1. Hvad er proceduren for børn der skal visiteres til specialtilbud hos eksterne aktører?

Transkript

1 Kasper Johansen, MB Dato 27. juni 2011 Sagsnr Kære Kasper Johansen Dokumentnr Tak for din henvendelse af 16. juni 2011, hvor du stiller følgende spørgsmål til Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen: 1. Hvad er proceduren for børn der skal visiteres til specialtilbud hos eksterne aktører? 2. Er reglen om at der skal udarbejdes en handleplan hvert halve år en Københavnsk regel eller er det lovstof? 3. Gælder den regel også børn der er visiteret til vore kommunale specialskoler? 4. Hvilke rettigheder, klagemuligheder og principper er gældende hvis man fra SOF's side vælger at afbryde et forløb selvom barnet er anbefalet at fortsætte i visitationen? Hvem har ansvaret for at tilbyde barnet et lignende eller blot et alment skoletilbud. 5. Er det korrekt at man ikke kan afbryde et forløb med begrundelse i økonomi, men at der også skal være faglige argumenter for at ændre barnets tilbud? 6. Hvor mange børn (cirka) er lige nu visiteret ud i specialskoletilbud og hvor mange af de børn har en handleplan efter retningslinierne? 7. I forbindelse med forhandlingerne om en specialreform for BUF er det foreslået at styrke samarbejdet mellem SOF og BUF på dette felt. Hvilke konkrete tiltag er det de 2 forvaltninger foreslår og hvilke udfordringer/problemer bunder ønsket om styrket samarbejde i? 8. Er det i overensstemmelse med gældende praksis, hvis man fra SOF opsiger en aftale om støtte-kontaktperson med en ekstern udbyder fordi man selv ønsker at ansætte en, og når det så ikke sker at SOF skaffer en og det oprindelige tilbud fortsætter udover opsigelsestidspunktet, til gavn for barnet, at man så efterfølgende kræver penge retur fra udbyderen?! " #$ % "& %' ( )*+$$$,,,$$$

2 Du har herudover spurgt til tre konkrete sager, hvor du vil modtage redegørelser i alle tre sager. Både besvarelsen af ovenstående spørgsmål og de tre redegørelser er udarbejdet i samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. Forvaltningernes svar 1) Hvad er proceduren for børn der skal visiteres til specialtilbud hos eksterne aktører? Socialforvaltningen kan henvise til både kommunale og private tilbud, når et barn har behov for særlig støtte efter serviceloven. Formålet med at yde støtte til børn og unge, er at sikre, at udsatte børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Når et barn eller en ung har store vanskeligheder ved at indgå i folkeskolens undervisning og/eller fællesskaber, grundet psykiske lidelser eller adfærdsmæssige forstyrrelser f.eks. ADHD, kan Socialforvaltningen beslutte, at barnet skal henvises til et dagbehandlingstilbud. Tilbuddet om dagbehandling gives med henblik på at støtte barnet i en positiv udvikling, f.eks. ved at ændre barnets/den unges uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og give det nye (og bedre) strategier til at håndtere dagligdagen. Socialforvaltningen driver selv en række dagbehandlingstilbud, og der er også private leverandører af dagbehandling. Fælles for tilbuddene er, at de har interne skoler, hvilket betyder, at barnet modtager (special)undervisning under indskrivningen. Socialforvaltningen har også mulighed for at tilbyde andre behandlingsformer for samme problemstillinger, f.eks. familiebehandling, hvor behandlingen retter sig mod både barn og familie. Disse tilbud har ikke interne skoler, men forudsætter, at barnet modtager et skoletilbud indenfor det almindelige skolesystem (folkeskole eller specialskole). Når Socialforvaltningens børnefamilieenheder ønsker at visitere et barn eller en ung til et dagbehandlingstilbud med intern skole, skal Børne- og Ungdomsforvaltningen tage stilling til skolegangen. Samarbejdet mellem forvaltningerne sker konkret ved, at der er en dialog mellem barnets sagsbehandler i Socialforvaltningen og det lokale PPR. Hvis sagsbehandler, på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, vurderer, at barnet har behov for den behandling, der tilbydes i et dagbehandlingstilbud med intern skole, undersøger Side 2 af 7

3 sagsbehandler de kommunale og private leverandører med henblik på at finde et egnet tilbud til barnet/den unge. Specialområdet i BUF kvalitetssikrer undervisningen i det tilbud, der bliver anbefalet. Visitationen til dagbehandlingstilbud med interne skoler sker således på baggrund af en stillingtagen til såvel undervisningsbehov (i Børneog Ungdomsforvaltningen) og en stillingtagen til barnets/den unges behandlingsbehov (i Socialforvaltningen). Ved dagbehandlingstilbud med interne skoler skal der være enighed mellem forvaltningerne om, at tilbuddet er egnet både undervisningsmæssigt og behandlingsmæssigt i forhold til barnet. 2) Er reglen om, at der skal udarbejdes en handleplan hvert halve år en Københavnsk regel eller er det lovstof? Der udarbejdes en handleplan for alle børn og unge, der er indskrevet på et dagbehandlingstilbud med intern skole. Handleplanen beskriver formål og mål for indsatsen og der følges op hvert halve år dog første gang efter opstart af indsatsen efter kun 3 måneder. Både handleplanen og opfølgningsfrekvensen er fastsat i serviceloven. Der foretages revisitation ift. specialundervisningen en gang årligt iflg. Folkeskoleloven. Forvaltningerne samarbejder om at foretage opfølgning på handleplan og revisitation samtidigt (om foråret) for at koordinere tilgangen og afgangen til tilbuddene. 3) Gælder den regel også børn der er visiteret til vore kommunale specialskoler? De kommunale specialskoler er ikke omfattet af serviceloven, men drives udelukkende efter folkeskoleloven. Indskrivning på en kommunal specialskole forudsætter ikke Socialforvaltningens henvisning, men er alene et anliggende for skolemyndigheden (Børneog Ungdomsforvaltningen). Der foretages revisitation én gang årligt iflg. folkeskoleloven. 4) Hvilke rettigheder, klagemuligheder og principper er gældende hvis man fra SOF's side vælger at afbryde et forløb selvom barnet er anbefalet at fortsætte i visitationen? Hvem har ansvaret for at tilbyde barnet et lignende eller blot et alment skoletilbud. Socialforvaltningen kan vælge at stoppe et dagbehandlingsforløb, hvis børnefamilieenheden vurderer, at formålet med indsatsen er nået. Socialforvaltningen kan også vælge at stoppe et forløb, hvis det vurderes, at indsatsen i dagbehandlingstilbuddet ikke har understøttet de mål, som har været årsagen til henvisningen til tilbuddet. Sådanne mål er eksempelvis øgede sociale kompetencer, nedsættelse af fravær Side 3 af 7

4 eller ændring af anden uhensigtsmæssig adfærd. Hvis Socialforvaltningen vurderer, at barnet/den unge ikke har profiteret tilstrækkeligt af tilbuddet vil forvaltningen beslutte, at indsatsen skal ske i et andet tilbud eller ved en anden foranstaltning f.eks. ved familiebehandling, kontaktperson eller anbringelse. Afgørelserne herom træffes i forbindelse med opfølgningen på handleplanen, der beskriver målene for indsatsen, og vil også medføre fornyet stillingtagen til skolegang i samarbejde med skolemyndigheden. Forældremyndighedsindehaveren kan klage over afgørelsen om at standse et dagbehandlingsforløb efter serviceloven til børnefamilieenheden (Socialforvaltningen), der skal vurdere sagen igen. Hvis børnefamilieenheden ikke ændrer afgørelsen som følge af klagen, skal enheden give besked til forældremydighedsindehaveren og sende klagen videre til Det Sociale Nævn. Forældremyndighedsindehaveren er også klageberettiget ift. afgørelsen efter Folkeskoleloven om at henvise (eller ikke henvise) barnet eller den unge til det specialundervisningstilbud, der er etableret i et dagbehandlingstilbud. Forældremyndighedsindehaveren kan klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Der er også klageret ift. kvaliteten af specialundervisningen. Ansvaret for barnets/den unges undervisning ligger hos skolemyndigheden i Københavns Kommune hos Børne- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det er således skolemyndigheden, der har ansvaret for undervisning, hvad enten undervisningen skal ske i en folkeskole, en specialklasserække, specialskole - eller i forbindelse med en indsats efter serviceloven, som tilfældet er med dagbehandlingstilbud. 5) Er det korrekt at man ikke kan afbryde et forløb med begrundelse i økonomi, men at der også skal være faglige argumenter for at ændre barnets tilbud? Indsatsen efter serviceloven skal altid være begrundet fagligt. Det gælder også når et barn/en ung er visiteret til et dagbehandlingstilbud med intern skole. Socialforvaltningens område er rammestyret og børnefamilieenhederne har således et foranstaltningsbudget, der benyttes til at finansiere de indsatser, der er igangsættes af enheden. Der vil altid være en afvejning af om udgiften til det konkrete tilbud står mål med formålet med og resultaterne af indsatsen, men beslutningen om at iværksætte eller standse en indsats - f.eks. behandling af et barn - er ikke begrundet i økonomi. Side 4 af 7

5 6) Hvor mange børn (cirka) er lige nu visiteret ud i specialskoletilbud og hvor mange af de børn har en handleplan efter retningslinierne? Der er aktuelt ca. 500 børn og unge på dagbehandlingstilbud med interne skoler. Heraf går lidt over 100 på kommunale tilbud drevet af Socialforvaltningen og knap 400 på private dagbehandlingstilbud med interne skoler. Der er aktuelt ca. 900 elever på kommunale specialskoler, som er hjemmehørende i Københavns Kommune. Hertil kommer ca. 80 udenbys børn og unge, hvor kommunen har solgt pladsen til en anden kommune. Derudover har Københavns Kommune købt pladser til 65 elever på specialskoler i andre kommuner. I maj 2011 havde Socialforvaltningen 2817 aktuelle forebyggende foranstaltninger, der krævede handleplan for indsatsen. I forbindelse med foranstaltningerne var der oprettet 2779 handleplaner, hvilket betyder, at Socialforvaltningen havde handleplaner i 99 % af de aktuelle sager pr. maj måned. Pr. maj måned var seneste opfølgning foretaget rettidigt i 74 % af sagerne. Socialforvaltningens nøgletal giver ikke oplysninger for dagbehandlingsforløb isoleret set, men et samlet tal for alle forebyggende foranstaltninger (og inkluderer således også sager med kontaktpersoner, familiebehandlingsforløb og anden støtte). 7) I forbindelse med forhandlingerne om en specialreform for BUF er det foreslået at styrke samarbejdet mellem SOF og BUF på dette felt. Hvilke konkrete tiltag er det de 2 forvaltninger foreslår og hvilke udfordringer/problemer bunder ønsket om styrket samarbejde i? Begge forvaltninger arbejder med en strategi for større inklusion i normaltilbud herunder i det almene skoleområde - så børn og unge ikke ekskluderes til specialtilbud, men i højere grad end i dag modtager undervisning i den almindelige folkeskole eventuelt med støtteforanstaltninger. Dette hænger sammen med, at forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at bryde negativ social arv, og at børn og unge, der modtager sociale foranstaltninger, der anbringer dem i specialtilbud er i større risiko for stigmatisering og marginalisering, da de med tiden får sværere ved at komme tilbage til almensamfundets tilbud. Socialforvaltningen har belyst, hvordan det er gået modtagere af specialiserede dagbehandlingstilbud ift. afslutning af folkeskolens 9. klasse, og analysen indikerer, at indsatsen i dagbehandlingstilbud, på trods af at undervisning er en integreret del heraf, ikke i så høj grad som ønsket, er i stand til at sikre, at de udsatte børn og unge får afsluttet 9. klasse. Side 5 af 7

6 Forvaltningerne samarbejder om at udbygge de inkluderende indsatser og støttemuligheder for børn og unge med særlige behov, så de i højere grad kan rummes i den almindelige folkeskole og specialskolerne. Forvaltningernes samarbejde er i høj grad motiveret af et ønske om at sætte tidligere og mere målrettet ind overfor børn, der ikke trives i folkeskolen og ikke mindst at etablere et forebyggende samarbejde i konkrete sager, der kan gøre, at færre børn og unge ekskluderes fra almenområdet. Dette betyder bl.a., at Socialforvaltningens børnefamilieenheder fra 2011 og frem i højere grad vil tilbyde børn, unge og deres familier behandling i familieorienterede tilbud (der også har forældrene som målgruppe) sideløbende med, at barnet undervises i den almene folkeskole eller specialskole. Børne- og Ungdomsforvaltningen kan tilbyde Familiekurserne København, som er et tilbud til skoler og familier, der deler en fælles bekymring for et barns udvikling og trivsel og vil samarbejde om at inkludere barnet i klassen. Samarbejdet er en fælles indsats mellem familie, netværk og familiekursus med fokus på udvikling af metoder og redskaber, som kan hjælpe eleven og hindre udskillelse og marginalisering. Forvaltningerne har planlagt fælles drøftelser og evt. workshops over sommeren og efteråret 2011 med inddragelse af relevante fagpersoner for at finde frem til nye gode løsninger i det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge, der ikke trives i folkeskolen. 8) Er det i overensstemmelse med gældende praksis, hvis man fra SOF opsiger en aftale om støtte-kontaktperson med en ekstern udbyder fordi man selv ønsker at ansætte en, og når det så ikke sker at SOF skaffer en og det oprindelige tilbud fortsætter udover opsigelsestidspunktet, til gavn for barnet, at man så efterfølgende kræver penge retur fra udbyderen? Socialforvaltningen har ansat kontaktperson i alle børnefamilieenhederne, men køber også kontaktpersonydelser hos private leverandører. Valget mellem egne kontaktpersoner og private leverandører baserer sig på en stillingtagen i den enkelte sag om, hvad der er mest hensigtsmæssigt ift. den samlede indsats. Det er væsentligt for Socialforvaltningen, at de aftaler, der indgås med private leverandører, er tydelige, og at de opgaver, der aftales er fagligt begrundede. Det samme er tilfældet, når forvaltningen opsiger en aftale med en leverandør. Det er kun sket i meget få tilfælde, at en privat leverandør af sociale ydelser fortsætter med at levere en indsats, selvom andet er aftalt. Generelt vil Socialforvaltningen altid kræve penge retur fra en leverandør, der har udført en ydelse uden aftale. Side 6 af 7

7 Hvis situationen opstår, fordi Socialforvaltningen ikke har implementeret de planer, der skulle træde i stedet for den oprindelige indsats, vil vurderingen af, om der skal kræves penge retur fra leverandøren afhænge af, om leverandøren har været opsøgende i forhold til forvaltningen ved at gøre opmærksom på, at ydelsen/tilbuddet stadig leveres for at få afklaret det videre forløb. Hvis en leverandør har fortsat indsatsen ud fra en overbevisning om, at indsatsen var strengt nødvendig, og det ikke har været muligt at få en tilbagemelding ift. indsatsen for barnet/den unge, vil forvaltningen vurdere, om der alligevel er grundlag for at afregne for ydelsen fra leverandøren. Venlig hilsen Anette Laigaard Adm. direktør Else Sommer Adm. direktør Side 7 af 7