Vækstforums møde den 31. august bilag til pkt. 5
|
|
- Hilmar Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ansøgning om projekt Bæredygtig udnyttelse af biomasse fra levende hegn. Sammenfatning Et levende hegn skal plejes, hvis dets funktion og værdi skal opretholdes! Motiverne for pleje af levende hegn er ofte komplekse. Hovedparten af de levende hegn i Region Midt plejes kun sporadisk eller slet ikke. Projekt Bæredygtig udnyttelse af biomasse fra levende hegn skal sætte fokus på pleje af levende hegn, så udnyttelsen af biomassen kan skabe grundlag for en erhvervsmæssig udvikling og desuden til gavn for klima og miljø, såvel lokalt som globalt. Af praktiske og økonomiske årsager udføres plejen med maskiner og træer og buske forarbejdes til flis til energiformål. Der er gennem de sidste 20 år opbygget et marked for træflis til kraft og varme produktion og i den sammenhæng udviklet tekniske løsninger til produktion af flis, primært i skoven, men også rimelig brugbare i hegnene. Potentialet ved plejen af hegnene er et årligt energiudtag på ca. 1,2 PJ stigende til 2 PJ, svarende til ca. 1 % af Danmarks vedvarende energiforsyning, også i fremtiden. Egetenergiforbruget ved flisproduktion i skoven er målt til < 5 % af energiindholdet i produktet, leveret på forbrugsstedet, hvilket skal ses i forhold til de fossile brændsler på 5-10 %. Forventning til energiforbruget ved pleje af læhegn er, at det ligger tæt på niveauet i skoven. Hegnene er fordelt på mange ejere og set fra et produktivitetssynspunkt er den relative store afstand mellem dem en udfordring. Kan man minimere tiden til at indgå aftaler med ejerne om pleje og få alle hegn i område med i en kampagneagtig indsats, sænkes omkostningerne væsentligt. Ejerne er generelt motiverede til at pleje deres hegn, men omkostningen, der er forbundet hermed og usikkerheden om, hvordan hegnene udvikler sig som konsekvens af plejen, holder mange tilbage. Der er således gode forudsætninger for at pleje af hegnene kan komme i gang, men også et par barrierer i økonomi og viden. Det er projektets ide at medvirke til at fjerne disse barrierer, hvilket har følgende elementer: - Fastlæggelse af plejeprincipper på grundlag af hegnets formål. - Gennemføre plejen og registrere data herfra. - Måle og på anden vis dokumentere konsekvensen af plejeindgrebet. - Formidle erfaringer og resultater til ejere, rådgivere og leverandører. På den ene side er der ikke så langt til målet, på den anden side er der brug for et i mere end en forstand kollektivt løft af viden og bevidsthed, for at energiressourcen i hegnene kan udnyttes i fremtiden og bidrage til erhvervsudviklingen. Ikke uvæsentlige sidegevinster ved plejen er udnyttelse af en CO2-neutral energiressource, som alternativt går tabt, begrænsning af landbrugets ressourceforbrug og miljøpåvirkning, et positivt æstetisk bidrag til oplevelsen af det åbne land samt en forventet forbedring af vilkårene for den vilde flora og fauna. Erhvervsmæssige perspektiver Projektets erhvervsmæssige perspektiver er at forbedre produktionsvilkårene for landbruget. Det drejer sig om forbedring af vækstbetingelserne for landbrugsafgrøder og derved reducering af forbruget af energi og hjælpestoffer ved dyrkningen af jorden samt nedsættelse næringsstoftabet.
2 Landmanden kan derudover begynde at se sig selv også som energiproducent og forberede sig på fremtidige muligheder for dyrkning af egentlige energiafgrøder og anvendelse af husdyrgødning til energi. Der må forventes en beskeden stigning i årlig tilvækst af biomasse som følge af plejen. At nyttiggøre den bioenergi, som er lokalt tilstede i det åbne land, skaber omsætning og beskæftigelse i de udførende produktions-., transport- og handelsvirksomheder. Endelig er der beskæftigelse på kraft- og varmeværk ved håndtering. Biomassen er sammenlignet med de fossile brændsler, det må antages den afløser, langt mere arbejdskrævende og da produktion og forbrug sker lokalt, er effekten derfor betydelig. Overfor dette står i dag en udbredt praksis, hvor den pt. billigste og mest kortsigtede løsning vælges, nemlig sidebeskæring af hegning og afbrænding af materialet på marken. Andre perspektiver Projektet vil bidrage positivt til følgende initiativer og målsætninger: Danmarks overordnede energi- og klimapolitik Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark Natura direktiverne Vandrammedirektivet Vandmiljøplan III Pesticidhandlingsplan II Grøn vækst Projektets mål Projektet skal først og fremmest mobilisere den eksisterende energiressource og potentialet i dyrkning af biomasse i eksisterende levende hegn igennem afprøvning, videreudvikling demonstration og formidling af bæredygtige metoder, der sikrer følgende målsætninger: Mobilisering af eksisterende biomasse og eksponering af potentialet i dyrkning af biomasse. Forbedring af de klimatiske forhold på landbrugsarealer, der medvirker til forbedring af produktionen af fødevarer og der af følgende reduktion i ressourceforbruget til fødevareproduktion. Miljøhensyn i form af reduktion af næringsstoftab Miljøhensyn i forhold til drikkevandsinteresser Naturhensyn i forhold til øget biodiversitet Landskabelige og kulturhistoriske hensyn. At der ved projektets afslutning er fastlagt en ramme eller organisation, der kan fortsætte formidlingen, såvel i Region Midt som i resten af landet. Et helt afgørende element i at projektet lykkes er, at formidlingen til ejerne, deres rådgivere og leverandører fungerer, sådan at der bliver en kampagneagtig fokus på det og en best practice bliver ankerpunkt. En sådan udvikling er set mange gange tidligere i læplantningens historie, senest i 1970-erne, da man gik fra en-rækkede nålehegn til flerrækkede løvhegn. Det er også karakteristisk for læplantningen at udviklingen har været drevet i privat regi, men med det offentlige som en vigtig katalysator. Forprojekt At nedsætte en projektorganisation, der kan styre og lede projektet og sikre dets levedygtighed efter den formelle afslutning af projektet.
3 At skabe overblik over hegnstyper og mængder. At estimere biomasse mængden. At opstille energibalancer og udarbejde økonomiske beregninger for projektet. At identificere niveauet af interesse blandt landmænd for pleje af deres hegn. At identificere og indgå aftaler med landmænd i regionerne Vestjylland, Midtjylland, Østjylland og Samsø, som værter ved den praktiske demonstration over en årrække. Hovedprojekt At udvikle og fastlægge modeller for bæredygtig pleje af levende hegn. At udvikle og fastlægge metoder til frembringelse af bioenergi fra levende hegn.. Demonstrere og gennemføre plejemetoderne Forbedre metode og teknik på baggrund af de indhøstede erfaringer Måle energiressourcer. Måle den klima-/væsktforbedrende effekt på landbrugsarealer. Måle biodiversitet- og miljøeffekt. Sammenstille data og erfaringer, lave plejeanbefalinger herudfra. At udvikle modeller for etablering af nye levende hegn, der samtænker de afgrødemæssige aspekter med potentialet for energiproduktion under hensyn til landskab og miljø. Formidle erfaringer og resultater, herunder - arrangere markvandringer, temadage og demonstrationer - hjemmeside - video - fagpresse, dagspresse, gratisaviser. - fagmesser, dyrskuer. - konference At sikre projektetideens virke efter den formelle projektafslutning. Projektets praktiske aktiviteter. For at give et indtryk af indholdet i projektets praktiske del, som vi foreløbig har tænkt den, er her et udkast: En demonstrationsserie der gentager sig fire forskellige steder i regionen med fire forskellige plejescenarier hvert sted: Plejemetoder: Metode 1. Tynding for forbedring af vækstklimaet på landbrugsarealer. Målsætningen er, at opnå en klimatisk og vækstforholdsforbedrende effekt i forhold til produktion af landbrugsafgrøder. Det langsigtede mål er, at skabe landskabelig og lokal stabilitet for landbrugsproduktion. Perspektivet er mere stabile og varierede levende hegn med højt naturindhold, der medvirker til at sikre vækstklimaet for landbrugsproduktionen. Metode 2. Tynding for forbedring af livsbetingelserne for markens fauna. Målsætningen er, at tilgodese dækningsmuligheder for markvildt (lærke, vibe og agerhøns). Det langsigtede mål er ét bestandstræ (lystræer) pr. 100 meter hegn, og en tæt fodpose af buske, der sikrer gode dækningsmuligheder for markvildt. Hjemmehørende arter skal prioriteres og der skal efterlades dødt ved. Perspektivet er mere stabile og varierede levende hegn med højt naturindhold, der medvirker til at sikre trængt og truet markvildt.
4 Metode 3. Stævning. Målsætning er, at tilgodese en pleje, der giver gode muligheder for at benytte biomassen fuldt ud, og samtidig tage hensyn til natur. Perspektivet er mere stabile og varierede levende hegn med højt naturindhold, hvor der produceres mest muligt biomasse. 0 parcel. Projektets organisering Projekthaver og økonomisk ansvarlig er Århus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet. Projektledelse: Projektledelse varetages af HedeDanmark a/s, Skov og Landskab.. Advisory Board: Der nedsættes et advisory board, som har til opgave at rådgive omkring projektet og dets gennemførelse. Medlemmerne er følgende: Formand for AB: Aksel Bo Madsen, Århus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Inspektør Helge Knudsen, Plantning & Landskab, Landsforeningen Natur- og miljøkonsulent Cammi Aalund, Dansk Landbrugsrådgivning Professor Jørgen Primdahl, KU, Life Jacob Palm, DONG Energy Produktchef Landskabsplantning Christian Als, HedeDanmark, Skov og Landskab Produktchef træflis, Ernst Secher Eriksen, HedeDanmark, Træ og Logistik Produktchef Jagt, Vildt og Natur Niels Søndergaard, HedeDanmark, Skov og Landskab Advisory Board mødes 2 gange i det første projektår og herefter én gang hvert halve år. Lodsejere: Udvalgte landmænd i geografierne; Vestjylland, Midtjylland, Østjylland og Samsø, som er værter ved den praktiske demonstration. Herved forsøges tilgodeset klimatiske og jordbundsmæssige forskelle i regionerne. Der udvælges 10 km hegn i hver geografi. Projekthaver: Danmarks Miljøundersøgelser Projektledelse: HedeDanmark a/s Advisory Board Udviklingsgruppe Udførergruppe Dokumentationsgruppe Formidlingsgruppe
5 Budget og finansieringsplan Budget forprojekt f Udgifter Identificering og analyse af eksisterende hegnstyper og vurdering af deres potentiale og egnethed. Opstilling af energibalancer og udarbejdelse af økonomiske beregninger, der sandsynliggør projektets realisering og fremtidige levedygtighed. Synliggørelse af tilstedeværelse af biomasse. Gennemføre en undersøgelse og analyse af forhåndsinteressen hos lodsejere Budget projekt Udgifter Informationsmøder Planlægningsmøder Dokumentation Formidling: Information, informationsmateriale, vejledninger, filmproduktion, hjemmeside og annoncering Projektledelse, administration og revision af regnskab Afrapportering HedeDanmark Ansøges Vækstforum Midt Driftsbudget Anlægs og driftudgifter: Udvikle og gennemføre den praktiske pleje Direkte maskinudgifter til gennemførelse af plejemetoder Direkte maskinudgifter til udvikling af plejemetoder Driftsindtægter Salg af flis: Egen finansiering lodsejere Netto drift HedeDanmark Omkostningernes periodisering Total
6 Tidsplan Identificere projektets formål, interessenter og nedsættelse af følgegruppe. Endelig godkendelse af projekt hos Region Midtjylland. Indledende møde med Advisory board - forventningsafstemning. Endelig projektansøgning. Bevilling af projekt. Planlægningsmøde og Kick off møde. Gennemførelse af projektet: Analyse, udvikling og løbende dokumentation af bæredygtige metoder for pleje af levende hegn. Løbende evaluering. Formidling af projektet. Formidling af projektet. Afrapportering. Organisering af fremtidig videreførelse af projekt ideen Efter projektets afslutning Projektledelsen påtager sig med råd fra AB ansvaret for at organisere ideerne bag projektet i en fremtidig organisation, som kan sørge for den fremtidige levedygtighed. Afrapportering Den endelige afrapportering varetages af Danmarks Miljøundersøgelser og HedeDanmark a/s i tæt samarbejde med de involverende interessenter. HedeDanmark a/s Viborg den 10 Juli Ernst Eriksen
Fra top-downtil bottom-up
Fra top-downtil bottom-up inddragelse af lodsejere og frivillige i et handlingsorienteret natur-og vildtforvaltningsprojekt Niels Søndergaard, Afdelingschef/Jagtfagligchef Danmarks Jægerforbund, Rådgivnings-
Læs mereDer er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening
Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Dansk Skovforening er Skovbrugets brancheorganisation. Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereBiomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Læs mereAnsøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland
Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Titel: Full Circle Island Samsø som levende laboratorium og udstillingsvindue for cirkulær økonomi (CØ). Vision: Samsø skal være det første
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.
Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen
Læs mereØllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner
Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et
Læs mereEt harmonisk, grønt og levende bidrag til vedvarende energiforsyning af Assens Kommune
Projektoplæg til politisk beslutning Solcellehaver Illustration: Arkitektfirma Hasløv og Kjærsgaard Et harmonisk, grønt og levende bidrag til vedvarende energiforsyning af Assens Kommune Projektoplægget
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereEvalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB
Resedavej 34, 2820 Gentofte Evalueringsrapport for Projektet: Cykling For Alle-TIB Formål Projektets formål har været at inspirere voksne borgere med let til moderat fysisk funktionsnedsættelse til at
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereLANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN
LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...
Læs mereDebatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet
Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro
Læs mereProjektbeskrivelse:Nordjysknaturpleje
Projektbeskrivelse:Nordjysknaturpleje -Ansøgningom tilskudtilplanlægningafnatur-ogmiljøprojekter. 1.Resumé Ansøgning om støtte til planlægning af naturpleje med afgræsning som det primære virkemiddel.
Læs mereØkonomiudvalget. NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune
Økonomiudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 84089 Brevid. 1419543 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune 9. marts
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereNaturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013
Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Det store mål: En mere varieret og mangfoldig natur! Udfordringer: Vig3gste overordnede
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mereLidt om AgroTech og om fremtiden
Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation
Læs mereEnergiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.
Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra
Læs mereDEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8
DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 November 2010 Baggrund Lolland Kommune vedtog den 23. september 2010 Temakommuneplan for vindmøller. Temakommuneplanen vil blive en del af
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sund forflytningskultur i Aarhus Kommune 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Maj Morgenstjerne E-mail: majmo@aarhus.dk Telefon:
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mereRingvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Læs mereWorkshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse
Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel
Læs mereKlimaudfordringer også i Randers Kommune
Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu
Læs mereØkonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013
Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mereBILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER
BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske
Læs mereSygebesøg i Region Sjælland
Sygebesøg i Region Sjælland Del II Modeller & tiltag i forhold til sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Baggrund for analyse og
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereSamarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet
Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej
Læs mereProjektbeskrivelse Reservebedsteordning
Projektbeskrivelse Reservebedsteordning Projektbeskrivelse Projektets navn: Reservebedsteordning 1. Baggrund Flere af Stevns Kommunes småbørnsfamilier savner et nært netværk, der kan træde til, når familiens
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereUdbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Hvad vil Energinet.dk bygge? For at sikre, at danske forbrugere fortsat kan forsynes med naturgas, ønsker Energinet.dk at udbygge gastransmissionsnettet
Læs mereBiomasseoptimeret skovdyrkning
Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen
Læs mereNotat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd
Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereFavrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag
Nr. U-201 Forslag Udvidelse på vandløbsområdet Politikområde 202 Natur, miljø og vandløb Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at udvide driftsbudgettet for Vandløbsvæsen
Læs mereLMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000
Uddelinger Jagt og Vildt 1.1.2001-17.05.2016 Navn Beskrivelse Behandling Bevilget beløb kr. LMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000 Nationalmuseet, Ulla Odgaard
Læs mereNotat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter
Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige
Læs mereMERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES
MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food
Læs mereADMINISTRATIONSPRAKSIS
ADMINISTRATIONSPRAKSIS FOR GRØN ORDNING HERNING KOMMUNE Udarbejdet af Planafdelingen, september 2012 INDHOLD Indledning 3 Hvilke projekter støttes? 3 Geografi sk fordeling af VE-midlerne 3 Hvordan ansøger
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereDANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB
DANSK GOLF UNION Golfens Grønne Regnskab 26 DGU s Natur- og miljøpolitik baggrund basisoplysninger Ressourceforbrug Indhold DGU s Natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger 4 Indberetningskort
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereStrategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord
Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Indhold Baggrund... 2 Vandoplandsstyregruppen for Limfjorden Vådområde- og ådalsindsatsen... 2 Øvrige vandplanindsatser...
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat
Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling
Læs mereTillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10
Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Projektets titel På vej mod methansamfundet? - anvendelse af brint til opgradering af
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Læs mereOpdateret Projektbeskrivelse
Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen
Læs mereMILJØ & ENERGI. Til: Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen. 8. kontor. J.nr. Ref JBu
MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T Til: ENERGISTYRELSEN Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen 8. kontor J.nr. Ref JBu Vedlagt fremsendes referat af ovennævnte
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereRAPPORT. Administrationspraksis for grøn ordning
RAPPORT Administrationspraksis for grøn ordning udarbejdet af Margit Lund Plan, Udvikling og Kultur, december 2010 ADMINISTRATIONSPRAKSIS Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesmuligheder
Læs mereTjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil
Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,
Læs mereOrganisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet
Revideret Oplæg Steen Beck og Michael Paulsen, IFPR, SDU 1. september 2009 Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Formål Projektets formål er at undersøge
Læs mereBudget 2008-2011. Plan- og miljøudvalgets budget:
Budget 2008-2011 Plan- og miljøudvalgets budget: Indeholder Bevilling nr. 440 Miljøforanstaltninger 441 Driftssikring af boligbyggeri 440 Miljøforanstaltninger Bevillingens indhold 1.000 kr. B2008 BO2009
Læs mereBilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd
Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereProjektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5
Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereHvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
Læs mereDansk Træpillekonference 2015
Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020
Læs mereRegion Midtjylland Regionssekretariatet
Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 28. februar 2013 /LOHOLK Referat af møde i demokratiudvalget den 20. februar 2013 kl. 13:00 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat
Læs mereTillæg nr. 3 til kommuneplan 2013 Hed.T.1 Biogasanlæg Lervangsvej Heden
Tillæg nr. 3 til kommuneplan 2013 Hed.T.1 Biogasanlæg Lervangsvej Heden Tillæg nr. 3-11. februar 2014 1 Offentlighedsperiode og endelig vedtagelse Forslaget var i offentlig høring fra den 15. oktober 2013
Læs mereResultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. september 2013 Vedrørende. Innovation i folkeskolen
Resultatkontrakt Opfølgning pr. 1. september 2013 Vedrørende Innovation i folkeskolen 16. september 2011 31. august 2014 Journalnummer: 1337622811 Kontraktens parter : Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling
Læs mereGladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid?
Gladiatorerne Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Mål Vi har uofficielt afprøvet en selvlavet metode på 4 Gladiatorer, hvor
Læs mereTillæg til retningslinjer for Projektpuljen
Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen Juli 2009 Indhold Indledning... 2 Forhøjede beløbsgrænser og hvem kan søge hvad, hvor meget og hvornår?... 3 Forundersøgelser... 4 Partneridentifikation... 6
Læs merevejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET
Læs mereDyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer
Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration
Læs mereFastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune
Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereDebatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016
Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016 Debatoplæg Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående Indledning offentlighed Ideer, forslag
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige
Læs mereEndelig opfølgning og regnskab pr. 1. december 2010 for. Resultatkontrakt. Vedrørende
Endelig opfølgning og regnskab pr. 1. december 2010 for Resultatkontrakt Vedrørende Udvikling af multifunktionsmøbel Projekt under pulje til Offentlig-Privat innovation (OPI) [01.07.2009-01.12.2010] Journalnummer:
Læs mereBæredygtig Biomasseproduktion
1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september
Læs mereAfsluttende selvevaluering. Resultatkontrakt Vedrørende
Afsluttende selvevaluering Resultatkontrakt Vedrørende ECOMOTION Demonstrationsprojekt for køretøjer med metanol som brændstof 1. januar 2010 30. juni 2012 (afslutning, inkl. endelig rapportering og regnskab
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Strømmen driver os! El-cykler til medarbejdere 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Jens Kaysen E-mail: jkay@aarhus.dk Telefon:
Læs mereOdder Kommune Dok. 727-2010-66393 Plan 13.7.2010/CT Sag. 727-209-90049. Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August 2010. side 1
Vindmølleplanlægning Debatoplæg August 2010 side 1 Figur 1 Potentielle vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå streg) Figur 2 Prioriterede vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå
Læs mereJ.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.
Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 1. juni 2012 J.nr.: NMK-31-00609 Ref.: Jan Vater, JAV-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af antennemast ved Rø i Bornholms
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs merePraksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse
Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde
Læs mereResume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning
Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at
Læs mereÅdalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg
Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne
Læs mereProjektbeskrivelse. 1. Baggrund
Projektbeskrivelse Projektnavn: Tilbud til demente borgere med særlige behov og kapacitetsanalyse af plejepladser Projektleder: Tenna Arevad Larsen Projektejer: Birgit Gundorph-Malling Udarbejdet dato:
Læs mereNaturplan Stinelund m.fl. marts 2012
1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...
Læs mere