PÆDAGOGISKE ARBEJDSMETODER. Relation, Motivation, Empowerment.. Borgeren skal være kaptajnen der ved hvor skibet skal sejles hen.

Transkript

1 METODEKATALOG. December PÆDAGOGISKE ARBEJDSMETODER. Relation, Motivation, Empowerment.. Borgeren skal være kaptajnen der ved hvor skibet skal sejles hen. I DF3 vægter vi fagligheden højt i vores arbejde og derfor har alle vores ansatte stor erfaring i de faglige metoder, som vi tilbyder. Vores faglige tilgang bidrager til et bedre samarbejde mellem borger, samarbejdspartnere og DF3. Vi giver vores borgere oprigtig støtte, omsorg og anerkendelse og vi bestræber os på, at nå ind til kernen, hos den enkelte borger og forstå den problematik der måtte være, igennem et respektfuldt, ærligt og fortroligt samarbejde. Målene og borgernes problematikker er dynamiske og i en konstant forandringsproces, hvorfor det er formålstjenesteligt ikke at være låst på forudbestemte faste pædagogiske rammer, metoder og retningslinjer. Alle mennesker har forskellig personlighed, interesser og drive og hver især har brug for en individuel tilgang. Vi arbejder ud fra vores brede erfaring, faglighed og værdigrundlag som viser, at vi kan og ved hvordan vi hjælper udsatte borgere. Vi udarbejder sammen med borger & sagsbehandler, en handleplan og ser på hvilke pædagogiske metoder der kan have mest relevans ift det ønskede mål med borgeren. Vi benytter os af en bred vifte af pædagogiske metoder, der blandt andet tæller: CTI Bostøtte (evidensbaseret) ICM Bostøtte (evidensbaseret) Relationsarbejde Motivationsarbejde Empowerment/Personlig Recovery Det Fælles Tredje ADL-træning Narrative samtaler MI -motiverende Interviews/samtaler (evidensbaseret)

2 CTI (Critical Time Intervention) ICM (intensive Case Management) CTI/ICM (critical time intervention/intensive case management). En evidensbaseret metode der skal sikre at borgeren fastholdes i at kunne bevare egen bolig (Det primære mål). Under disse metoder arbejdes der på 8 indsatser: bolig - netværk - økonomi - dagligdag - fysisk helbred - psykisk helbred - job & uddannelse. CTI metoden er baseret på en tidsbegrænsning på 9 måneder, opdelt i 3 faser. Metoden anvendes typisk når en borger fraflytter en institution, et opholdssted, et herberg, forsorgshjem, fængsel eller anden boform, hvor borgeren har haft socialfaglig støtte tilknyttet. Metoden er udviklet til at identificere de behov, netværk og strukturer der er nødvendige for at blive selvhjulpen og etablere et liv i egen bolig og dermed skabe en tryg overgang til egen bolig. Metoden er et udspring af Housing First princippet og har vist sig særdeles effektiv ved, at langt de fleste borgere efterfølgende formår at beholde og blive i egen bolig. Det kan ske at en borger, af forskellige årsager, ikke formår at drage nytte af netværk eller allerede eksisterende tilbud, samt at borgerens boligforhold kan være truet, såfremt støtten ophører efter 9 måneder. I disse tilfælde kan støtten konverteres til: ICM (Intensive Case Management) som er af ubegrænset tidshorisont, men hvor der løbende, med cirka 1 års mellemrum eller efter behov, vurderes omfanget af støttebehovet. Relationsarbejde Vi bruger den første tid på, at opbygge en tillidsfuld relation til borgeren gennem ligeværdig og anerkendende tilgang. Vi ved at selve relationen er fundamentet for succes i det videre arbejde med borgeren. Det er vigtigt for os at, borgeren oplever relationen som tillidsfuld, ærlig og støttende. Borgeren skal kunne være fuld fortrolig i sin relation til os. I denne fase vil vi lære borgeren at kende, være nysgerrige på borgeren og opleve med borgeren. Vi synliggøre hvilke kompetencer, drømme og mål borgeren har, samt hvilke ressourcer der kan trækkes på. I denne fase handler det primært om at opleve, tale og forstå sammen. Relationsarbejdet er en proces som kan være tidskrævende og som ikke må fremskyndes. Udvikling kræver grundliggende at man er tryg I næste fase indleder vi så:

3 Motivationsarbejde Her har vi fokus på at finde den positive kerne i borgeren, samt de ting der medfører et forandringsudsagn hos borgeren. Vi arbejder ud fra de tre hovedbegreber: Engagement, tiltro og håb. Vi engagerer os i borgeren og dennes liv, gennem nysgerrighed og forståelse for borgerens livssituation. Vi lytter til borgerens ønske om forandring eller øgning/ udvikling af egne kompetencer. Vi har en tro på, at alle har ressourcer til at skabe sig et godt liv og alle fortjener en støtte til at udvikle disse. Gennem engagement og tiltro, skaber vi håb for borgeren. Vi hjælper borgeren med at se hvordan et mål er realistisk og tydeliggør hvordan dette kan opnåes. Håb skaber drivkraften til at opnå succes. Empowerment/Personlig recovery Empowerment er processen fra afmagt til større grad af kontrol over egne livsvilkår. Det er en række processer og handlingsstrategier, hvor mennesket bliver i stand til og, får mulighed for, at modvirke afmagt og manglende kontrol over sine livsbetingelser og udvikle kapacitet til at forandre sig selv. I den personlige recovery er der fokus på at tilskynde borgeren til at opnå færdigheder og viden, som vil give dem mulighed for at overvinde forhindringer i livet. Empowerment/Personlig Recovery er ikke metoder i sig selv, men en del af den motiverende samtale hvor vi undersøger hvor der kan mangle vilje og motivation for forandring. Det er igennem de samtaler vi hjælper borgeren til at se egne evner og ressourcer. Det er igennem disse samtaler vi skaber en vilje til forandring og hjælper borgeren på vej til denne forandring. Gennem empowerment og personlig recovery lærer borgeren selv at tage kontrol over eget liv og retningen for dette. Det fælles tredje "I fordybelse, ligeværdighed og samspillet mellem aktører opstår det udefinerbare og unikke rum for personlig udvikling og styrkelse af relationer Det fælles tredje er en de arbejdsmetoder vi benytter, som vi mener er centralt i en autentisk måde at være sammen på. Det er i det rum, hvor vi samarbejder med borgeren om sagen, at der skabes en ligeværdig arbejdsrelation som giver mulighed for en kommunikation, der er helt unik. Denne fællesskabsfølelse omkring en oplevelse eller en opgave, binder deltagerne/aktørerne sammen og gennem aktiviteten kan vi synliggøre hvordan man begår sig i relationen, både de indre, men også de ydre relationer. Helt bevidst benytter vi Det fælles tredje, som en katalysator for en overbygning af relationen til borgeren.

4 ADL træning Ved at arbejde med ADL træning (almindelig dagligdags livsførelse) støtter vi først og fremmest borgeren i at få en normal døgnrytme, som er det basale fundament for ADL træning. Envidere guides og støttes borgeren til at tage ansvar for personlig hygiejne, til at varetage praktiske gøremål, såsom lægebesøg, kontakt til behandlingssystemet eller andre offentlige instanser og til at ordne vasketøj, have styr på økonomi, oprydning i egen bolig, indkøb og andre opgaver i en almindelig dagligdags livsførelse. Vi støtter borgeren i at skabe en struktureret hverdag hvor der er fokus på økonomi, huslige pligter, hygiejne, livskvalitet. Målet er at borgeren skal være så aktiv og selvhjulpen som muligt og derved fremme livskvaliteten. ADL træningen skal ligeledes hjælpe med at fastholde og øge funktionsniveauet. Den Narrative metode Borgeren har ofte negative fortællinger der har stor indflydelse på deres liv, og den måde de tænker om sig selv. Vi finder sammen med borgeren de gode perioder i borgerens liv hvor tingene har lykkes og de har haft det godt. Borgeren vil gennem fortællinger fra eget liv, huske på tidpunkter i livet hvor borgeren havde en højere livskvalitet end den nuværende. Vi genskaber med borgeren, lysten til at opnå samme livsstatus. Det narrative perspektiv tager udgangspunkt i de problemer, som borgeren oplever i sit liv. Gennem samtale om de problemer borgeren oplever, finder man frem til det, som borgeren mener er vigtigt i livet. Man finder frem til hvordan borgeren gerne vil have tingene skal være, uden de nuværende problemer samt hvilke forandringer borgeren ønsker. Med en nysgerrighed på værdier, normer & moral, bevidstgøres borgeren om eget værdisæt og dermed et ønske om forandring. Den Motiverende Samtale/ Motiverende Interview (MI) Det motiverende interview er en fastlagt samtalemetode, som har til formål at frembringe adfærdsmæssige forandringsudsagn hos borgeren, ved at hjælpe denne til at udforske og afklare ambivalens. Det er helt grundliggende for resultatet, at motivationen og lysten til forandring kommer fra borgeren selv og ikke påtvinges udefra.

5 Den Motiverende Samtale arbejder bevidst med et fokus på løsninger og tager udgangspunkt i personens positive forestillinger om en løsning. Samtalen orienteres omkring personens ressourcer og succeser og holder fokus på, hvad personen tidligere er lykkedes med. Dermed får personen synliggjort sine styrker og kompetencer og styrkes i troen på sine egne evner. Målet er at stimulere til adfærdsforandring ved at identificere og mobilisere borgerens indre værdier. Mennesker arbejder altid på deres situation, også selv om de for en tid har valgt at resignere. Det er denne indsats man bygger på i Den Motiverende Samtale. I Den Motiverende samtale opdager borgeren sine egne styrker og ressourcer og finder selv frem til sine løsninger. I Den Motiverende Samtale arbejdes der bevidst på at inddrage borgeren i samtalen og gøre borgeren til en aktiv og ansvarlig medspiller for derigennem, at skabe indre motivation til forandringer. D F 3 Socialpædagogisk Støtteteam info@df3.dk Tlf: