Modul 10 ERG 509. Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling

Transkript

1 Modul 10 ERG 509 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger. &ovember 2011

2 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse Modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger Undervisningsplan for ergoterapi modul Undervisningsplan for social- og arbejdsmedicin i modul Undervisningsplan for social- og sundhedspolitik og lovgivning i modul Undervisningsplan for sociologi i modul Undervisningsplan for pædagogik i modul Retningslinjer for intern prøve modul For studerende, som har deltaget i valgfaget Lærings- og velfærdsteknologi i professioner foråret Retningslinjer for intern prøve modul Obligatorisk litteraturliste modul

3 Modulbeskrivelse Modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger. Forudsætninger for modulet Fagelementer inden for ergoterapi og de relaterede vidensfag fra modul 1-9 Tema Modulet rettes mod fremme af sundhed, forebyggelse, aktivitet og deltagelse som selvstændig indsats og som et led i rehabiliteringsprocessen. Der er fokus på fremme af omgivelsernes tilgængelighed og på formidling af hjælpemidler og på boligindretning i forhold til børn, unge, voksne og ældre. Der arbejdes med modeller og metoder inden for sundhedsfremme og forebyggelse, med organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for arbejdet, med sundhedspædagogik og brugerinvolveringsmetoder. Der arbejdes med udøvelse af myndighedsfunktionen i en klientcentret indsats, med særlig vægt på det spændingsfelt, der kan opstå mellem en klient-centret indsats og udøvelse af myndighedsfunktion Modulet rettes endvidere mod design, teknologi og tilgængelighed på samfundsniveau som en forudsætning for fremme af borgernes mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Læringsudbytte Den studerende kan ved modulets afslutning: planlægge, udvikle og dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende foranstaltninger ved at igangsætte aktiviteter og tilpasse omgivelser i lokalmiljøet anvende ergoterapeutiske undersøgelses- og analysemetoder indenfor hjælpemiddelformidling og boligændringer herunder tilgængelighed og begrunde valget af disse anvende og tilpasse teknologiske løsninger med henblik på at muliggøre mennesker aktivitet afgrænse og definere det professionelle handlerum og myndighedsområde i forhold til borgerens behov, den gældende social- og sundhedspolitik og lovgivning etablere borger og samarbejdsrelationer med henblik på at tilbyde vejledning og rådgivning og visitation lede grupper og fremme borgeres udbytte af deltagelse i en gruppeorganiseret indsats med henblik på at fremme borgernes sundhed og livskvalitet anvende og reflektere over sundhedspædagogiske fremgangsmåder og kommunikationsstrategier og metoder i formidling til og dialog med såvel professionelle som til ikke-professionelle samarbejdspartnere begrunde og argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden redegøre for udvalgte dele fra social- og arbejdsmedicin og sociologi i sammenhæng med teorier om aktivitet og deltagelse evaluere egen faglig formåen og herudfra identificere læringsbehov og demonstrere progression i læring 1

4 Indhold i modulet og ECTS point Fag ECTS Workload Ergoterapi Social og arbejdsmedicin 1 28 Sociologi 3 84 Social- og sundhedspolitik og lovgivning 2 56 Pædagogik 1 28 I alt 15 ECTS 420 Studieformer i modulet Lektioner /lærerstyret undervisning: Forelæsning, dialogbaseret undervisning Åben rådgivning Vejledning Timer/studenterstyret undervisning: Studietimer Projektarbejde Forberedelse Modulprøve Mundtlig individuel prøve. Se retningslinjer for interne prøve modul 10. Bedømmelse Intern prøve 7 trinsskalaen. 2

5 Undervisningsplan for ergoterapi modul 10 - Hold ERG 509 Forudsætninger: Pensum og opgaver fra teoretisk og klinisk undervisning modul 1-9. Læringsudbytte Den studerende kan Dato Emne Litteratur Lektioner / studietimer identificere læringsbehov Intro til modul 10 Modulbeskrivelse for modul 10 m.h.p. at demonstrere progression i læring Og modulprøve Professionsdidaktiske metoder på Ergoterapeutuddannelsen. University College Individuel studieplan Lillebælt. Marts studietimer e%20metoder%20april% pdf s Ark til individuel studieplan afgrænse og definere det Arenaer for sundhedsfremme og Bakka & Fivelsdal (2010). Organisationsteori. 3 lektioner professionelle handlerum forebyggelse Struktur Kultur Processer. 5. udgave. indenfor sundhedsfremme- og Handelsehøjskolens Forlag. S forebyggelsesfeltet Høgsbro, Kjeld (2003). Lokalsamfundet struktur og intervention. I: Kamper-Jørgensen Finn & Gert Almind (red.) (2003). Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark 4. udgave. Kap. 19, s (kompendium) Kielhofner, Gary (2006). Aktivitetsmiljøer. I: Kielhofner, Gary (2006). Modellen for menneskelig aktivitet. København: Munksgaard Danmark. S

6 Townsend, E.A. & Polatajko H.J. (2008). Menneskelig Aktivitet II. København: Munksgaard Danmark. s Gruppedannelse hvordan skal det foregå for ERG 509 i resten af uddannelsen? Introduktion til klinisk undervisning Modul 12 Modulbeskrivelse for modul 12 klinisk undervisning 1 lektion redegøre for Lifestyle Lifestyle redesign baggrund for Jackson, Jeanne et.al (1998). Occupation in 3 lektioner Redesign program som og udvikling af programmet. Lifestyle Redesign: The Well elderly Study gruppeorienteret indsats m.h.p. at fremme borgeres sundhed og livskvalitet Anvendelse af Lifestyle redesign i sundhedsfremmearbejde med vægt på dagligdagen med Occupational Therapy Program. I: The American Journal of Occupational Therapy. May 1998, Volume 52, nr. 5 meningsfulde aktiviteter Andresen, Mette m. fl. (2007). At muliggøre aktivitet og deltagelse hos ældre kommunal rehabilitering I: Borg, Tove m.fl. (red.) (2007). Basisbog i ergoterapi. København: Munksgaard Danmark. Kap. 18, s Ergoterapeutforeningen. Lifestyle Redesign. Kan lokaliseres på adressen: enter/fag_forskning/sundhedsfremme/lifest yle_redesign_06-07.pdf Andreasen, Inger og Susanne Lund (2006). Livsgnisten Lifestyle Redesign Program. I: Ergoterapeuten 2006, nr. 9. s Kan lokaliseres på adressen: 4

7 begrunde og argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Overgaard, Kirsten; Løkken, Lotte & Kragbæk, Susanne (2010). Lifestyle Redesign Program giver mening også for ældre i Aalborg. I: Ergoterapeuten nr. 2 februar s Kan lokaliseres på adressen: euten_02_2010_s30-32.pdf Evidens i forebyggelsen Sundhedsstyrelsen (2007). Evidens i forebyggelsen. København: Sundhedsstyrelsen Kan hentes på adressen: rebyggelse/ev_i_forebyggelse.pdf 1 lektion begrunde og argumentere for Studietimer arbejde med Stark, Susan (2004). Removing Environmental egen praksis ud fra praksis-, artikellæsning Barriers in the Homes of Older Adults With udviklings- og Disabilities Improves Occupational Performance. forskningsbaseret viden I. OTJR; Occupation, Participation and Health. 2004, vol. 24, nr.1 (kompendium) Hemmingsson, Helena, LenaBorell, Anders Gustavsson (2003). Participation in School: School Assistants Creating Opportunities and Obstacles for Pupils With Diabilities. I: OTJR; Occupation, Participation and Health. 2003, vol. 23, nr.3 (kompendium) Fokuspunkter for læsningen udleveres Ergoterapi for alle 5

8 begrunde og argumentere for Studietimer arbejde med Se om formiddagen egen praksis ud fra praksis-, artikellæsning udviklings- og forskningsbaseret viden begrunde og argumentere for Studietimer arbejde med Se om formiddagen 6 lektioner egen praksis ud fra praksis-, artikellæsning udviklings- og forskningsbaseret viden begrunde og argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Evidens i forebyggelsen Sundhedsstyrelsen (2007). Evidens i forebyggelsen. København: Sundhedsstyrelsen Kan hentes på adressen: rebyggelse/ev_i_forebyggelse.pdf 1 lektioner reflektere over sundhedspolitik i det ergoterapeutiske professionsområde Sundhedspolitik (Etf) i den ergoterapeutiske indsats inddrage viden om design, teknologi og tilgængelighed på samfundsniveau planlægge, udvikle og Tilgængelighed og boligtilpasning Nancy Rickerson (2009). Universal Design: Principles and Pratice for People with Disabilities. I: Söderback, Ingrid (2009) (ed.). International Handbook of Occupational Therapy Intervention. Springer Science + Business Media. Kap. 14 (kompendium) 3 lektioner dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor kompenserende foranstaltninger ved at igangsætte aktiviteter og tilpasse omgivelser i lokalmiljøet Ribe Amts Hjælpemiddelcentral (2001). Egnet byggeri for ældre og handicappede. Esbjerg Kommune (klassesæt) Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark. Kap. 5, s

9 (Se evt. en case s ) Brandt, Å & L. Jensen (2010). I boligen. I: Brandt, Å & L. Jensen (red.)(2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. Kap 16, s Helle, Tina (2007). Housing Enabler er nu i dansk version. I: Ergoterapeuten. nr. 10 (2007). S (kompendium) Housing Enabler abler/forside/forside.aspx anvende redskaber til fremme af omgivelsernes tilgængelighed sat til tilpasning af bolig i forhold til børn, unge, voksne og ældre Tegningsforståelse, tegneprogram 5 lektioner Intro til projekt Retningslinjer for intern prøve i modul 10 1 lektion Og modulprøve Gruppekontrakt Fibiger, Johannes & Søren Søgaard (2009). Genvejstaster. Århus: Academica. S (kompendium) identificere og dokumentere Metode vægt på Retningslinjer for intern prøve modul 10 ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og kompenserende foranstaltninger problemformulering Lindahl, Marianne og Carsten Juhl (2010). Den Sundhedsvidenskabelige opgave. København: Fadl s forlag. Kap.3. S

10 etablere kontakt til borgere og Projektarbejde Bræmer K L og T L Nielsen(2010) Målgrupper I: 7 lektioner udvikle samarbejdsrela-tioner som led i den ergoterapeutiske Forberede besøg hos borger Brandt, Å & L. Jensen (red.)(2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og indsats Munksgaard Danmark. Kap. 2, s Projektarbejde 4 lektioner redegøre for hjælpemidler som en del af en forebyggende og/eller kompenserende indsats mhp. at fremme borgernes mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet reflektere over leve-bo miljøers betydning for børn, unge, voksne og ældres aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Hjælpemiddelbegrebet Brandt, Å. & L. Jensen (2007). At muliggøre aktivitet og deltagelse hjælpemidler og tilgængelighed. I: Borg m.fl. (2007). Basisbog i ergoterapi. Munksgaard Danmark. 2.udgave. Kap.19, s Brandt, Å. og Jensen, L. (2010). Definition og afgrænsning af hjælpemiddelbegrebet. I: Brandt, Å & L. Jensen (red.)(2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. Kap. 1, s & Kap. 4, s Leve-bo miljøer Bundgård, Karen Marie (2005). The Meaning of Everyday Meals in Living Units for Older People. I: Journal of Occupational Science. 2005, Vol 12, nr. 2 pp (kompendium) planlægge, begrunde og Arbejdsfaser efter videnskabelig Retningslinjer for intern prøve i modul 10 argumentere for den ergoterapeutiske indsats indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og kompenserende foranstaltninger metode (teori, udvælgelse, us.metoder) Lindahl, Marianne og Carsten Juhl (2010). Den Sundhedsvidenskabelige opgave. København: Fadl s forlag. Kap.3. s47 59 & s & S Brandt, Åse & Karen Winding (2007). Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning. I: Borg, 8

11 Tove m.fl. (2007). Basisbog i ergoterapi. København: Munksgaard Danmark. Kap. 24, s Professionsdidaktiske metoder på Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt. Marts s e%20metoder%20april% pdf s anvende ergoterapeutisk teori Projektarbejde med åben og metode i en klientcentreret rådgivning indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt anvende og tilpasse Børnehjælpemidler Tilmelding og deadline oplyses på Fronter teknologiske løsninger med henblik på at muliggøre mennesker aktivitet v. ergoterapeut Helle Grøndal Halve hold pr. halve hold Birdhouse Showroom, Østergårds Alle 40, 5250 Odense SV 3 lektioner Projekt arbejde anvende og tilpasse Hjælpemidler med firmaet etac Brandt, Å & L. Jensen (red.) (2010). Grundbog om 6 lektioner teknologiske løsninger med henblik på at muliggøre mennesker aktivitet v. Søren Hedemann Egeskovvej 12, Horsens hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark S (3 lektioner pr. halve hold) Tlf Bustransport fra Blangstedgårdsvej 4 Se desuden relevante afsnit i Grundbog om hjælpemidler 9

12 redegøre for de organisatoriske rammer for hjælpemiddelformidling og kan etablere samarbejdsrelationer mhp. at tilbyde vejledning og rådgivning inden for hjælpemiddelformidling anvende ergoterapeutiske metoder og redskaber til undersøgelse, analyse og dokumentation indenfor hjælpemiddelformidling og boligændringer og begrunde valget af disse Første hold afgang kl fra Odense, Blangstedgårdsvej Andet hold afgang kl fra Odense, Blangstedgårdsvej Kørestole, siddestilling, måltagning, puder m.v. Mindre hjælpemidler til daglige aktiviteter Halve hold Hjælpemiddelformidling Bindslev N, D N Christensen & A K Petersen (Red) (2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. Munksgaard Danmark. Kap.1, Kap. 5 s & Kap. 6. Kap.7 s & Brandt, Å. & L. Jensen (2007). At muliggøre aktivitet og deltagelse hjælpemidler og tilgængelighed. I: Borg m.fl. (2007). Basisbog i ergoterapi. Munksgaard Danmark. 2.udgave. kap.19, s Modeller, metoder og redskaber Bindslev N, D N Christensen & A K Petersen (Red) (2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. Munksgaard Danmark. Kap 4 Quest &layout=2 NOMO

13 Projektarbejde 3 lektioner anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring anvende og tilpasse teknologiske løsninger med henblik på at muliggøre mennesker aktivitet Projektdage Vejledning iflg. plan IKT og velfærdsteknologi Bindslev N, D N Christensen & A K Petersen (Red)(2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. Munksgaard Danmark. Kap. 7 s Socialministeriet og KL (2010). Brug teknologien! muligheder på det sociale område. Kan hentes på adressen: ments/466/velf%c3%a6rdsteknologi_web_150dp i.pdf Supplerende læsning: Bentholm, Kirsten Rud (2010). Teknologibaserede hjælpemidler til børn med funktionsnedsættelser. I: Andersen, Ingrid Vej og Gertrud Quist Lauritzen og Gitte Stokholm (red.)(2010). Ergoterapi og 6 lektioner 11

14 børn. København:Munksgaard Danmark. Kap 12, s Supplerende læsning: Kirk Jordansen, Inger (2009). Velfærdsteknologi. Ambient Assisted Living Teknology. Arhus Universitet. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Masterafhandling. Kan hentes på adressen: /files/MASTERAFHANDLING_IKJ_m_al ttekster pdf anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring Projektdage Herunder arbejde med Bilag til synops: Udformning af ansøgning om og/eller afslag på ansøgning om hjælpemiddel eller boligtilpasning Bilag til synops: Tegning med brug af tegneprogram eller millimeterpapir 6 studietimer anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt identificere og formulere Projektdag Vejledning iflg. plan 4 studietimer 12

15 læringsbehov og kan demonstrere progression i læring anvende og tilpasse Kommunikationshjælpemidler Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i 3,5 lektioner teknologiske løsninger med Halvt hold hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard henblik på at muliggøre mennesker aktivitet Foregår på Center for Rehabilitering og Danmark. S Brandt, Å & L. Jensen (red.)(2010). Grundbog om Specialrådgivning, Heden 7, 5000 hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Odense C Munksgaard Danmark. S anvende og tilpasse Kommunikationshjælpemidler Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i 3,5 lektioner teknologiske løsninger med Halvt hold hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard henblik på at muliggøre mennesker aktivitet Foregår på Center for Rehabilitering og Danmark. S Brandt, Å & L. Jensen (red.)(2010). Grundbog om Specialrådgivning, Heden 7, 5000 hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Odense C Munksgaard Danmark. S anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt Projekt 4 studietimer identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring 13

16 anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt Projekt 8 studietimer identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring Projekt Vejledning ifølge plan Projektdag Litteratur fra ergoterapi og relaterede fag, modul 10 Borg m. fl. (2007). Basisbog i ergoterapi. Munksgaard Danmark. 2. udgave. kap.11 og kap. 19. Søg selv supplerende litteratur 6 studietimer 8 studietimer 14

17 anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring Projektdag Litteratur fra ergoterapi og relaterede fag, modul 10 Søg selv supplerende litteratur 4 studietimer forholde sig til velfærdsteknologiske løsninger Præsentation af velfærdsteknologi ved medstuderende på valgfag Yderligere informationer kommer på Fronter. 3 anvende ergoterapeutisk teori Projektdage Litteratur fra ergoterapi og relaterede fag, modul studietimer og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og til Aflevering af synops Tirsdag d kl kompenserende felt Valgfagsdeltagere: Aflevering af identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring synops Torsdag d kl Forberedelse til modulprøve Søg selv supplerende litteratur anvende ergoterapeutisk teori Forberedelse til modulprøve 1 studietid og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og Deltage i Modul 12 Vidensdeling med ERG109 Modulbeskrivelse for modul 12 klinisk undervisning kompenserende felt 4 studietid identificere og formulere læringsbehov og kan demon- Forberedelse til modulprøve Litteratur fra ergoterapi og relaterede fag, modul 10 strere progression i læring Søg selv supplerende litteratur 15

18 evaluere egen faglig formåen Uge 4 Modulprøve - Intern prøve 42 studietimer og demonstrere progression i læring Iflg. plan Individuel studieplan Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning: arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Ergoterapi i modul 10 bedømmes ved en individuel intern prøve. 16

19 Undervisningsplan for social- og arbejdsmedicin i modul 10 Forudsætninger: Der er ingen forudsætninger indenfor faget social- og arbejdsmedicin Læringsmål Den studerende kan Emne Dato Litteratur Workload reflektere over sam- Folkesundhed i historisk Oberländer, Lars (2006). Sundhedsfremme og forebyggelse. I Niklasson, Grit fundsudviklingens perspektiv (red.) (2006). Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. Kap. 6, s betydning for mål og metoder i folkesundhedsindsatser Introduktion til begreber indenfor folkesundhedsarbejdet Jensen, Torben K. og Tommy J. Johnsen. (2004). Sundhedsfremme i teori og praksis. s (kompendium) Sundhedsstyrelsen (2005). Teminologi. Forebyggelse, Sundhedsfremme og Folkesundhed. København: Sundhedsstyrelsen Kan hentes på adressen: Due, Eva Pernille, Bjørn E Holstein, Maiken C. Sørensen (1998). Sense of coherence, socialgruppe og helbred i en dansk befolkningsundersøgelse. I: Ugeskrift for læger (1998) nr. 51, s (lægges i dueslag til de interesserede) reflektere over Forebyggende Avlund, Kisten og Mikkel Vass og Carsten Hendriksen (2008). Forebyggende 1 lektion sundhedspædagogisk hjemmebesøg hjemmebesøg til ældre mennesker. I Tidsskriftet Gerontologi. 2008, nr. 1, s. e fremgangsmåder i forebyggelsen (sammen med social- og sundhedspolitik og (kompendium) lovgivning) Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning/ arbejde med projekt, forberedelse. 17

20 Evalueringsform/Bedømmelse Bedømmelse af social- og arbejdsmedicin integreres i modulprøven for modul

21 Undervisningsplan for social- og sundhedspolitik og lovgivning i modul 10 Forudsætninger: De studerende kan opsøge viden om lovgrundlag og respektere retslige aspekter, der er gældende i sundhedsvæsnet. De studernde kan redegøre for sundhedsvæsnets opbygning og organisering som ramme for egen og andre sundhedsprofessioners praksis. De studerende kan orientere sig i relevant lovgivning i relation til ergoterapeutisk professionsudøvelse. Læringsmål Den studerende kan Dato Emne Litteratur Workload redegøre for de sundheds Ideologiske og Vallgårda S. og Krasnik A. (2007) Sundhedsvæsen og politiske rammer for det samfundsstrukturelle sundhedspolitik. 2.udgave. Munksgaard Danmark, København sundhedsfremmende, faktorers betydning for det Kap 1, og kap. 2, s (kompendium) forebyggende og rehabiliterende arbejde danske sundhedsvæsens indretning. Dominerende tendenser i Jensen, Carsten (2010). Velfærdsregimer. I: Hansen, Steen Juul (2010) (red.). Professionelle i velfærdsstaten. København: Hans Reitzels Forlag. s (kompendium) sundhedspolitikken. Det Nationale Forebyggelsesråd (2010). Det er tid til handling forebyggelse er en politisk vindersag.københavn: Det Nationale Forebyggelsesråd (klassesæt) redegøre for den gældende Boformer for personer med Lone Sigbrand, Philip Henrik Jensen (2008). Tilgængelige social- og sundhedspolitik nedsat funktionsevne. boliger.sbi-anvisning 222. Statens byggeforskningsinstitut og lovgivning på boligområdet i relation til personer med nedsat funktionsevne Bygningsreglementer og tilgængelighedskrav for boliger og andre bygninger (klassesæt) redegøre for den gældende Rettigheder for personer Jensen L, L Petersen, G Stokholm (2009). Handicappolitik Nationalt 1 lektion politik på handicapområdet med handicap De og Internationalt I: Jensen L, L Petersen, G Stokholm (red.) (2009). Forenede Nationers Rehabilitering. Teori og praksis. FADL s forlag. 1. udgave, 2. rev. konvention på området oplag, s Interesserede kan hente hele teksten: FN konventionen om 19

22 rettigheder for personer med handicap på adressen: omraader/handicap/handicappolitik/fns- handicapkonvention/sider/start.aspx (obs. 34 sider) redegøre for klientcentre-ret Sagsbehandling sagsgange Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i 4 lektioner indsats i forvaltning af den og procedurer herunder hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark. Kap. 8, sociale lovgivning. Definere det professionel-le handlerum i forhold til borgernes behov samt de organisatorisk rammer for Funktionsevnemetoden / Voksenudredningsmetode s og Kap 9 Funktionsevnemetoden orientering på adressen: Voksenudredningsmetoden orientering på adressen: arbejdet Sociale meddelelser ingsmetoden/ For de, der ønsker at se nærmere i Serviceloven: 2 studietimer For de, der ønsker at se nærmere på Ergoterapeutforeningens retningslinjer: Se sti herunder * redegøre for klientcentre-ret Visitation Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i 2 lektion indsats i forvaltning af den sociale lovgivning. Definere det professio-nelle handlerum i forhold til borgernes behov samt de organisatorisk rammer for Bestiller-Udfører- Modtager model Fælles Sprog II hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark. Kap. 8, s Politikark fra Ergoterapeutforeningen om Visitatorstillinger og BUM modellen. Kan hentes på adressen: arbejdet Kvalitetsstandarder på ældreområdet: 20

23 Fælles sprog II: aspx Find kvalitetsstandarderne i en kommune afgrænse og definere det Forebyggende Lov om social service 79 a (LBK nr 81 af 04/02/2011) 1 lektion professionelle handlerum og myndighedsområde i forhold til borgerens behov, og den gældende social- og sundhedspolitik og hjemmebesøg - lovgrundlag - den professionelle rolle lovgivning - virkninger (sammen med social- og arbejdsmedicin) * Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning: arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Bedømmelse af social- og sundhedspolitik og lovgivning integreres i modulprøven for modul

24 Undervisningsplan for sociologi i modul 10 Forudsætninger: De studerendes har kendskab til de fysiske, kulturelle, sociale og institutionelle omgivelsers betydning for menneskelig aktivitet. De studerende har kendskab til hverdagslivsbegrebet i relation til menneskelig aktivitet, samt arbejds- og levevilkårs betydning for sundhed og sygdom. Læringsmål Den studerende kan Dato Emne Litteratur Workload redegøre for de organisatoriske Det danske sundhedsvæsens Danielsen, Marie (2009). Grundstrukturen i det danske rammer for sundhedsfremme og struktur, aktører og opgaver. sundhedsvæsen. I: Danielsen, Marie (red.) (2009). Sundhedsvæsenet forebyggelse Fremherskende på tværs opgaver, organisation og regulering. Århus: Forlaget styringsmetoder i relation til Academica. Kap 2, s (kompendium) sundhedsfremme og forebyggelse Vallgårda, Signild (2005). Hvad er sundhedsfremme? En analyse af begrebet og styringsmetoderne. I: Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. 2005, nr. 3. S (kompendium) anvende modeller og metoder i Modeller, metoder og tilgange Due, Pernille & Bjørn Holstein (2009). Sundhedsadfærd. I: Kamper- 3 lektioner forbindelse med planlægning, i det sundhedsfremmende og Jørgensen, Finn m.fl. (red.) (2009). Forebyggende sundhedsarbejde. udvikling og dokumentation af forbyggende arbejde København: Munksgaard Danmark. Kap 14 (kompendium) ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremme og forebyggelse Poulsen, Jytte (2003). Introduktion og baggrund for at undersøge effekten af borgerinddragelse som metode i sundhedsfremme. I: Borgerinddragelse som metode i sundhedsfremme. København: Viden- og dokumentationsenheden, Sundhedsstyrelsen. S. 5 9 (kompendium) Det Nationale Forebyggelsesråd (2010). Det er tid til handling forebyggelse er en politisk vindersag. København: Det Nationale Forebyggelsesråd (klassesæt) Kommunernes Landsforening (2007). Selvvurderet helbred og SF36. Kan lokaliseres på adressen: aspx 22

25 reflektere over sundheds Eksempel på sundhedsfremme Kromann Nielsen, Morten og Ida Husby (2007). Lokale 3 lektioner pædagogiske fremgangs-måder og partnerskaber i sundhedsfremmearbejdet Mad, børn og bevægelse projekt ved Morten Kromann sundhedsfremmende politikker refleksioner over mål og metoder. I: Kromann Nielsen, Morten & Kirsten Schroll Bjørnsbo (red.) (2007). Bogen om Børn, Mad og Bevægelse erfaringer med sundhedsfremme i skole og institution. CVU-Lillebælt, Center for Undervisningsmidler. S. 7 og s Husk tøj til bevægelse Kan hentes på adressen Husk påklædning til fysisk bevægelse og evt. håndklæde! Andersen, Ingrid Vej og Anne-Mette Kjær (2010). Sundhedsfremme og forebyggelse. I: Andersen, Ingrid Vej og Gertrud Quist Lauritzen og Gitte Stokholm (red.) (2010). Ergoterapi og børn. København:Munksgaard Danmark. Kap 5, s (kompendium) redegøre for handicappedes Handicappedes position i det Jensen L, L Petersen, G Stokholm (2009). Handicappolitik Nationalt 3 lektioner position og rettigheder i danske samfund udvikling og Internationalt I: Jensen L, L Petersen, G Stokholm (red.) (2009). samfundet. og gældende principper Rehabilitering. Teori og praksis. FADL s forlag. 1. udgave, 2. rev. oplag, s Det Centrale Handicapråd (2005). Dansk handicappolitiks grundprincipper. Pjecen kan hentes på adressen Jensen L, L Petersen, G Stokholm (2009). Funktionshæmning i et samfundsmæssigt perspektiv I: Jensen L, L Petersen, G Stokholm (red.) (2009). Rehabilitering. Teori og praksis. FADL s forlag. 1. udgave, 2. rev. oplag, s

26 redegøre for fysisk, kulturel og Fysisk, kulturel og social Brandt, Å & L. Jensen (2010). Hjælpemidler betydning for social tilgængelighed og tilgængelighed i relation til brugerne. I: Brandt, Å & L. Jensen (red.) (2010). Grundbog om betydningen for børn, unge, menneskers hverdagsliv hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. voksne og ældres aktivitet og Kap 3, s deltagelse Olsen, Henning (2001). Vil du være nærmeste nabo til et bofællesskab for handicappede? I: Social Forskning nr. 1, 2001 (kompendium) redegøre for nærmiljø og sociale Nærmiljøet og sociale Krogh, Lene (2009) Forebyggelse gennem lokalsamfunds-arbejde. I netværks betydning for sundhed netværks betydning for Kamper-Jørgensen, Finn m.fl. (red.) (2009). Forebyggende og sundhedsad-færd sundhed og sundheds-adfærd sundhedsarbejde. Kap 27, s (kompendium) redegøre for det spændings-felt, Autoritet og grænser - nærhed Stang, Ingun (1998). Makt og bemyndigelse. Oslo: der kan opstå mellem en og distance i Universitetsforlaget. Kap 3, s (kompendium) klientcentreret indsats og udøvelsen af myndighedsfunktion myndighedsfunktionen Larsen, Øjvind (1996). Milgrams forsøg. Den grænseløse lydighed. I. Forvaltning, etik og demokrati. København: Hans Reitzels forlag. S (kompendium) redegøre for normalitet og Normalitet og afvigelse som Bejder, Mette Kirkegård m. fl. (2004). Håndteringsstrategier i det 1 lektion afvigelse som social konstruktion samfundsskabt virkelighed handicappede rum. I: Jacobsen, Michael Hviid (red.). Upassende sociologi. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. S (kompendium) anvende og reflektere over Brugerorganisationer og Freil, Morten (2009). Danske patienter kæmper for et 1 lektion modeller og brugerinvol- netværksarbejde patientcentreret sundhedsvæsen. I. Tidsskrift for Dansk veringsmetoder indenfor Sundhedsvæsen. nr. 1, (kompendium) sundhedsfremme og forebyggelse Kildal, Nanna (2000). Samspillet mellem frivillige organisationer og dety offentlige. I: Social Kritik. nr. 67, (kompendium) Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark. Kap. 24

27 7, s Lov om social service Kap. 5 (LBK nr 81 af 04/02/2011) Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning: arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Bedømmelse af sociologi integreres i modulprøven for modul

28 Undervisningsplan for pædagogik i modul 10 Forudsætninger: De studerende har kendskab til sammenhængen mellem pædagogik og læring i relation til egen uddannelse herunder vejledning, feed-back og studieteknik. De studerende har kendskab til arbejdet med læringsmål og gruppekontrakt. De studerende kan formidle eget fagområdes bidrag i en tværprofessionel indsats. Læringsmål Den studerende kan Dato Emne Litteratur Workload anvende og reflektere over sundheds Sundhedspædagogiske Mach-Zagal & Saugstad (2009) kap. pædagogiske fremgangsmåder og fremgangsmåder i sundhedsfremme 10, 11 og 12 kommunikationsstrategier og metoder i og, forebyggelse formidling til og dialog med såvel professionelle som til ikke-professionelle samarbejdspartnere do Besøg af brugerorganisationer 3 lektioner Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning: arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Bedømmelse af pædagogik integreres i modulprøven for modul

29 Retningslinjer for intern prøve modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig- og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger Iflg. bekendtgørelse nr. 832 af 13. august 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi under Undervisningsministeriet, skal den studerende inden udgangen af 2. semester efter studiestart, for at kunne fortsætte uddannelsen, indstille sig til prøven. Desuden henvises til bekendtgørelse nr af 24. august 2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Alle eksamener skal være bestået før bacheloreksamen. Tilmelding til prøven Med mindre andet er meddelt af den enkelte studerede, anses tilmelding til den / de ordinære prøver i semestret at være udløst kollektivt for de studerende på det pågældende semester. Prøven betragtes, med hensyn til antal eksamensforsøg, som påbegyndt ved gennemgang af retningslinjer for prøven. Prøvens udstrækning og form Modulprøven er en intern mundtlig prøve der afholdes over 2-4 dage og placeres i slutningen af modulet. Forudsætning og udgangspunkt for den mundtlige prøve er en skriftlig synops udarbejdet i grupper på baggrund af det praksisprojekt, den studerende har deltaget i. Alle i gruppen skal have bidraget aktivt til fremstillingen af synopsen. Synopsen udarbejdes efter nedenstående retningslinjer. Synopsen er udgangspunkt for den mundtlige eksamination, men indgår ikke i bedømmelsen. Den studerende eksamineres individuelt. Der er 20 minutters eksamination pr. studerende: 5 minutter hvor den studerende kommentere og uddyber projektet 15 minutter, hvor eksaminator med udgangspunkt i projektet stiller spørgsmål relateret til læringsudbytte Der afsættes 10 min. til votering Bedømmelse af læringsudbytte planlægge, udvikle og dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremmende, forbyggende og kompenserende foranstaltninger ved at igangsætte aktiviteter og tilpasse omgivelser i lokalmiljøet anvende ergoterapeutiske undersøgelses - og analysemetoder indenfor hjælpemiddelformidling og boligændringer herunder tilgængelighed og begrunde valget af diss anvende og tilpasse teknologiske løsninger med henblik på at muliggøre menneskers aktivite afgrænse og definere det professionelle handlerum og myndighedsområde i forhold til borgerens behov, den gældende social og sundspolitik og lovgivning etablere borger - og samarbejdsrelationer med henblik på at tilbyde vejledning og rådgivning og visitation lede grupper og fremme borgeres udbytte af deltagelse i en gruppeorganiseret indsats med henblik på at fremme borgernes sundhed og livskvalitet 27

30 anvende og reflektere over sundhedspædagogiske fremgangsmåder og kommunikationsstrategier og - metoder i formidling til og dialog med såvel professionelle som til ikke-professionelle samarbejdspartnere begrunde og argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden redegøre for udvalgte dele fra social og arbejdsmedicin og sociologi i sammenhæng med teorier om aktivitet og deltagelse evaluere egen faglig formåen og herudfra identificere læringsbehov og demonstrere progression i læring Den mundtlige prøve dækker de fag og det pensum, som er angivet i uddannelsesplanerne for modul 10. Der er hovedvægt på ergoterapi med integrering af relaterede fag. Den interne prøve modul 10 bedømmes ud fra 7-trinsskalaen. Den ergoterapeutiske indsats planlægge, udvikle og dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og kompenserende foranstaltninger ved at igangsætte aktivitet og tilpasse omgivelserne i lokalmiljøet Desuden indgår to af følgende fem temaer i bedømmelsen af den studerendes læringsudbytte. De to temaer bestemmes ved lodtrækning på prøvetidspunktet. 1. Social og sundhedspolitiske rammer reflektere over gældende social- og sundhedspolitiske - herunder handicappolitiske - rammer og styringsmetoder samt for disses betydning for den ergoterapeutiske indsats indenfor det sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt 2. Sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik redegøre for sundhedsfremme og forebyggelse som samfundsaktivitet og forholde sig til arenaer, aktører og sundhedspædagogiske fremgangsmåder i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. 3. Hjælpemidler, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø udvikle, begrunde og vurdere kompenserende foranstaltninger med henblik på at fremme borgeres aktivitet og deltagelse, herunder hjælpemiddelformidling, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø 4. Myndighedsfunktion, organisation og lovgivning definere det ergoterapeutiske myndighedsområde i forhold til borgernes behov, de organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer samt dokumentationsmetoder 5. Design, teknologi og tilgængelighed reflektere over design og teknologi i relation til tilgængelighed samt vise forudsætninger for at udvikle, tilpasse og anvende design og teknologiske løsninger med henblik på fremme af borgeres mulighed for aktivitet og deltagelse i samfundslivet Beskrivelse af det skriftlige projekt Det skriftlige projekt udformes som en synops og indeholder følgende: Emne/problembaggrund En kort redegørelse for baggrund for projektet 28

31 Problemformulering Der opstilles en eller flere problemformuleringer Metode Redegørelse for hvor og hvordan der er indsamlet information og empiriske data samt hvilke teorier/modeller, der er benyttet for at forstå problemet. Resultater I resultatfremstillingen skal der indgå overvejelser over følgende: Den ergoterapeutiske indsats i projektet Social og sundhedspolitiske rammer Sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik Hjælpemidler, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø Myndighedsfunktion, organisation og lovgivning Design, teknologi og tilgængelighed Konklusion Der konkluderes på de væsentligste resultater i forhold til problemformuleringen Litteraturliste Ved henvisning til kilder og litteratur anvendes Harvard-systemet. Vedrørende elektroniske kilder gør det samme sig gældende, men her angives kildens web-adresse (hele stien) og dato. Bilag Følgende bilag skal vedlægges synopsen: - søgeprofil med oplysninger om søgeord, database/søgemaskine, dato for søgning, antal fund, antal læste fund, anvendte fund - tegning med anvendelse af tegneprogram og/eller millimeterpapir i relation til projektet - ansøgning og/eller afslag på ansøgning om hjælpemiddel eller boligtilpasning Formelle krav til synops 1. Projektet udarbejdes i grupper på max. 3 studerende. 2. Forsiden skal indeholde eksamensnummer, holdnummer, måned og årstal for udarbejdelse, antal anslag og opgavens titel Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig- og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger " og evt. en projekttitel. 3. Nederst på siden skrives: "Denne opgave er udarbejdet af studerende ved ergoterapeutuddannelsen under University College Lillebælt, som led I et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter". Da synopsen alene tjener som øvelse og led i de studerendes uddannelse og foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsesinstitutionens side, kan den ikke udleveres til de borgere, der har stillet sig til rådighed eller andre, der måtte anmode om det. Opgaven påføres Ikke til udlån. 29

32 4. Opgaven må maksimalt fylde anslag incl. mellemrum, men excl. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Siderne skal være nummereret fortløbende med undtagelse af forsiden. Vedrørende kilder og litteraturhenvisninger henvises til Harvard systemet. 5. Opgaven skal anonymiseres således at personer ikke kan identificeres. 6. Opgaven afleveres i afleveringsmappe på Fronter i et sammenhængende dokument og kaldes den studerende studienr. Som kan ses på studiekort.(f.eks ) 7. Desuden indscannes en underskreven formularen om, at der ikke er brugt uretmæssig hjælp i forbindelse med udarbejdelsen af opgaven. Hver studerende afleverer formularen sammen med opgaven i afleveringsmappen. Hvis det underskrevne dokument ikke foreligger i Fronter inden prøvens udløb, sendes eksamensopgaven ikke til vurdering. Dokumentet findes i Fronter under arkiv i mappen interne og eksterne prøver. 8. Afleveringstidspunkt for det skriftlige projekt oplyses de studerende ved introduktion til modulprøven. Afleveringsmappen lukker på afleveringstidspunkt. Studiesekretariatet kontrollerer at omfang overholdes og projektet vil ikke blive videregivet til eksaminator, hvis dette ikke er overholdt. Dermed er prøven ikke bestået. Reeksamination Der henvises til retningslinjer for afholdelse af prøver for studerende ved Ergoterapeutuddannelsen i Odense samt Eksamensoversigt for Ergoterapeutuddannelsen som findes på fronter. 30

33 For studerende, som har deltaget i valgfaget Lærings- og velfærdsteknologi i professioner foråret Retningslinjer for intern prøve modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig- og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger Iflg. bekendtgørelse nr. 832 af 13. august 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi under Undervisningsministeriet, skal prøven være bestået før bacheloreksamen. Desuden henvises til bekendtgørelse nr af 24. august 2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Prøvens udstrækning og form Modulprøven er en intern mundtlig prøve der afholdes over 3-4 dage og placeres i slutningen af modulet. Forudsætning for den mundtlige prøve er en skriftlig synops udarbejdet i grupper på baggrund af det praksisprojekt den studerende har deltaget i. Synopsen udarbejdes efter nedenstående retningslinjer. Synopsen er udgangspunkt for den mundtlige eksamination, men indgår ikke i bedømmelsen. Den studerende eksamineres individuelt. Der er 20 minutters eksamination pr. studerende: 5 minutter hvor den studerende kommentere og uddyber projektet 15 minutter, hvor eksaminator med udgangspunkt i projektet stiller spørgsmål relateret til læringsudbytte. Bedømmelse af læringsudbytte Den mundtlige prøve dækker de fag og det pensum, som er angivet i uddannelsesplanerne for modul 10. Der er hovedvægt på ergoterapi med integrering af relaterede fag. Ved prøven demonstrerer den studerende sit læringsudbytte inden for følgende tema, som relaterer sig til Læringsudbytte, beskrevet i modulbeskrivelsen, s.1 samt læringsudbytte i valgfaget Lærings- og velfærdsteknologi i professioner Design, teknologi og tilgængelighed reflektere over design og teknologi i relation til tilgængelighed samt vise forudsætninger for at udvikle, tilpasse og anvende design og teknologiske løsninger med henblik på fremme af borgeres mulighed for aktivitet og deltagelse i samfundslivet. kunne arbejde i en fælles og tværprofessionel designproces og bidrage med egne fagrelevante perspektiver Desuden indgår to af følgende fem temaer i bedømmelsen af den studerendes læringsudbytte. De to temaer bestemmes ved lodtrækning på prøvetidspunktet. 6. Den ergoterapeutiske indsats 31

34 planlægge, udvikle og dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og kompenserende foranstaltninger ved at igangsætte aktivitet og tilpasse omgivelserne i lokalmiljøet 7. Social og sundhedspolitiske rammer reflektere over gældende social- og sundhedspolitiske - herunder handicappolitiske - rammer og styringsmetoder samt for disses betydning for den ergoterapeutiske indsats indenfor det sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt 8. Sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik redegøre for sundhedsfremme og forebyggelse som samfundsaktivitet og forholde sig til arenaer, aktører og sundhedspædagogiske fremgangsmåder i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. 9. Hjælpemidler, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø udvikle, begrunde og vurdere kompenserende foranstaltninger med henblik på at fremme borgeres aktivitet og deltagelse, herunder hjælpemiddelformidling, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø 10. Myndighedsfunktion, organisation og lovgivning definere det ergoterapeutiske myndighedsområde i forhold til borgernes behov, de organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer samt dokumentationsmetoder Beskrivelse af det skriftlige projekt Det skriftlige projekt udformes som en synops og indeholder følgende: Emne/problembaggrund En kort redegørelse for baggrund for projektet Problemformulering Der opstilles en eller flere problemformuleringer Metode Redegørelse for hvor og hvordan der er indsamlet information og empiriske data samt hvilke teorier/modeller, der er benyttet for at forstå problemet. Resultater I resultatfremstillingen skal der indgå overvejelser over følgende: Den ergoterapeutiske indsats i projektet Social og sundhedspolitiske rammer Sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik Hjælpemidler, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø Myndighedsfunktion, organisation og lovgivning Design, teknologi og tilgængelighed Konklusion 32

35 Der konkluderes på de væsentligste resultater i forhold til problemformuleringen Litteraturliste Ved henvisning til kilder og litteratur anvendes Harvard-systemet. Vedrørende elektroniske kilder gør det samme sig gældende, men her angives kildens web-adresse (hele stien) og dato. Bilag Bilagene pagineres særskilt med egen forside og der vedlægges følgende bilag: - søgeprofil med oplysninger om hvilke databaser, emner og ord, der er indgået i søgningen efter anvendt materiale - tegning med anvendelse af tegneprogram, millimeterpapir og/eller med målangivelser i relation til projektet - overvej og begrund ud fra lovgivning hvorvidt dit produkt kan anvendes som hjælpemiddel, boligtilpasning, behandlingsredskab eller legetøj samt hvorvidt der er mulighed for at bevillige produktet efter serviceloven. Formelle krav til synops Projektet udarbejdes i grupper på max. 3 studerende. Forside skal påføres forfatternavne, måned, årstal, hold, antal anslag, modulets titel: "Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig- og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger " og evt. en projekttitel. Nederst skrives: "Denne opgave er udarbejdet af studerende ved ergoterapeutuddannelsen under University College Lillebælt, som led I et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter". Da synopsen alene tjener som øvelse og led i de studerendes uddannelse og foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsesinstitutionens side, kan den ikke udleveres til de borgere, der har stillet sig til rådighed eller andre, der måtte anmode om det. Opgaven påføres Ikke til udlån. Omfang: max anslag incl. mellemrum excl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Opgaven skal anonymiseres, således at personer ikke kan identificeres. Synopsen afleveres i afleveringsmappe på Fronter i et sammenhængende dokument. Hver studerende udfylder desuden dokumentet Retningslinjer for aflevering af skriftlige opgaver via Fronter omhandlende brug af uretmæssig hjælp, og afleverer dette elektronisk sammen med synopsen. Dokumentet scannes ind, som et særskilt dokument i Fronter. Hvis det underskrevne dokument ikke foreligger i Fronter inden afleveringstidspunktets udløb, kan synopsen ikke godkendes for den pågældende studerende. Dokumentet findes i Fronter under arkiv i mappen interne og eksterne prøver. Afleveringstidspunkt for synopsen oplyses de studerende ved introduktion til modulprøven. Afleveringstidspunkt skal overholdes. 33

36 Studiesekretariatet kontrollerer at afleveringstidspunkt og omfang overholdes og projektet vil ikke blive videregivet til eksaminator, hvis ovennævnte ikke er overholdt. Dermed er prøven ikke bestået. Bedømmelse Den interne prøve modul 10 bedømmes ud fra 7-trinsskalaen. Reeksamination Der henvises til retningslinjer for afholdelse af prøver for studerende ved Ergoterapeutuddannelsen i Odense. 34

37 Obligatorisk litteraturliste modul 10 Denne litteraturliste indeholder kun ny litteratur i forhold til tidligere i uddannelsen. Tidligere litteraturliste er stadig gældende. Sundhedsvidenskabelige fag Ergoterapiteori Brandt, Å & L. Jensen (red.)(2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark Bindslev, Nina & Didd Neuchs Christensen & Anne Karin Petersen (red.)(2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark Pædagogik Mach-Zagal & Saugstad (2009) Sundhedspædagogik for praktikere 3. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, Kbh Kompendium modul 10, november