Neder Hallum Bebyggelse og aktivitetsspor fra germansk jernalder og vikingetid
|
|
- Charlotte Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Neder Hallum Bebyggelse og aktivitetsspor fra germansk jernalder og vikingetid Mette Klingenberg og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 45 Bygherre: Lars Rosgaard ISBN
2 2 Indledning Neder Hallum ligger ved Holstebrovej lidt vest for Viborg og lige øst for Ravnstrup. Det er placeret på den ydre del af et næs, der mod nord er afgrænset af ådalen med Fiskbæk og mod sydvest af ådalen med Gårsdal Bæk. På denne lokalitet ønskede Lars Rosgaard A/S i 2009 at etablere en omladningsplads til svin. Allerede sidst i 1800-tallet blev registreret en gravhøj lige sydøst for gården og i 1980 erne fandtes omfattende bopladsspor nær området, da der blev anlagt en naturgasledning. Dengang fandtes hustomter fra både yngre bronzealder, sen førromersk jernalder og ældre germansk jernalder (800 f.kr.-550 e.kr.) øst og sydøst for gården. Endelig fandtes spor efter en boplads fra germansk jernalder lige nord for gården, da lodsejeren i 2005 ville anlægge et læhegn langs Holstebrovej. Figur 1. Undersøgte arealer og fortidsminder i området omkring Neder Hallum. Det i 2010 undersøgte område er markeret med orange farve Ifølge museumsloven er det museets vigtigste opgave at arbejde for at bevare væsentlige fortidsminder for eftertiden. Viborg Stiftsmuseum forhørte sig derfor hos bygherren, om det ikke var muligt at flytte anlægsarbejdet væk fra området med fortidsminder. Da dette ikke var muligt, måtte museet foretage en egentlig arkæologisk udgravning, og i den forbindelse blev der i 2009 og 2010 undersøgt i alt ca m 2. En udgravning af et så stort areal foregår ved en såkaldt fladeafdækning, hvor en gravemaskine forsynet med en bred rabatskovl fjerner muldlaget. Herefter fremstår anlægssporene som mørke pletter i den lyse undergrund. Spor efter oldtidens hustomter ses som stolpehuller, mens spor efter nogle af de mange aktiviteter, der er foregået på bopladsen ses som forskellige nedgravninger/gruber; eksempelvis slaggegruber fra jernudvinding og forsænkninger fra såkaldte grubehuse, dvs. værkstedshytter med forsænkede gulve, hvor taget har gået omtrent ned til den daværende muldoverflade og har været båret af to kraftige tagbærende stolper placeret i henholdsvis øst og vest. I grubehusene har forskellige håndværk fundet sted, bl.a. tekstilfremstilling. Grubehusenes forsænkninger er efterfølgende fyldt op med affald fra boplad-
3 3 sen, hvoraf det organiske materiale er formuldet, mens lerkarskår og andre genstande ligger tilbage i opfyldslaget. Der blev ved udgravningen fundet bebyggelses- og aktivitetsspor i et større område fordelt på to felter, hvor bebyggelsen fortrinsvis lå mod nord, mens området mod syd mere var præget af aktivitetsspor. Bebyggelses- og aktivitetssporene kunne dateres fra yngre romersk jernalder til vikingetid ( e.kr.). De fleste anlæg var dog fra germansk jernalder ( e.kr.). Figur 2. Museumsinspektør Martin Mikkelsen orienterer bygherre Lars Rosgaard om fundene ved prøvegravningen.
4 4 Bebyggelses- og aktivitetssporene Ved udgravningen i Neder Hallum blev der fundet spor efter 13 langhuse, 2 fire-stolpe anlæg, 7 grubehuse, 5 hegnsforløb, 2 to-stolpe anlæg, en formodet mast, to brandpletter/brandgrave? samt to slaggegruber fordelt på de to felter i henholdsvis nord og syd. Figur 3. Oversigtsplan over udgravningsfelterne. Grundplanerne til de forskellige huse er markeret med gul, grøn, orange eller lilla farve (sammenfaldende farver angiver ikke nødvendigvis, at husene har stået samtidigt). Hegn er markeret med rødstiplet linje. Når et hus betegnes som treskibet, betyder det, at der i det indre af huset har stået to parallelle stolperækker, hvor stolperne har stået parvist ned gennem husets længdeakse. De har båret husets tagbærende konstruktion og har delt huset i tre skibe. Husene har formodentlig haft vidjeflettede, lerklinede vægge. En gård fra den tid har typisk bestået af et øst-vest orienteret langhus med bolig i vestenden og stald i østenden eller i midterdelen af huset. Ved husets midte har der været et indgangsrum med adgang fra både nord og syd, hvorfra man har kunnet gå ind i henholdsvis boligen og stalden. Det vil sige en fælles indgang for mennesker og dyr. Foruden langhuset, som har været gårdens hovedbygning, har der været en eller flere mindre økonomibygninger. Langhusets boligdel har formodentlig været opdelt i flere rum, hvilket kendes fra tilsvarende bebyggelser andre steder i landet. Herfra ved man også, at ildstedet har været placeret midt i boligen og at gulvet har været lerstampet. I stalden har der været plads til opstaldning af kvæg og givetvis også plads til andre husdyr; såsom svin, får, geder, høns og måske en hest. Det er vanskeligt præcist at sige, hvilke af husene, der har været økonomibygninger og hvilke, der har været beboelseshuse, eftersom flere af husene var dårligt eller ikke blev fuldt afrømmet, da dele af husene lå udenfor det berørte område.
5 5 Figur 4. Oversigt over det nordlige felt. Her blev bl.a. fundet spor efter 10 treskibede langhuse samt et enkelt grubehus mod nordøst. Moderne forstyrrelser er markeret med grå farve. Figur 5. Oversigt over det sydlige felt. Her blev bl.a. fundet spor efter 3 treskibede langhuse, to firestolpe anlæg samt 6 grubehuse, som især koncentrerede sig mod nordvest. Den olivengrønne plet er en brandplet eller en mulig brandgrav. Moderne forstyrrelser er markeret med grå farve.
6 6 Langhusene K1 og K2 De to treskibede langhuse K1 og K2 blev fundet i den sydvestlige del af det nordlige felt. Kun afdækket de østlige og centrale dele af husene blev undersøgt, og det er derfor ikke muligt at sige, hvor mange tagbærende stolpepar, de har haft, og hvor lange de har været. Det kan ses, at tagstolperne har stået relativt tæt i den østligste del og det er derfor nærliggende at foreslå, at det er her stalddelen har været. Husene har sandsynligvis ikke stået samtidigt, eftersom hegn K27, som udgik fra østgavlen på Hus K2, ser ud til at være enten yngre eller ældre end Hus K1. Figur 6. Grundplanerne til langhusene K1 og K2. samt hegn K27, som er markeret med rødt. Moderne forstyrrelser er markeret med grå farve.
7 7 Langhus K3 og økonomibygning K4 Det treskibede langhus K3 og den formodede økonomibygning K4 lå mod nord i det nordlige felt, og de to huse formodes at have været samhørende på grund af beliggenhed så tæt på hinanden og på grund af, at husene var orienteret den samme vej vestnordvest-østsydøst. Midt i mellem og vest for husene lå de to-stolpe anlæggene K22 og K23 samt den formodede mast K24, hvor alle tre anlæg kan have haft forbindelser til de to huse. Figur 7. Grundplanerne til langhus K3, økonomibygning K4 og to-stolpeanlæg K22. Moderne forstyrrelser er markeret med grå farve. To-stolpeanlæggene opfattes som udendørs arbejdspladser, fx i form af slagtebænke, mens den formodede mast er mere usikker i sin tolkning, men det dybe, isoleret beliggende stolpehul antyder et selvstændigt anlæg i form af en høj mast, som kan have haft en central betydning på pladsen enten i en praktisk forstand eller i en mere abstrakt forstand, fx som indikator for et socialt samlingssted, en lokal magtdemonstration eller som et religiøst fænomen.
8 8 Langhus K5 Det treskibede langhus K5 var det bedst bevarede hus, som blev udgravet på pladsen. Huset blev afrømmet i hele sin længde på ca m og har haft et bredt indgangsrum i midten, hvor der har været en indgang både i nord- og sydsiden. Huset har haft let krumme vægge og en bredde på 5,2-5,8 m. Inde i huset blev fundet en lille grube med jernslagger, men det er usikkert, om gruben er fra samme tid som langhuset. Lige uden for husets NØ-hjørne fandtes grubehus K17 og dette samt et formodet hegn lige øst for langhuset kan meget vel høre til et samlet gårdsanlæg. Figur 8. Grundplanen til langhus K5. Det røde anlæg inde i huset er en slaggegrube (A1165). Moderne forstyrrelser er markeret med grå farve. Målestok 1:200.
9 9 Langhusene K6, K7, K8 og K9 Disse fire treskibede langhuse lå alle i den østlige og sydøstlige del af det nordlige felt. Husene K6, K7 og K8 overlappede hinanden, men det var ikke muligt at fastslå, hvilket hus der var ældst, eftersom der ikke var nogen af stolperne, som overlappede hinanden. Husene K8 og K9 blev kun afdækket i den vestlige del boligdelen, og det var derfor ikke muligt at sige, hvor mange tagbærende stolpepar, de havde haft, og hvor lange de havde været. Både Hus K6 og Hus K7 så ud til at haft 5 sæt tagbærende stolper, og de var henholdsvis ca. 11,5 m og ca. 12,5 m lange. Figur 9. Grundplanen til langhusene K6, K7, K8 og K9. Den olivengrønne plet i Hus K7 er en brandplet eller en mulig brandgrav, som ikke var samtidig med huset. Moderne forstyrrelser er markeret med grå farve.
10 10 Langhusene K13 og K14 De treskibede langhuse K13 og K14 lå i den sydlige del af det sydlige felt og overlappede hinanden let. Det var ikke muligt at sige, hvilket hus der var ældst, eftersom der ikke var stratigrafi mellem nogen af stolperne. Langhusene blev ikke fuldt afdækket, men Hus K14 har været ca. 10,6 m langt, mens Hus K13 mindst må have haft samme længde. Figur 10. Grundplanen til langhusene K13 og K14. Langhus K11 med grubehusene K15 og K16 og 4-stolpeanlæggene K12 og K28 Det formodede treskibede langhus K11 lå mod nordvest i det sydlige felt, og huset formodes på grund af sine meget buede langvægge at være det yngste hus fundet ved udgravningen i Neder Hallum, og det dateres til yngre germansk jernalder eller vikingetid ( e.kr.). Huset blev kun afrømmet i den sydlige halvdel og fremstår derfor noget usikkert i sin tolkning, men huset havde en formodet længde på ca. 11,8 m. Figur 11. Grundplanerne til langhuset K11, grubehusene K15 og K16 samt de to fire-stolpe anlæg K12 og K28. Målestok 1:200.
11 11 Sydøst og nordøst for Hus K11 lå grubehusene K15 og K16, som tilsyneladende var fra to forskellige perioder, hvor det vestlige grubehus K16 formodes at have været samtidigt med Hus K11 grundet fund af et halvkuglekar, som kan datere grubehuset til yngre germansk jernalder eller vikingetid. Grubehuset K15 var at dømme ud fra fundene ældre end grubehus K16, og kan muligvis dateres til tiden yngre romersk jernalder til ældre germansk jernalder ( e.kr.). Igennem hus K11 løb hegn K29, og det er nok rimeligt at tro, at hegnet er ældre end hus K11, og at hegnet må have knyttet sig til de to fire-stolpe anlæg, K12 og K28 og/eller grubehus K15. Fire-stolpe anlæg skal forstås som små udhuse, hvor taget har været båret af en tagbærende stolpe i hvert af husets fire hjørner. Der kan ofte bare have været tale om et simpelt skur uden rigtige vægge og døre, men et læskur, hvor forskellige ting har kunnet opbevares. Fundmaterialet Ved en arkæologisk udgravning udgøres fundene typisk af lerkarskår fra de mange forskellige krukker, kar, fade og skåle, som man har haft i en husholdning. Lerkarrene har været brugt til mange forskellige formål, og de har haft mange størrelser. Der har været store forrådskar, kogekar, mælkekar, sikar, kopper og mange andre slags lertøj i en given husholdning. Figur 12. Lerkarskår med omløbende furer og derunder vinkelbånd. Lerkarskåret dateres til germansk jernalder ( e.kr.).
12 12 Figur 13. Lerkarskår fra halvkuglekar som kan dateres til yngre germansk jernalder eller vikingetid ( e. Kr.). I hver husholdning har der også været en drejekværn til formaling af korn til mel. I Neder Hallum blev der fundet et stykke af underdelen til en drejekværn. Figur 14. Fragmenteret drejekværnsten, som blev fundet under udgravningen. I grubehusene findes ofte nogle andre fund, end de som findes nedlagt eller nedfaldet i fx et stolpehul. I grubehusene er et bund- eller gulvlag i bunden af forsænkningen ofte bevaret, og her kan der findes genstande, som knytter sig til de som benyttede grubehuset, og det de lavede i grubehuset. Da grubehusene ofte knyttes til tekstilfremstilling og smedearbejde er fund af vævevægte, tenvægte og forskelligt smedeværktøj eller smedeaffald derfor ikke ualmindeligt. Ved udgravningen i Neder Hallum fandtes der således to tenvægte som en indikator for, at man har spundet tråd i grubehusene, og derfor muligvis har vævet tekstiler her. Der blev desuden fundet fragmenter af tre forskellige glasperler, som tegn på, at man har smykket sig selv med farvestrålende perler.
13 13 Figur 15. Del af tenvægt, som har været brugt ved spindning af tråd. Figur 16. Tre glasperler fundet i grubehusene K15 og K16, som viser, at man har smykket sig med glasperler. Ved udgravningen i Neder Hallum blev der både i det nordlige og det sydlige felt fundet spor efter jernudvinding i form af udvindingsslagger. Man har udvundet jern fra myremalm, som typisk findes i fugtige lavninger. Det var muligt at se på slaggerne, at de stammer fra to forskellige ovntyper, som kan dateres til to forskellige tidsperioder. Udvindingsslaggerne fundet i det sydlige felt nok skal ses i sammenhæng med bebyggelsen fra yngre romersk til yngre germansk jernalder ( e.kr.), mens udvindingsslaggerne fra det nordlige felt stammer fra en yngre ovntype, som enten knytter slaggerne til den yngste bebyggelse (vikingetid) på stedet - eller muligvis en endnu yngre middelalderlig bebyggelse, som ikke blev erkendt eller lokaliseret under udgravningen i Neder Hallum.
14 14 Figur 17. Udvindingsslagge fra slaggegrubeovn, som kan datere sig til tiden omkring Kristi fødsel til 600-tallet og dermed kan have sammenhæng med bebyggelsen fra yngre romersk til yngre germansk jernalder. Figur 18. Udvindingsslagge fra en slaggeaftapningsovn, som normalt tidligst dateres til 1100-tallet, men som også kan have rødder tilbage i vikingetid (ca e.kr.). Efter udgravningerne tegner det sig nu et endnu tydeligere billede af bebyggelsen ved Neder Hallum. Den synes allerede etableret i yngre bronzealder og kan have været omfattende allerede i ældre jernalder lidt øst for gården. I yngre jernalder flytter bebyggelsen lidt længere mod vest og dermed ud på den ydre del af næsset og her er der uden tvivl en landsby med adskillige gårde i området. Denne bebyggelse ser nu ud til at være ophørt engang i vikingetiden. Måske er den flyttet til Ravnstrup, hvor kirken er en kampestenskirke fra 1100-tallet, hvorfor denne landsby givetvis går tilbage til den tidlige middelalder. I de skriftlige kilder
15 15 nævnes Ravnstrup første gang i 1440, som værende kannikepræbende ved Viborg Domkirke en form for tiende eller indtægt givet til den enkelte kannik. 1 Gården Neder Hallum nævnes første gang i Det er usikkert om der ved Neder Hallum faktisk har været en kontinuerlig bebyggelse/gård på stedet også gennem middelalderen, eller man har udflyttet en gård til området efter en periode uden bebyggelse. 1 Trap 1962, s. 317.
16 16 Neder Hallum i et lokalt perspektiv Bosættelsesområdet ved Neder Hallum ser på det foreliggende grundlag ud til at have været ret omfattende, selv om det formodentlig kun er relativt begrænsede områder, der er undersøgt. Ved den nutidige gård er der indtil videre lokaliseret bebyggelsesspor fra yngre romersk/germansk jernalder og muligvis vikingetid. Denne del af bebyggelsen formodes nu at strække sig fra gården og videre mod sydøst, da der ved udgravningerne på naturgasledningen blev undersøgt et langhus med kulturlag fra samme tid. Nærværende undersøgelse samt undersøgelsen i forbindelse med naturgasledningen har altså ikke med sikkerhed kunnet afgrænse bosættelsesområdet, og det er derfor klart, at området med bebyggelse har været ganske omfattende. Lokaliteten synes at have været beboet ganske længe, hvilket både dateringerne og de mange spor efter både beboelse og aktiviteter vidner om. Det er bemærkelsesværdigt, at der på den anden side af Gårsdal Bæk er undersøgt en mindre del af en bosættelse, der formodes at være fra samme tid. Det er derfor nærliggende at antage, at der er tale om to nabolandsbyer, der har placeret sig på et topografisk optimalt sted nær bække med engdrag, og som endvidere kan formodes at være placeret ved en væsentlig østvestgående vej eller måske endog ved et trafikmæssigt knudepunkt, hvis der også har været en nord-syd gående vej i nærheden. Når man ser på de lokaliserede bopladsspor fra yngre jernalder og vikingetid (Figur 19) i området omkring Viborg, er det tydeligt, hvordan mange af pladserne, inklusive Neder Hallum, ligger ved hovedindfaldsvejene til Viborg. Det viser dermed et udstrakt kontaktnet imellem bopladserne, hvor Viborg må anses som et naturligt topografisk centrum for de mange pladser. Ved flere af lokaliteterne viser fundene, hvordan området omkring Viborg har været et rigt område, og hvordan der har været internationale kontakter. De internationale kontakter ses fx i form af fundet af et importeret glas fra Sortehavsområdet. Glasset er fundet i en krigergrav på gravpladsen ved Lindhøjgård, hvor der er fundet boplads fra yngre jernalder samt gravplads fra samme periode. For området omkring Viborg er det kendetegnende, at der ved arkæologiske undersøgelser er fundet gravpladser fra yngre jernalder, mens de vikingetidige gravpladser ikke er lokaliseret, da der kun er fundet enkeltgrave fra vikingetiden, fx i form af en vognfadingsgrav fra Liseborg. Fremtidige arkæologiske undersøgelser kan måske give os mulighed for at lokalisere de vikingetidige gravpladser og dermed få et mere helstøbt billede af bebyggelsen i yngre jernalder og vikingetid i området omkring Viborg. Det nuværende billede viser dog klart, hvordan bebyggelsen har centreret sig rundt om Viborg, og hvordan hovedveje allerede tidligt er blevet etableret og har ligget fast siden.
17 17 Figur 19. Kort over bopladser fra yngre jernalder (sorte firkanter) og vikingetid (blå firkanter). Grave eller gravpladser fra yngre jernalder (sorte kors) og vikingetid (blå kors). Kryds markerer skattefund. Kortet viser pladsernes udbredelse i en radius af omtrent 6 km rundt om Viborg. Tak til bygherre Lars Rosgaard for det gode samarbejde i forbindelse med udgravningen.
18 18 Relevant litteratur Jensen, J.: Ældre jernalder 500 f. kr.-400 e. Kr. Danmarks Oldtid bd. 3. København Jensen, J.: Yngre jernalder og vikingetid 400 e. Kr e.Kr. Danmarks Oldtid bd. 4. København Trap, J. P.: Danmark. Viborg Amt bd. VII Voss, O.: Jernudvinding. Da klinger i muld 25 års arkæologi (red. Hvass, S. & B. Storgaard). Højbjerg 1993, s Diverse oplysninger: Viborg Stiftsmuseums j. nr.: VSM Lokalitet: Neder Hallum Sogn, herred og amt: Ravnstrup Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt Dansk Kulturhistorisk Centralregister: Kulturarvsstyrelsens j. nr.: Bygherre: Lars Rosgaard Areal: I alt blev 3147 m 2 udgravet. Rendegravemaskine fra: Vestermarkens Maskinstation Deltagere i udgravningen: Martin Mikkelsen, udgravningsansvarlig Mette Klingenberg, udgravningsleder og beretningsansvarlig Sanne Boddum, arkæolog Mikkel Kieldsen, arkæolog Lars Agersnap Larsen, arkæolog Anne Mette Poulsen, udgravningsassistent Gorm Jensen Juul Olesen, arbejdsmand Dokumentationsmaterialet bestående af beretning, tegninger, fund, fotos m.v. opbevares på Viborg Stiftsmuseum, Hjultorvet 4, 8800 Viborg. Undersøgelsen er betalt af bygherren.
19 19 Om bygherrerapporter Når der er foretaget en arkæologisk udgravning, der er helt eller delvist finansieret af en privat eller offentlig bygherre, skal der udarbejdes en særskilt rapport til bygherren. Bygherrerapporten skal være almindeligt tilgængelig, præsentere udgravningens resultater og sætte dem i sammenhæng med det omgivende landskabs kulturhistorie. 2 Viborg Stiftsmuseum har besluttet at udgive museets bygherrerapporter i en fortløbende serie. Ældre numre kan købes for 20 kr. (medmindre andet er anført) ved henvendelse til museet. Liste over Viborg Stiftsmuseums bygherrerapporter 1. Båndruplund en boplads fra bronzealder og tidlig jernalder. Martin Mikkelsen Nordentoften, Skals en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder. Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Brokbakken en samlingsplads fra bronzealder og en gravplads fra ældre jernalder. Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Lynderup SV et aktivitetsområde fra sen yngre stenalder og bronzealder. Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Teglværksvej en boplads fra ældre bronzealder. Martin Mikkelsen Klejtrup Syd en boplads fra sen yngre stenalder / tidlig ældre bronzealder. Marianne Høyem Andreasen Krogen, Aidt. Under udarbejdelse. 8. Højvangen, Ørum. Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen. Under udarbejdelse. 9. Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen Ørum Sportsplads et aktivitetsområde fra ældre jernalder. Mikael H. Nielsen Sundstrup Øst en boplads fra yngre stenalder. Mikkel Kieldsen Ettrupvej, Fjelsø to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder. Kamilla Fiedler Terkildsen Løvel Syd - bebyggelsesspor fra yngre bronzealder og ældre germansk jernalder. Malene R. Beck & Dorthe Kaldal Mikkelsen Skaldehøj og Arildsvej - to bopladser fra førromersk jernalder. Mikkel Kieldsen. Under udarbejdelse. 15. Liseborg- et forsvarsværk fra tidlig førromersk jernalder. Dorthe Kaldal Mikkelsen Lindum syd langhus fra middelalderen. Jesper Hjermind Søhuset, Viborg - på kanten af middelalderbyen. Marianne Greve Iversen Formyre SØ - hustomt og grave fra sen ældre bronzealder - fladmarksgravpladser fra tidlig jernalder. Martin Mikkelsen Tindbækvej 25 - Gravhøj fra enkeltgravskultur. Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder. Martin Mikkelsen Løgstrup SØ - en boplads fra yngre jernalder - aktivitetsspor fra yngre bronzealder. Sanne Boddum, Mikkel Kieldsen & Mikael H. Nielsen Viborg Vestermark - Bopladser fra bronzealderen. og Martin Mikkelsen. Under udarbejdelse. 23. Ridder Munks Vej - En gravplads m.m. fra stenalder, bronzealder og jernalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen Rødding SV - bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder. Mikkel Kieldsen Randrup Mølle et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder. Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Spangsdal II og Gl. Asmild. Under udarbejdelse. 27. Bjerring Hede - en gravplads fra ældre jernalder - en boplads- og aktivitetsspor fra ældre jernalder. Asger V. Amundsen og Martin Mikkelsen Under udarbejdelse. 28. Liseborg Høje - boplads fra yngre bronzealder - begravelse i vognfading fra vikingetid. Elin Vanting & Dorthe Kaldal Mikkelsen Stenshede Syd - Gravhøj fra enkeltgravskultur - bopladser fra yngre bronzealder og ældre jernalder. Claus Sørensen og Martin Mikkelsen Hjortdalgård - en boplads fra ældre jernalder. Claus Frederik Sørensen og Dorthe Kaldal Mikkelsen. 31. Sønder Mose - en bebyggelse fra ældre bronzealder. Dorthe Kaldal Mikkelsen Rådmandshus bebyggelse fra yngre vikingetid og ældre middelalder på Viborg Vestermark. Mikkel Kieldsen Højlund Spangsdal I landsby fra yngre jernalder. Sanne Boddum Rugballegård brandgrave og boplads fra førromersk jernalder. Martin Mikkelsen Kulturarvsstyrelsen: Retningslinjer for udformning af rapport til bygherre/anlægsmyndighed
20 35. Kokær Høj bebyggelse fra jernalder. Mikkel Kieldsen Birgittelyst boplads og aktivitetsområde fra yngre bronzealder og førromersk jernalder samt vejforløb fra historisk tid. Jakob Westermann og Dorthe Kaldal Mikkelsen Ørum Industrivej boplads fra yngre bronzealder og førromersk jernalder. Elin Vanting Mølgård, Resen boplads fra førromersk jernalder. Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Iller en bebyggelse fra yngre jernalder. Dorthe Kaldal Mikkelsen Toftumvej, Mønsted. Jættestuetomt fra yngre stenalder samt boplads fra romersk jernalder. Kamilla Fiedler Terkildsen Hulbækvej 31 boplads og grave fra ældre jernalder. Martin Mikkelsen Hørup bebyggelsesspor fra ældre og yngre jernalder Tindbæk Hestehave en boplads fra yngre stenalder samt en boplads og en urnegrav fra yngre jernalder. Sanne Boddum Møllegård, Klejtrup boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder. Sanne Boddum Neder Hallum bebyggelse og aktivitetsspor fra germansk jernalder og vikingetid. Mette Klingenberg
21 21 Gengivet med tilladelse fra tidsskriftet SKALK
Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder
1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3
Læs mereSpangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder
Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder Sanne Boddum Viborg Museum 2012 Bygherrerapport 64 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-92778-14-7 2 Indledning I forbindelse med byudvikling
Læs mereMøllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder
Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Sanne Boddum Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 44 Bygherre: Jan Nielsen ISBN 978-87-87272-97-1 2 Indledning I området syd
Læs mereTindbæk Hestehave - en boplads fra yngre stenalder samt en boplads og en urnegrav fra yngre jernalder
1 Tindbæk Hestehave - en boplads fra yngre stenalder samt en boplads og en urnegrav fra yngre jernalder Sanne Boddum Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 43 Bygherre: Pipers Teglværker A/S, Hammershøj
Læs mereEttrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereRandrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder
1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning
Læs mereKragsøgård - boplads fra yngre bronzealder
1 Kragsøgård - boplads fra yngre bronzealder Martin Mikkelsen Kulturhistorisk rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 58 Bygherre: Christian Nors ISBN 978-87-92778-09-3 2 Indledning Vælger vi i
Læs mereAalestrup - To bebyggelser fra førromersk jernalder
Aalestrup - To bebyggelser fra førromersk jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2012 Bygherrerapport nr. 70 Bygherre: Aalestrup Kommune ISBN 978-87-92778-21-5 1 Indledning
Læs mereLåstrupbakken - Bebyggelse fra yngre bronzealder/førromersk jernalder
1 Låstrupbakken - Bebyggelse fra yngre bronzealder/førromersk jernalder Bente Grundvad, Sidsel Wåhlin, Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 57 Bygherre:
Læs mereStenshede Syd Gravhøj fra enkeltgravskultur Bopladser fra yngre bronzealder og ældre jernalder
Stenshede Syd Gravhøj fra enkeltgravskultur Bopladser fra yngre bronzealder og ældre jernalder Claus Frederik Sørensen og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 29 Bygherre: Viborg
Læs mereLinjearkæologi på et naturgasprojekt
Linjearkæologi på et naturgasprojekt Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2014 Bygherrerapport nr. 76 Bygherre: Naturgas Midt-Nord I/S ISBN 978-87-92778-33-8 2 Indledning I 1980-1900
Læs mereBygdalgård - bebyggelse fra yngre stenalder til slutningen af bronzealderen
Bygdalgård - bebyggelse fra yngre stenalder til slutningen af bronzealderen Mikkel Kieldsen & Sidsel Wåhlin Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2012 Bygherrerapport nr. 62 Bygherre: Bjarne Nielsen ISBN
Læs mereKamilla Fiedler Terkildsen. Kulturhistorisk Rapport. Viborg Museum 2012 Bygherrerapport nr. 71. Bygherre: Møldrup Kommune ISBN 978-87-92778-22-2
Rishøjen - bebyggelse fra yngre stenalder og bebyggelse og gravplads fra yngre bronzealder/ældre førromersk jernalder samt tre grave i én, måske fra yngre jernalder. Kamilla Fiedler Terkildsen Kulturhistorisk
Læs mereHørup - bebyggelsesspor fra ældre og yngre jernalder
Hørup - bebyggelsesspor fra ældre og yngre jernalder Mikkel Kieldsen & Dorthe Kaldal Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 42 Bygherre: Kjellerup Kommune ISBN 978-87-87272-87-2 2 Indledning
Læs mereBirgittelyst Syd - boplads og aktivitetsområde fra yngre bronzealder og førromersk jernalder samt vejforløb fra historisk tid
Birgittelyst Syd - boplads og aktivitetsområde fra yngre bronzealder og førromersk jernalder samt vejforløb fra historisk tid Jakob Westermann og Dorthe Kaldal Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport
Læs mereSelli Ager, Aidt En urnegrav med ringgrøft fra sen førromersk jernalder samt en gravplads fra ældre vikingetid.
Selli Ager, Aidt En urnegrav med ringgrøft fra sen førromersk jernalder samt en gravplads fra ældre vikingetid. Marianne Greve Iversen, Martin Mikkelsen og Astrid Skou Hansen Kulturhistorisk rapport Viborg
Læs mereSanne Boddum og Martin Mikkelsen. Kulturhistorisk rapport. Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 48. Bygherre: B&C Grusgrav ApS
1 Ørndrup Vest - aktivitetsspor fra yngre stenalder - bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre jernalder - grøftanlæg fra yngre jernalder eller historisk tid Sanne Boddum og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk
Læs mereHulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder
Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 41 Bygherre: Tage Knudsen ISBN 978-87-87272-86-5 2 Indledning. Tage Knudsen har en gård
Læs mereBegravelser og kirkegårdshegn fra Sct. Mathias kirkegård i Viborg
Begravelser og kirkegårdshegn fra Sct. Mathias kirkegård i Viborg Jesper Hjermind Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2012 Bygherrerapport nr. 72 Bygherre: Energi Viborg Spildevand A/S ISBN 978-87-92778-24-6
Læs mereToftum - bebyggelse fra ældre jernalder
1 Toftum - bebyggelse fra ældre jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 55 Bygherre: René Lund ISBN 978-87-92778-05-5 2 Indledning Toftum
Læs mereAusumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.
Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede
Læs mereNederhede - samlingspladser fra yngre stenalder
Nederhede - samlingspladser fra yngre stenalder Kamilla Fiedler Terkildsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2013 Bygherrerapport nr. 74 Bygherre: Pipers Teglværk ISBN 978-87-92778-29-1 1 Indledning
Læs mereKorsbakken - bebyggelse fra yngre romersk ældre germansk jernalder
1 Korsbakken - bebyggelse fra yngre romersk ældre germansk jernalder Bente Grundvad Nielsen og Kamilla Fiedler Terkildsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 60 Bygherre: Viborg
Læs mereLiseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder?
1 Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 59 Bygherre: Viborg kommune ISBN:
Læs mereLiseborg Høje - boplads fra yngre bronzealder - begravelse i vognfading fra vikingetid
Liseborg Høje - boplads fra yngre bronzealder - begravelse i vognfading fra vikingetid Elin Vanting & Dorthe Kaldal Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 28 Bygherre: Hector APS ISBN 978-87-87272-77-3
Læs mereSønder Mose - en bebyggelse fra ældre bronzealder
Sønder Mose - en bebyggelse fra ældre bronzealder Dorthe Kaldal Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 31 Bygherre: John Staaling ISBN 978-87-87272-81-0 2 Indledning Lokaliteten ved Sønder
Læs mereTroelstrup - bebyggelse fra ældre jernalder
1 Troelstrup - bebyggelse fra ældre jernalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 53 Bygherre: Viborg kommune ISBN 978-87-92778-03-1 2 Indledning Det berørte
Læs mereStanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder
Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2015 Bygherrerapport nr. 81 Bygherre: Jens og Jacob Adler Jensen ISBN 978-87-92778-40-6 2 Indledning
Læs mereBrokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder
1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN
Læs mereDuehøj Syd - boplads og begravelser fra bronzealderen
1 Duehøj Syd - boplads og begravelser fra bronzealderen Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2011 Kulturhistorisk rapport nr. 54 Bygherre: Gert Vester, Batum ISBN 978-87-92778-02-4 2 Indledning. Gert Vester
Læs mereTeglværksvej, Bygum - en boplads fra ældre bronzealder
1 Teglværksvej, Bygum - en boplads fra ældre bronzealder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 5 Bygherrer: Lise-Lotte og John Nielsen 2 Indledning. I og lige omkring Aalestrup er registreret
Læs mereAsmild Mark SV bebyggelse fra bronzealderen
Asmild Mark SV bebyggelse fra bronzealderen Casper Sørensen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2015 Bygherrerapport nr. 82 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-92778-41-3 2 Indledning Viborg Museum
Læs mereTapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder
1 Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 52 Bygherre:
Læs mereHjortdalgård - en boplads fra ældre jernalder
Hjortdalgård - en boplads fra ældre jernalder Claus Frederik Sørensen og Dorthe Kaldal Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 30 Bygherre: Betina og Torben Jensen ISBN 978-87-87272-73-5
Læs mereHøjlund Spangsdal I - landsby fra yngre jernalder
Højlund Spangsdal I - landsby fra yngre jernalder Sanne Boddum & Sidsel Wåhlin Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 33 Bygherre: Poulsen Projekt & Invest ApS ISBN 978-87-87272-70-4 2 Indledning
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereAbildal En boplads fra sen yngre stenalder, samt brandgrave fra yngre bronzealder
Abildal En boplads fra sen yngre stenalder, samt brandgrave fra yngre bronzealder Lars Agersnap Larsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2012 Bygherrerapport nr. 65 Bygherre: Hersom Bjerregrav Idrætsforening
Læs mereØrum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder -
1 Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - Mikael Holdgaard Nielsen Udgravningsfelt med gruber og stolpehuller under den afrømmede muld. (Foto: MHN). Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup
Læs mereRugballegård - brandgrave og boplads - fra ældre førromersk ( f. Kr.) jernalder
1 Rugballegård - brandgrave og boplads - fra ældre førromersk (550-300 f. Kr.) jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 34 Bygherre: Jens Bøgild, Rugballegård Hjorthede ISBN
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereHulager - bebyggelse fra ældre bronzealder
Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder Casper Sørensen Billede taget fra udgravningen. Viser K1, hvor landmålerstokkene er sat i de tagbærende stolpehuller. Landmålerstokkene til højre viser indgangen.
Læs mereØrum Industrivej - boplads fra yngre bronzealder og førromersk jernalder
Ørum Industrivej - boplads fra yngre bronzealder og førromersk jernalder Elin Vanting Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 37 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-87272-79-7 2 Indledning Indenfor
Læs mereKrogen, Aidt Gravplads, huse, kirke, og agersystemer fra jernalder og middelalder.
Krogen, Aidt Gravplads, huse, kirke, og agersystemer fra jernalder og middelalder. Astrid Skou Hansen og Njal J. Geertz Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2012 Bygherrerapport nr. 7 Bygherre: Hvorslev
Læs mereKokær Høj - Bebyggelse fra jernalder
Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 35 Bygherre: Dennis A. Eriksen & Brian Sønderby ISBN 978-87-87272-78-0 2 Indledning. At Tapdrup har en
Læs mereLøgstrup Nord - bebyggelse fra yngre stenalder til førromersk jernalder
Løgstrup Nord - bebyggelse fra yngre stenalder til førromersk jernalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 46 Bygherrer: Jens Jørgen N. Nielsen og Viborg Kommune ISBN 978-87-87272-89-6
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør
Læs mereHAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477
HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med
Læs mereVammen - bebyggelse fra vikingetid/tidlig middelalder
Vammen - bebyggelse fra vikingetid/tidlig middelalder Lotte Bach Christensen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2014 Bygherrerapport nr. 77 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-92778-35-2 2 Indledning
Læs mereRødding SV - bebyggelse fra bronzealder og ældre førromersk jernalder
1 Rødding SV - bebyggelse fra bronzealder og ældre førromersk jernalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 24 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-87272-74-2 2 Indledning. I forbindelse
Læs mereVHM 00163 Gammel Hjallerup
VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter
Læs mereDomdalsgård - gravplads fra ældre romersk jernalder - landsby fra ældre og yngre germansk jernalder
1 Domdalsgård - gravplads fra ældre romersk jernalder - landsby fra ældre og yngre germansk jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen og Sanne Boddum Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereLiseborg. - et forsvarsværk fra tidlig førromersk jernalder. Dorthe Kaldal Mikkelsen. Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr.
Liseborg - et forsvarsværk fra tidlig førromersk jernalder Dorthe Kaldal Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 15 Bygherre: E. Meldgaard Sørensen ISBN 978-87-87272-83-4 2 Liseborg ligger
Læs mere1. Hus fra yngre stenalder
. Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er
Læs mereOversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.
Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred
Læs mereStenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen
1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum
Læs mereNordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder
1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.
Læs mereOversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave
Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.
Læs mereVestre Skivevej, Kobberup Bebyggelse fra yngre jernalder
Vestre Skivevej, Kobberup Bebyggelse fra yngre jernalder Ida Westh Hansen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2015 Bygherrerapport nr. 83 Bygherre: Ole Martinussen ISBN 978-87-92778-43-7 2 Indledning
Læs mereTinggård 1 og 2. Gravhøj med grave fra yngre bronzealder/ældre jernalder og bopladsspor fra bondestenalder, yngre bronzealder og ældre jernalder
Tinggård 1 og 2 Gravhøj med grave fra yngre bronzealder/ældre jernalder og bopladsspor fra bondestenalder, yngre bronzealder og ældre jernalder Benita Clemmensen og Niels Terkildsen Vesthimmerlands Museum
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereHjarbækvej - en lille samlingsplads fra yngre bronzealder
Hjarbækvej - en lille samlingsplads fra yngre bronzealder Lars Agersnap Larsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 51 Bygherre: Energi Viborg Spildevand ISBN 978-87-87272-99-5
Læs mereVSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt
VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla
Læs mereSundstrup Øst - en boplads fra yngre stenalder
1 Sundstrup Øst - en boplads fra yngre stenalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 11 Bygherre: Erik Rohde 2 Indledning. Bopladser fra yngre stenalder er en fundgruppe som museet
Læs mereStaderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby
SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB
Læs mereBygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009
Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har
Læs mereEn landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg
Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af
Læs mereFHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg
FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode...
Læs mereVSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497
VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.
Læs mereToftumvej, Mønsted - jættestuetomt fra yngre stenalder, samt boplads fra romersk jernalder
1 Toftumvej, Mønsted - jættestuetomt fra yngre stenalder, samt boplads fra romersk jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 40 Bygherre: Rene Lund ISBN 978-87-87272-85-8
Læs mereMammen Søndervang - bebyggelse og aktivitetsområde fra yngre bronzealder
Mammen Søndervang - bebyggelse og aktivitetsområde fra yngre bronzealder Mikkel Kieldsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2013 Bygherrerapport nr. 66 Bygherre: Bjerringbro Kommune
Læs mereLøvel Syd. - bebyggelsesspor fra yngre bronzealder og ældre germansk jernalder. Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 13
Løvel Syd - bebyggelsesspor fra yngre bronzealder og ældre germansk jernalder Malene R. Beck & Dorthe Kaldal Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 13 Bygherre: Tjele Kommune 2 Indledning
Læs mereHestdalvej - bebyggelse fra yngre vikingetid og ældre middelalder på Viborg Vestermark
1 Hestdalvej - bebyggelse fra yngre vikingetid og ældre middelalder på Viborg Vestermark Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 50 Bygherre: Viborg Kommune
Læs mereHovedgaden 3a, Løgstrup - bebyggelse fra yngre jernalder - aktivitetsspor fra yngre bronzealder
Hovedgaden 3a, Løgstrup - bebyggelse fra yngre jernalder - aktivitetsspor fra yngre bronzealder Ida Westh Hansen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2016 Bygherrerapport nr. 87 Bygherre: O.J. Truck Holding
Læs mereKulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.
Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:
Læs mereSIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard
Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Aars sogn, Aars herred, Aalborg amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. 339 Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens
Læs mereSBM1131 Kalbygård grusgrav
SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.
Læs mereKROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi
KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej
Læs mereBYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II
SKIVE MUSEUM, ARK.AFD. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II UDGRAVNING AF BOPLADSSPOR
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2576 Nørrevangen 18 Gedsted sogn, Rinds Herred, Viborg Amt Stednr. 13.09.02 Bygherrerapport for VMÅ 2576 Nørrevangen 18 Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99
Læs mereDet første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.
VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk
Læs mereOBM 2578 Horsebækgyden
OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder
Læs mereSBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport
SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en
Læs mereBeretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.
Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern
Læs mereRådmandshus - bebyggelse fra yngre vikingetid og ældre middelalder på Viborg Vestermark
Rådmandshus - bebyggelse fra yngre vikingetid og ældre middelalder på Viborg Vestermark Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 32 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-87272-75-9 2
Læs mereSpangsdal II etape IV
1 Spangsdal II etape IV Flere faser af et gårdsanlæg i Gl. Asmild fra middelalder/renæssance frem til 1800-tallet Lars Agersnap Larsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2014 Bygherrerapport nr. 78
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereBygherrerapport. Der undersøges fortidige anlæg og muldafrømmes med gravemaskine på Hylstensbjerg-gravningen. Foto: Malene R. Beck.
Bygherrerapport SOM 346 Hylstensbjerg Bjerreby sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.01. KUAS jr.nr. 2009-7.24.02/SOM-0007, ejerlav 0430153 Hellev By, Bjerreby, matr.nr. 2a og 0430157
Læs mereBygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen
Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3 3. Udgravningsmetode...4
Læs mereSIM 14/2007 Balle Huse Karen Rysgaard
Beretning for udgravning af dele af en bebyggelse fra yngre romersk/ældre germansk jernalder, Balle Huse, Balle sogn, Hids herred, gml. Viborg amt, stednr. 13.03.01-150, SIM 14/2007, KUAS j. nr. 2003-2123-1251
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mere