Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d

Transkript

1 Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår Temaeftermiddag for praktikvejledere d

2 Program 1) Formålet med workshoppen 2) Når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår 3) To case-eksempler: Susanne Mette 4) Case- diskussion 5) Lidt teori, der forklarer 6) Tak for i dag

3 Hvem er vi? Dorte skolepraktikkoordinator på Sosu - STV Julie skolepsykolog på Sosu - STV

4 Formålet med workshoppen Formålet med workshoppen: At blive lidt klogere på nogle af de ting, der kan udfordre i mødet mellem elev og praktikvejleder Fokus er sat på de negative dynamikker, der kan opstå, når vores forsvar støder sammen. Udgangspunktet: Rigtig mange praktikforløb går fint og som de skal nogle gør ikke. Det er ingen glade for. Ligger problemet hos eleverne, hos os, eller i interaktionerne? Her vil udgangspunktet være, at de problemer og uhensigtsmæssige dynamikker, der kan opstå i interaktionerne, kan ses som følge af de pres og heraf følgende frustrationer, der er både i vejlederpositionen og elevpositionen

5 Vejlederpositionen: Lidt om vejlederpositionen: Som vejleder har man en dobbeltrolle. Man skal både passe sine borgere/ sin egen praksis og samtidigt støtte elevens udvikling hen til et vist punkt. Disse to ting kan ikke altid forenes og udgør et krydspres. Et eksempel på et krydspres: Ens professionelle stolthed og den manglende tid/mulighed for at kunne gøre det, som man ved skal til - kombineret med elever, der insisterer på at få lov til at gøre det og måske endda kritiserer en for ikke at gøre det. De reaktioner og den adfærd (altså de forsvar)man som vejleder har, kan læses som rationelle og forståelige måder at forvalte denne dobbeltrolle og navigere i de krydspres, som den medfører.

6 Elevpositionen: Lidt om elevpositionen: Som elev mødes man af modsatrettede krav og bliver måske overrasket over, hvad det at være i uddannelse egentlig vil sige. På den ene side opfordres man til at være nysgerrig, undersøgende, kommunikerende og til at tage ansvar for egen læring. På den anden side skal man igennem et pensum, bestå nogle mål og gøre hvad der bliver sagt, for man bliver vurderet på det. Et eksempel på et krydspres: Ens forestillinger, ideer, ambitioner og teori om hvordan det skal gøres og om hvordan praksis bør se ud udfordres, når man skal indgå i en virkelig praksis, hvor træerne ikke vokser ind i himlen. De reaktioner og den adfærd (altså de forsvar)man som elev udviser, kan læses som rationelle måder at forvalte sig selv i forhold til disse modsatrettede krav.

7 De to cases Susanne- den ihærdige elev Mette- den forsigtige elev Instruktion: Læs minicasen i gruppen Diskuter casespørgsmålene i gruppen Udvælg person(er) til at præsentere casen og jeres udlægning af den

8 Case 1 - Susanne Susanne er aktiv og om sig. Hun vil gerne være med til mange forskellige opgaver, men får ikke altid afsluttet alle dem hun påbegynder. Susanne kommenterer ofte på de måder, som tingene fungerer på og retter også på sine elevkollegaer. Susanne skal ofte have gentaget afdelingens procedurer, især dem hun synes at være uenig i. Når vejleder korrigerer eller opfordrer/udfordrer reagerer Susanne først vredt og anklagende, men efterhånden begynder hun at resignere og trækker sig ind i sig selv. Når Susanne bliver vred henviser vejleder til de personlige kompetencemål og minder hende om, at evnen til anerkendende kommunikation er et af dem. Når Susanne bliver mut og trækker sig, forsøger vejleder at få hende til at deltage mere aktivt. Situationen tilspidses. Susanne resignerer mere og mere. Hun engagerer sig ikke i sine borgere længere og deltager ikke aktivt på møderne. Vejleder ringes op af den uddannelsesansvarlige, der er blevet kontaktet af skolen. Susanne har indgivet en klage og ønsker at blive flyttet til et nyt praktiksted. Spørgsmål: Hvad sker der mellem vejleder og elev? Hvad kan elevens adfærd skyldes? Hvad kan vejleders adfærd skyldes?

9 Case 2 - Mette Mette har en passiv adfærd. Hun løser sine opgaver langsomt og er ikke opsøgende i forhold til viden. Hun påtager sig ikke af sig selv opgaver, men smiler dog lidt, når hun roses meget og længe. Når vejleder korrigerer eller opfordrer/udfordrer reagerer Mette med introversion, gråd, passivitet og fremstår ukvalificeret/udygtig i forhold til sine opgaver. Når Mette græder eller bliver passiv bliver vejleder irriteret og fortsætter med at instruere i, hvordan hun skal agere for at nå sine mål og bruger ekstra tid på at forholde sig til Mette og at deltage i forbindelse med hendes opgaveløsning. Situationen tilspidses. Mette kan til sidst kun overskue afgrænsede opgaver, hun har flere og flere sygedage. Vejleder indkalder til helhedsevaluering, da det ikke længere er muligt at forsvare, at Mette skal bestå. Mette ender med at melde sig syg med stress og tilknyttes et nyt praktiksted og tilbydes en ny praktikperiode. Spørgsmål: Hvad sker der mellem vejleder og elev? Hvad kan elevens adfærd skyldes? Hvad kan vejleders adfærd skyldes?

10 Nogle forklaringer Menzies Lyth I Om undersøgelsen Et studie fra 1959 af et universitetshospital Undersøgelse af sygeplejersker og deres studerende ud fra en psykodynamisk vinkel. Udgangspunkt: De ofte modstridende behov og interesser. Afdelingens forsøg på at løse de praktiske plejeopgaver med studerende som arbejdskraft. Elevernes forsøg på at opnå de færdigheder, som de skulle bruge for at bestå. Ved konflikter mellem de to behov, var det altid behandlingen af patienterne, der fik første prioritet. Fund: Høje stressniveauer, mange bekymringer hos både sygeplejersker og studerende, mange afbrydelser af uddannelsesforløb hos de studerende og opsigelser/ højt sygefravær hos sygeplejerskerne. Om plejearbejdet Menzies sygeplejersker havde en hverdag med et højt stressniveau og udmattende opgaver. Belastningen stammer fra den konstante kontakt med mennesker, der er fysisk syge eller skadede, fra usikkerheden omkring helbredelsen, fra udførelsen af opgaver som ofte er ulækre, modbydelige og skræmmende, fra et arbejde som frembringer stærke og konfliktende følelser som f.eks. medlidenhed, omsorg, kærlighed, skam og angst, had og afsky overfor patienterne og misundelse over den omsorg, som de modtager. Belastningen stammer også fra det indirekte krav om at befri patienterne for den følelsesmæssige belastning, der følger med fysisk sygdom. Ved at skulle rumme og fungere som skraldespand for patienterne aktiveres sygeplejerskernes egne følelsesmæssige og håndteringsstrategier, samtidigt med at egne frustrationer og sorger kan aktiveres. En belastning der kan være forbundet med stress og aktivere egen angst. Menzies viser i undersøgelsen, at plejearbejdet er hårdt. Det kræver og medfører, at man skærmer sig og udvikler forsvar, hvis man skal holde til det.

11 Nogle forklaringer Menzies Lyth II Menzies sygeplejersker gjorde følgende for at skærme sig I forhold til patienterne Opdeling af sygeplejerske/patient relationen sygeplejersken som den summende bi, der ikke dvæler ved nogle patienter Depersonalisering patienter blev til numre/lidelser og gensidigheden i plejerelationen blev ignoreret. Det var ikke muligt at tage individuelle hensyn til den enkelte patient Adskillelse og fornægtelse af følelser variationer af stiff upper lipp og tag dig sammen Reaktion hos de studerende - De studerende havde ikke udviklet sådanne værn og reagerede med modstand på kravet om, at de skulle opføre sig ligesådan. I forhold til hinanden (og deres studerende) Sygeplejerskerne rykkede rundt med eleverne ud fra afdelingens behov for et beredskab uden hensyntagen til de studerende behov for kontinuitet Sygeplejerskerne skød opgaver (og dermed ansvarsbyrden), som de egentlig var kompetente til opad i systemet. Den personlige dannelsesrejse og udvikling af modenhed fik ikke opmærksomhed undervejs i oplæringen. I stedet var der stort fokus på facts og teknik i opgaveudførelsen. Reaktion hos de studerende De studerende mistrivedes, følte ingen glæde ved arbejdet og reagerede med afstandtagen og passivitet

12 Nogle forklaringer Menzies Lyth III Opsummering - der er flere forhold, der kan være med til at skabe de besværlige interaktioner: Dobbeltrollen som vejleder kræver balance mellem ressourcer til eget job og elevens udvikling Eleverne kan pikere vejlederne ved at gøre og sige ting, der aktiverer eller kolliderer med vejledernes erfaringer og værn Eleverne skal både lære det praktiske plejearbejde, men også at fungere i plejen som en arbejdsplads i en virkelighed, der er presset og hvor alt ikke kan lade sig gøre. Altid.

13 Hvis du vil vide mere Social Systems as a Defence Against Anxiety An empirical Study of the Nursing Service of a General Hospital af Isabel Menzies Lyth (1959)

14 Afrunding.. Tak for i dag