Ledelsesmæssige udfordringer ved implementering af Lean. Appendiks A Værktøjskassen

Transkript

1 Ledelsesmæssige udfordringer ved implementering af Lean Værktøjskassen Afhandling HD (R) Forfatter: Lene Johannsen Vejleder: Bent Høgsted Dato: 1. december 2010

2 Værktøjskassen Begreber: Gemba Gemba betyder åstedet, og forstås som kilden, det sted hvor arbejdet sker. Opstår der et problem er det det bedste sted at tage fat, og udrede problemet hvor det er opstået. Er man hvor tingene sker, er det nemmere at få en forståelse for, hvorfor og hvorledes tingene bliver gjort. 1 Lederen skal gå der ud, hvor arbejdet sker og værdien skabes, for at observere, hvad der foregår. Man kan ikke få et overblik over processerne og arbejdsgangen ved at sidde på sit eget kontor. 2 Jidoka Ved at benytte Jidoka forstås, at der stoppes op, når der sker en fejl. 3 Jidoka dækker over en række aktiviteter, der tilsammen har til formål at hindre, at defekter når ud til kunderne. Når en fejl opdages, stoppes der op, den grundlæggende årsag til fejlen findes og udbredes, så fejlen aldrig genopstår. Såvel maskiner som operatører skal selv være i stand til at opdage fejl og stoppe op og bede om hjælp. 4 Herved registrerer medarbejderen, hvad der er gået galt og lærer af fejlen til en anden gang. Kaizen Kaizen betyder løbende forbedringer. Mere direkte oversat fra japansk betyder ordet Kai løbende og Zen betyder forbedringer. 5 Dette vil blive beskrevet yderligere under det 5. princip, i afhandlingens afsnit Skriver, M. (2006), side 30 2 Christensen, T., Ahrengot, N., Leck, M. (2006), Side Skriver, M. (2006), side 31 4 Christensen, T., Ahrengot, N., Leck, M. (2006), Side Flex info net Side 2 af 7

3 Kilde: En vigtig del af Kaizen, er Kaizen-tavlen, der bruges til tavlemøder. Tavlen skal være med til at skabe synlighed omkring, hvem teamet er, og hvad de laver og hvor langt de er nået. På tavlen samles, diskuteres, prioriteres og planlægges forbedringsforslag, og på den måde bliver de løbende forbedringer mere systematiske. 6 Kanban Kanban betyder kort, og er et hjælpemiddel til god lagerstyring. Et kort som startes med at blive udfyldt af en medarbejder tæt på kunden, og derefter bevæger sig rundt i virksomheden, så de korrekte bestillinger foretages. Kortets formål er at fungere som bindeled mellem de forskellige produktionsled. 7 Kanban handler om, at man kun køber hjem og/eller fylder lagre op efter forbrug. Kanban anvendes ved, at der noteres på kortet, når der er en passende mængde af et produkt tilbage, så lagerstørrelsen godt og vel svarer til forbruget i genopfyldningstiden. Kanban er et meget synligt system og reagerer på behovet for ændringer. Hvis behovet stiger, så følger Kanban med, og hvis behovet falder, bliver der ikke bestilt for meget hos leverandøren. Muda Muda er spild, og defineres som enhver aktivitet, der ikke skaber værdi for kunden. 8 Der er som grundregel opstillet 7 former for spild: 1. Overproduktion Skriver, M. (2006), side 33 8 Skriver, M. (2006), side 20 Side 3 af 7

4 2. Transport 3. Ventetid 4. Unødvendige produktionstrin 5. Lager 6. Defekt 7. Bevægelse Muda beskrives mere uddybende i afhandlingens afsnit Værktøjer: JIT Står for Just-in-Time. 9 Målet med JIT er høj kvalitet, høj effektivitet og høj produktivitet, og derigennem minimere fejl og lager. JIT er primært rettet imod produktionsafdelingen, og er derfor mere og mere blevet en del af Lean frem for at forblive en selvstændig ledelsesfilosofi. 10 JIT handler om at minimere opmagasinering og lagerbeholdning. Med just-in-time-leverancer fungerer strømmen fra underleverandører til fremstillingsfabrikken og forhandlerne som et langt samlebånd. Målsætningen er, at der arbejdes fejlfrit i samme tempo i hele kæden. 11 Man laver alt lige til tiden i rette mængde og leverer til rette sted. 12 Kano-modellen 13 Noriaki Kano, der var professor ved Tokyo Universitet, mente at der er 3 faktorer der påvirker tilfredsheden ved kunder: De basale faktorer er de faktorer som kunden forventer vil være tilstede, så er kunden neutral, men mangler dette bliver kunden utilfreds. Performancefaktorer er også faktorer som kunden forventer, men her svinger tilfredsheden i forhold til, hvorledes produktet/ydelsen præsterer. 9 Skriver, M. (2006), side Skriver, M (2006), side Arlbjørn, J., Nørby, M., Norlyk, B., Wiborg, K., Holm, N. (2008), Side Christensen, T., Ahrengot, N., Leck, M. (2006), Side Skriver, M. (2006), side Side 4 af 7

5 Glædesfaktorer har kunden ikke forventet noget ekstra, så skaber det dobbelt glæde. Mål- og resultattavle En tavle hvor alle væsentlige mål og resultater gøres synlige for medarbejderne. Tavlen kan for eksempel indeholde produktionsmål, produktionsplaner, fejlprocenter, projektstatus, salgsmål og sygefravær. 14 PDCA P D C A står for: Plan, Do, Check, Act. 15 Først skal der planlægges og fastlægges mål, dernæst igangsættes processen. Så tjekkes resultaterne og der laves standarder, og efterfølgende foretages der forbedringer. Kilde: Det skal forstås som en læringscirkel, hvor man lærer af at gøre tingene selv. Man tjekker det der er planlagt og reagerer på de resultater, der kommer, og dermed foretages der forbedringer. Poka-yoke Poka-yoke er med til at sikre at de fejl, der måtte forekomme, findes inden produktet kommer ud til kunden. Fejlen skal opdages og der skal forebygges for yderligere fejl. Fungerer det, så Skriver, M. (2006), side 39 Side 5 af 7

6 spares der mange reparationsomkostninger og ridser i virksomhedens omdømme. 16 Poka-yoke kan også betyde at idiotsikre en proces, 17 og derved hindre at fejlen opstår. Et eksempel på dette kan være, den hyletone man hører, når man forlader sin bil uden at have slukket for lyset. 18 SMED S M E D står for: Single Minute Exchange of Die. 19 SMED er en systematisk metode til at reducere omstillingstiderne. Aktiverne identificeres, dernæst adskilles de i interne og eksterne aktiver, og således forsøges de minimeret. Formålet med dette er at opnå mindre seriestørrelser samt kortere gennemløbstider. Dette kræver en holdningsændring, men vil give små forbedringer, med enkelte investeringer. 20 5S 5S er et værktøj til at skabe system og orden i en virksomhed. Samtidig udtrykker 5S en holdning til at have struktur på arbejdspladsen. Med dette værktøj bliver arbejdspladser, reoler, filsystemer mm. mærket op og sat i system, så dokumenter og information kan findes uden spildtid. 21 5S står for: Sortér. o Der sorteres og fjernes alt, hvad der er overflødigt. Sorteringen er nødvendig for at afgøre, hvad der skal befinde sig på en arbejdsplads. Der er mulighed for at sortere alt, lige fra lagre og reolsystemer til dokumenter på skrivebordet, filer på computeren, s, mapper m.m.. System i tingene. o Der er mindre spild ved at have et systematisk og forenklet system. Alt skal have en plads, så det er til at finde - stort som småt. Systematisk rengøring. o Systematisk oprydning er nødvendigt for at kunne udføre en opgave godt. Det betyder ikke, at der skal gang i de store rengøringsklude, blot at der skal 16 Skriver, M. (2006), side Christensen, T., Ahrengot, N., Leck, M. (2006), Side Skriver, M. (2006), side Skriver, M. (2006), side Side 6 af 7

7 "rengøres" jævnligt, for at der ikke forsvinder produkter eller ordrer i mængden af rod. Standardisér. o De nye tiltag skal standardiseres. Standarder laves for at sikre niveauet! Selvdisciplin. o Når der er lavet så mange tiltag for at standardisere og holde orden, skal ændringerne kontrolleres og de nye initiativer fastholdes. Selvdisciplin er den vigtigste, men samtidig også den absolut sværeste disciplin i 5S, idet organisationen på en naturlig måde skal prøve at fastholde og forbedre det opnåede 5S-niveau. S5 er med til at sikre bedre arbejdsmiljø. Arbejdsglæden stiger, når man ikke spilder tid på at lede efter de filer, dokumenter eller information, som man skal bruge. Således er det også de rigtige dokumenter og dermed informationer, der anvendes hver gang, og kvaliteten bliver dermed også bedre. S5 anvendes oftest i den administrative del af virksomheden, hvor produktiviteten øges idet 5S fjerner meget af den traditionelle spildtid. Tavlemøder En struktureret metode til at behandle forbedringsforslag, igangsætte og følge op på forbedringstiltag. 22 Value Stream Mapping Value Stream Mapping er en metode til at kortlægge og synliggøre produktionsprocessen med henblik på at fjerne de ikke-værdiskabende aktiviteter. 23 Det beskrives nærmere under det 2. princip, i afhandlingens afsnit Skriver, M. (2006), side 47 Side 7 af 7