AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD

Transkript

1 AfgrødeNyt NR juli 2015 INDHOLD Aktuelt Har du problemer med græsukrudt? Høst af vinterraps Dispensation til anvendelse af Kerb i vinterraps Vigtige datoer Aktuelt i marken Den tidlige såning af vintersæd i efteråret, efterfulgt af et varmt efterår og en varm vinter, har ikke bare givet problemer med havrerødsot. Nu begynder vi også at se goldfodsyge og mere usædvanligt en del knækkefodsyge i hvede og rug. Endnu er der kun fundet ganske få bladlus i kornafgrøderne. Når kernerne har nået fuld størrelse og indholdet er mælket og let grynet, hedder skadetærskelen 100 % angrebne strå. Efter dette stadie kan det ikke længere betale sig at sprøjte for bladlus. Det betyder, at mange marker allerede er forbi det stadie, hvor du skal bekymre dig om bladlus. I spinat er det vigtigt at følge op med svampebekæmpelse nu, hvor det er fugtigt efter de senere dages regn, og der loves varmt vejr. Hvor det er ved at være et par uger siden, der sidst er sprøjtet, følges der nu op med f.eks. 0,5 kg Signum pr. ha. Ved afsluttende svampesprøjtning midt i juli kan med fordel anvendes 0,3 kg Cantus pr. ha, da midlet ikke indeholder Comet, som virker forgrønnende, og dermed kan vanskeliggøre høsten. Hvis dit cvr.nr. ender på 3, 4, 5 eller 6, så er det i år inden 26. november, at din marksprøjte skal være synet. Sprøjten bliver ikke indkaldt til syn, så du skal selv sørge for at få den synet inden fristen. Vi vil gerne opfordre dig til at kigge på markplanen for det kommende år nu, så du er sikker på at få sået et tilstrækkeligt antal afgrøder og et tilstrækkeligt areal med efterafgrøder til at dække kravene til pligtige efterafgrøder og de efterafgrøder, der skal dække din forpligtigelse til MFO. Det er ferietid. Hvis din planteavlskonsulent holder ferie, kan du ringe på vores hovednummer på , så vil du blive stillet om til en af de planteavlskonsulenter, der er på arbejde.

2 Har du problemer med græsukrudt? På mange bedrifter udgør græsukrudt et stigende problem. Det skyldes bl.a.: Stor andel af vintersæd i sædskiftet Meget korn i sædskiftet Tidlig såning af vintersæd Pløjefri dyrkning Resistent græsukrudt Ingen nye græsukrudtsmidler på vej til Danmark de næste mange år Resistent græsukrudt Resistent ukrudt er et stort problem i hele verden. Heldigvis er vi i Danmark lidt bagefter på dette punkt, men siden 2001 er der fundet 83 resistente agerrævehale marker i Danmark og siden marker med resistent italiensk rajgræs. Alle forskere er enige om, at vi kun har set toppen af isbjerget. I foråret fik vi her på Fyn lov til at afprøve en ny lyntest for resistens, som Bayer har udviklet. Testen blev afprøvet i 5 marker med agerrævehale og 5 marker med italiensk rajgræs. Resultatet var, at agerrævehalen i alle marker havde nedsat følsomhed overfor Primera Super og Topik, samt i et tilfælde overfor minimidler. De italienske rajgræs havde alle lidt nedsat følsomhed overfor Topik. Har du bestande af agerrævehale eller italiensk rajgræs, som du mistænker er resistente, så kan du indsamle en håndfuld planter med frø og tørre dem. Måske har vi mulighed for at få foretaget en resistenstest på frøene den kommende vinter. Ikke kemiske indsatser Sammenholder vi den øgede forekomst af resistent græs med det faktum, at der ikke de næste mindst 10 år kommer nye græsukrudtsmidler til Danmark, så er der grund til at fokusere på andet end sprøjtestrategier. 2

3 Sædskifte Da græsser primært spirer frem om efteråret, vil % vårafgrøder være med til at forebygge problemer med græsukrudt og herbicidreistens. Det er vigtigt også at tænke andet end vårbyg. F.eks. vårhvede, ærter, hestebønner eller majs, hvor der er andre bekæmpelsesmetoder. Stub-management Stubben bør røres så lidt som muligt, når det gælder græsukrudt. Hvis frøene begraves i bare få cm s dybde, bliver de konserveret og kan overleve længe. På overfladen går frøene til på grund af spiring, svampe, fugle, mus og insekter. Dette gælder også, hvor der snittes halm. I pløjefrie systemer kan eventuelt anvendes en halmstrigle, hvis man gerne vil have omsat halmen. Den eneste undtagelse, fra reglen om at lade stubben urørt, er gold hejre, som spirer ved lette jordbehandlinger. Pløjning Reduceret jordbearbejdning kræver et alsidigt sædskifte for at holde græsukrudt under kontrol. En god pløjning, hvor frøene begraves på furebunden, er med til at reducere bestanden. Mange frø går til, når de bliver begravet i 3 år. Behovsbestemt pløjning kan eventuelt bruges i et ellers pløjefrit system. Såtid Tidlig såning giver store problemer med græsukrudt. Ved at udsætte såtidspunktet f.eks. fra d. 15. september til d. 1. oktober ses et markant fald i antal ukrudtsplanter. Afgrødens konkurrenceevne Det gælder om, at afgrøden er så konkurrencestærk overfor græsukrudtet som muligt. En tynd og dårligt etableret afgrøde konkurrerer dårligt. Naturligvis gælder det om at etablere afgrøden bedst muligt, men en øget udsædsmængde kan også komme på tale. Der er forskel på arterne f.eks. er vårbyg mere konkurrencestærk end vårhvede. Vi ved også, at der er forskel mellem sorterne, men desværre måles ikke for denne egenskab mere. Herunder ses hvor langt du kan nå ved at kombinere kulturtekniske tiltag mod agerrævehale. 3

4 Udarbejder en indsatsplan Med den viden vi har, anbefaler vi, at du udarbejder en indsatsplan, hvor du har problemer med græsukrudt. En plan kunne bestå af følgende punkter: 1. Moniter og indtegn græsserne på et kort i juni/juli 2. Hav 0-tolerance overfor nye fund af græsukrudt lug eller slå dem af før frøsætning 3. Udarbejd en høstplan, så du undgår yderligere spredning af græsfrø 4. Udarbejd en stub-plan ved alle ukrudtsgræsser bortset fra gold hejre bør stubben ligge urørt 5. Udarbejd en markplan incl. tanke på sædskifte og såtid Rajgræs Væselhale Agerrævehale Gold hejre 4 6. Udarbejd sprøjteplaner, der fokuserer på problemgræsserne 7. Observer effekten af sprøjtninger mod græsukrudt Tag gerne en snak med din planteavlskonsulent om planen.

5 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Svampebekæmpelse Skadedyr 5

6 6

7 7

8 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Karen Linddal Pedersen Tlf nr Mobil nr Karin Nielsen Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr Mobil nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr

9 Høst af vinterraps Det er vigtigt, at rapsen høstes på det rigtige tidspunkt, så det største frøudbytte af standardkvalitet kan opnås. Vinterraps bør ikke høstes for tidligt, selvom problemerne fra høst 2010 og 2011 med rapsfrø, der spirede i skulperne, viste, at det kan blive dyrt at vente for længe. Der er ikke set sikre forskelle mht. spiring i marken og høstmetode. Det var således især de klimatiske betingelser og høsttidspunktet, der var afgørende. Det optimale tidspunkt for direkte høst er ca. 10 dage efter tidspunktet for skårlægning, men der vil normalt være behov for tørring af frøet på dette tidspunkt. Ved at vente yderligere nogle dage, vil det som regel være muligt at høste rapsen så tør, at der ikke er behov for tørring. Ældre forsøg gennemført hos DJF tydede på, at olieindholdet var nogenlunde konstant i høstperioden, mens nye forsøg, gennemført af Svensk Raps i 2012, viser en gennemsnitlig tilvækst pr. døgn på 88 kg frø pr. ha i dagene op til høsttidspunktet. Hertil kommer, at olieindholdet steg med samlet 0,7 % i løbet af de 4 dage. I 2014 fandt Svensk Raps, at olieindholdet faldt lidt, men udbyttet steg meget ved at udsætte høsten 9-10 dage. Det må derfor konstateres, at der er forskelle mellem både marker, sorter og år. Risikoen for tab som følge af en for tidlig direkte høst, nedvisning eller skårlægning må formodes at være størst i marker eller sorter, der modner langsomt og under kølige forhold. Betydning af sort Der er efterhånden en del vinterrapssorter på markedet, som ikke er så udsatte for dryssespild. Det gælder alle DK-sorterne samt Alabama og Alabaster. Denne sortsegenskab bør udnyttes til at få den sidste tilvækst med ved ikke at høste for tidligt. Direkte høst Hvis arealet er ensartet, uden for meget ukrudt og rapsen modner jævnt, kan der høstes direkte. Direkte høst skal gennemføres, når frøene er sorte. Det vil oftest være dage efter det normale tidspunkt for skårlægning. Følgende forhold styrker beslutningen om direkte høst: afgrøden er kraftig eller passende i leje, der er sidekniv på mejetærskeren, afgrøden er ren (fri for ukrudt og grønne plantedele), den høstede vare kan tørres straks efter tærskning. Der bør som minimum være monteret sidekniv i den ene side af skærebordet. Nye forsøg fra Frankrig og Sverige indikerer, at spildet kan reduceres med op til 80 %, hvis der anvendes et forlænget skærebord i forhold til et standard skærebord. Spildet sker hovedsageligt midt på skærebordet, og risikoen for spild øges med afgrødens størrelse. I det svenske forsøg svarede det til, at spildet blev reduceret med 33 kg pr. ha. Tidspunkt for skårlægning vinterraps. Afgrøden skal have et gulligt skær. I toppen af planten er hovedparten af frøene grønne, men faste og færdigudviklede, mens frøene i den nederste del af planten er brunlige til sorte. 9

10 Skårlægning af uens afmodnende afgrøder I marker med uens modnende afgrøder kan skårlægning gennemføres i op til 1 uge senere end normalt uden væsentligt tab af frø. Hvis rapsen når at blive for moden inden den skårlægges, kan skårlægningen med fordel gennemføres efter, at duggen er faldet, så skulperne er fugtige og har mindre tendens til at springe op. I f.eks. grubbesåede afgrøder, hvor rækkeafstanden er stor, kan skåret falde ned mellem stubbene, så der kommer mindre luft ind under afgrøden med en ringere tørring til følge. Nedvisning Nedvisning med glyphosat-midler kan ske 2-4 dage før normalt skårlægningstidspunkt, altså når størsteparten af skulperne i rapsen er gulgrønne, og der er enkelte sorte frø. Den behandlede afgrøde høstes direkte typisk 2-3 uger efter sprøjtning. Det er vigtigt ikke at komme for tidligt, dels vil det koste udbytte, men nedvisningen af afgrøden tager også længere tid. Glyphosat-midlerne kan med fordel bruges, hvis der er kvik. Behandlingsfristen er 10 dage, og raps til udsæd må ikke behandles. Der anvendes ca g aktivt stof pr. ha svarende til 3 l glyphosatmiddel (360 g pr. l). Glyphosat-midler bør tilsættes 2,0 l ammoniumsulfat + 0,1-0,2 l spredeklæbemiddel pr. ha for at sikre effekten under mindre gunstige forhold og for at modvirke effekten af eventuelt hårdt vand. Det gælder dog ikke den nye Roundup Flex. Alternativt kan der anvendes additivet NovaBalance i en dosering afhængigt af vandets hårdhedsgrad, jfr. anvisninger på etiketten. Additiver tilsættes før glyphosat-midlet hældes i tanken. Hvor afgrøden stadig er meget grøn eller befængt med meget ukrudt kan dosis af glyphosatmidlet (360 g pr. liter) øges til mellem 3,5 og 4 l pr. ha. Bemærk dog, at Roundup Bio og Glyphomax Plus har maks. dosis 3,0 l pr. ha. Normalt anbefales en vandmængde på 150 l pr. ha ved nedvisning af raps. I grønne eller ukrudtsbefængte afgrøder, hvor dosis af glyphosatmidlet øges, kan vandmængden samtidig øges til 200 l pr. ha. Effekten af en nedvisning med glyphosat-midler er belyst i en nyere landsforsøgsserie. Der har som gennemsnit af disse forsøg ikke været nogen sikker forskel mellem ubehandlede forsøgsled og forsøgsled, der var nedvisnet med glyphosatmiddel 2-4 dage før det normale skårlægningstidspunkt. Køreskade i forbindelse med nedvisning Køreskaden i vinterraps er afhængig af sprøjtens arbejdsbredde og udgør normalt 1-4 % af udbyttet. Køreskaden er mindst i lave afgrøder. Et tysk rådgivningsfirma har i et storskalaforsøg på 10 ha vurderet økonomien ved nedvisning af vinterraps med glyphosat. Der blev anvendt en selvkørende sprøjte med stor frihøjde, og der er foretaget en række målinger, som kunne dokumentere fordele og ulemper. På lokaliteten kunne der høstes 4-5 dage tidligere ved nedvisning i forhold til ubehandlet. Andelen af grønne skulper og stængler faldt, hvilket medførte mindre frøspild, idet frø ikke klæber til tørt plantemateriale i samme grad under tærskningen. Der blev målt færre opspringende skulper. Tab i kørespor omfattede opspring af de øverste skulper i sprøjtesporet og nedkøring af planter. Tabet blev omregnet til et procentvis tab for hele arealet ved forskellig bombredde. 10

11 Køreskade i vinterraps ved forskellig bombredde, selvkørende sprøjte. Procent tab Opspring af skulper og nedkøring af planter i 2 meter bredt sprøjtespor 28 (stor frihøjde) 18 meter bom 3,3 24 meter bom 2,5 36 meter bom 1,7 Høstkapaciteten blev ved 1 % frøspild øget med 15 % samtidig med at brændstofforbruget faldt. Faktorerne er værdisat, så nettoresultatet har kunnet beregnes. Økonomiberegning for nedvisning med glyphosat i storskalaforsøg. Ændring ift. ubehandlet Kr./ha Mejetærskerkapacitet + 15 pct Brændstof - 1 l/ton + 34 Vandprocent (tørring) - 1 pct Høstspild - 2 pct Skulpeopspring - 0,5 pct Rensesvind - 1 pct Glyphosat og udbringning Køreskade meter bom + 3,3-1,7 pct Netto Fordelene ved nedvisning er tidligere høst, lavere vandprocent, mindre frøspild under tærskning, mindre opspring af skulper, større høstkapacitet og mindre brændstofforbrug. Ulemperne er køreskade, omkostninger til sprøjtning og et vist tab ved standsning af tilvækst. Konklusionen er, at det under normale forhold primært er relevant med nedvisning, hvor høstkapaciteten sætter begrænsninger og hvor tørring forventes at kunne blive en væsentlig omkostning. 11

12 Dispensation til anvendelse af Kerb i vinterraps Miljøstyrelsen har igen givet dispensation til at anvende Kerb 400 SC til bekæmpelse af enårig rapgræs, agerrævehale og andet græsukrudt i vinterraps, på vilkår om at sprøjteføreren sidder i en lukket førerkabine med kulfilter. Desuden bør der ved udbringning anvendes afdriftsreducerende dyser. Endelig er det ligesom i tidligere dispensationer et vilkår, at Kerb 400 SC kun må anvendes på arealer med en stor forekomst af græsukrudt. Dispensationen er givet på baggrund af stigende problemer med herbicidresistens hos agerrævehale og rajgræs. Anvendelse af Kerb 400 SC i vinterraps mistede sin ordinære godkendelse i vinterraps som følge af, at danske modelberegninger viser, at der ved længere tids sprøjtearbejde med standard beskyttelsesudstyr, sker en større belastning af sprøjteføreren end den af Miljøstyrelsen fastsatte grænse. Derfor er der fastsat et vilkår om kulfilter i førerhus og anvendelse af dyser som f.eks. lavdriftdyser, der giver store dråber, nedsætter belastningen af sprøjteføreren. Det forventes, at Kerb snart revurderes efter nye fælles EU-retningslinjer for vurdering af beskyttelse af sprøjteføreren. For at sikre, at brugerne har den nødvendige information til rådighed, skal køberen downloade (eller på anden måde fremskaffe) Brugsanvisning og erklæring om arbejdsmiljø for anvendelse af Kerb 400 SC i vinterraps i vækstsæsonen 2015/16. Ved køb af Kerb 400 SC afleveres et eksemplar til sælger, og køber opbevarer det andet eksemplar i sin sprøjtejournal. Dispensationen gælder kun i perioderne fra 1. oktober 2015 til 31. december 2015 og fra 1. februar 2016 til 1. marts I Middeldatabasen bliver Kerb vist som godkendt i vinterraps i den periode, hvor dispensationen er gældende. Behandlingsfristen er 120 dage. Såning af korn må ikke finde sted før 7 måneder efter behandling, og såning/plantning af bladgrønsager og rodgrønsager må ikke finde sted før seks måneder efter behandling med Kerb 400 SC. Det tilrådes at afstemme indkøbet, så hele den indkøbte mængde bruges op. Efter dispensationens udløb kan rester kun anvendes i de få afgrøder, hvor Kerb 400 SC er ordinært godkendt. VIGTIGE DATOER 15. marts 31. juli: forbud mod beskæring af træer og buske, der er rodfæstede i en markblok. 1. maj 31. juli: forbud mod slåning af brak. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive ukrudtsarter. 1. juni 15. september: græs i omdrift og permanent græs samt almindelige og MFO-randzoner skal slås mindst én gang i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. 30. juni: frist for at etablere MFO-græsudlæg i majs 1. juli: brakarealer og MFO-brak, der skal dyrkes med vintersæd må nedvisnes. Fra 1. august må arealerne jordbearbejdes. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 8. juli Med venlig hilsen Planteavlskontoret 12