Ad. 2. og 3. Præsentation og dialog om Statens Kunstråds Musikudvalgs udspil for udpegningsperioden

Transkript

1 26. september 2011 REFERAT Statens Kunstråds Musikudvalg Dialogmøde om visioner og strategier for de regionale spillesteder i perioden Borups Højskole den 8. september 2011 Dagsorden 1. Velkomst v. Erik Bach, formand for Statens Kunstråds Musikudvalg 2. Præsentation af Statens Kunstråds Musikudvalgs a. tidsplan b. udkast til mål, visioner og strategier c. ansøgningsbetingelser for udpegningsperioden Dialog 4. Opsamling v. Erik Bach. Referat Ad. 1. Velkomst v. Erik Bach, formand for Statens Kunstråds Musikudvalg Formand for Statens Kunstråds Musikudvalg Erik Bach bød velkommen og gennemgik sammen med udvalgsmedlemmer Uffe Savery og Ole Dreyer i korthed dagsordenen for mødet. Erik Bach opfordrede til, at dialogen på mødet ikke alene ville forme sig som en dialog mellem udvalget og de fremmødte kommuner, spillesteder og organisationer, men også indbyrdes mellem alle de tilstedeværende. Erik Bach pointerede, at udvalget generelt ønskede at blive klogere på området, men at man i særdeleshed var interesseret i at høre, om der måtte være konkrete forslag til justering af de udmeldte mål, visioner og strategier. Ad. 2. og 3. Præsentation og dialog om Statens Kunstråds Musikudvalgs udspil for udpegningsperioden [Dagsordenens punkt 2 og punkt 3 blev afviklet i en vekselvirkning mellem præsentation og dialog. De to dagsordenspunkter er i det følgende refereret samlet] CVR-nr:

2 Side 2 Erik Bach gennemgik den udmeldte tidsplan for udpegning af regionale spillesteder: 24. jun Musikudvalgets udkast til mål, visioner og strategier 8. sep Dialogmøde med kommuner, spillesteder og landsdækkende musikorganisationer 27. sep Kriterier og ansøgningsskema offentliggøres på kunst.dk. Proces hos kommuner og spillesteder 28. feb Ansøgningsfrist hos Statens Kunstråds Musikudvalg April 2012 August 2012 Udpegning Aftaler De regionale spillesteder som dynamiske kraftcentre Begrebet regionale spillesteder blev lagt op til debat. Drøftelserne mundede ud i at begrebet er velfungerende idet regionalt spillested blandt andet er blevet et meget konstruktivt og accepteret begreb i den kommunale kulturpolitik. Det blev flere gange understreget at regionale spillesteder bør være regionale. Det vil blandt andet sige, at de bør arbejde ud over og på tværs af kommunegrænserne. Derudover bør regionale spillesteder operere udadvendt og opsøgende i forhold til de kreative miljøer uden for spillestedet, både inden for og uden for kommunen. Regionale spillesteder bør ligeledes understøtte de kreative rytmiske miljøer i hele regionen, ikke alene rytmiske spillesteder, men også andre kreative miljøer. Regionale spillesteders virke som dynamiske kraftcentre kommer også til udtryk gennem et aktivt samarbejde på tværs af scener og spillesteder i området. Et sådan samarbejde bidrager blandt andet til, at flere musikmiljøer og ressourcer inddrages i arbejdet med at præsentere, styrke og formidle den rytmiske musik De regionale spillesteder kan med fordel gennemføre en del af musikaktiviteterne på velegnede eksterne scener og locations i regionen. Herigennem kan nye publikumsgrupper nås og kendskabet til det regionale spillested øges. Økonomi Der blev fra salen gjort opmærksom på, at det fortsat er en samlet, national udfordring at styrke de rytmiske spillesteder, og at der, for så vidt angår økonomien, er behov for 40 mio. kr. ekstra i den statslige bevilling. Endvidere blev det fremført, at til trods for den økonomiske krise har tidspunktet måske aldrig været bedre i forhold til at skaffe de 40 mio. kr. Der findes en pengestrømsanalyse, der klart underbygger behovet, og regeringsskiftet kan åbne mulighed for øget politisk prioritering af den rytmiske musik. Der blev opfordret til, at Statens Kunstråds Musikudvalg og musikmiljøerne arbejder omhyggeligt med at formulere idéer og visioner på en måde, som kan hjælpe til at styrke musiklivet og den lokale musikpolitik. Det er vigtigt at alle involverede parter spillesteder, musikere, komponister, publikum forener sine kræfter og i fællesskab søger at skabe forståelse hos den kommende regering for, at midlerne til de rytmiske spillesteder forøges.

3 Side 3 Der blev henledt opmærksomhed på at det efter amternes nedlæggelse er vanskeligt for spillestederne at skaffe tilstrækkelig økonomisk opbakning. Hvis midlerne til regionale spillesteder ikke forøges, vil det i visse tilfælde være urealistisk at ansøge om at blive regionalt spillested. Der blev rejst spørgsmål til i hvor høj grad spillestedernes økonomi fremover bør være yderligere afhængig af bardrift og private fonde. Der blev fra salen advaret mod, at de regionale spillesteder bliver så meget kraftcentre at alle offentlige tilskud ledes derhen. Andre tiltag er også værdifulde, og det er fortsat vigtigt at de offentlige tilskud understøtter en mangfoldighed af kulturtilbud, f.eks. gennem opretholdelse af såkaldte frie midler inden for kulturbudgetterne. Der blev hertil mindet om, at de frie midler er populære blandt politikere, da det giver dem mulighed for at gøre en synlig forskel. Fokus på koncertvirksomheden Der var bred enighed om at til trods for den stigende opmærksomhed omkring de regionale spillesteders opgaver med udvikling af vækstlag og smalle genrer, publikumsudvikling og nye samarbejder, så er der fortsat behov for, at spillestederne har fokus på at afholde spændende og gode koncerter af høj kvalitet. Det er igennem et godt og udviklende koncertprogram at opgaven som kraftcenter primært skal løses. Der blev diskuteret om begrebet rytmisk spillested afgrænsede spillestederne fra at præsentere musik, der falder uden for den rytmiske mainstream. Her blev der blandt andet gjort opmærksom på, at eksempelvis verdensmusikken er en meget bred ramme, og at det på verdensmusikkens område ikke er fremmed at præsentere musik, der falder langt uden for den rytmiske mainstream, herunder også hvad man kunne kalde klassisk musik. Dette gælder også andre genrer end verdensmusik. Endvidere blev der gjort opmærksom på, at der inden for ny kompositionsmusik er et stort behov for nye scener, og der opfordredes derfor til, at spillestederne har øje for dette. Der blev gjort opmærksom på at smalle genrer i realiteten arbejder med meget små publikumsgrupper, og at der derfor ligger en stor udfordring i at lokke publikum fra de brede aktiviteter ind til også at opleve det nye og det smalle. Spillestederne er forskellige Det blev fastslået at de rytmiske spillesteder er meget forskellige, hvilket er en styrke for det danske musikliv generelt. Det er derfor vigtigt at denne forskellighed dyrkes og hvert enkelt spillested udvikler sin egen unikke profil. Dette betyder også at det enkelte spillested vil stile efter at realisere de overordnede mål og visioner for regionale spillesteder på hver sin måde, der er i overensstemmelse med det enkelte spillesteds profil. Eksternt samarbejde Der blev gjort opmærksom på de muligheder, der kan ligge i at udvikle samarbejder med erhvervslivet, både i forhold til at få en bedre lokaleudnyttelse, og ikke mindst til at skabe en udvidet interesse omkring musikvirksomheden. Der blev hertil bemærket at der i forhold til samarbejde med erhvervslivet ligger en følsom balance, idet der her kan være fare for, at det primære fokus flyttes fra den musikalske virksomhed til andre områder.

4 Side 4 Der arbejdes generelt i musiklivet på målrettet at styrke det internationale samarbejde i Europa, og mange af de rytmiske spillesteder booker udenlandske bands, hvilket giver spillestederne et internationalt virke gennem koncertvirksomheden. Der blev opfordret til at kulturinstitutioner og genreorganisationer i højere grad bliver integreret i de kreative kredsløb omkring de regionale spillesteder. Rytmiske spillesteder er meget attraktive, men der er fortsat behov for at styrke samarbejdet med aktører uden for spillestederne. Mere tillid og mindre kontrol Repræsentanter fra flere spillesteder og kommuner mente, at der stilles for store krav til spillestedernes afrapportering. Især er det en stor opgave at opfylde de mange krav om oplysninger på den enkelte koncert. Der blev af spillestedernes efterspurgt mere tillid og mindre kontrol fra Statens Kunstråds Musikudvalgs side. Det blev dog påpeget, at det er kommunerne, der har tilsynsmyndigheden, og så længe de regionale spillesteder har behov for offentlige bevillinger, er der også behov for at kunne levere nogle konkrete afrapporteringer. Kommunernes rolle Der arbejdes mod at kommunerne får en mere fremtrædende rolle og indgår i et tættere samarbejde i processerne omkring de regionale spillesteder. Dette ses generelt som en styrke, og der bakkes fra kommunernes side op om at udvikle spillestedernes kulturelle profiler. Der advares dog mod at staten presser for faste rammer ned over, hvad de regionale spillesteder skal beskæftige sig med. Kommunernes ejerskab til ideerne er meget afgørende for engagementet i at tilvejebringe de nødvendige ressourcer. Der blev henvist til, at skolernes virksomhedsplaner generelt set er blevet fattigere på kultur. Det blev fremført, at regionale spillesteder kunne udvikle kulturtilbud til skolerne. Dog blev der også advaret imod, at alt for mange af de regionale spillesteders sparsomme ressourcer målrettes arbejdet med børn. Kulturprojekter målrettet mod børn tilgodeses allerede gennem bevillingerne til musikskolerne. Ad. 4. Opsamling v. Erik Bach Erik Back forsikrede om, at Statens Kunstråds Musikudvalg har sit fokus på spillestedernes kunstneriske virke, hvor koncertvirksomheden absolut bør være den primære virksomhed. Udvalget er samtidig opmærksomt på, at der rundt om i landet er meget forskellige vilkår for at drive spillested; og det afføder naturligt et behov for, at de regionale spillesteder profilerer sig og arbejder meget forskelligt. Statens Kunstråds Musikudvalg har derfor heller ingen intentioner om at ensrette spillestedernes profil, men håber tværtimod på, at spillestederne i den kommende ansøgningsrunde fortsat spiller ind med kreative og spændende bud på, hvordan de bedst kan bidrage til at formidle, præsentere, profilere og udvikle den rytmiske musik.

5 Side 5 Med henvisning til konklusionerne fra den netop gennemførte midtvejsevaluering af de nuværende regionale spillesteder står det klart, at der er behov for et fortsat og styrket tværgående samarbejde i musiklivet. Det vil derfor også være det nuværende musikudvalgs mål at opmuntre til øget samarbejde mellem musiklivets aktører. Her skal de regionale spillesteder gerne kunne agere som dynamiske kraftcentre, og naturligvis med respekt for andre vigtige aktører. Formanden noterede sig, at mange af de tilstedeværende havde talt for en forenkling af afrapporteringskravene til de regionale spillesteder, og han forsikrede, at Musikudvalget ønsker at forsætte det gode samarbejde med kommuner og spillesteder om at forenkle og effektivisere de administrative procedurer. Erik Bach sluttede med at takke alle fremmødte for fremmødet og for at bidrage til at kvalificere Statens Kunstråds Musikudvalgs videre overvejelser om visioner og strategier for de regionale spillesteder i Referat: Signe Breuning Madsen, Jan Ole Traasdahl Bilag: 1. Deltagerliste