Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2010
|
|
- Mette Eskildsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juni 2011 ISSN: Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2010 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg, radioaktive stoffer og nukleare anlæg), er et af flere vigtige elementer for at sikre en optimal strålebeskyttelse på arbejdspladsen. Ud over at give et mål for dosisudsættelsen for den enkelte arbejdstager i en given periode har dosisovervågning også til formål at demonstrere overholdelse af lovgivningsmæssige krav herunder i særdeleshed overholdelse af dosisgrænserne. Dosisovervågning af ekstern bestråling med et egnet persondosimeter, der bæres af den enkelte arbejdstager i en passende periode, har været benyttet i Danmark siden begyndelsen af 60'erne. Siden 1990 har resultatet af alle individuelle udlæsninger af persondosimetre været registreret i Sundhedsstyrelsens (Statens Institut for Strålebeskyttelse) register for persondosimetri. Lovgivningsmæssige krav De danske bestemmelser for dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling har i perioden været givet i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 821 af 7. december 1990 om dosisovervågning af arbejdstagere m.v. Siden 1998 har bestemmelserne været givet i bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling. Begge bekendtgørelser opstiller regler for, hvilke arbejdstagere der skal bære persondosimeter, samt den maksimale periode dosimetret må bæres inden udlæsning (1 måned eller 3 måneder afhængigt af risikoen for at modtage store doser). Dosisovervågningen skal foretages ved hjælp af persondosimetre fra et persondosimetri-laboratorium, der er godkendt af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS). Dosisgrænserne er givet i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling. Dosisgrænsen for arbejdstagere for helkropsbestråling (effektiv dosis) er 20 msv pr. år. Et i praksis vigtigere krav end overholdelsen af dosisgrænserne er bekendtgørelsens krav om, at alle doser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt. For arbejdstagere i en dansk virksomhed, der vil kunne modtage store doser i forbindelse med arbejde for et eksternt firma i et EU-land, gælder Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 12. juli 1994 om eksterne arbejdstagere med ændringer i bekendtgørelse nr. 824 af 31. oktober Ifølge bekendtgørelsen skal Statens Institut for Strålebeskyttelse udstede et strålepas med oplysninger om tidligere modtagne doser, før arbejdet kan påbegyndes. Doser modtaget under sådant arbejde skal påføres strålepasset før returnering af dette til SIS for ajourføring af registeret for persondosimetri. 1
2 Årsstatistik for 2010 Dosisovervågning af danske arbejdstagere har i 2010 været varetaget af persondosimetri-laboratorier på følgende institutioner: Afdelingen for Strålingsforskning, Risø DTU Afdelingen for Medicinsk Fysik, Århus Sygehus Statens Institut for Strålebeskyttelse, Sundhedsstyrelsen Persondosimetri-laboratoriet på Risø har leveret persondosimetre til dosisovervågning af arbejdstagere m.v. på Risø, herunder Dansk Dekommissionering. De benyttede dosimetre er baseret på TL (Thermo Luminescens) for måling af gamma-, beta- og røntgenstråling. Afdelingen for Medicinsk Fysik på Århus Sygehus leverer persondosimetre til dosisovervågning af arbejdstagere inden for sygehusvæsenet i Århus. Det benyttede dosimeter er baseret på TL. Persondosimetri-laboratoriet på Statens Institut for Strålebeskyttelse har leveret persondosimetre til dosisovervågning af arbejdstagere udenfor Risø og sygehusvæsenet i Århus. Det benyttede dosimeter er baseret på fotografiske film. Til vurdering af doser ved neutronstråling er anvendt sporfilm-dosimetre, som er vurderet på persondosimetrilaboratoriet ved Health Protection Agency, HPA, i England ( Det samlede antal dosisovervågede arbejdstagere (herefter benævnt personer) og antal registrerede dosimeterudlæsninger på de tre laboratorier i 2010 er vist i tabel 1. Persondosimetri-laboratorium Personer Persondosimetre Risø DTU Århus Sygehus Statens Institut for Strålebeskyttelse Hele landet Tabel 1. Antal overvågede personer og antal udlæste persondosimetre i 2010 Arbejds- og strålebeskyttelsesmæssige forhold varierer betydeligt med de typer strålekilder der arbejdes med, f.eks. røntgendiagnostik, arbejde med åbne radioaktive kilder, arbejde på nukleare anlæg m.m.. Med henblik på at kunne udarbejde relevant statistik for de forskellige anvendelsesområder og af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse af dosisovervågningen har man gennem mange år benyttet en gruppeopdeling af de dosisovervågede arbejdspladser. Gruppeopdelingen omfatter Risø samt 11 grupper inden for 1 Inkl. neutrondosimetre. Der er i 2010 vurderet 312 person-neutrondosimetre til 46 personer, som alle også har båret filmdosimeter. 2
3 brugen af røntgenanlæg og radioaktive stoffer til medicinske, industrielle og andre formål. Den benyttede gruppeopdeling samt antallet af omfattede brugersteder (arbejdspladser) og dosisovervågede personer i 2010 fremgår af tabel 2. Af tabellen fremgår det, at der sidste år er udført dosisovervågning på i alt brugersteder. De nævnte brugersteder for Risø omfatter 13 forskellige afdelinger/anlæg på Risø DTU og Dansk Dekommissionering. Gruppe Brugersteder Personer Røntgendiagnostikafdelinger Anden røntgendiagnostik Dyrlæger Stråleterapi Nuklearmedicinske afdelinger Radioaktivitets-laboratorier Industriel radiografi Anden industriel anvendelse Servicefirmaer Røntgenanalyse Diverse 5 14 Risø Alle grupper Tabel 2. Gruppeopdeling samt antal brugersteder og overvågede personer i Forskellen mellem tabel 1og tabel 2 i antal dosisovervågede personer skyldes, at flere personer optræder i flere jobgrupper og har været overvåget af flere persondosimetri-laboratorier og derfor kan optræde flere gange i tabel 2. 3
4 Årsstatistik for persondosimetri, 2010 Røntgendiagnostikafdelinger ,6 0,04 Anden røntgendiagnostik ,8 0,08 Dyrlæger ,1 0,02 Stråleterapi ,0 0,03 Nuklearmedicinske afdelinger ,7 0,69 Radioaktivitets-laboratorier ,4 0,02 Industriel radiografi ,6 0,69 Anden industriel anvendelse ,7 0,18 Servicefirmaer ,2 0,14 Røntgenanalyse ,0 0,00 Diverse ,1 0,01 Risø ,4 0,08 Alle grupper ,6 0,11 De angivne stråledoser omfatter summen af eksterne helkropsdoser (Hp(10)) og interne stråledoser (effektiv dosis), der er registreret i Sundhedsstyrelsens register for persondosimetri for arbejde her i landet. Tabel 3. Resultat af dosisovervågning i
5 Samlet årsstatistik for alle grupper Resultatet af dosisovervågning for 2010 er samlet i tabel 3 (tilsvarende årsstatistikker for årene er vist på side 12-31). I tabellen er der for hele landet og for hver enkelt gruppe oplyst antallet af personer i hvert af dosisintervallerne < 0,1 msv, 0,1-0,5 msv, 0,5-1 msv, 1-5 msv, 5-10 msv, msv samt > 20 msv. For alle intervallerne gælder, at en registreret dosis svarende til skæringspunktet mellem to intervaller er medtaget i det øverste interval (f.eks. vil en dosis på 5 msv blive medtaget i intervallet 5-10 msv). I tabellerne er også for hele landet og for hver enkelt gruppe anført totaldosis (dvs. summen af alle doser i landet/gruppen, også benævnt kollektiv dosis) samt middeldosis pr. person 3. Det fremgår af tabel 3, at den totale kollektive dosis er 1623 msv, og at middeldosis pr. dosisovervåget person er 0,11 msv. Den historiske udvikling i totaldosis siden 1965 er vist i figur 1. Den kollektive dosis ses at være kraftigt aftagende gennem 70 erne og 80 erne, mens den har været nogenlunde konstant siden starten af 1990 erne med kun små udsving sammenlignet med tiden før Totaldosis (msv) Figur 1. Udviklingen i total kollektiv dosis for perioden I beregningen af middeldosis er den samlede persondosis delt med antallet af overvågede personer uden at skelne til om personerne har været dosisovervågede hele året eller kun en del af året. 5
6 En person har i 2010 overskredet dosisgrænsen på 20 msv, 4 personer har modtaget doser mellem 10 og 20 msv, 15 mellem 5 og 10 msv og 499 mellem 1 og 5 msv. Af de registrerede personer har således (96 %) modtaget stråledoser under 1 msv (1/20 af dosisgrænsen). Den historiske udvikling i antallet af personer med doser over henholdsvis 5, 15 og 50 msv, der betragtes som store doser, ses i figur 2. Af figuren fremgår det, at der gennem årene også er sket et betydeligt fald i antallet af store doser. Figur 1 og figur 2 kan kun give et groft indtryk af udviklingen siden slutningen af 60 erne til i dag, idet procedurerne for måling og registrering af doser for den enkelte person har ændret sig over perioden og ikke nødvendigvis er helt sammenlignelige. Antal personer over 5, 15 og 50 msv msv msv > 50 msv Figur 2. Udviklingen i antallet af store doser i perioden I 1990 overgik Statens Institut for Strålebeskyttelse til et Edb-baseret register for persondosimetri, og fra dette år kan der udtrækkes fuldt ud sammenlignelige statistikker og oversigter over udviklingen. I figur 3 er der i 3 deldiagrammer vist hhv. udviklingen i antal overvågede personer og totaldosis, middeldosis pr. person samt antallet af store doser for perioden For antallet af overvågede personer ses der i 1991 et fald fra ca personer til ca og derefter en jævn stigning til i dag at ligge en del højere. Faldet i 1991 hænger sammen med indførslen af brugerbetaling for persondosimetri på Statens Institut for Strålebeskyttelse og omlægning af dosisovervågningen på Risø. I begge tilfælde var der tale om, at ikke-stråleudsat personale udgik af dosisovervågningen. Den mindre udglatning af kurven omkring slutningen af 90 erne skyldes primært en reduktion af antal dosisovervågede personer på Forskningscenter Risø. Stigningen i antal overvågede personer de seneste år kommer primært fra en øget overvågning af hospitalspersonale fra gruppen Anden røntgendiagnostik, som bl.a. omfatter operationsafdelinger. Antallet 6
7 af dosisovervågede synes altså at være overvejende stigende i den viste periode. Udover Gruppen Forskningscenter Risø er det kun i gruppen Radioaktivitets-laboratorier, der ses en faldende tendens i antal dosisovervågede. Antallet af dosisovervågede i de øvrige 9 grupper har været jævnt stigende eller ret kontant i perioden Totaldosis har i samme periode varieret fra ca msv i 1991 til omkring msv i dag. Der har de seneste år været en svag stigning i den samlede dosis til de overvågede personer. Dette hænger tilsyneladende sammen med stigningen i antallet af overvågede personer i samme periode. per person synes i perioden at være rimelig konstant. afhænger naturligvis af det samlede antal overvågede personer og specielt det store antal personer, der ikke modtager nogen doser. En oversigt over udviklingen i middeldosis, der ikke er behæftet med denne usikkerhed, opnås ved at beregne middeldosis for alle personer med en registreret dosis større end 0,1 msv. I figur 3 ses, at denne middeldosis siden 1990 har ligget forholdsvis konstant omkring 0,7 msv, og i 2010 var den på 0,63 msv. De små udsving skyldes primært variation i dosisbelastningen af grupperne industriel radiografi og nuklearmedicinske afdelinger. Disse to grupper tegnede sig i 2010 for 58 % af den samlede dosis og med middeldoser pr. person på 0,69 msv for begge grupper. I det sidste deldiagram i figur 3 ses udviklingen i antallet af doser i intervallerne 1-5 msv, 5-10 msv, msv og > 20 msv. Kun i 1990, 1991, 2000, 2003, 2006, 2007 samt 2010 er der registreret personer med doser over 20 msv. I antallet af personer med doser i intervallet hhv msv og msv ses en svag faldende tendens gennem perioden, dog med store variationer fra år til år. Antallet af doser i intervallet 1-5 msv har typisk ligget mellem 400 og 500 i hele perioden. 7
8 Totaldosis (msv) Antal personer Antal personer Total dosis 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 pr. person (msv) Pers. m. dosis > 0,1 msv Alle personer Antal personer [1-5 msv]/ msv msv >20 msv Figur 3. Udviklingen i antal overvågede personer og totaldosis, i middeldosis pr. person samt i antallet af store doser for perioden
9 Arbejde i udlandet (Strålepas) Doser registreret i forbindelse med udstedelse af strålepas til brug ved arbejde for et eksternt firma i et EU-land er vist i tabel 4 for perioden Det drejer sig i 2010 om 48 personer fra 5 danske virksomheder. Arbejdet omfatter kontrol, undersøgelse og service, primært på de svenske atomkraftværker. Total kollektiv dosis registreret på strålepas har i 2010 været 78 msv. Det er væsentlig lavere end i 1997, hvor den samlede dosis var på 902 msv. Omfanget af dette arbejde var særligt stort i 1997, da der i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder på Barsebäckværket og Ringhalsværket blev udført omfattende ultralydsarbejder af danske firmaer i områder med høje stråleniveauer. Totaldosis modtaget i udlandet udgør i 2010 cirka 5 procent af totaldosis for alle danske arbejdspladser mod ca. halvdelen i pr. person for eksterne arbejdstagere var i ,6 msv, og for personer med en registreret dosis større end 1 msv, 3,7 msv mod hhv. 8,1 og 10,6 msv i Tallene for 2010 viser at danske arbejdstagere, der udfører servicearbejde m.m. på de udenlandske atomkraftværker stadig tilhører en af de grupper af danske arbejdstagere, der modtager de højeste stråledoser. I 2010 har ingen eksterne arbejdstagere modtaget doser over 20 msv. 9
10 Årsstatistik for persondosimetri, Strålepas, År Antal Antal Antal personer i dosisinterval Totaldosis pr. person ,0 3, ,7 7, ,2 7, ,3 8, ,2 2, ,2 2, ,6 2, ,8 1, ,3 1, ,8 2, ,2 2, ,1 3, ,5 5, ,1 1, ,9 1, ,4 1, ,6 1,62 De angivne stråledoser omfatter summen af eksterne helkropsdoser (Hp(10)) og interne stråledoser (effektiv dosis), der i forbindelse med udstedelse af strålepas er registreret i Sundhedsstyrelsens register for persondosimetri for arbejde i andre EU-lande. Oplysningerne for er ikke identiske med oplysningerne givet i tidligere årsstatistikker, da der ved førstegangsudstedelse af strålepas til en person modtages nye oplysninger om modtagne doser i udlandet i de foregående år. Tabel 4. Resultat for doser registreret på strålepas. 10
11 Flypersonels udsættelse for kosmisk stråling Statens Luftfartsvæsen indførte i 2002 i samarbejde med Statens Institut for Strålebeskyttelse regler om kontrol med flybesætningers udsættelse for kosmisk stråling. Reglerne er givet i AIC B-45/08 4 og gennemfører bestemmelserne om kontrol med flypersonels udsættelse for kosmisk stråling i EU s strålebeskyttelsesdirektiv (96/29/Euratom). Reglerne gælder for luftfartsselskaber, hvis den årlige effektive dosis til et besætningsmedlem kan overstige 1 msv. Reglerne foreskriver bl.a., at luftfartsselskaberne efter hvert kalenderår skal estimere den effektive dosis til hvert enkelt besætningsmedlem i det foregående år ved hjælp af passende computerprogrammer efter nærmere angivne retningslinjer. Besætningsmedlemmerne skal informeres om den estimerede effektive dosis, og der skal før den 1. marts fremsendes et sammendrag af de estimerede doser (antal besætningsmedlemmer i hvert 1 msv interval) til Statens Institut for Strålebeskyttelse. Statens Institut for Strålebeskyttelse har for 2010 modtaget indberetning fra de 15 indberetningspligtige luftfartsselskaber. Antal indrapporterede persondoser er omtrent det samme som de seneste år, hvor middeldosis har ligget lige omkring 2 msv. Dosisfordeling er vist i tabel 5. Totaldosis per person Antal Antal Antal personer i dosisinterval År selskaber personer (msv) (msv) (msv) <1 1<2 2<3 3<4 4<5 5<6 6< ,9 Tabel 5. Årsstatistik for estimerede effektive doser til flypersonel i Totaldosis af de indberettede estimerede doser er msv, og middeldosis er 1,9 msv, mens middeldosis til det personale der har modtaget mere end 1 msv i 2010 er 2,7 msv. I modsætning til de to foregående år er der for 2010 ikke indrapporteret persondoser over 6 msv. Generelt bemærkes, at en del af fly besætningsmedlemmerne modtager relativt store doser, hvilket gør flypersonel, som gruppe betragtet, til nogle af de mest stråleudsatte arbejdstagere i Danmark. Variationen i de individuelle stråledoser inden for gruppen er meget begrænset i forhold til, hvad der normalt ses for andre stråleudsatte grupper af arbejdstagere. Det skyldes en relativt begrænset variation i den kosmiske stråling sammenlignet med variationen i strålingsmiljøet fra menneskeskabte strålekilder på jorden. 4 Statens Luftfartsvæsens Aeronautical Information Circular B-45/08. Control of the Exposure to Cosmic Radiation of Air Crew in the Nordic Countries ( 11
12 Årsstatistik for persondosimetri, Røntgendiagnostikafdelinger ,13 2. Anden røntgendiagnostik ,2 0,06 3. Dyrlæger ,7 0,03 4. Stråleterapi ,3 0,15 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,7 0,72 6. Radioaktivitets-laboratorier ,7 0,05 7. Industriel radiografi ,8 1,03 8. Anden industriel anvendelse ,8 0,04 9. Servicefirmaer ,5 0, Røntgenanalyse ,0 0, Diverse Forskningscenter Risø ,4 0,14 Alle grupper ,1 0,16 12
13 Årsstatistik for persondosimetri, Røntgendiagnostikafdelinger ,1 0,17 2. Anden røntgendiagnostik ,3 0,08 3. Dyrlæger ,1 0,02 4. Stråleterapi ,5 0,22 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,5 0,95 6. Radioaktivitets-laboratorier ,7 0,04 7. Industriel radiografi ,7 1,10 8. Anden industriel anvendelse ,5 0,04 9. Servicefirmaer , Røntgenanalyse ,3 0, Diverse ,3 0,03 Forskningscenter Risø ,4 0,37 Alle grupper ,4 0,22 13
14 Årsstatistik for persondosimetri, Røntgendiagnostikafdelinger ,1 0,13 2. Anden røntgendiagnostik ,3 0,07 3. Dyrlæger ,6 0,03 4. Stråleterapi ,7 0,14 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,4 0,66 6. Radioaktivitets-laboratorier ,2 0,03 7. Industriel radiografi ,4 0,97 8. Anden industriel anvendelse ,9 0,04 9. Servicefirmaer ,1 0, Røntgenanalyse ,5 0, Diverse ,1 0,01 Forskningscenter Risø ,7 0,29 Alle grupper ,0 0,17 14
15 Årsstatistik for persondosimetri, Røntgendiagnostikafdelinger ,1 0,15 2. Anden røntgendiagnostik ,2 0,10 3. Dyrlæger ,1 0,02 4. Stråleterapi ,6 0,11 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,74 6. Radioaktivitets-laboratorier ,7 0,03 7. Industriel radiografi ,00 8. Anden industriel anvendelse ,6 0,07 9. Servicefirmaer ,5 0, Røntgenanalyse ,2 0, Diverse ,2 0,00 Forskningscenter Risø ,33 Alle grupper ,2 0,18 15
16 Årsstatistik for persondosimetri, Røntgendiagnostikafdelinger ,8 0,13 2. Anden røntgendiagnostik ,5 0,12 3. Dyrlæger ,6 0,02 4. Stråleterapi ,7 0,11 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,1 0,84 6. Radioaktivitets-laboratorier ,2 0,03 7. Industriel radiografi ,1 0,99 8. Anden industriel anvendelse ,3 0,13 9. Servicefirmaer ,8 0, Røntgenanalyse ,2 0, Diverse ,9 0,01 Forskningscenter Risø ,5 0,32 Alle grupper ,7 0,18 16
17 Årsstatistik for persondosimetri, Røntgendiagnostikafdelinger ,7 0,13 2. Anden røntgendiagnostik ,3 0,11 3. Dyrlæger ,5 0,02 4. Stråleterapi ,1 0,13 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,4 0,91 6. Radioaktivitets-laboratorier ,9 0,02 7. Industriel radiografi ,2 1,16 8. Anden industriel anvendelse ,5 0,05 9. Servicefirmaer ,3 0, Røntgenanalyse , Diverse ,1 0,00 Forskningscenter Risø ,4 0,32 Alle grupper ,4 0,19 17
18 Årsstatistik for persondosimetri, Røntgendiagnostikafdelinger ,3 0,12 2. Anden røntgendiagnostik ,1 0,12 3. Dyrlæger ,6 0,03 4. Stråleterapi ,5 0,09 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,4 0,78 6. Radioaktivitets-laboratorier ,9 0,02 7. Industriel radiografi ,3 0,95 8. Anden industriel anvendelse ,4 0,10 9. Servicefirmaer , Røntgenanalyse , Diverse ,00 Forskningscenter Risø ,2 0,34 Alle grupper ,7 0,17 18
19 Årsstatistik for persondosimetri, Røntgendiagnostikafdelinger ,9 0,12 2. Anden røntgendiagnostik ,5 0,13 3. Dyrlæger ,6 0,02 4. Stråleterapi ,1 0,08 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,8 0,75 6. Radioaktivitets-laboratorier ,3 0,02 7. Industriel radiografi ,6 0,94 8. Anden industriel anvendelse ,7 0,12 9. Servicefirmaer ,5 0, Røntgenanalyse ,7 0, Diverse ,0 0,00 Forskningscenter Risø ,5 0,23 Alle grupper ,2 0,16 19
20 Årsstatistik for persondosimetri, Røntgendiagnostikafdelinger ,9 0,10 2. Anden røntgendiagnostik ,2 0,13 3. Dyrlæger ,3 0,02 4. Stråleterapi ,5 0,05 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,8 0,80 6. Radioaktivitets-laboratorier ,4 0,02 7. Industriel radiografi ,3 1,16 8. Anden industriel anvendelse ,7 0,12 9. Servicefirmaer ,7 0, Røntgenanalyse ,7 0, Diverse ,2 0,04 Forskningscenter Risø ,3 0,21 Alle grupper ,0 0,16 20
21 Årsstatistik for persondosimetri, Røntgendiagnostikafdelinger ,3 0,09 2. Anden røntgendiagnostik ,0 0,12 3. Dyrlæger ,4 0,02 4. Stråleterapi ,8 0,03 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,9 0,77 6. Radioaktivitets-laboratorier ,7 0,02 7. Industriel radiografi ,5 0,91 8. Anden industriel anvendelse ,0 0,10 9. Servicefirmaer ,9 0, Røntgenanalyse ,3 0, Diverse ,2 0,06 Forskningscenter Risø ,4 0,23 Alle grupper ,4 0,14 21
22 Årsstatistik for persondosimetri, Røntgendiagnostikafdelinger ,7 0,09 2. Anden røntgendiagnostik ,6 0,12 3. Dyrlæger ,0 0,02 4. Stråleterapi ,0 0,02 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,0 0,83 6. Radioaktivitets-laboratorier ,8 0,01 7. Industriel radiografi ,3 1,18 8. Anden industriel anvendelse ,6 0,18 9. Servicefirmaer ,3 0, Røntgenanalyse ,4 0, Diverse ,6 0,04 Forskningscenter Risø ,8 0,24 Alle grupper ,1 0,15 22
23 Årsstatistik for persondosimetri, Røntgendiagnostikafdelinger ,1 0,07 2. Anden røntgendiagnostik ,4 0,14 3. Dyrlæger ,6 0,02 4. Stråleterapi ,3 0,02 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,1 0,73 6. Radioaktivitets-laboratorier ,4 0,01 7. Industriel radiografi ,8 1,00 8. Anden industriel anvendelse ,2 0,12 9. Servicefirmaer ,0 0, Røntgenanalyse ,0 0, Diverse ,6 0,02 Forskningscenter Risø ,7 0,09 Alle grupper ,2 0,12 23
24 Årsstatistik for persondosimetri, Røntgendiagnostikafdelinger ,9 0,06 2. Anden røntgendiagnostik ,1 0,12 3. Dyrlæger ,0 0,01 4. Stråleterapi ,5 0,02 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,6 0,72 6. Radioaktivitets-laboratorier ,3 0,02 7. Industriel radiografi ,2 0,99 8. Anden industriel anvendelse ,3 0,09 9. Servicefirmaer ,0 0, Røntgenanalyse ,0 0, Diverse ,8 0,02 Forskningscenter Risø ,8 0,07 Alle grupper ,5 0,12 24
25 Årsstatistik for persondosimetri, Røntgendiagnostikafdelinger ,1 0,06 2. Anden røntgendiagnostik ,2 0,16 3. Dyrlæger ,7 0,02 4. Stråleterapi ,0 0,05 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,6 0,71 6. Radioaktivitets-laboratorier ,2 0,02 7. Industriel radiografi ,5 0,97 8. Anden industriel anvendelse ,3 0,11 9. Servicefirmaer ,0 0, Røntgenanalyse ,8 0, Diverse ,6 0,03 Forskningscenter Risø ,5 0,08 Alle grupper ,5 0,13 25
26 Årsstatistik for persondosimetri, Røntgendiagnostikafdelinger ,5 0,06 2. Anden røntgendiagnostik ,9 0,14 3. Dyrlæger ,5 0,02 4. Stråleterapi ,4 0,02 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,9 0,78 6. Radioaktivitets-laboratorier ,8 0,02 7. Industriel radiografi ,8 1,07 8. Anden industriel anvendelse ,6 0,10 9. Servicefirmaer ,8 0, Røntgenanalyse ,1 0, Diverse ,3 0,02 Forskningscenter Risø ,7 0,06 Alle grupper ,3 0,13 26
27 Årsstatistik for persondosimetri, Røntgendiagnostikafdelinger ,5 0,06 2. Anden røntgendiagnostik ,8 0,15 3. Dyrlæger ,8 0,02 4. Stråleterapi ,5 0,02 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,4 0,81 6. Radioaktivitets-laboratorier ,3 0,01 7. Industriel radiografi ,0 0,83 8. Anden industriel anvendelse ,0 0,16 9. Servicefirmaer ,3 0, Røntgenanalyse ,0 0, Diverse ,4 0,05 Forskningscenter Risø ,3 0,04 Alle grupper ,3 0,13 27
28 Årsstatistik for persondosimetri, Røntgendiagnostikafdelinger ,4 0,04 2. Anden røntgendiagnostik ,9 0,14 3. Dyrlæger ,3 0,02 4. Stråleterapi ,3 0,02 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,9 0,78 6. Radioaktivitets-laboratorier ,2 0,01 7. Industriel radiografi ,8 1,00 8. Anden industriel anvendelse ,9 0,11 9. Servicefirmaer ,0 0, Røntgenanalyse ,0 0, Diverse ,6 0,02 Forskningscenter Risø ,9 0,06 Alle grupper ,2 0,13 28
29 Årsstatistik for persondosimetri, 2007 Røntgendiagnostikafdelinger ,1 0,05 Anden røntgendiagnostik ,2 0,14 Dyrlæger ,8 0,03 Stråleterapi ,3 0,03 Nuklearmedicinske afdelinger ,1 0,83 Radioaktivitets-laboratorier ,9 0,02 Industriel radiografi ,3 0,94 Anden industriel anvendelse ,3 0,14 Servicefirmaer ,7 0,21 Røntgenanalyse ,0 0,00 Diverse ,5 0,02 Forskningscenter Risø ,7 0,08 Alle grupper ,9 0,14 29
30 Årsstatistik for persondosimetri, 2008 Røntgendiagnostikafdelinger ,8 0,03 Anden røntgendiagnostik ,4 0,09 Dyrlæger ,1 0,02 Stråleterapi ,7 0,02 Nuklearmedicinske afdelinger ,2 0,76 Radioaktivitets-laboratorier ,9 0,02 Industriel radiografi ,4 0,70 Anden industriel anvendelse ,3 0,22 Servicefirmaer ,2 0,22 Røntgenanalyse ,0 0,00 Diverse ,2 0,01 Forskningscenter Risø ,1 0,13 Alle grupper ,3 0,12 30
31 Årsstatistik for persondosimetri, 2009 Røntgendiagnostikafdelinger ,0 0,05 Anden røntgendiagnostik ,6 0,10 Dyrlæger ,1 0,02 Stråleterapi ,0 0,02 Nuklearmedicinske afdelinger ,6 0,76 Radioaktivitets-laboratorier ,2 0,01 Industriel radiografi ,5 0,91 Anden industriel anvendelse ,8 0,19 Servicefirmaer ,7 0,12 Røntgenanalyse ,0 0,00 Diverse ,4 0,03 Forskningscenter Risø ,2 0,10 Alle grupper ,1 0,13 De angivne stråledoser omfatter summen af eksterne helkropsdoser (Hp(10)) og interne stråledoser (effektiv dosis), der er registreret i Sundhedsstyrelsens register for persondosimetri for arbejde her i landet. 31
Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007
Juni 2008 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001
Juni 2002 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012
ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 Introduktion I Danmark udsættes visse arbejdstagere undertiden for ioniserende stråling, typisk i forbindelse med arbejde
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002
Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere
Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg
Læs mereDosis til øjets linse
Dosis til øjets linse Ny nedsat grænse for dosis til øjets linse Den 6. februar 2018 trådte ny lovgivning om ioniserende stråling og strålebeskyttelse i kraft 1. Lovgivningen betyder bl.a., at dosisgrænsen
Læs mereBekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1)
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 12. juli 1994 Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1) I medfør af l i lov nr. 147 af 15. april 1930
Læs merePersonalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Berettigelse Enhver unødvendig stråleudsættelse bør undgås Optimering Doser til
Læs mereA-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 Teknik og strålebeskyttelse
A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Vær hverken bange for eller ligeglad med stråleudsættelse Grundlag med stråleudsættelse
Læs mereA-kursus i Diagnostisk radiologi, 2012 Teknik og strålebeskyttelse
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Grundlag med stråleudsættelse er der forbundet en håndgribelig sygdomsrisiko en
Læs mereLEVERINGSBETINGELSER for levering af dosisovervågningsydelser ved benyttelse af persondosimetre
Revideret: 05.12.2018 LEVERINGSBETINGELSER for levering af dosisovervågningsydelser ved benyttelse af persondosimetre 1. Disse leveringsbetingelser gælder for levering af dosisovervågningsydelser ved benyttelse
Læs mereDecember Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller
Læs mereBetingelser for Drift (BfD) for ASTRID2 accelerator- og lagerringsfacilitieter ved ISA, Centre for Storage Ring Facilities, Aarhus Aarhus Universitet
29. oktober 2014 Betingelser for Drift (BfD) for ASTRID2 accelerator- og lagerringsfacilitieter ved ISA, Centre for Storage Ring Facilities, Aarhus Aarhus Universitet Kapitel 1: Regelgrundlag og omfang
Læs mereKontaktinformation. Vejledning om dosimetriordningen. Persondosimetrilaboratoriet Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Knapholm Herlev
december 2018 Kontaktinformation Persondosimetrilaboratoriet Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Knapholm 7 2730 Herlev Mail: pl@sis.dk 1 Tlf: 44 54 34 56 Fax: 72 22 74 21 Web: www.sis.dk 2 Vejledning
Læs mereOrientering om kosmisk stråling Juni 2012
Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Kosmisk stråling dannes i universets stjerner og udgør et strålingsfelt, der hele tiden omgiver Jorden. På grund af atmosfærens skærmende virkning er strålingen
Læs mereDet nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg
Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv Hanne N. Waltenburg Europæiske Union EURATOM EURATOM-traktaten Traktat om oprettelse af det europæiske atomenergifællesskab 17. april 1957 Artikel 2:...indføre
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Sagsnr. 1-5010-226/2 Udkast til bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel
Læs mereLovtidende A Udgivet den 3. februar Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) 2. februar Nr. 84.
Lovtidende A 2018 Udgivet den 3. februar 2018 2. februar 2018. Nr. 84. Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) I medfør af 1, stk. 4 og 5, 2, stk. 2, 4, stk. 2, 5, stk. 2, 6, stk.
Læs mereKontaktinformation. Orientering om dosimetriordningen. Persondosimetri Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Knapholm Herlev
februar 2017 Kontaktinformation Persondosimetri Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Knapholm 7 2730 Herlev Mail: pl@sis.dk 1 Tlf: 44 54 34 56 Fax: 72 22 74 21 Web: www.sis.dk 2 Orientering om dosimetriordningen
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 1. december 2011 Kontor: Statens Institut for Strålebeskyttelse J.nr.: 1-5010-4/1 Sagsbeh.: ku Grund-
Læs mereBekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)
BEK nr 84 af 02/02/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 1-5010-231/1 Senere ændringer til
Læs mere[Det talte ord gælder]
Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 693 Offentligt Sundhedsstyrelsen J.nr. 7-307-20-95/1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 28. april 2011 Åbent samråd i
Læs mereAt-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling
At-VEJLEDNING D.7.3-1 Maj 2002 - Opdateret januar 2019 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægeundersøgelser ved arbejde, der kan medføre udsættelse for ioniserende
Læs mereStatens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 10. juni 2013 SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets direktiv (Euratom) om fastlæggelse
Læs mereRøntgenkilder lovgivning mv.
Røntgenkilder lovgivning mv. Anita Hougaard Statens Institut for Strålebeskyttelse 15. maj 2014 anj@sis.dk Hvem og hvad er SIS? Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Administration Persondosimetri Industri,
Læs mereHøring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven)
Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet vil i nærværende notat
Læs mereBekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)
Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) I medfør af 1, stk. 4 og 5, 2, stk. 2, 4, stk. 2, 5, stk. 2, 6, stk. 2, 7, stk. 2, 8, stk. 2, 9, stk. 2, 10, stk. 2, 11, stk. 1 og 2, 12,
Læs mereBekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling Indhold Kapitel side 1: Definitioner...2 2: Principper for begrænsning af doser...3
Læs mereVEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82
VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 2007 Vejledning om lækagesporing med Br-82 Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: lækagesporing, strålebeskyttelse,
Læs mereOverordnede principper for sikkerhed og miljø
Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper
Læs mereAnvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009
Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været
Læs mereBekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1)
BEK nr 823 af 31/10/1997 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr.
Læs mereKontaktinformation. Orientering om dosimetriordningen. Persondosimetri Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7
16. november 2015 Kontaktinformation Persondosimetri Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7 2730 Herlev Mail: pl@sis.dk 1 Tlf: 44 54 34 56 Fax: 72 22 74 21 Web: www.sis.dk 2 Orientering om dosimetriordningen
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling
BEK nr 1213 af 26/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 1-5010-167/1 Senere ændringer
Læs mereIoniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX
Januar 2008 Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Ioniserende stråling fra radioaktive kilder forbindes i befolkningen oftest med atomkraft og Tjernobylulykken
Læs mereVejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009
Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009
Læs mereLov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) 1)
LOV nr 23 af 15/01/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1601484 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov
Læs mereStatens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2002 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Indholdsfortegnelse Side Røntgenstråling...1
Læs mereStatens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2001 Strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder, 2001 1
Læs mereStrålebeskyttelse helsefysik
Forelæsning (7. december 2015, 9 15-10 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Strålebeskyttelse helsefysik Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus
Læs mereVEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER
VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER 2005 Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen
Læs mereA KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Fysiske størrelser og enheder : Fysisk
Læs mereRadon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber
Radon kilder og måling Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber SBi-anvisning 232 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Radon kilder og måling Serietitel SBi-anvisning 232 Format
Læs mereForslag. Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)
Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2017-18 Fremsat den 30. november 2017 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) (Strålebeskyttelsesloven)
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling
At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereForslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde
26. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne lov finder anvendelse på brug af og udsættelse
Læs mereKrav og forpligtigelser fra IAEA og EU er beskrevet nærmere nedenfor. Fra ICRP og OECD foreligger der ingen forpligtigelser.
Arbejdspapir B. Internationale forpligtigelser i relation til fundamentale sikkerhedsog miljømæssige principper for etablering af et slutdepot for lav- og mellemaktivt affald Sundhedsstyrelsen Statens
Læs mereBekendtgørelse om opkrævning af gebyr for Sundhedsstyrelsens tilsyns-, rådgivnings- og bistandsopgaver
Bekendtgørelse om opkrævning af gebyr for Sundhedsstyrelsens tilsyns-, rådgivnings- og bistandsopgaver I medfør af 24 i lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse fastsættes:
Læs mereForslag. Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)
2017/1 LSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1601484 Fremsat den 30. november 2017 af sundhedsministeren
Læs mereBekendtgørelse om opkrævning af gebyr for Sundhedsstyrelsens tilsyns-, rådgivnings- og bistandsopgaver
BEK nr 1436 af 04/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1805704 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereVEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER
VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER 2007 Vejledning om mobile apparater indeholdende lukkede radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen
Læs mereREGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE
SEPTEMBER 2015 REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE
Læs mereForeløbige ulykkestal oktober 2016
Dato 23. november 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-10 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereHåndholdte strålingsgeneratorer. Vejledning
2019 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Håndholdte strålingsgeneratorer Side 2/28 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Sundhedsstyrelsen, 2019. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereHåndholdte strålingsgeneratorer. Vejledning
2019 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Håndholdte strålingsgeneratorer Side 2/24 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Sundhedsstyrelsen, 2019. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.2.2013 2011/0254(NLE) ÆNDRINGSFORSLAG 12-150 Udkast til betænkning Thomas Ulmer (PE501.908v01-00) Grundlæggende sikkerhedsnormer
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 476 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 476 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsnr.: 1601484 Dato: 26-09-2017 UDKAST til Forslag Til Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
Læs mereAnsat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006
Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006 Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital
Læs mereForeløbige ulykkestal september 2016
Dato 27. oktober 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-9 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal september 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereForeløbige ulykkestal august 2016
Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereBekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)
Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereHver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag
Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereIndenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.
Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende
Læs mereII PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne
Uddrag fra De samlede vejledninger kan ses på www.drs.dk Forord VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER 2. udgave Marts 2003 Disse vejledninger vedr. radiologiske procedurer er udarbejdet i regi af
Læs mereSlutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005
Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 5. sundhedskontor Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tryk: Salogruppen A/S ISBN trykt udgave: 87-7601-125-9
Læs mereVejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning
Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7-2730 Herlev 2000 Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning
Læs mereResultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark
Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter
Læs mereVejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn
J.nr.: 3715-13-006 December 006 Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn I henhold til 96 i bekendtgørelse nr. 975/1998 1 skal røntgenafdelinger
Læs merestrålingsguiden Ioniserende stråling
strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1
Læs mereReferenceniveauer NUKLEARMEDICINSKE UNDERSØGELSER
Referenceniveauer NUKLEARMEDICINSKE UNDERSØGELSER 2016 Referenceniveauer Nuklearmedicinske undersøgelser Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Strålebeskyttelse
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereResultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014
Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og
Læs mereNotat vedr. registrering af lægers bibeskæftigelse 2015
Regionshuset Viborg Koncern HR Notat vedr. registrering af lægers bibeskæftigelse 2015 Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0700 konchr@rm.dk www.rm.dk Baggrund Regionsrådet vedtog i februar 2010 Retningslinjer
Læs mereKræftdødeligheden på Færøerne 1962-79
BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne
Læs mereSTRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur
STRÅLEBESKYTTELSE Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur 2016 Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereStråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011
Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi
Læs mereInformation fra DKF. - Husk pakkeforløbene - Generalforsamling i Horsens 7-9. november
Velkommen - Ny lovgivning - Nye krav og nye muligheder - Kiropraktorfonden giver 2 mio. kr. til implementering af reglerne og til udvikling af Kir-PACS - Billedudveksling er afgørende 1 Information fra
Læs mereLÆKAGESPORING MED Br-82
2013 LÆKAGESPORING MED Br-82 Lækagesporing med Br-82 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereVejledning til udfyldelse af registrering af strålingsgeneratorer
Vejledning til udfyldelse af registrering af strålingsgeneratorer Strålingsgeneratorer er omfattet af følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
Læs mereSammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning
Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 151-294
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 12.3.2013 2011/0254(NLE) ÆNDRINGSFORSLAG 151-294 Udkast til betænkning Thomas Ulmer (PE501.908v01-00) Fastlæggelse af grundlæggende
Læs mereAnalyse. Forskerrekruttering på universiteterne
Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af
Læs mereBEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE
i:\marts-2001\vel-b-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE Forskydninger i befolkningens alderssammensætning medfører i sig selv ændringer i
Læs mereNATURLIG STRALING I BYGNINGER.
NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet
Læs mereLeverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder
Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,
Læs mereAvis juridique important 31997L0043
Avis juridique important 31997L0043 Rådets direktiv 97/43/Euratom af 30. juni 1997 om beskyttelse af personers sundhed mod faren ved ioniserende stråling i forbindelse med medicinsk bestråling og om ophævelse
Læs mereEn model til fremskrivning af ISAG-data
En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 28 Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen November 28 1 1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling. Udgangspunktet for denne affaldsprognose er Finansministeriets
Læs mereArtikel 4 Definitioner [Sorteret efter det danske alfabet] [Det viste nummer angiver nummeret af definitionen i den originale engelske tekst]
RÅDES DIREKIV 2013/59/EURAOM af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling Artikel 4 Definitioner
Læs mereRESULTATKONTRAKT Mellem Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet
2016 RESULTATKONTRAKT 2016 Mellem Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet SUNDHEDSSTYRELSEN, 2016 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S sundhedsstyrelsen.dk Emneord Resultatkontrakt
Læs mereForeløbige ulykkestal december 2016
Dato 26. januar 2017 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006
DET NATIONALE DIABETESREGISTER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 21 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereBorgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus
Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sofiendalsvej 1 9200 Aalborg SV Tlf: 9940 8080 www.trg.civil.aau.dk Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus
Læs mereStigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.
NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelse til hospitalsfysiker
BEK nr 1252 af 11/11/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-01-82/1 Senere ændringer
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereNotat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16
Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16 FORFATTER Konsulent Mette Hjort Madsen Efterskoleforeningen indsamler årligt oplysninger om skoleøkonomi og elevstøtte fra skolerne. Indberetningen
Læs mere43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget
Læs mere