MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1919/2009 af M.B, italiensk statsborger, om ukorrekt italiensk gennemførelse (Dlgs 106/09) af direktiver 89/391/EØF og 2002/14/EF om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i forbindelse med brug af arbejdsredskaber og om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne 1. Sammendrag Andragendet opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 30. marts 2010). Kommissionen er anmodet om oplysninger (forretningsordenens artikel 202, stk. 6). 3. Kommissionens svar, modtaget den 24. juni "Andrageren henviser til en mulig uoverensstemmelse mellem visse bestemmelser i det nye italienske lovdekret 106/09 og rammedirektiv 89/391/EØF 1 samt i mindre grad direktiv 2002/14/EF 2 (nævnt en enkelt gang). Andrageren søger endvidere at påvise, at omtalte italienske lovdekret krænker visse bestemmelser i den italienske forfatning. Teksten i andragendet er identisk med den tidligere klage, som andrageren rettede til Kommissionen i oktober Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af , s. 1). 2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab - Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om arbejdstagerrepræsentation (EFT L 80 af , s. 29). CM\ doc PE v03-00 Forenet i mangfoldighed

2 Andrageren blev i en skrivelse af 9. april 2010 oplyst om, at Kommissionen efter at have analyseret klagen ville rette henvendelse til de italienske myndigheder via projektet EU PILOT og anmode om oplysninger vedrørende de forhold, som andrageren beskriver i klagen. Anmodningen om oplysninger blev sendt til de italienske myndigheder den 26. april 2010 uden oplysning om andragerens identitet, idet denne ønskede at forblive anonym. Kommissionen vil holde Europa-Parlamentet underrettet om resultaterne af undersøgelsen." 4. Kommissionens supplerende svar, modtaget den 13. januar "På grundlag af oplysninger fra andrageren/klageren samt en række andre oplysninger, bl.a. fra de italienske myndigheder efter henvendelse fra Kommissionen, påtænker Kommissionens tjenestegrene på et kommende møde vedrørende overtrædelser at foreslå en overtrædelsesprocedure indledt på grund af manglende overensstemmelse i den italienske lovgivning med visse af bestemmelserne i direktiv 89/391/EØF ("direktivet"). Kommissionen agter at foreslå, at følgende punkter, som indgår i klagen/andragendet, medtages i den åbningsskrivelse, der vil blive sendt til de italienske myndigheder: ansvarsfritagelse for arbejdsgiveren, ajourføring af pligten til at vurdere stressrisiko i forbindelse med arbejdet, forlængelse af fristen for udfærdigelse af et dokument til vurdering af risici for en ny virksomhed eller for væsentlige ændringer i en eksisterende virksomhed. Til gengæld påtænker Kommissionen ikke i åbningsskrivelsen at medtage følgende punkter i klagen/andragendet af de grunde, der forklares nedenfor: Vurdering af risici i forbindelse med udbud - manglende opfyldelse for visse kategorier arbejdstagere/aktiviteter Af Kommissionens undersøgelse fremgår det, at gennemførelsen i italiensk ret af direktivets artikel 6, stk. 4 (om arbejdsgivernes pligt til at arbejde sammen om og samordne deres bestræbelser med henblik på beskyttelse og forebyggelse af erhvervsbetingede risici, hvis flere virksomheder befinder sig på samme arbejdssted), er at finde i artikel 26 om Obblighi connessi ai contratti d'appalto o d'opera o di somministrazione i lovdekret nr. 81 af 9. april 2008 som ændret ved lovdekret nr. 106 fra 2009, der også betegnes som enhedsteksten ("testo unico", i det følgende TU) om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Kommissionen deler andragerens/klagerens konklusion, at arbejdstageren - efter tilføjelsen af stk. 3-bis vedrørende visse kategorier af arbejdstagere og visse typer aktiviteter til den nævnte artikel 26 i lovdekret nr. 81/08 - i forbindelse med kontrakter eller udbud ikke vil være omfattet af det krav, der er fastsat i artikel 26, stk. 3, i lovdekret nr. 81/08 angående udfærdigelse af et samlet dokument til vurdering af interferensrisici, hvori skal indgå en undersøgelse af risici i forbindelse med interferens mellem forskellige entreprenører og en redegørelse for de beskyttelsesforanstaltninger, der skal begrænse disse risici. Det skal imidlertid bemærkes, at det af det nye stk. 3-bis fremgår, at dette stykke tager forbehold for anvendelsen af bestemmelserne i artikel 26, stk. 1 og 2, som omsætter artikel 6, stk. 4, i direktivet korrekt, idet de stiller krav om, at arbejdsgivere skal samarbejde om gennemførelsen af forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, og at de skal samordne deres aktiviteter med hensyn til beskyttelse og forebyggelse af arbejdsrisici og orientere PE v /6 CM\ doc

3 hinanden for at undgå risici i forbindelse med interferens mellem deres aktiviteter. Desuden sanktioneres arbejdsgiveres manglende overholdelse af de i disse bestemmelser fastsatte krav ifølge artikel 55 i TU. Det skal bemærkes, at artikel 26, stk. 3, i TU, som foreskriver, at arbejdsgiver skal udfærdige et specifikt dokument, hvori der gøres rede for, hvordan kravene til samarbejde, koordinering og gensidig orientering vil blive overholdt, går videre end direktivet, som ikke indeholder en sådant specifik bestemmelse. På denne baggrund kan det konkluderes, at artikel 26, stk. 3-bis, ikke udgør en krænkelse af direktivet. Sundhedstilsyn mulighed for lægeundersøgelse inden ansættelse og efter langvarigt sygefravær Med hensyn til tilsyn med arbejdstagernes sundhed skal det bemærkes, at direktivet på den ene side stiller krav om et passende tilsyn med arbejdstagernes sundhed og fastsætter, at arbejdstagere, hvis de ønsker det, regelmæssigt skal have adgang til helbredsovervågning, men på den anden side overlader medlemsstaterne en stor fleksibilitet med hensyn til udformningen af de foranstaltninger, der skal træffes i denne forbindelse: at de sikres en afbalanceret deltagelse i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis. disse fastsættes i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis. Som følge af disse bestemmelser skal den italienske stat sørge for, at der i den italienske lovgivning findes de fornødne bestemmelser, der kan sikre et passende tilsyn med arbejdstagernes sundhed, herunder de foranstaltninger som lægeundersøgelser inden ansættelse og efter et langvarigt sygefravær, der er fastsat i TU. Det følger heraf, at der ikke er grund til at tage stilling til, om disse foranstaltninger er i overensstemmelse med tidligere italienske lovgivning som lov nr. 300 fra I øvrigt giver de oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af, ikke anledning til at drage konklusioner med hensyn til en eventuel krænkelse af EU-reglerne om ikkeforskelsbehandling. Der er i dette tilfælde ikke tale om direkte forskelsbehandling byggende på en af de grunde, der er anført i EU-lovgivningen (køn, race, religion, alder, handicap, seksuel orientering). De anfægtede bestemmelser i TU menes heller ikke at kunne udgøre en indirekte forskelsbehandling byggende på en af disse grunde. Generel nedsættelse af sanktioner mod arbejdsgivere og ledere i forbindelse med risikovurdering Artikel 4 i direktivet, som andrageren/klageren henviser til i sin klage/sit andragende, pålægger medlemsstaterne pligt til at sikre, at EU-lovgivningen om sundhed og sikkerhed under arbejdet efterleves fuldt ud. Artiklen foreskriver, medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at arbejdsgiverne, arbejdstagerne og arbejdstagernes repræsentanter bliver omfattet af de retsforskrifter, som er påkrævet for iværksættelsen af direktivet. Medlemsstaterne skal navnlig påse, at der sikres "fyldestgørende kontrol og tilsyn". CM\ doc 3/6 PE v03-00

4 Det er klart, at når medlemsstaterne gennemfører den nævnte kontrol for at sikre, at lovgivningen anvendes effektivt, må kontrollen også kunne medføre passende sanktioner og retsforfølgning, hvis reglerne om sundhed og sikkerhed ikke er overholdt. Som andrageren/klageren konstaterer, så går direktivet ikke i detaljer med de nationale sanktionsordninger. Direktivet indeholder ingen retningslinjer for arten og graden af de sanktioner, som medlemsstaterne bør pålægge, hvis arbejdsgivere (eller andre aktører) overtræder de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktivet. Det må fastslås, at der, idet der mangler sådanne specifikke bestemmelser i direktivet, ikke er noget grundlag for at tage stilling til sanktionsordningen i Italien. Det fremgår imidlertid af EU-Domstolens retspraksis inden for EU's socialpolitik, at sanktionerne skal være effektive, står i et rimeligt forhold til forseelsen og have afskrækkende virkning. Kommissionen undersøger således i sin egenskab af traktaternes vogter og under hensyntagen til Domstolens retspraksis, om medlemsstaternes kontrol fører til en effektiv anvendelse af afskrækkende og rimelige sanktioner. Hvis Kommissionen var i besiddelse af beviser på, at de nationale bestemmelser til gennemførelse af EU-direktiverne vedrørende sundhed og sikkerhed under arbejdet ikke anvendes effektivt, fordi der mangler effektive, rimelige og afskrækkende sanktioner, kunne den indlede en overtrædelsesprocedure for mangelfuld gennemførelse af EU-retten. Det må imidlertid konstateres, at den i det aktuelle tilfælde ikke er i besiddelse af sådanne oplysninger. Ændring af arbejdstagernes pligt til at sende kopi af risikovurderingsdokument til arbejdstagernes sikkerhedsrepræsentant Andrageren/klageren omtaler en ændring, som der i lovdekret nr. 106/09 foretages af artikel 18, stk. 1, litra o), i lovdekret nr. 81/08, og som indebærer, at arbejdstagernes sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter fremover kun kan konsultere risikovurderingsdokumentet i virksomheden. Dette menes at være en alvorlig indskrænkning af sikkerhedsrepræsentanternes rettigheder, som hermed skal godkende et dokument, som de ikke har mulighed for at gennemgå tilstrækkeligt. Andrageren/klageren mener, at disse ændringer er i strid med bestemmelserne i en anden italiensk retsakt, lov nr. 123/07. Endelig mener andrageren/klageren også, at disse nye bestemmelser er i strid med bestemmelserne i direktiv 2002/14/EF, eftersom dette direktiv fastsætter, at arbejdstagerrepræsentanter kan lade sig bistå af rådgivere. Det skal straks konstateres, at det ikke tilkommer Kommissionen at udtale sig om overensstemmelsen mellem nationale retsforskrifter, i det konkrete tilfælde det nævnte lovdekret nr. 81/08 og lov nr. 123/07. Hvad angår den påståede overtrædelse af direktiv 2002/14/EF skal der knyttes følgende kommentarer: Ifølge artikel 7 i direktiv 2002/14/EF (Beskyttelse af arbejdstagerrepræsentanterne) skal medlemsstaterne sikre, at arbejdstagerrepræsentanterne i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver nyder en sådan beskyttelse og har sådanne garantier, at de kan udføre de PE v /6 CM\ doc

5 opgaver, de har fået, på en hensigtsmæssig måde. Det skal understreges, at disse opgaver henfører til information og høring om en række emner, der er opregnet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2002/14/EF, der lyder som følger: «2. Information og høring omfatter følgende: (a) information om den seneste udvikling og den forventede udvikling i virksomhedens eller forretningsstedets aktiviteter og økonomiske situation (b) information og høring om situationen, strukturen og den forventede udvikling med hensyn til beskæftigelsen i virksomheden eller forretningsstedet samt om alle planlagte, forventede foranstaltninger, navnlig når beskæftigelsen er truet (c) information og høring om beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene, herunder dem, der er omfattet af de fællesskabsbestemmelser, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1. " Denne bestemmelse synes ikke at dække det emne, som andrageren omtaler, som vedrører dokumentet til vurdering af risici på arbejdspladsen. Der synes således ikke at foreligge nogen krænkelse af direktiv 2002/14/EF i dette konkrete tilfælde. Det skal tilføjes, at ifølge artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 89/391/EØF skal arbejdsgiveren træffer de nødvendige foranstaltninger til, at de repræsentanter for arbejdstagerne, som særlig beskæftiger sig med arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, får adgang til risikovurderingsdokumentet i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis. Eftersom direktiv 89/391 ikke indeholder præcise angivelser af det sted, hvor repræsentanten skal have adgang til risikovurderingsdokumentet, og eftersom det fastsætter, at denne adgang skal foregå i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis, kan der således ikke drages nogen konklusion om en overtrædelse af EU-retten for dette specifikke punkts vedkommende. Endelig har andrageren/klageren i forbindelse med sin klage/sit andragende forelagt en detaljeret undersøgelse af den manglende overensstemmelse mellem en række bestemmelser i den omtalte TU og den italienske forfatning. Det skal bemærkes, at det ikke er Kommissionens opgave at udtale sig om spørgsmål angående almindelige nationale lovforanstaltningers overensstemmelse med nationale forfatningsbestemmelser. En sådan vurdering henhører under medlemsstaternes myndigheders beføjelser. Konklusion Kommissionen har i forbindelse med behandlingen af klagen tilsendt klageren ovenstående oplysninger. Kommissionen vil holde Europa-Parlamentet underrettet om sagens videre forløb." 5. Kommissionens supplerende svar, modtaget den 18. juli 2011 (REV II). "Kommissionens tjenestegrene har i deres tidligere meddelelse informeret Europa- Parlamentet om, at det på baggrund af oplysninger fra andrageren/klageren samt en række CM\ doc 5/6 PE v03-00

6 andre oplysninger, der er modtaget, påtænkes at indlede en overtrædelsesprocedure imod Italien på grund af manglende overensstemmelse i den italienske lovgivning med visse af bestemmelserne i direktiv 89/391/EØF ("direktivet"). Efter gennemgang af de supplerende oplysninger, der i mellemtiden er modtaget fra andrageren/klageren, samt af en ny redegørelse fra de italienske myndigheder i notat af den 21. januar 2011, har den foreslåede åbningsskrivelse måttet ændres betydeligt og er blevet suppleret med følgende punkter: ansvarsfritagelse for arbejdsgiveren i tilfælde af uddelegering og videredelegering manglende opfyldelse af forpligtelsen for arbejdsgivere, der beskæftiger 10 arbejdstagere eller mindre, til at have dokumentation for en risikovurdering forlængelse af fristen for udfærdigelse af en dokumentation til vurdering af risici for en ny virksomhed eller ved væsentlige ændringer i en eksisterende virksomhed udsættelse af forpligtelsen til at foretage en vurdering af stressrisikoen i forbindelse med arbejdet udsættelse af anvendelse af lovgivningen vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for personer, der tilhører sociale kooperativer samt frivillige organisationer inden for civilbeskyttelsen forlængelse af fristen for at iværksætte foranstaltninger til brandbekæmpelse i hoteller og lignende med mere end 25 senge. Kollegiet vil skulle tage stilling til dette udvidede udkast til åbningsskrivelse i september. Konklusion Kommissionen har i forbindelse med behandlingen af klagen tilsendt klageren alle ovenstående oplysninger ved brev af den 25. maj Kommissionen vil holde Europa-Parlamentet underrettet om sagens videre forløb." PE v /6 CM\ doc