil blive sendt i høring. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. Regel-ID R_3_1: Forældelsesdatoen skal være lig med eller ligge efter modtagelsesdatoen Såfremt fordringens modtagelsesdato ikke ligger forud for eller er sammenfaldende med fordringens forældelsesdato, betyder dette, at fordringen er forældet på tidspunktet, hvor den modtages til inddrivelse. Ved at opstille en regel om, at modtagelsesdatoen skal ligge forud for eller være sammenfaldende med forældelsesdatoen, sikres det således, at fordringen er retskraftig på tidspunktet, hvor Gældsstyrelsen modtager fordringen til inddrivelse. Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr. Fordringer under denne fordringstype omhandler betalinger til anbringelse, døgnophold o.l. Det følger af lovgrundlaget, at denne type fordringer typisk ikke vil være over kr. På baggrund af oplysninger fra Fordringshaver er indgangsfilteret således indstillet med en øvre grænse på kr. for hovedstolen. Den øvre grænse på kr. bør ifølge Fordringshaver beløbsmæssigt kunne rumme størstedelen af de opkrævede betalinger. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse skal de kunne 69

70 relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan Gældsstyrelsen se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet. Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos Gældsstyrelsen. Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos Gældsstyrelsen. Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos Gældsstyrelsen. 70

71 Regel-ID_R_6_1: Sidste rettidige betalingsdato kan tidligst ligge samtidig med forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Derfor er reglen sat sådan op, at fordringens sidste rettidige betalingsdato tidligst kan ligge samtidig med fordringens forfaldsdato. Sidste rettidige betalingsdato skal altid være udtryk for den seneste kommunikerede betalingsfrist. Feltet skal udfyldes med den til skyldner senest kommunikerede dato. Regel ID R_6_3: Forfaldsdatoen kan tidligst være 14 dage efter stiftelsesdatoen Forfaldsdagen er lig med det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. For fordringer omfattet af denne fordringstype kan forfaldsdatoen tidligst være 14 dage efter stiftelsesdatoen. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. Regel-ID R_6_20: Periode slut kan senest ligge 1 måned efter periode start Feltet anvendes til at angive start- og sluttidspunkt for en fordring. Det er aftalt, at filteret indstillet således, at periode slut senest angives som 1 måned efter periode start. Regel-ID R_6_21: Periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår Feltet anvendes til at angive det tidsrum inden for hvilket, start- og sluttidspunkt for fordringen skal ligge. Feltet anvendes, hvis perioden ikke må krydse en given tidsperiode, f.eks. en måned, et kvartal eller et år. For denne fordringstype omfatter den samlede periode et år, hvorfor start- og sluttidspunkt altid vil ligge inden for denne periode. Det er aftalt, at filteret indstillet således, at periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalenderår. Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 71

72 Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. Regel-ID R_7_11: Beskrivelsesfeltet skal være udfyldt Fordringshaver skal ved oversendelse af en fordring angive en entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved reference til fakturanummer. Det skal understreges, at beskrivelsesfeltet for nærværende fordringstype af hensyn til barnets eller den unges sikkerhed, skal indeholde et absolut minimum af personoplysninger. Dette er blandt andet af hensyn til, at der kan foreligge navne- og/eller adressebeskyttelse. 72

73 73

74 Bilag 6.5 Tilbagebetaling efter servicelovens 164 og 165 (KFTILSE). 1. FORDRINGSTYPEN Beskrivelse af fordringstypen Fordringstypen omfatter fordringer, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter lovbekendtgørelse nr af 30. august 2018 om social service (herefter serviceloven ), som en person har fået udbetalt, 1) når personen mod bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller 2) når personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter denne lov. Krav på tilbagebetaling opkræves af kommunen. Fordringstypen indeholder både fordringer, der vedrører tilbagebetaling af en ydelse, der relaterer sig til en enkelt dato, og som dermed ikke kan henføres til en længere periode samt fordringer, der kan henføres til en periode. Reglerne om tilbagebetaling er nærmere beskrevet under det retlige grundlag. Se hertil afsnit DET RETLIGE GRUNDLAG Serviceloven Servicelovens målgruppe m.v. Af servicelovens 2, stk. 1 fremgår: Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov. Af servicelovens 3, stk. 1 fremgår: Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter denne lov Tilbagebetalings- og bortfaldsbestemmelser Af servicelovens 164 fremgår: Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling, 74

75 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter denne lov. Af servicelovens 165 fremgår: Tilbagebetalingsbeløbet opkræves af kommunen efter regler fastsat af børne- og socialministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. Stk. 2. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse. Bekendtgørelse nr. 330 af 27. marts 2017 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service (herefter bekendtgørelsen ) Det følger af servicelovens 165, stk. 1, at børne- og socialministeren i samråd med skatteministeren kan fastsætte regler om kommunens opkrævning af tilbagebetalingsbeløbet. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 330 af 27. marts 2017 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service. Af 1 i bekendtgørelsen fremgår: Kommunalbestyrelsen opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser i henhold til lov om social service efter reglerne i denne bekendtgørelse. Af 4 i bekendtgørelsen fremgår: Fordringshaveren fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf Af 5 i bekendtgørelsen fremgår: For alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i 6, fastsætter fordringshaveren afdragsordningen med udgangspunkt i den tabel og den måde at beregne det månedlige afdrag, der fremgår af 10, stk. 1 og 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Stk. 2. Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for de skyldnere, der er nævnt i stk. 1, fastsættes det månedlige afdrag til 350 kr. 75

76 Af 6 i bekendtgørelsen fremgår: Fordringshaveren yder henstand til skyldnere, der modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i 10, stk. 1, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en af de skyldnere, der er nævnt i stk. 1, har meget beskedne udgifter til for eksempel bolig eller særligt høje skattefradrag, kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder. Af 7 i bekendtgørelsen fremgår: Er der fastsat en afdragsordning efter 5 eller 6, stk. 2, og kommer skyldneren senere i en situation som nævnt i 6, stk. 1, stiller fordringshaveren afdragsordningen i bero. Af 8 i bekendtgørelsen fremgår: Et tilbagebetalingskrav efter lov om social service bortfalder, når der er gået 5 år efter ydelsens ophør, uden at der efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i 5 eller 6, stk. 2, men har kommunalbestyrelsen på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 5 år efter ydelsens ophør, ydet henstand efter reglen i 7, jf. 6, stk. 1, bortfalder restkravet. Af 9 i bekendtgørelsen fremgår: Overholder en skyldner trods påkrav fra fordringshaveren ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Fordringshaveren træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen. Overdragelse af fordringer til inddrivelse Lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter benævnt gældsinddrivelsesloven ) gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. gældsinddrivelseslovens 1, stk. 1, 1. pkt. Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der forestår inddrivelse af fordringer, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 1, jf. 1, stk. 1 og 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen, jf. 76

77 2 i bekendtgørelse nr. 576 af 28. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter benævnt gældsinddrivelsesbekendtgørelsen ). Det er i dag Gældsstyrelsen, som er det offentliges restanceinddrivelsesmyndighed, og som har ansvaret for samt varetager inddrivelsen af gæld til det offentlige. Fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer til inddrivelse er beskrevet i gældsinddrivelseslovens 2. Beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. forestås af Fordringshaver eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 2, 1. pkt. Fordringer overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen skal Fordringshaver eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 4, 1. pkt. 3. FORÆLDELSESREGLER OG BORTFALDSREGLER Forældelse er en ophørsgrund. Det betyder, at fordringen ophører, når en bestemt tidsfrist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves for at afbryde forældelsen. Bortfaldsregler er ligeledes at betragte som en ophørsgrund, idet fordringen ophører (bortfalder) under visse betingelser, jf. nærmere nedenfor, og fordringen kan, såfremt den er bortfaldet, ikke sendes til inddrivelse. Både forældelsesreglerne og bortfaldsreglerne medfører således, at fordringen ikke længere kan gøres gældende overfor skyldner. Samspillet mellem de to regelsæt er ligeledes nærmere beskrevet nedenfor. Lovbekendtgørelse nr af 9. november 2015 om forældelse af fordringer (herefter forældelsesloven ) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens 1. Af forældelseslovens 28 fremgår det, at når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder forældelseslovens bestemmelser anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed. Det følger af servicelovens 165, stk. 2, 1. pkt., at tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til Gældsstyrelsen, finder bortfaldsreglerne ikke anvendelse fra Gældsstyrelsens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen af kravet til inddrivelse hos Gældsstyrelsen finder forældelsesloven anvendelse. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder bortfaldsreglerne anvendelse på ny. 77

78 Ved oversendelse af fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, må fordringen således ikke være bortfaldet. Først når fordringen er modtaget til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, finder forældelseslovens regler anvendelse, jf. servicelovens 165, stk Bortfaldsfristens begyndelsestidspunkt - tidspunktet for hjælpens ophør Det følger ikke af serviceloven eller i medfør af bekendtgørelse nr. 330 af 27. marts 2017 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, hvad man anser for at være tidspunktet for hjælpens ophør. Baseret på Ankestyrelsens praksis samt den juridiske litteratur, må det lægges til grund, at hjælpens ophør skal forstås som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse. Dette fremgår blandt andet af Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage (Nyt fra Ankestyrelsen 2, 2018): De tre år begynder, når den hjælp, som kravet handler om, stopper. Det gælder både for engangsydelser og løbende ydelser. Ved løbende ydelser begynder tre-årsperioden, når den sidste af de løbende ydelser er udbetalt. Kommunen skal regne med nøjagtige datoer. Dette finder ligeledes støtte i U H, hvor retten udtalte: Ved hjælpens udbetaling blev appelanten gjort bekendt med kommunalbestyrelsens beslutning om tilbagebetalingspligt, jf. bistandslovens 26, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, nr. 1. Tilbagebetalingskravet må herefter anses for stiftet ved hjælpens udbetaling ( ). For tilbagebetaling af enkeltstående ydelser betyder dette, at hjælpens ophør regnes fra datoen for udbetalingen af den enkelte ydelse. For løbende ydelser, der udbetales flere gange i en sammenhængende periode, regnes hjælpens ophør imidlertid som tidspunktet for udbetalingen af den sidste ydelse i den pågældende periode. Dette indebærer, at hjælpen ophører, når borgeren ikke længere modtager den pågældende hjælp. Eksempel: Tilskud til børn og unges ophold i særlige dag- og klubtilbud udbetales i perioden januar - juni Tilskuddet udbetales bagud, og dermed den sidste dag i måneden. Sidste tilskud udbetales den 30. juni Bortfaldsfristen beregnes derfor fra den 30. juni Såfremt skyldner ikke har betalingsevne i perioden, bortfalder tilbagebetalingskravet den 30. juni Bortfaldsreglerne - økonomisk mulighed for at gennemføre kravet I Ankestyrelsens artikel Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2018), fremgår bl.a., at kommunen i forbindelse med afgørelse om tilbagebetaling af en modtaget ydelse har to muligheder; enten at fastsætte en afdragsordning, hvis der er økonomisk mulighed for dette, eller at yde henstand med betalingen. Hvorvidt der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet er reguleret af 10 i bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter gældsinddrivelsesbekendtgø- 78

79 relsen ). Det følger af bestemmelsen, at fastsættelsen af den obligatoriske afdragsordning skal ske i overensstemmelse med det i bestemmelsen oplistede tabeltræk, således at kommunerne ikke skal foretage en beregning af skyldnerens betalingsevne. Hertil følger, at skyldner indrømmes henstand med betalingen, og er som altovervejende hovedregel ikke at betragte som værende i stand til at afdrage på fordringen, såfremt den pågældende skyldner enten - modtager selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse, overgangsydelse (tidligere integrationsydelse), uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse, - ikke har andre indtægter end førtidspension (boligstøtte, børne- og ungeydelse og fripladstilskud til daginstitution er ikke en sådan anden indtægt ), - har en årlig nettoindkomst, der er mindre end tabellens minimumsgrænser. Beløbsgrænserne varierer afhængigt af, om borgeren har forsørgerpligt over for børn. Der skal ligeledes indrømmes henstand i de tilfælde, hvor kommunen tidligere har fastsat en afdragsordning, som skyldner afdrager på, men hvor skyldner efterfølgende bliver omfattet af en af ovenstående situationer. Når kommunen yder en sådan henstand, anses der derfor ikke for at være økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Bortfaldsreglerne indeholder i modsætning til forældelsesloven ikke mulighed for at afbryde bortfaldsfristen. Det er alene skyldners betalingsevne, der kan hindre, at kravet bortfalder. Såfremt skyldner mister betalingsevnen, jf. ovenfor, er kommunen forpligtet til at yde henstand. Når skyldner mister betalingsevnen, finder bortfaldsreglerne på ny anvendelse, og bortfaldsfristen løber fortsat fra hjælpens ophør. Et eventuelt restkrav bortfalder, såfremt kommunen yder henstand mere end 5 år efter hjælpens ophør, jf. bekendtgørelse nr. 330 af 27. marts 2017 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service 8, stk Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt Forældelseslovens 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Forældelseslovens 2, stk. 1, bruger ikke begrebet forfaldstid, men det tidspunkt, som reglen angiver, betegnes normalt som forfaldstiden. I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslovens 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har 79

80 haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalingsdag. Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det retlige grundlag tager ikke eksplicit stilling til forfaldsdatoen for fordringer omfattet af denne fordringstype, hvorfor forfaldsdagen anses for at være den dag, hvor Fordringshaver tidligst kunne kræve fordringen betalt. Fordringshaver skal således som udgangspunkt beregne forældelsesdatoen fra fordringens forfaldsdag. Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksistens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og Fordringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende. 3.4 Forældelsesfristens længde Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens 3, stk. 1. Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist. For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens 5 har følgende ordlyd: Forældelsesfristen er 10 år, når der er udstedt gældsbrev for fordringen, når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter 3. Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring. 80

81 3.5 Beregning af forældelsesdato Forældelseslovens 27 har følgende ordlyd: Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden. Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. I medfør af forældelseslovens 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyndelsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe fra den 12. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 12. oktober Efter forældelseslovens 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag. 4. STAMDATAFELTER På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen angives i det følgende Fordringshavers og Gældsstyrelsens fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces. Den nærmere beskrivelse af snitfladerne kan findes på: Beløb Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb (restgæld) på tidspunktet, hvor fordringen overdrages til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen. Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr. Der er afdraget 500 kr. inden fordringen oversendes til Gældsstyrelsen. Fordringshaver skal i feltet beløb angive kr. 4.2 Hovedstol Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige hovedstol på tidspunktet for dens stiftelse. Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet. Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. 81

82 Eksempel: En fordrings oprindelige størrelse ved stiftelse er kr. Der er afdraget 500 kr. inden fordringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Fordringshaver skal i feltet hovedstol angive kr. 4.3 Fordringsart Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos Gældsstyrelsen. Dette angives ved oversendelse. Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse. 4.4 Fordringstypekode Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For fordringen skal Fordringshaver således angive fordringstypekoden KFTILSE. 4.5 Beskrivelse Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter. Af hensyn til kravet om, at skyldner skal kunne identificere fordringen, er det aftalt, at feltet er obligatorisk for denne fordringstype. Indholdet af dette felt vil blive brugt i de breve, Gældsstyrelsen sender til skyldner. Det er aftalt, at Fordringshaver i fordringens beskrivelsesfelt altid skal angive en entydig identifikation. For nærværende fordringstype indebærer dette, at Fordringshaver skal angive, hvad tilbagebetalingen vedrører, eventuelt med henvisning til bestemmelsen for den tilbagebetalingspligtige ydelse. Udfyldelse af feltet er obligatorisk. Da fordringstypen kan omfatte tilbagebetalingskrav vedrørende eksempelvis tilbagebetaling af betaling for anbringelse af børn og unge, skal det understreges, at beskrivelsesfeltet for nærværende fordringstype af hensyn til barnets eller den unges sikkerhed, skal indeholde et minimum af personoplysninger. Dette er blandt andet af hensyn til, at der kan foreligge navne- og/eller adressebeskyttelse. 4.6 Fordringsperiode Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter periode start og periode slut ), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter periodens længde ). Periode start angives som den første dag i perioden, og periode slut angives som den sidste dag i perioden. Hvis der er tale om en fordring, der kun kan henføres til en bestemt dag eller et bestemt tidspunkt, udfyldes periode start og periode slut med samme dato. Det er aftalt, at Fordringshaver skal angive en periode på maksimalt en kalendermåned. 82

83 4.7 Stiftelsesdato Stamdatafeltet stiftelsesdato anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor fordringen opstår. Gomard, Bernhard: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 109, definerer stiftelsestidspunktet således: En fordring anses i almindelighed for stiftet, når den eller de retsstiftende kendsgerninger er indtruffet, dvs. når kontrakten er indgået, når skaden er sket eller når berigelsen er indtruffet. Feltet "stiftelsesdato" skal udfyldes med ét af følgende to tidspunkter: En person mod bedre vidende har undladt at give oplysninger Feltet "stiftelsesdato" udfyldes med den dato, hvor forudsætningerne for modtagelsen af hjælpen som følge af, at personen har undladt at give oplysninger, ændrer sig, således at hjælpen ikke længere er berettiget. En person mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp Feltet "stiftelsesdato" udfyldes med udbetalingsdatoen, dersom udbetalingen aldrig var berettiget, da det er på dette tidspunkt, at berigelsen finder sted, og kravet opstår. Det er aftalt, at udbetalingsdatoen er sammenfaldende med dispositionsdatoen, dvs. den dato, hvor beløbet står til rådighed på skyldners konto. 4.8 Forfaldsdato Forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Det følger af den almindelige obligationsret, at et kravs forfaldstidspunkt er straks, medmindre andet følger af lovgivningen, aftalen eller omstændigheder i øvrigt, jf. Gomard, Bernhard: Obligationsret del 1, 5. udg., 2016, Jurist-, og Økonomforbundets Forlag, s. 113ff. Det fremgår af bekendtgørelsen, at såfremt en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden, jf. bekendtgørelsens Sidste rettidige betalingsdato Begrebet sidste rettidige betalingsdato defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det seneste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i misligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen. Der ses ikke i lovgivningen at være fastsat en sidste rettidige betalingsdato for krav omfattet af denne fordringstype. Det er aftalt, at fordringens sidste rettidige betalingsdato er sammenfaldende med fordringens forfaldsdato. Feltet udfyldes med den dato, der svarer til fordringens forfaldsdato. 83

84 4.10 Identifikation af skyldner Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved angivelse af CPR-nr. og/eller CVR/SE-nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen. Det følger af servicelovens 164, at der træffes afgørelse over for en person. Feltet identifikation af skyldner kan således kun udfyldes med CPR-nummer Forældelsesdato Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. I det der for denne fordringstype gælder bortfaldsregler, finder forældelsesloven imidlertid ikke anvendelse, før fordringen oversendes til inddrivelse. Det er aftalt, at stamdatafeltet for forældelsesdato udfyldes med fordringens forfaldsdato med tillæg af 3 år. Fordringen må således ikke være bortfaldet ved overdragelse til inddrivelse hos Gældsstyrelsen Domsdato og forligsdato Felterne domsdato og forligsdato anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse. Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til Gældsstyrelsen om opkrævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig må kun udfyldes i de tilfælde, hvor hele fordringens eksistens og størrelse udtrykkeligt er fastslået ved dom/afgørelse eller skriftligt fastslået og anerkendt ved forliget, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis: 9) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og 10) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse. Det skyldes, at forældelsesfristen i inddrivelsen alene udskydes med 10 år, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af fordringen. I de tilfælde, hvor forliget er underskrevet, men ikke dateret, skal feltet udfyldes med den dato, som fordringshaver har påført forliget ved udsendelse af forliget til skyldner. I tvivlstilfælde skal Gældsstyrelsen kontaktes. 84

85 5. REGLER I INDGANGSFILTERET I NYMF I NyMF er der et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og Gældsstyrelsen, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsbaserede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebaserede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give Fordringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt. Som følge af, at forældelsesloven ikke finder anvendelse, vil opsætningen af indgangsfilteret i NyMF ikke kunne anvendes i samme omfang som ved fordringstyper, hvor denne finder anvendelse. Hvor der gælder bortfaldsregler for fordringstypen, vil indgangsfilteret derfor blive suppleret af særlige tiltag i Gældsstyrelsen, eksempelvis i form af stikprøvekontrol eller lignende. I det følgende beskrives de konkrete indholdsbaserede og referencebaserede adgangsregler for fordringstypen KFTILSE. Regel-ID R_1_1: Fordringsartkoden skal være INDR Fordringshaver har oplyst, at Fordringshaver sender fordringer til inddrivelse. Eftersom dette bilag alene vedr. fordringer oversendt til inddrivelse, skal feltet med fordringsartskode altid være udfyldt med INDR. Regel-ID R_1_2: Fordringen skal altid være en hovedfordring Fordringer vedrørende manglende betaling for fordringer omfattet af denne fordringstype er hovedfordringer og skal altid registreres som en hovedfordring. Er dette ikke tilfældet, kan eventuelle underfordringer som gebyrer og renter til det pågældende krav ikke relateres til denne hovedfordring, hvilket er et krav for underfordringer. Regel-ID R_2_1: Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato Fordringshaver skal oversende en forældelsesdato for fordringen ved oversendelse til inddrivelse. Fordringshaver skal således udfylde stamdatafeltet forældelsesdato med en dato beregnet i overensstemmelse med beskrivelsen for stamdatafeltet ovenfor i pkt

86 Regel-ID R_4_1: Hovedstol skal være større end 0 kr. Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. En fordring kan ikke have en hovedstol på 0 kr. eller negativ værdi, da der i dette tilfælde ikke er tale om en fordring. Hovedstolen skal her ikke forveksles med en 0-fordring, som er muligheden for at oversende en hovedfordring med et fordringsbeløb på 0 kr. På denne baggrund skal stamdatafeltet for hovedstolen altid indeholde et beløb større end 0 kr. Regel-ID R_4_2: Hovedstolen skal være mindre end eller lig med kr. Fordringer under denne fordringstype omhandler betalinger til anbringelse, døgnophold o.l. Det følger af lovgrundlaget, at denne type fordringer typisk ikke vil være over kr. På baggrund af oplysninger fra Fordringshaver er indgangsfilteret således indstillet med en øvre grænse på kr. for hovedstolen. Den øvre grænse på kr. bør ifølge Fordringshaver beløbsmæssigt kunne rumme størstedelen af de opkrævede betalinger. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. Regel-ID R_4_4: Fordringsbeløbet kan ikke være negativt Reglen er opstillet, fordi en fordring pr. definition ikke kan være negativ. Med reglen kan en fordring være 0 kr., hvilket understøtter den situation, hvor fordringshaver skal kunne indsende en såkaldt 0-fordring i de tilfælde, hvor en hovedfordring er indfriet, men underfordringer som gebyrer og renter fortsat ikke er betalt. Når disse underfordringer oversendes til inddrivelse skal de kunne relateres til en hovedfordring. En 0-fordring gør det muligt at overholde betingelsen om, at underfordringer altid skal relateres til en hovedfordring, og samtidig kan Gældsstyrelsen se, hvad underfordringer som gebyrer og renter er beregnet af. Regel-ID R_4_7: Hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet Hovedstolen er udtryk for det beløb, fordringen havde, da den blev stiftet. Beløbet er fordringens nuværende pålydende, dvs. det beløb, som oversendes til inddrivelse. Beløbet er udtryk for hovedstolen fratrukket eventuelle indbetalinger fra skyldner, hvorfor beløbet vil være lig med hovedstolen eller såfremt der er indbetalt en del af fordringen mindre end hovedstolen. Derfor er reglen opstillet således, at hovedstolen skal være større end eller lig med beløbet. 86

87 Regel-ID R_5_1: Forfaldsdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen Den traditionelle obligationsretlige forståelse af forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve fordringen betalt. Hvis forfaldsdatoen ikke er indtrådt, kan fordringen ikke kræves betalt og derfor heller ikke sendes til inddrivelse. Forfaldsdatoen for fordringen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos Gældsstyrelsen. Regel-ID R_5_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdatoen Fordringer kan først overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 3, 1. pkt. Førend fordringen kan inddrives, skal sidste rettidige betalingsdato for fordringen i forbindelse med sædvanlig rykkerprocedure således ligge forud for modtagelsesdatoen hos Gældsstyrelsen. Regel-ID R_5_3: Stiftelsesdatoen skal ligge forud for modtagelsesdatoen En fordring skal i sagens natur være stiftet, før den kan opkræves og inddrives. Der kan af denne grund ikke oversendes en fordring til inddrivelse, hvis fordringen ikke er stiftet. Stiftelsesdatoen skal derfor ligge forud for modtagelsesdatoen hos Gældsstyrelsen. Regel-ID_R_6_1 og R_6_2: Sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med forfaldsdatoen En fordrings sidste rettidige betalingsdato kan i sagens natur ikke ligge forinden fordringens forfaldstidspunkt. Det er aftalt, at fordringens sidste rettidige betalingsdato skal ligge samtidig med fordringens forfaldsdato. Regel ID R_6_3 og R_6_4: Forfaldsdatoen kan tidligst være sammenfaldende med og senest 5 år efter stiftelsesdatoen En fordring skal være stiftet, før den kan forfalde. Stiftelsestidspunktet er tidspunktet for den retsstiftende begivenhed. Filteret er opsat til, at forfaldsdatoen ikke kan ligge senere end 5 år fra stiftelsesdatoen. Grænsen på 5 år er sat med henblik på at sikre, at bortfaldne fordringer, hvor fordringshaver har eller burde have vidst, at 87

88 der bestod et krav, men inden for 5 år efter hjælpens ophør ikke har fremsendt påkrav herom, ikke oversendes til inddrivelse ved Gældsstyrelsen. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. Regel-ID R_6_20: Periode slut kan maksimalt ligge en måned efter periode start Det er aftalt, at perioden for tilbagebetaling af ydelse maksimalt kan være op til en måned. Derfor er reglen opstillet således, at periode slut maksimalt kan ligge en måned efter periode start. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring. Regel-ID R_6_21: Periode start og periode slut skal ligge inden for samme kalendermåned Feltet anvendes til at angive det tidsrum inden for hvilket, start- og sluttidspunkt for fordringen skal ligge. Feltet anvendes, hvis perioden ikke må krydse en given tidsperiode, f.eks. en kalendermåned, et kvartal eller et år. For denne fordringstype omfatter den samlede periode en kalendermåned, hvorfor start- og sluttidspunkt altid vil ligge inden for denne periode. Konsekvens ved manglende opfyldelse, jf. Aftalens pkt. 9: Høring Regel-ID R_7_1: Stamdatafeltet for stiftelsesdato skal være udfyldt I medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. Regel-ID R_7_2: Stamdatafeltet for forfaldsdato skal være udfyldt I medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. 88

89 Regel-ID R_7_3: Stamdatafeltet for sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt I medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. Regel-ID R_7_4: Stamdatafeltet for periode start skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. Regel-ID R_7_5: Stamdatafeltet for periode slut skal være udfyldt I medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2, 3. pkt., skal Fordringshaver ved overdragelse af fordringer give alle oplysninger, som efter Gældsstyrelsens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen. Fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter 3 er medsendt, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 4, stk. 2, 1. pkt. Regel-ID R_7_11: Beskrivelsesfeltet skal være udfyldt Fordringshaver skal ved oversendelse af en fordring angive en entydig identifikation af fordringen. Da fordringstypen kan omfatte tilbagebetalingskrav vedrørende eksempelvis tilbagebetaling af betaling for anbringelse af børn og unge, skaldet understreges, at beskrivelsesfeltet for nærværende fordringstype af hensyn til barnets eller den unges sikkerhed, skal indeholde et minimum af personoplysninger. Dette er blandt andet af hensyn til, at der kan foreligge navne- og/eller adressebeskyttelse. 89

90 90

91 91