Hovedresultater fra PISA 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedresultater fra PISA 2009"

Transkript

1 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund af PISA-konsortiets forskeres vurderinger. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit: Danmark samlede resultater i PISA 2009 De væsentligste danske og nordiske resultater i læsning med kommentarer De væsentligste danske og nordiske resultater i matematik med kommentarer De væsentligste danske og nordiske resultater i naturfag med kommentarer Oversigter over landenes resultater i de tre fagområder Baggrund om PISA 2009 Danmarks samlede resultater i PISA 2009 PISA har på skift ét af fagområderne læsning, matematik og naturfag som hoveddomæne. I 2000 var hoveddomænet læsning, i 2003 var hoveddomænet matematik, i 2006 var hoveddomænet naturfag, og i 2009 er hoveddomænet igen læsning. Det betyder i 2009, at der er gennemført en mere omfattende test i læsning, ligesom elever, skoleledere og forældre har udfyldt en række spørgsmål om læsning i en spørgeskemaundersøgelse. Den samlede resultatskala for de tre fagområder kan inddeles i kompetenceniveauer, hvor niveau 6 er det mest avancerede niveau, og niveau 1 (1a og 1b i læsning) og derunder er det laveste niveau af kompetencer. I PISA har man fastlagt niveau 2 som det laveste acceptable kompetenceniveau, hvilket betyder, at elever, der har færdigheder på niveau 1 og derunder, vurderes at have utilstrækkelige læse-, naturfags- og/eller matematikkompetencer i forhold til, hvad de forventes at skulle klare i en ungdomsuddannelse eller i et job. Sammenligneligheden mellem årene Ikke alle PISA-resultater kan sammenlignes direkte mellem årene. Sammenligneligheden afhænger af, hvornår faget har været hoveddomæne, da testen i den forbindelse justeres. Når et fagligt domæne har været hoveddomæne, vil en delmængde af opgaverne (link-opgaver) blive anvendt i efterfølgende PISArunder, så der sikres en mulighed for at se på udviklingen i de faglige færdigheder blandt de enkelte landes 15-årige elever. Resultaterne kan med andre ord linkes med tidligere resultater. Resultaterne i læsning er direkte sammenlignelige mellem 2000, 2003, 2006 og 2009, da læsning var hoveddomæne allerede i den første PISA-runde i Resultaterne i matematik er sammenlignelige mellem , da matematik var hoveddomæne i PISA 2003, mens sammenligning med 2000 skal tages med forbehold. Resultaterne i naturfag kan sammenlignes mellem 2006 og 2009, da naturfag var hovedområde i PISA De stiplede linjer i figurerne angiver, at udviklingen mellem to runder i undersøgelsen skal tages med forbehold for justeringer i testens indhold. De danske resultater i læsning, matematik og naturfag Figur 1 viser udviklingen i Danmarks resultater i de fire runder af PISA. I læsning ligger Danmark stabilt omkring det internationale gennemsnit. I matematik ligger Danmark lige over gennemsnittet i OECD på trods af et fald i scoren til 503 point i PISA 2009 fra 513 point i I naturfag har de danske elever fastholdt deres resultat fra PISA 2006, og dermed er Danmarks resultat i naturfag også inden for gennemsnittet i OECD. 1

2 Figur 1: Danmarks resultater i PISA 2000, 2003, 2006 og OECD-gennemsnit Matematik Læsning Naturfag Læsning Figur 2: Nordiske resultater i læsning i PISA 2000, 2003, 2006 og Danmark Norge Sverige Finland Island 2

3 Tabel 1: Læsning kompetenceniveauer i de nordiske lande Point Andel med særdeles gode kompetencer (niveau 5 og 6) Andel med manglende kompetencer (niveau 1a, 1b og derunder) Danmark % 15 % Norge % 15 % Sverige % 18 % Finland % 8 % Island % 17 % OECD-gennemsnit % 19 % Danske unge læser som OECD-gennemsnittet Danmark ligger med 495 point omkring OECD-gennemsnittet, som er på 493 point. Der er sket en lille stigning fra 494 point i 2006 til 495 point i 2009, men denne stigning er ikke statistisk sikker. Sammenlignet med læseresultaterne i PISA 2000, hvor læsning sidst var hoveddomæne, er der sket et lille fald fra 497 point i 2000 til 495 point i Dette fald er heller ikke statistisk sikkert. Blandt de 65 deltagende lande er Danmark placeret som nummer 24, og blandt OECD-landene er Danmark nummer 18. Danmark ligger lavest blandt de nordiske lande Det fremgår af figur 2, at de danske elevers resultater i læsning er lavere end elevernes resultater i de andre nordiske lande. Danske elevers testscore i læsning er ikke signifikant forskellig fra de svenske elevers resultater i PISA Til gengæld klarer både islandske, norske og finske elever sig signifikant bedre end de danske elever. Elevernes resultater i Norge og Island er gået frem fra PISA 2006 til PISA 2009, således at eleverne i de to lande i gennemsnit scorer signifikant over det internationale gennemsnit. Færre dårlige læsere i Danmark Andelen af danske elever med manglende funktionel læsekompetence (niveau 1a, 1b og derunder) er faldet. I PISA 2000 var der 18 % med manglende funktionel læsekompetence, og i PISA 2006 var andelen 16 %. Andelen med manglende funktionel læsekompetence er i PISA 2009 reduceret til 15 %. Ændringen er ikke signifikant, og man skal være varsom med konklusioner, da andelen af danske elever, der på grund af for eksempel manglende sproglige forudsætninger eller psykiske eller fysiske handikap ikke deltager i undersøgelsen, har været stigende fra PISA 2000 til PISA Danmark har knap 5 % virkelig gode læsere (niveau 5 og 6), hvilket er færre end OECD-gennemsnittet på 8 %. Andelen af virkelig gode danske elever i læsetesten er faldet lidt siden PISA 2006, hvor der var knap 6 % virkelig gode læsere blandt de danske elever. Denne ændring er heller ikke signifikant. 3

4 Tabel 2: Elevernes gennemsnitlige score indenfor tre typer af læsefærdigheder Finde og uddrage informationer Sammenkæde og fortolke informationer Reflektere over og vurdere informationer Danmark Norge Sverige Finland Island OECDgennemsnit Danske elever er bedst til at finde og uddrage informationer Læsefærdighederne inddeles i PISA i tre typer: finde og uddrage informationer, sammenkæde og fortolke informationer samt reflektere over og vurdere informationer. Danske elever får i gennemsnit 502 point i at finde og uddrage informationer, hvilket er over OECD-gennemsnittet, men lavere end de øvrige nordiske lande. Danmark ligger indenfor OECD-gennemsnittet, når det gælder de to andre typer af læsefærdigheder, men ligger lavest i forhold til de andre nordiske lande. Tosprogede elever læser fortsat dårligere end elever med dansk som modersmål Tosprogede elever, som er elever, der taler et andet sprog end dansk hjemme, opnår i gennemsnit 434 point på den samlede læseskala. Elever med dansk som modersmål opnår 501 point. Forskellen på 67 point er signifikant. OECD har i PISA 2009 beregnet, at 39 point svarer til et klassetrin, det vil sige at de tosprogede elever i gennemsnit forlader skolen et to klassetrin under deres klassekammerater med dansk som modersmål. 38 % af de tosprogede elever mangler funktionel læsekompetence (under niveau 2), mens det gælder for 13 % af eleverne med dansk som modersmål. Social baggrund har stor betydning i Danmark I Danmark spiller den sociale baggrund en forholdsvis stor rolle for elevernes læsefærdigheder og forklarer 15 % af variationen i elevernes læseresultater. Denne andel er på niveau med OECDgennemsnittet (14 %) og procentandelen i Sverige (13 %). I de øvrige nordiske lande Norge, Finland og Island er procentandelen, som kan forklare læseresultaterne, under 9 %. Disse resultater tyder på, at den sociale arv betyder mindre i de tre sidstnævnte lande, end den gør i Danmark og Sverige. Danmark har en forholdsvis lille kønsforskel i læsning. I alle lande scorer piger bedre end drenge i læsetesten, men i Danmark er kønsforskellen mindre end gennemsnittet i OECD. I Danmark scorer pigerne i gennemsnit 509 point i læsetesten, mens danske drenge i gennemsnit scorer 480 point. Kønsforskellen i læsefærdigheder blandt piger og drenge er en del mindre i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Som det ses i tabel 3, så skyldes forskellen, at danske piger i gennemsnit opnår en lavere score end pigerne i de øvrige nordiske lande, mens danske drenge klarer sig på samme niveau som drenge i de andre nordiske lande (Finland undtaget). Dette er en tendens, som også er set i de foregående runder af PISA. 4

5 Tabel 3: Forskel i læsefærdigheder (samlet læsescore) blandt drenge og piger i norden i PISA 2009 Alle elever Drenge Piger Forskel i score Danmark Island Sverige Norge Finland OECDgennemsnit Færre elever læser dagligt PISA undersøger elevernes læseengagement ved at spørge eleverne om deres lyst til at læse, den tid de anvender på at læse i fritiden, samt hvad de læser. Der kan ses et tydeligt fald i elevernes læseengagement fra PISA 2000 til PISA 2009 i stort set alle de deltagende lande. Det er en tendens, som også går igen i de nordiske lande. For danske elever gælder det, at der i PISA 2009 er 7 % færre elever, som dagligt læser i sammenligning med PISA Figur 3: Udviklingstendenser i nordiske elevers daglige læsning Læseengagement påvirker læsefærdighederne Der er signifikant sammenhæng mellem elevernes læseengagement og læseresultater. Det betyder, at elever, der er engageret i at læse, også har bedre læseresultater. Denne sammenhæng gælder også, selvom der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Det viser sig samtidig, at drenge gennemsnitligt oplever mindre glæde ved læsning end piger. Forskellen i læseengagement kan derfor være en del af forklaringen i forskellen i pigers og drenges læsefærdigheder. En halv times læsning for fornøjelsens skyld giver bedre læsefærdigheder Danske elever, der læser for deres egen fornøjelses skyld en halv time eller mindre hver dag, læser 39 point bedre på den samlede læseskala end de elever, der ikke læser hver dag. OECD-gennemsnittet er 5

6 en forskel på 44 point, og forskellen mellem de elever, der læser, og de elever, der ikke læser, er signifikant. (39 point svarer i PISA 2009 til et klassetrin.) Bedre læseresultater på store skoler Undersøgelsen tyder på at der er sammenhæng mellem skolestørrelsen og elevernes læsefærdigheder. Eleverne på store skoler på 800 eller flere elever scorer i gennemsnit signifikant bedre i læsetesten end elever på skoler med elever. Forskellen findes, selvom der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Der er ingen forklaringer i PISA undersøgelsen på, hvorfor elever fra de største skoler læser bedre. Bedre læsefærdigheder i store klasser PISA 2009 viser endvidere, at elever i små klasser gennemsnitligt opnår lavere resultater i læsetesten end andre elever. Elever i meget små klasser med 15 eller færre elever klarer sig relativt dårligere end elever i større klasser. PISA 2009 kan ikke forklare, hvorfor det er tilfældet. Mulige forklaringer kan ifølge de danske forskere involveret i PISA være, at de små klasser er små, fordi de rummer mange svage børn, eller fordi forældre til fagligt stærke børn har valgt at flytte deres børn til andre klasser eller skoler. Forskernes kommentarer til resultaterne i læsning De danske forskere, der indgår i det danske PISA-konsortium, har på baggrund af deres analyser af PISA-resultaterne en række kommentarer til de danske resultater. De vigtigste kommentarer er beskrevet nedenfor. PISA har nu gennemløbet en fuld cyklus med læsning som hovedområde i både 2000 og Det kan konstateres, at danske elever fortsat placerer sig på det internationale gennemsnit. Der er således ikke sket nogen udvikling af 15-årige danske elevers læsefærdigheder, som de undersøges i PISA. Det vækker bekymring af flere årsager. For det første har PIRLS-undersøgelsen af læsefærdigheder blandt elever i 4. klasse, som blev rapporteret i 2008, vakt håb om, at man også i PISA 2009 ville kunne se en forbedring af elevernes læsefærdigheder i 9. klasse. I PIRLS etablerede man et link til resultater fra IEAundersøgelsen af 3.-klasse-elevers læsefærdigheder (1991 og 2000), og herved kunne man konstatere, at der på det tidlige mellemtrin så ud til at være sket en positiv udvikling af elevernes læsefærdigheder svarende til et klassetrin Den positive udvikling af elevernes læsefærdigheder i PIRLS er blevet koblet sammen med den indsats, der har været gjort i Danmark for at fremme god læseundervisning på begyndertrinnet og foregribe læsevanskeligheder gennem en tidlig indsats. Selv om man således har kunnet se en positiv udvikling på det tidlige mellemtrin, så er denne positive tendens altså ikke ført videre op til grundskolens ældre klassetrin. Der er ingen data i PISAundersøgelserne, som kan forklare, hvorfor der ikke er sket en udvikling i læsefærdigheden for de ældste elever i grundskolen i Danmark, når der har været et øget fokus på læsning på tværs af grundskolens fag. Men der er ændringer i besvarelsesmønstret hos de danske elever fra 2000 og til 2009, som kan give anledning til overvejelser over, hvad der kan have været på spil. Som opfølgning på elevernes besvarelse af PISA er der udarbejdet en rapport over elevernes fejlsvar på tværs af deltagerlandene. I de fleste tilfælde skyldes en mærkelig svarprofil i Danmark, at eleverne i 2009 (i højere grad end i de tidligere undersøgelser) har sprunget opgaver over. Dette kan have forskellige årsager. Danske elever er ringere til at besvare opgaver i at sammenkæde/fortolke og reflektere over og vurdere informationer, end de er til at finde informationer i tekster. Især er andelen af rigtig dygtige elever mindre end i de andre nordiske lande på disse områder. Danskundervisningens litteraturundervisning 6

7 har i en årrække været præget af reader response theory, i hvilken læserens reaktion på og egne refleksioner over teksten og dens relevans for læserens egen erfaringsverden er i fokus. Det er muligt, at denne tilgang til tekstundervisning i højere grad fremmer elevernes lyst til at diskutere tekstens tema, end den fremmer deres evne til at lave en tekstnær fortolkning af tekstens indhold eller til at reflektere over specifikke udsagn i teksten. PISA 2009 bekræfter resultaterne af andre undersøgelser, som har dokumenteret en stærk sammenhæng mellem elevers læselyst og læseerfaring og deres læsefærdigheder. Det gør en indsats for at styrke elevernes læselyst og læsning i fritiden yderst relevant. Det ses især af, at der på tværs af alle OECDlande er en bekymrende tendens til, at elevernes læselyst er dalende. Data fra PISA 2009 kan indikere, at det muligvis har en bedre effekt på elevernes læsefærdigheder, at de rent faktisk jævnligt læser i hverdagen, end at de bruger mange timer på det. Der ses således en markant forbedring af læsefærdigheder blandt elever, der læser maksimum en halv time dagligt, sammenlignet med elever, der slet ikke læser, mens denne effekt flader ud, jo mere tid eleverne bruger på at læse dagligt. Kampagner, der skal fremme elevers læselyst, kan med fordel fokusere på det lille dryp dagligt, fx at man hjemme afsætter en halv time hver dag til at læse gode bøger. I mange folkeskoler har man indført læsebånd, hvor alle elever på skolen læser på et bestemt tidspunkt hver dag. Sådanne initiativer kan tænkes især at støtte elever fra ikke-boglige hjem, og kan muligvis også have en positiv effekt på elevernes læselyst ud over skolens regi. Matematik Figur 4: Nordiske resultater i matematik i PISA 2000, 2003, 2006 og Danmark Norge Sverige Finland Island 7

8 Tabel 4: Matematik kompetenceniveauer i de nordiske lande i PISA 2009(med forbehold for afrunding) Point Andel med særdeles gode kompetencer (niveau 5 og 6) Andel med manglende kompetencer (niveau 1 og derunder) Danmark % 17 % Norge % 18 % Sverige % 21 % Finland % 8 % Island % 17 % OECD-gennemsnit % 22 % Faldende resultat i matematik Danmark ligger fortsat over OECD-gennemsnittet i matematik. De danske elevers resultater er dog signifikant lavere i PISA 2009 i forhold til PISA 2006, hvor det gennemsnitlige resultat i matematik er faldet til 503 point i PISA 2009 fra 513 point i PISA Danmark er nummer 19 blandt alle deltagende lande og nummer 12 blandt OECD-landene. Danmark klarer sig bedre end Sverige Mens Danmarks resultat er faldet fra PISA 2006 til PISA 2009, så er både Island og Norge gået frem. Det betyder, at Danmark i PISA 2009 ikke er signifikant forskellig fra Island og Norge. Danmark er dog fortsat signifikant bedre end Sverige, der klarer sig på niveau med det internationale gennemsnit. Finland er også i matematik markant bedre end Danmark. Danmark er under OECD-gennemsnittet, når det gælder elever med svage matematik-kompetencer 17 % af de danske 15-årige har manglende funktionel matematikkompetence (niveau 1 eller derunder) mod 22 % i gennemsnit for alle OECD-lande. I den anden ende har 12 % af de danske elever meget gode matematikkompetencer (niveau 5 og 6), hvilket er tæt på OECD-gennemsnittet på 13 %. I PISA 2006 havde 14 % af eleverne meget gode matematikkompetencer, mens 14 % havde manglende funktionel matematikkompetence udviklingen fra PISA 2006 til 2009 er ikke signifikant. Drenge er fortsat bedre end piger i matematik Forskellen mellem drenges og pigers resultater i matematiktesten er i Danmark i gennemsnit på 16 point. Forskellen er større end i PISA 2006, hvor forskellen var 10 point i gennemsnit, men på niveau med forskellen i PISA 2003, hvor den var 17 point. Forskernes kommentarer til resultaterne i matematik De danske forskere, der indgår i det danske PISA-konsortium, har på baggrund af deres analyser af PISA-resultaterne en række kommentarer til de danske resultater. De vigtigste kommentarer er beskrevet nedenfor. PISA 2009 viser en negativ udvikling i danske elevers præstationer i matematik. Det ses, at: danske elever præsterer over OECD-gennemsnittet i 2009, men præsterer signifikant ringere i 2009 end i de tidligere PISA-undersøgelser danske drenges præstationer har været for nedadgående siden 2003 danske pigers præstationer har i alle PISA-undersøgelser været signifikant ringere end danske drenges og er i 2009 under OECD-gennemsnittet 8

9 Analyserne af PISA 2009 data giver ikke i sig selv nogen årsagsforklaringer på de præstationer, som afspejles i resultaterne, men de giver indikationer på områder, der bør fokuseres på i relation til elevers læring af matematik og i relation til undervisning i matematik. Matematikresultaterne fra 2003 til 2009 indikerer, at et større fokus på pigerne og de elever, der præsterer henholdsvis i top og bund, vil kunne styrke udviklingen mod de mål, der er beskrevet i Fælles Mål 2009, da disse mål generelt harmonerer med den tænkning, der er om mathematical literacy i PISA. I betragtning af, at de danske piger i alle PISA-undersøgelser har præsteret signifikant dårligere end drengene, vil det være væsentligt at vide, om undervisningen i matematik i Danmark i for ringe omfang inddrager kontekster, der har interesse for piger i grundskolen. Naturfag Figur 5: Nordiske resultater i naturfag i PISA 2000, 2003, 2006 og Danmark Norge Sverige Finland Island Tabel 5: Naturfag kompetenceniveauer i de nordiske lande (med forbehold for afrunding) Point Andel med særdeles gode kompetencer (niveau 5 og 6) Andel med manglende kompetencer (niveau 1 og derunder) Danmark % 17 % Norge % 16 % Sverige % 19 % Finland % 6 % Island % 18 % OECD-gennemsnit % 18 % Danmark har fastholdt forbedringen i naturfag 9

10 Danmark ligger med et gennemsnit på 499 point i en lille gruppe af lande, hvis gennemsnit ikke er signifikant forskelligt fra OECD-gennemsnittet på 501 point. Isoleret set er det 3 point bedre end i PISA 2006, men denne forskel er ikke signifikant. Resultatet i PISA 2009 er bedre end Danmarks placering i PISA 2003, hvor resultatet lå signifikant under OECD-gennemsnittet. Danmark har dermed fastholdt de gode resultater i naturfag fra PISA Danske resultater i naturfag på niveau med resultaterne i Sverige, Norge og Island Danmarks resultater er ikke signifikant forskellige fra Sverige, Norge og Island, mens de finske elevers resultater er markant bedre end det internationale gennemsnit og de øvrige nordiske lande. Danmark opnår en placering som nummer 26 blandt samtlige lande i undersøgelsen og nummer 19 blandt OECD-landene. Færre elever klarer sig dårligt Andelen af elever med manglende naturfagskompetencer (niveau 1 eller derunder) er faldet en smule fra lidt over 18 % i PISA 2006 til lidt under 17 % i PISA Udviklingen er dog ikke signifikant. Udviklingen blandt de bedste danske elever er uændret. Både i PISA 2009 og PISA 2006 klarer 7 % af eleverne sig på niveau 5 og 6. Drenge er en smule bedre end pigerne Forskellen i drenges og pigers resultater i naturfag er en smule større i PISA 2009 i sammenligning med PISA I 2006 fik drengene 500 point og pigerne 491 point, altså en forskel på 9 point. I 2009 har drengene fået 505 point og pigerne 494, altså en forskel på 12 point. Tilbage i 2003 var forskellen 17 point. Forskernes kommentarer til resultaterne i naturfag De danske forskere, der indgår i det danske PISA-konsortium, har på baggrund af deres analyser af PISA-resultaterne en række kommentarer til de danske resultater. De vigtigste kommentarer er beskrevet nedenfor. De danske elever præsterer i naturfag som OECD-gennemsnittet. Det gjorde de også i PISA Det kan dermed konstateres, at den ganske markante stigning, der var sket i 2006 i forhold til 2003 og 2000, har holdt sig. Det er også positivt, at der kan noteres en reduktion af andelen af elever med manglende naturfagskompetencer, omend denne ændring heller ikke er signifikant. En mulig forklaring på vedligeholdelsen af resultaterne fra PISA 2006 og de små pointforbedringer kan være, at der er kommet flere vejledende timer til naturfag i 2006, og at flere elever dermed har mulighed for at nå op til niveauet for scientific literacy. En anden bidragende årsag kan være indførelsen af afgangsprøver i alle fagene fysik/kemi, biologi og geografi, hvilket sætter et større fokus på undervisningen i skolen og et større fokus på valg af lærere til at varetage undervisningen. Det viser sig dog også i 2009, at kønsforskellen er meget stor i forhold til de øvrige lande i undersøgelsen, hvor drengene præsterer bedre end pigerne (12 point). I forskellen indgår det forhold, at danske piger springer over flere opgaver end drengene. Resultatet tyder på, at der i naturfagsundervisningen i skolen ikke skabes en inkluderende ramme for læring og evaluering. PISAundersøgelsen kan ikke give årsagsforklaringer til resultaterne, så her ligger et felt for yderligere forskning. Uddybende analyser af PISA-data og kompletterende dataindsamlinger ville kunne sætte fokus på forklaringer på de store kønsforskelle. 10

11 Samlet oversigt over Danmarks placering PISA Danske elever OECD-gennemsnit Danmarks placering blandt OECD-lande Naturfag Nr. 22 af 27 lande Nr. 26 af 30 lande 2006 (hovedmråde) Nr. 18 af 30 lande Nr. 19 af 33 lande Læsning 2000 (hovedområde) Nr. 16 af 27 lande Nr. 16 af 30 lande Nr. 15 af 30 lande 2009 (hovedområde) Nr. 18 af 33 lande Matematik Nr. 12 af 27 lande 2003 (hovedområde) Nr. 12 af 30 lande Nr. 10 af 30 lande Nr. 12 af 33 lande 11

12 Alle deltagerlandes resultater i de tre fagområder Den internationale sammenligning - Asien dominerer Ser man nærmere på de lande og regioner som er top-præsterende i PISA 2009, er der dominans af asiatiske lande. Finland er det eneste ikke-asiatiske land, der er placeret blandt de fem bedste i læsning og naturfag, mens alle øvrige er asiatiske lande og regioner. I matematik er alle lande og regioner i top-5 placeret i Asien. Finland har det sjette bedste gennemsnitlige resultat i matematiktesten. Læsning Matematik Naturfag Shanghai-Kina 556 Shanghai-Kina 600 Shanghai-Kina Korea 539 Singapore Finland Finland 536 Hong Kong-Kina 555 Hong Kong-Kina 549 Hong Kong-Kina Korea 546 Singapore 542 Singapore 526 Taipei Taiwan Japan Canada Finland Korea New Zealand 521 Liechtenstein New Zealand Japan Schweiz Canada Australien Japan 529 Estland Nederlandene Canada Australien Belgien Nederlandene Nederlandene Norge 503 Macao-Kina 525 Taipei Taiwan 520 Estland New Zealand Tyskland Schweiz Belgien 515 Liechtenstein Polen Australien Schweiz Island Tyskland Storbritannien USA 500 Estland Slovenien 512 Liechtenstein Island 507 Macao-Kina Sverige Danmark Polen Tyskland Slovenien Irland Irland Norge Belgien Frankrig Frankrig Ungarn 503 Kinesisk Taipei Slovakiet USA Danmark Østrig Tjekkiet Storbritannien Polen Norge Ungarn Sverige Danmark Portugal Tjekkiet Frankrig 498 Macao-Kina Storbritannien Island Italien Ungarn Sverige 495 Letland Luxembourg Østrig Slovenien USA 487 Letland Grækenland Irland Portugal Spanien Portugal 487 Litauen Tjekkiet Spanien Slovakiet Slovakiet Italien Italien 489 Kroatien 476 Letland Spanien

13 Læsning Matematik Naturfag 28 Israel 474 Litauen 477 Kroatien Luxembourg 472 Rusland Luxembourg Østrig Grækenland 466 Rusland 478 Litauen 468 Kroatien Grækenland Tyrkiet 464 Dubai (UAE) 453 Dubai (UAE) 466 Dubai (UAE) Israel Israel 455 Rusland Tyrkiet Tyrkiet Chile 449 Serbien Chile 447 Serbien 442 Azerbajdjan 431 Serbien 443 Bulgarien 429 Bulgarien 428 Bulgarien 439 Uruguay 426 Rumænien 427 Rumænien Mexico 425 Uruguay 427 Uruguay 427 Rumænien Chile 421 Thailand 425 Thailand 421 Thailand Mexico 416 Trinidad/Tobago Mexico 419 Jordan 415 Columbia 413 Trinidad/Tobago 414 Trinidad/Tobago 410 Brasilien 412 Kazakstan 405 Brasilien 405 Montenegro 408 Montenegro 403 Columbia 402 Jordan 405 Argentina 388 Montenegro 401 Tunesien 404 Jordan 387 Argentina 401 Indonesien 402 Brasilien 386 Tunesien 401 Argentina 398 Columbia 381 Kazakstan 400 Kazakstan 390 Albanien 377 Albanien 391 Albanien 385 Tunesien 371 Indonesien 383 Qatar 372 Indonesien 371 Qatar 379 Panama 371 Qatar 368 Panama 376 Peru 370 Peru 365 Azerbajdjan 373 Azerbajdjan 362 Panama 360 Peru 369 Kirgisistan 314 Kirgisistan 331 Kirgisistan 330 Statistisk signifikant over OECD-gennemsnittet Ikke statistisk signifikant forskelligt fra OECD-gennemsnittet Statistisk signifikant under OECD-gennemsnittet Tallet til venstre for landet angiver rangorden blandt de deltagende OECD-lande 13

14 14 OECD-landenes resultater i naturfag Finland Japan Korea New Zealand Canada Australien Nederlandene Tyskland Schweiz Storbritannien Slovenien Polen Irland Belgien Ungarn USA Tjekkiet Norge Danmark Frankrig Island Sverige Østrig Portugal Slovakiet Italien Spanien Luxembourg Grækenland Israel Tyrkiet Chile Mexico OECD-gennemsnit OECD-landenes resultater i læsning Korea Finland Canada New Zealand Japan Australien Nederlandene Belgien Norge Schweiz Polen Island USA Sverige Tyskland Irland Frankrig Danmark Storbritannien Ungarn Portugal Italien Slovenien Grækenland Spanien Tjekkiet Slovakiet Israel Luxembourg Østrig Tyrkiet Chile Mexico OECD-gennemsnit

15 15 OECD-landenes resultater i matematik Korea Finland Schweiz Japan Canada Nederlandene New Zealand Belgien Australien Tyskland Island Danmark Slovenien Norge Frankrig Slovakiet Østrig Polen Sverige Tjekkiet Storbritannien Ungarn Luxembourg USA Irland Portugal Spanien Italien Grækenland Israel Tyrkiet Chile Mexico OECD-gennemsnit

16 Baggrund om PISA 2009 Eleverne i undersøgelsen Fra Danmark har unge under uddannelse deltaget i PISA Alle deltagerne er født i 1993, og de var mellem 15 år og 2 mdr. og 16 år og 3 mdr. gamle i testperioden. Deltagerne var fordelt på 285 uddannelsesinstitutioner. Elever fra alle typer af uddannelsesinstitutioner kan udtrækkes til at deltage i undersøgelsen, og der deltager elever fra folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler samt nogle ganske få elever fra ungdomsuddannelser. Deltagelse er frivillig Både skoler og enkeltelever deltager frivilligt i undersøgelsen, og de elever i undersøgelsen svarer til 89 % af de oprindeligt udtrukne elever. Dermed lever Danmark op til det internationale krav om, at mindst 80 % af de udtrukne elever skal deltage. Den praktiske gennemførelse af testen PISA-testen gennemføres på skolen og tager ca. 3,5 time. Eleverne anvender 2,5 timer til at løse testopgaver og 45 minutter til at udfylde et spørgeskema om deres baggrund og holdninger mv. Den resterende tid går med pauser og introduktion til testen. Et særligt uddannet korps af testadministratorer har ansvaret på hver enkel skole for, at testen foregår ens for alle elever. Umiddelbart efter testen bliver alle besvarelser pakket og sendt tilbage til det danske PISA-konsortium, som står for at behandle alle besvarelser. Danmark har en forholdsvis stor andel udeladte elever I Danmark er 8,6 % af de udtrukne elever ekskluderet af PISA 2009-undersøgelsen på grund af for eksempel manglende sproglige forudsætninger eller psykiske eller fysiske handikap. Danmark har den største eksklusionsrate af de deltagende lande. En høj eksklusionsrate vil teoretisk set kunne medvirke til at forbedre et lands resultater, da de elever, der ekskluderes, typisk har ringe forudsætninger på de faglige områder, men det danske PISA-konsortiums vurdering er, at det i forbindelse med PISA 2009 kun har haft en lille ikke-signifikant betydning. Det den enkelte skoleleder, der beslutter, om elever skal ekskluderes fra undersøgelsen. Opgave- og spørgsmålstyper PISA undersøger elevernes læsefærdigheder med to opgavetyper: multiple-choice-opgaver, hvor eleven skal afkrydse den rigtige blandt flere svarmuligheder åbne spørgsmål, hvor eleven selv skal skrive et kortere eller længere svar. De åbne spørgsmål udgør ca. 40 % af opgaverne. I kodningen af de åbne spørgsmål lægges der vægt på, at elevens skriftlige formåen, fx retstavning og kommatering, ikke påvirker elevens score således, at det er elevens læsefærdigheder, der vurderes, ikke dennes skrivning. Opgaverne i PISA stiller forskellige krav til elevernes færdigheder, og en række opgaver udløser et forskelligt antal point alt efter kvaliteterne i elevens besvarelse. De kriterier, som elevernes besvarelser vurderes efter, er udviklet af et internationalt team af forskere og har været igennem en lang kvalitetssikringsproces, som har resulteret i en grundig manual, som de personer, der koder, benytter i deres arbejde. 7. december 2010 Charlotte Rotbøll og Tine Bak Skolestyrelsen 16

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet

Læs mere

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit: Hovedresultater i PISA 2015 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne i PISA 2015. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende

Læs mere

Oversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Oversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Formålet med PISA Måle, om unge har kompetencer, der kan bruges

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Internationale læseundersøgelser og PIRLS

Internationale læseundersøgelser og PIRLS Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for International Student t Assessment PISA 2006 PISA 2006 resultatet PISA 2006 Læsning H N K 600 Korea

Læs mere

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2012. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består

Læs mere

Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s. 1. udgave, 1. oplag. ISBN Varenr.

Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s. 1. udgave, 1. oplag. ISBN Varenr. PISA 2009-undersøgelsen En sammenfatning Niels Egelund PISA 2009-undersøgelsen En sammenfatning Forfatter: Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Tuborgvej 164 2400 København

Læs mere

PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study

PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study PROGRAM Baggrund for undersøgelsen Eksempler fra læsetesten Resultater: PIRLS 2006 Danske elever i en international sammenligning Resultater:

Læs mere

København, 25. september Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet

København, 25. september Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet Skolereformen forældre og skolebestyrelser København, 25. september 2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1

Læs mere

PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning. Niels Egelund

PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning. Niels Egelund PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning Niels Egelund PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning Forfatter: Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

PISA 2012. Undersøgelsen. En sammenfatning. Niels Egelund

PISA 2012. Undersøgelsen. En sammenfatning. Niels Egelund PISA 2012 Undersøgelsen En sammenfatning Niels Egelund Niels Egelund PISA 2012-undersøgelsen - En sammenfatning 1 Publikationen PISA 2012-undersøgelsen. En sammenfatning kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Canada, Nova Scotia. Canada, Quebec Kinesisk Taipei. New Zealand. Slovakiet. England USA. Litauen Østrig

Canada, Nova Scotia. Canada, Quebec Kinesisk Taipei. New Zealand. Slovakiet. England USA. Litauen Østrig Sydafrika Marokko Kuwait Qatar Indonesien Iran Trinidad og Tobago Makedonien Georgien Rumænien Norge Moldova Belgien (Fransk) Island Israel Spanien Polen Slovenien Frankrig Skotland Slovakiet New Zealand

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016.

Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016. NOTAT 3. juli 2017 Statistik om Udlandspensionister 2016 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Jens Bruun Lektor, Ph.d. jebr@edu.au.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017. NOTAT 25. september 2018 Statistik om Udlandspensionister 2017 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017. I 2017 udbetalte International Pension,

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for g International Student Assessment 1 Hvad undersøges: 2000 / 2009 2003 / 2012 2006 / 2015 Læsning Matematik

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Program Generelt om PIRLS PIRLS læsedefinition 3 aspekter

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2018.

Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2018. Notat 24. juni 2019 Statistik om Udlandspensionister 2018 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2018. I 2018 udbetalte International Pension, Udbetaling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!

!  # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '!  -&/% / '!! !.!  -, 0 %1 2 0!!  # + *! * ) ( &'!  # $! %! !""#$%&'(#) #!%*'&%&'+,-.%.'!""" -&/%/'!""!""!"".!""-, 0%12 0!!"# &'()*!*+!" # $! %! $%"" & 2008 2009 2010 Antal indvandrere og efterkommere Århus 40.835 42.993 43.933 Region Midtjylland 91.964 97.274

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside.

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Lynvejledning Pro Focus UltraView Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Besøg: www.bkmed.com/customer service/user manuals Før du tager scanneren i brug, bør du

Læs mere

Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004

Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004 2004 Cirkulære af 17. december 2003 Perst. nr. 081-03 PKAT nr. J.nr. 03-5411-3 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2004 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser 2007 Cirkulære af 19. december 2007 Perst. nr. 103-07 J.nr. 07-5411-3 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE

PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen GENERELT OM PIRLS PIRLS undersøger læsekompetence Målgruppen er elever, der har modtaget fire års læse- /skriveundervisning (eller

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning. Kategori: Analyse. Kommune: Faxe. Kontaktperson: Brian Sørensen

Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning. Kategori: Analyse. Kommune: Faxe. Kontaktperson: Brian Sørensen Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning Kategori: Analyse Kommune: Faxe Kontaktperson: Brian Sørensen Beskrivelse: Faxe Kommune har lavet en analyse over befolkningsudviklingen

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2012 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Quick guide. Pro Focus 2202 Gul/grøn

Quick guide. Pro Focus 2202 Gul/grøn Quick guide Pro Focus 2202 Gul/grøn 2 Tænd og sluk scanneren Mekanisk stikdåse til mekaniske transducere Standby-knap Gruppestikdåse til de elektroniske transducere Arranger transducerne Tilslutning: 1.

Læs mere

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april

Læs mere

Nogle centrale resultater fra PISA 2003

Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Undervisningsministeriet 6. december 2004 Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Det udsnit af resultaterne fra OECD s PISA 2003-undersøgelse, der præsenteres i dette notat, bygger primært på den danske

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet Skatteministeriet J.nr. 2017-2209 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet 1 I bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november

Læs mere

Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser CIR nr 9016 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 23. november 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 12-5411-18 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af

Læs mere

Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d.

Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Dannelse at skabe og forme de unge generationer At skabe og forme

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser 2000 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. AUGUST 2000 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. Personalestyrelsen

Læs mere

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2012

Statistik om udlandspensionister 2012 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2012 18. marts 2013 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2,23 mia. kroner

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik august 2006 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1. juli 2006 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk

Læs mere

Velkommen. Opsætningsvejledning. Tilslut. Installer. God fornøjelse

Velkommen. Opsætningsvejledning. Tilslut. Installer. God fornøjelse Velkommen Opsætningsvejledning 1 2 3 Tilslut Installer God fornøjelse Hvad der er i boksen CD140 basestation ELER CD140/CD145 Håndsæt CD 145 basestation Strømforsyningsenhed til basestation Net-ledning

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Arbejdsvilkår i en krisetid Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan går det i Danmark? Har vi noget at have vores bekymringer i? Lykke og tilfredshed

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet BEK nr 1454 af 30/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-1626437 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring

Læs mere

Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls. Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider

Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls. Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider 1 Der er gennemført mange undersøgelser i de seneste 30 år men de internationale undersøgelser kommer

Læs mere

Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave

Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition Summary in Danish Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Sammendrag på dansk I Education at a Glance bliver undervisere, politikere, studerende

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014 Overnatningstal for Fyn Januar til juni 214 Generelt har Fyn haft en fin fremgang på 4% i antallet af overnatninger de første 6 måneder. Væksten fordeler sig således: Hoteller 6% Feriecenter Udvikling

Læs mere

Internationale processtrategier og lovvalg

Internationale processtrategier og lovvalg Internationale processtrategier og lovvalg Internationale processtrategier og lovvalg Korruption International regulering af rets- og voldgiftssager Lex mercatoria og retssager samt voldgift Unidroits

Læs mere

Rapport om anmodninger om oplysninger

Rapport om anmodninger om oplysninger Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. januar -. juni Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere