Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen

Transkript

1 Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen

2 Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu m Foderroesorter 2001 Oversigten side 276

3 Oversigten side 276 Valg af foderroesorter På JB 2-6 Magnum Troya Jauna Alpes På JB 1 og 3, uvandet Kyros På JB 1 til 4, med vanding Nestor

4 Mælkekvoten fordoblet gennem 1990'erne Tusinde kg pr. producent 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 Raadsnyt nr. 44

5 Billig Effektiv Produktionen af grovfoder skal være: Med til at reducere overskuddet af næringsstoffer på bedriften

6 I fremtiden fokus på: Afgrøder/systemer, der er tilpasset bedriften med malkekøer på stald og dårlig arrondering Afgrøder med høj fordøjelighed af cellevægge Afgrøder med et højt energiindhold Systemer der kan reducere overskuddet af næringsstoffer

7 Fordøjelighed af cellevægge l.græs ræs Majs Ært årbyg Ford. af cellevægge, pct.

8 Ensilageoptagelse og foderværdi E/ko/dag Majs- og kornhelsæd Kløvergræs Kl. græs Majs Kornhelsæd 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 Kg ts. FE

9 Oversigten side 282 Effektivisering 1. Skårlægning og bredspredning i en arbejdsgang 2. Finsnitterens kapacitet skal udnyttes fuldt ud - det skal samles i et stort velformet skår

10 Slætgræs i en rivende udvikling

11 Oversigten side 283 De undersøgte metoder har været: 1. Afgrøder skårlægges og forbliver samlet 2. Afgrøder skårlægges og bredspredes i en arbejdsgang 3. Afgrøder skårlægges og bredspredes i to arbejdsgange

12 Skårlægning og bredspredning Oversigten side 283

13 Skårlægning og fortørring Pct. ts Kløvergræs Kl. Skårlagt samlet Skårlagt og bredspredt Skårlagt og bredspredt efterfølg. Oversigten side 283

14 Oversigten side 284 Konklusion skårlæg først, når morgenduggen er væk en afgrøde kan være klar til ensilering efter seks timer skårlægning og bredspredning i en arbejdsgang er lige så effektiv, som en efterfølgende spredning hurtig fortørring at afgrødens foderværdi bibeholdes

15 Kr./FE 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Omkostninger til ensilering 1. til 4. slæt Skårlægning Rivning Finsnitning Transport Indlægning FE/ha

16 Vårbygsorter til helsæd Fht. a.e Cicero Bond Dialog Odin Prolog Chantal Måleblanding Hydrogen Madras Charlotte Sortsbl. 2) Meltan Alliot, Thrift og Punto Lux Jacinta 1,36 1,34 1,32 1,3 1,28 kg ts/fe Oversigten side 285

17 Oversigten side 286 Høsttider i vårbyg til ensilage Sorten Meltan, Høsttid (vækststadium) FE/ha Kg ts./fe NDF pct. af ts. EFOS opl. af NDF Pct. stivelse Pct. sukker Grønafg ,17 48,3 62,2 0 13,4 Helsæd ,34 40,2 34,3 25,5 9,4

18 Oversigten side 286 Hvorfor vælge grønafgrøde fremfor helsæd? Større foderværdi i grønafgrøden (kvalitet fremfor kvantitet) Sikker etablering af kløvergræs Nye græsarealer når produktionen falder i de overvintrende græsmarker

19 Ærtesorter til helsæd, 2001 Fht. a.e Blanding 100 1,20 1,16 1,12 kg ts/fe Javlo Cosmos Baccara Bastille Athos Magellan Bonanza Julia 1,08 1,04 1,00 Oversigten side 289

20 Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ Landskonsulent Karsten A. Nielsen Landskonsulent Martin Mikkelsen

21 Landbrugets Rådgivningscenter Dyrkning af majs

22 Majsvarmeenheder Majsvarmeenheder ved Tylstrup Kilde: DJF

23 Oversigten side 289 Landsforsøg med majs, 2001 Sorter Etablering Gødskning Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder

24 Oversigten side 292, tabel 17 Afprøvning af majssorter sorter afprøvet i alt 17 nye sorter Algans og Reinaldo bedste nye sorter

25

26 Oversigten side 296, figur 5 Majs - mindre gode forhold Meget tidlige sorter: Vernal Crescendo Passat Avenir

27 Oversigten side 296, figur 5 Majs - middelgode forhold Tidlige til middeltidlige sorter: Tassilo Speedy Buxxil Manatan Loft Ascona

28 Oversigten side 296, figur 5 Majs - gode forhold Sildigere sorter: Banguy Justina Santiago Cameron

29

30 Oversigten side 297, tabel 20 Majs - plantetal 9 planter pr. m 2

31 Majssåmaskine

32 Oversigten side 298, tabel 21 Majs - såmetoder Ingen signifikant forskel på: såmetoder optimal plantetal

33 Oversigten side 298 Majs - gødskning Kvælstof Coatning af udsæd med fosfor Vækststimulatorer

34

35 Oversigten side 298, tabel 22 Majs - kvælstof Kg N pr. ha Antal forsøg N-min i rodzone Optimal N-tilførsel

36

37 Oversigten side 299, tabel 23 Majs - coatning med fosfor Ingen effekt af placeret fosfor Ingen signifikant forskel mellem coatning og placering Tendens til at coatning har skadet

38

39 Oversigten side 299, tabel 24 Majs - vækststimulatorer Lille forbedring af foderværdien Ingen signifikant forskel på udbyttet

40 Efterafgrøder i Oversigten majs side xx

41 Oversigten side 303 Majs - såning af efterafgrøder 8-10 kg alm. rajgræs eller hybridrajgræs pr. ha Første halvdel af juni Pneumatisk frøsåkasse monteret på en strigle Ukrudt f.eks. pr. ha: 2 x 0,75 Lido SC + 0,25 Starane 180 og evt. 0,75 Lido SC