Rigsombudsmanden i Grønland

Transkript

1 Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 126 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård København K Dato: 19. maj 2006 J.nr.: Indberetning vedr. Landstingets forårssamling, torsdag den 18. maj Mødeleder Jonathan Motzfeldt oplyste, at mødedagene den 22. og 23. maj 2006 vil begynde kl , i stedet for kl Landstinget behandlede følgende dagsordenspunkter: Pkt. 38: Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi kan fortsætte udviklingen på turismeområdet med det formål at øge indtægtsmulighederne herfra for den fastboende befolkning. (Siumut's Landstingsmedlemmer) I begrundelsen for forslaget anfører forslagsstillerne, at Grønlands Turist- og Erhvervsråd A/S (GTE) bør have en struktur, således at den grønlandske befolkning kan deltage i turismeerhvervet mest muligt og drage mest mulig nytte af erhvervet. I landsstyrets besvarelse benyttede Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse Siverth K. Heilmann lejligheden til at redegøre for de seneste års udvikling inden for branchen. Landsstyret tilsluttede sig ønsket om størst mulig deltagelse i turismeerhvervet af lokal arbejdskraft. Landsstyret fandt det dog ikke hensigtsmæssigt at intervenere direkte i branchen for at fremme grønlandske turismeoperatører, men at skabe gode rammebetingelser for erhvervet. Landsstyremedlemmet varslede en redegørelse og strategi for turismeerhvervet til fremlæggelse for landstinget under landstingets efterårssamling Samtlige partier betonede i ordførerindlæggene, at der er behov for øget motivation blandt især unge grønlændere til at søge ind i turismeerhvervet. Herunder er der behov for gode uddannelsesmuligheder, dels i fremmedsprog, dels i servicering af turister. Rigsombudsmanden i Grønland Indaleeqqap aqq. 3 Telefon: (+299) Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Postboks 1030 Telefax: (+299) Nuuk riomgr@gl.stm.dk

2 2 Siumut benyttede i øvrigt sit ordførerindlæg til at fremkomme med en række konkrete ideer til turistaktiviteter, som kan involvere lokale i serviceringen af turister. Endvidere ønsker Siumut, at vejen skal banes for en spredning af turiststrømmen til andre byer end de etablerede turismedestinationer som Ilulissat. Demokraterne fremhævede, at Demokraterne ikke deler Siumut's kritik af GTE. Demokraterne finder, i modsætning til forespørgslen, at det ikke er hjemmestyrets opgave at intervenere i turismeerhvervets rekruttering af arbejdskraft og operatører. Hjemmestyret skal skabe de bedst mulige rammer for erhvervets udvikling og overlade til erhvervet, selv at udfylde rammerne. Inuit Ataqatigiit (IA) fremhævede ligeledes, at IA ikke deler Siumut's kritik af GTE. Tværtimod udtrykte IA ros af GTE's arbejde. Endvidere finder IA, at erhvervet selv bør forestå sin organisering og udvikling, i samarbejde mellem GTE og turismeaktørerne. Atassut opfordrede til, at man i højere grad udnytter de indtryk, mange grønlændere får som turister i andre lande, til at lære hvordan turister bør betjenes af lokale her i landet. Kattusseqatigiit Partiiat udtalte sig på linie med Demokraterne og IA, om forholdet mellem hjemmestyret og turismebranchen. Forespørgselsdebatten blev lang, men centraliserede sig om spørgsmålet om, hvorvidt Grønlands Hjemmestyre skulle gå ind i turismesektoren med pålæg om tvungen brug af grønlandsk arbejdskraft. Eksempelvis henviste partiet Siumut til ordninger i Rumænien, hvor udenlandske selskaber med guider er tvunget til samtidig at have en lokal guide med. Ingen af de øvrige partier havde forståelse for Siumut's forslag på dette punkt. De øvrige partier henviste til, at brugen af grønlandsk arbejdskraft alt andet lige er billigere, men fremhævede at problemet snarere lå inden for det uddannelsesmæssige, herunder at kunne beherske flere fremmedsprog. De øvrige partier så derfor meget gerne en styrkelse af dels færdigheder i fremmedsprog og en højnelse af niveauet hos turoperatører og andre ansatte inden for turismeerhvervet. Pkt. 93: Spørgsmål til landsstyret: Hvilke planer har landsstyret om nedsættelse af billet priser? I landsstyrets besvarelse oplyste Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Jørgen Wæver Johansen, at landsstyret arbejder for de lavest mulige billetpriser samtidig med en opfyldelse af de besparelser på landstingsfinansloven, der er vedtaget for trafikområdet.

3 3 Pkt. 72: Spørgsmål til Landsstyret: Med henvisning til Landstingslov nr. 2, af 21. maj 2002 vedr. havneafgift på skibsfartøjer og krydstogtsskibe, skal skibe betale denne havneafgift. Men på hvilket grundlag er det blevet afgjort, at kun nogle typer af skibe skal betale denne afgift? (Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit) I landsstyrets besvarelse redegjorde Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt for, at de gældende bestemmelser om forskellige vilkår for betaling af havneafgift er vedtaget af et enigt landsting. Pkt. 77: Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tanker har Landsstyret omkring udviklingen af de handels- og trafikmæssige relationer til Canada og USA? (Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit) I landsstyrets besvarelse redegjorde Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt for, hvorledes landsstyret i det løbende politiske arbejde søger at forbedre vilkårene for udvikling af handels- og trafikrelationer til Canada og USA. Landsstyremedlemmet oplyste endelig, at Landsstyreformanden planlægger besøg i Nunavut på Nunavut Day den 10. juni 2006 sammen med repræsentanter for grønlandske virksomheder og at Udenrigsdirektoratet har inviteret en række grønlandske virksomheder til at deltage i et erhvervsfremstød i Californien i juni måned. Pkt. 78: Spørgsmål til Landsstyret: Hvad agter Landsstyret at gøre for, at sikre Qaanaaq by med fast og billigere drikkevandsforsyning i fremtiden? (Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit) I landsstyrets besvarelse redegjorde Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse Siverth K. Heilmann for drikkevandsforsyningen i Qaanaaq samt planerne for en forbedring af forsyningen. Pkt. 76: Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke lovbestemmelser gælder i Grønland for så vidt angår virksomhedsoverdragelser og hvorledes er indgåede kollektive overenskomster stillet ved virksomhedsoverdragelser? (Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit) I landsstyrets besvarelse oplyste Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse Siverth K. Heilmann, at loven om virksomhedsoverdragel-

4 4 ser ikke gælder for Grønland; men at landsstyret i samråd med arbejdsmarkedets parter vil vurdere behovet for udarbejdelse af en lovgivning på området. Pkt. 90: Spørgsmål til landsstyret: Har nogen af de ældre pensionister, som har haft biindtægt ret til at modtage feriepenge? I landsstyrets besvarelse redegjorde Landsstyremedlem Finn Karlsen på Landsstyrets vegne for de gældende regler på området. Pkt. 95: Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke fremgangsmåder har Landsstyret som grundlag i forbindelse med ændringer af priser for forskellige kommunale ydelser og service? I landsstyrets besvarelse oplyste Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø Asii Chemnitz Narup, at man på sundhedsområdet har vedtaget en ny bekendtgørelse om ydelser og brugerbetaling i sundhedsvæsenet, som bl.a. omfatter kommunernes betaling for plejepatienters ophold på et sygehus. De gældende takster er aftalt med kommunernes landsforening KANUKOKA samt at der pågår en udredningsarbejde og forhandlinger om det fremtidige prisniveau. Pkt. 88: Spørgsmål til landsstyret: 1. Hvilken holdning har landsstyret, hvis havgående trawlere med parvise trawl sættes længere ud mod vest igen til 55 grader? 2. Hvilken holdning har landsstyret, hvis kvartalsvis betaling af satellit overvågningsudstyret afskaffes eller at man afskaffer hele overvågningen? 3. Hvilken holdning har landsstyret, hvis brugen af rister til fartøjer mindre end 75 BRT afskaffes? 4. Hvilken holdning har landsstyret, hvis fiskeri og produktion adskilles? I landsstyrets besvarelse oplyste Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finn Karlsen, at fiskeri med partrawl ikke betragtes som et særligt problem, blot dette fiskeri finder sted inden for den givne kvote. Endvidere har landsstyret ikke planer om ændring i kravene til satellitovervågning af fiskefartøjer. Landsstyret overvejer at ophæve kravet om brug af riste til fartøjer under 75 BRT. Endelig oplyste landsstyremedlemmet, at spørgsmålet om adskillelse af fiskeri og produktion vil blive behandlet i forbindelse med en kommende revision af fiskeriloven.

5 5 Pkt. 37: Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke planer har Landsstyret med henblik på forbedring af vilkårene for de fiskere der fisker kystnært? (Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut) I landsstyrets besvarelse oplyste Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finn Karlsen, at landsstyret har planer om nye og bedre regler om muligheden for små fartøjer og joller til finansieringsstøtte ved anskaffelse af nye og større fartøjer. Pkt. 91: Spørgsmål til landsstyret: Hvordan er erfaringerne med decentrale uddannelser? Er erfaringerne succesrige eller skal ordningen tilpasses eller forbedres? Kunne det tænkes at udvide ordningen, således at andre uddannelser også kan decentraliseres? og hvis ja - hvilke uddannelser kan tænkes decentraliseret? Forskning og Kirke Doris Jakobsen, at der er gode erfaringer med decentrale uddannelser for lærere og socialpædagoger. Der er ikke aktuelle planer om at etablere yderligere decentrale uddannelser end de eksisterende. Pkt. 50: Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret at arbejde for, at der indføres en forsøgsordning med fjernundervisning på folkeskoleniveau eksempelvis i tre udvalgte bygder i et samarbejde mellem bylærere og timelærere i bygderne. (Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne) Forskning og Kirke Doris Jakobsen, at landsstyret med virkning fra det kommende skoleår agter at opstarte et forsøg med fjernundervisning mellem bylærere og timelærere i bygderne. Pkt. 69: Spørgsmål til Landsstyret: Uddannede pædagoger og sociale medarbejdere, har disse mulighed for at videreuddanne sig med en diplomuddannelse eller en Masteruddannelse? Har de også mulighed for at komme på årskursus? (Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit) Forskning og Kirke Doris Jakobsen, at der for tiden er projekter i gang om efter-

6 6 uddannelse af socialrådgivere og socialpædagoger på diplom- og masterniveau, foruden øvrige efteruddannelsestilbud, herunder årskursus. Pkt. 75: Spørgsmål til Landsstyret: Finder Landsstyret behov for, at der etableres et Forskningsvidenskabeligt Råd i Grønland? (Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit) Forskning og Kirke Doris Jakobsen, at det kan overvejes at etablere et forskningsvidenskabeligt råd samt at dette vil blive medtage i landsstyrets arbejde med en forskningspolitisk redegørelse, som planlægges fremlagt for landstinget under landstingets efterårssamling i Pkt. 80: Spørgsmål til Landsstyret vedrørende Folkeskolens afgangsklasseelevers videre uddannelsesforløb. (Landstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit) I landsstyrets besvarelse redegjorde Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Doris Jakobsen for en række nøgletal og statistik vedrørende folkeskoleelevers afgang fra folkeskolen og omfanget af studerende i videre uddannelsesforløb. Pkt. 36: Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke planer har landsstyret om at etablere et egentligt grønlandsk fodboldlandshold under FIFA, og hvilke overvejelser har landsstyret gjort sig vedrørende etablering af et nationalstadion, som lever op til FIFA's regler for benyttelse som hjemmebane for fodboldlandsholdet? (Landstingsmedlem Otto Jeremiassen, Siumut) Forskning og Kirke Doris Jakobsen, at idrættens organisationer selv varetager idrætsgrenes interesser. Grønlands Idrætsforbund har valgt at blive medlem af et alternativt forbund, N.F.-Board der i november måned 2006 arrangerer Viva- Wold-Cup turnering på Cypern. Grønlands Fodboldforbund arbejder på at repræsentere Grønland i denne turnering under grønlandsk flag. Der er ikke planer om at afsætte midler til etablering af et nationalstadion. Landsstyret er dog bevidst om, at private og Nuuk Kommune arbejder med planer om opførelse af et nationalstadion. Landsstyremedlemmet vil afvente mere konkrete planer, før der blev taget stilling til eventuel støtte fra Landsstyret.

7 7 Pkt. 86: Spørgsmål til Landsstyret: Hvorledes kan Landsstyret bidrage til fastsættelse af en ensartet størrelse af udbetalte lommepengebeløb til ordblinde under deres kursusophold. (Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut) (Punktet ikke behandlet i selve mødet, idet spørgeren inden mødet havde erklæret sig tilfreds med den omdelte besvarelse fra Landsstyret) Forskning og Kirke Doris Jakobsen, at der ydes ensartede støttebeløb til kurser af mindst 13 ugers varighed. Der er ikke hjemmel for landsstyret til at yde støtte til kursusophold af kortere varighed end 13 uger. Pkt. 89: Spørgsmål til landsstyret: Hvor langt er man nået med grønlandiseringen? Hvad forstår man med det? Og hvilke tiltag foretager landsstyret med grønlandiseringen? I landsstyrets besvarelse redegjorde Landsstyreformand Hans Enoksen for, at grønlandisering omfatter mange sider af samfundsudviklingen. Landsstyreformanden nævnte en række tiltag, som kan opfattes som grønlandisering, men at grønlandisering ikke alene er en politisk proces, men også er en proces som er alle borgeres ansvar. Pkt. 43: Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke muligheder ser Landsstyret for at etablere en produktion til færdigbehandling af sælskind i Tasiilaq? (Siumuts Landstingsmedlemmer) I landsstyrets besvarelse oplyste Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finn Karlsen, at landsstyret ikke har planer om etablering af et garveri i Tasiilaq. Vittus Michaelsen inviterede som repræsentant for spørgerne Landsstyremedlemmet til med egne øjne at bese de etablerede faciliteter i Tasiilaq i håbet om, at dette kunne ændre Landsstyremedlemmets opfattelse. Landsstyremedlemmet lovede at komme på besigtigelse i juni måned. Med venlig hilsen Søren Hald Møller Kopi pr. Folketinget, Kongehuset (Kabinetssekretariatet), samtlige ministerier. Rigsombudsmanden på Færøerne