PIXI-UDGAVE Justering af folkeskolen

Transkript

1 PIXI-UDGAVE Justering af folkeskolen Februar 2019

2 Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole, januar 2019 Aftalepartierne bag justering af folkeskolen er enige om 13 initiativer, som har fokus på at udvikle folkeskolen gennem både klarere rammer og øget frihed i tilrettelæggelsen af skoledagen, fagundervisningen og den understøttende undervisning aftaletekst s. 2 Skoledagens længde, gældende fra 1.august 2019: Indskoling Børnehaveklassen -3.kl.: Samlet undervisningstid årligt Ugentligt timetal inkl. pauser Afkortning svarende til 1100 timer klokketimer 2 ¼ klokketime Afkortning af skoledagen vil medføre en øget aktivitet i fritidstilbud (SFO) Yderligere afkortning af skoledagen kan kun ske for enkelte klasser, efter en konkret vurdering for den enkelte klasses behov og for en kortere periode (den procedure som Varde Kommune anvender pt for 16b)

3 Mellemtrin 4.-6.kl.: Samlet undervisningstid årligt 1320 Ugentligt timetal inkl. pauser 33 klokketimer inkl. pauser Ugentlig antal UUV timer 4.kl: 5.2 timer 5.+6.kl.: 3,7 timer Samlet undervisningstid ved aftale med maks. brug af 16b 31 klokketimer Ugentlig antal UUV timer ved maks. brug af 16b 4.kl.: 3.6 timer 5.+6.kl.:2.1 timer Alle klasser på mellemtrin og udskoling har mulighed for konvertere op til 2 klokketimers UUV til andre aktiviteter. Dermed skal der ikke foreligge en konkret og individuel vurdering for hver enkelt klasse Muligt at konvertere op til 2 klokketimer UUV inkl. pauser på mellemtrinnet og i udskolingen per klassetrin per uge til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug fx; to-voksen undervisning, holddannelse, talent og turboforløb og pædagoger/lærer i forbindelse med den åbne skole Udskoling 7.-9.kl. Samlet undervisningstid årligt 1400 Ugentligt timetal inkl. pauser 35 klokketimer inkl. pauser Ugentlig antal UUV timer 7.kl.: 5,3 timer 8.+9.kl.:3.8 timer Samlet undervisningstid ved aftale med maks. brug af 16b 33 klokketimer Ugentlig antal UUV timer ved maks. brug af 16b 7.kl.: 3.7 timer 8.+9.kl.:2.2 timer Alle klasser på mellemtrin og udskoling har mulighed for konvertere op til 2 klokketimers UUV til andre aktiviteter. Dermed skal der ikke foreligge en konkret og individuel vurdering for hver enkelt klasse Muligt at konvertere op til 2 klokketimer UUV inkl. pauser på mellemtrinnet og i udskolingen per klassetrin per uge til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug fx; to-voksen undervisning, holddannelse, talent og turboforløb og pædagoger/lærer i forbindelse med den åbne skole Det permanentgøres muligheden for at afkorte UUV med yderligere 1,5 klokketimer ugentligt på det klassetrin, hvor der er konfirmationsforberedelse. Generelt: Skolerne skal som led i den eksisterende kvalitetsrapport redegøre for, i hvilket omfang og til hvilke formål skolen anvender muligheden for at konvertere UUV Øget faglighed og kvalitet: Skolereformens elementer om åben skolen, bevægelse samt lektiehjælp og fagligfordybelse er uændrede og skal fortsat løftes både i undervisning i fagene og i den understøttende undervisning Kvalitetsløft af UUV I 2019 afsættes 128 mio., 283 mio. i 2020 og 249 mio. frem til øget kvalitet i den understøttende undervisning. Finansieringen sker ved afkortning af skoledagens længdes for indskolingen og dels af en ekstra tilførsel på 79 mio. i 2019 og 190 mio. kr. fra 2020 og frem.

4 Kommunerne kompenseres for den øgede aktivitet i fritidstilbud, som følge af indskolingen afkortelse af skoledagens længde o Aftalepartierne forventer, at midlerne prioriteres til: færre elever pr. underviser, to-voksen undervisning, holddannelse, undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling. At øge tiden til planlægning af og opfølgning på UUV Endvidere gennemskrives folkeskolelovens bemærkninger med henblik på at sikre en mere tydelig beskrivelse af UUV s formål og indhold Der oprettes en national portal evt. i tilknytning til EMU en, der kan understøtte skoler, lærere og pædagoger i arbejdet med at realisere reformens intentioner Undervisningsministeriet vil følge anvendelsen af personaleresurser i folkeskolen ud fra overordnede parametre såsom klassekvotienter, antal elever per underviser mv. Skolernes undervisningspraksis, herunder anvendelse af åben skole, bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse, vil blive fulgt årligt gennem et kommende grundskolepanel med et repræsentativt udsnit af skolerne Der vil blive drøftet en prioritering af teknologiforståelse i folkeskolen, når evalueringen af forsøgsprogrammet foreligger i 2021 Prioritering af udvalgte fag: der tilføjes 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie fra 2020/ timer til 2. fremmedsprog i 5. kl. så eleverne har samlet 2 lektioner om ugen i fremmedsproget 30 timer til billedkunst i 6.kl., hvor der i dag ikke er timer dette for at styrke overgangen fra det obligatoriske fag på mellemtrinnet til det valgfaget i udskolingen 30 timer til historie i 9.kl. sikre en større tyngde i arbejdet og mere kompleks faglighed i faget samt understøtte, at eleverne er bedre forberedt på prøven i 9.kl. Der bliver indført særskilte vejledende timetal for henholdsvis madkundskab og håndværk og design der kommer en præcisering for hvilke klassetrin undervisningen skal foregå på. Det samlede timetal fastholdes(60+60) timerne fordeles på mellemtrinnet, således at det passer med starten af et praktisk/musisk valgfag på 7. klassetrin (60 lektioner) Idræt: Der flyttes 30 klokketimer årligt (1 lektion om ugen) fra mellemtrin til udskoling med henblik på at skabe mere UUV på mellemtrinnet o Det betyder 2 ugentlige idrætstimer på fra 1.-6.kl. o Det betyder 90 klokketimer idræt fra hvilket vil svare til 3 ugentlige lektioner om ugen. Intensionen er, at det vil understøtte mere bevægelse i udskolingen samt klæde eleverne bedre på til gå til prøve i idræt(prøveudtagsfag) Dansk: Der flyttes 30 klokketimer årligt, svarende til 1 ugentlig lektion fra dansk i 3 kl. til 2.kl. så der er 11 dansklektioner på 2. årgang og 9 dansklektioner på 3. årgang. Dette gøres for skabe mere plads til UUV på 3. årgang og for at give mere fokus på læseindlæringen på 2.årgang. Igangsættelse af læseindsats: Der lanceres en 3-årig læseindsats der skal reducere antallet af svage læsere ved at øge fokus på læseundervisning og faglig læsning gennem hele skoleforløbet Forældrene skal inddrages i læseindsatsen gennem målrettet initiativer (fx READ- projektet i Aarhus) Indsatsen sættes/skydes i gang med et Bogens År hvor fokus er på at læse bøger i skole og fritid Bogen År forventes gennemført i skoleåret 2019/2020.

5 Undervisningsministeriet tager initiativ til et samarbejde med partnerne om læseindsats og Bogens År Læseindsatsen er målrettet 1.-9.kl. der afsættes 10 mio. kr. i Midlerne udmøntes via en ansøgningsrunde i 2019, hvorefter ministeriet giver tilsagn om tilskud til projekter og initiativer, der kan gennemføres i perioden Reduktion af nuværende faglige bindinger for undervisningen: Der igangsættes et arbejde med at kortlægge, hvordan de faglige bindinger for tværgående temaet it og medier samt innovation og entreprenørskab kan reduceres ved, at temaerne målrettes færre fag. Færre vikarer og justeret kompetencemålsætning: Vikarforbrug: Vikarforbruget i folkeskolen ønskes nedsat - vikarer skal være så kvalificeret som muligt Der igangsættes en undersøgelse, som skal afdække hvilke årsager, der ligger til grund for skolernes brug af vikarer og undersøge skolernes registreringspraksis af vikarforbruget - undersøgelse gennemføres i samarb. med UVM, KL og Skolelederforeningen Det er aftalepartiernes forventning, at vikarforbruget i 2019/2020 er faldet ift Kompetencedækning: Målsætningen skal opgøres på kommuneniveau, gælder for alle elever og alle klassetrin og i alle fag, herunder også de obligatoriske praktiske/musiske valgfag 7.-9.kl. Målsætningen om fuld kompetencedækning rykkes fra 2020 til 2025 Delmålet om 90% udskydes fra 2019 til 2021 Kanonlister og styrket fokus på Rigsfællesskabet: Kendskabet til Rigsfællesskabet skal styrkes. Rigsfællesskabet skal indgå som en obligatorisk del af folkeskolens undervisning, dette sker ved en tilføjelse til den nuværende historiekanon Der nedsættes en ekspertgruppe til vurdering af, hvilke begivenheder og nedslag, de skal indgå som kanonpunkt for Rigsfællesskabet Øget frihed: Aftalepartierne vil vise tillid og give mere råderum til skoleledere, skolebestyrelser og de fagprofessionelle på den enkelte skole, så skolen kan formes efter lokale behov og vilkår. Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder: En styrkelse af skolebestyrelsens indflydelse på ansættelse af skolens leder ed at forpligte kommuner til at have mindst en repræsentant fra skolebestyrelsen med i ansættelsesudvalget. Dette skolebestyrelsesmedlem skal have kompetencen til at repræsentere den samlede skolebestyrelse Mulighed for toårig valgperiode for forældrerepræsentanter i skolebestyrelser: Øget fleksibilitet til at nedsætte valgperioden til 2 år for de forældrerepræsentanter, der måtte ønske dette. Forenkling af elevplanen: Elevplanen skal forenkles. Undervisere have større frihed til at fokusere på kerneopgaven. De eksisterende planer i udskolingen skal så vidt muligt integreres, så tiden bruges på undervisning

6 Elevplanen være et let og brugbart værktøj, der understøtter skole/hjem-samarbejdet og lærer/elev-dialogen om elevens udbytte af undervisningen og arbejdet med elevens uddannelsesvalg. Der nedsættes en rådgivningsgruppe med brugere af elevplanen, som skal komme med anbefalinger til folkeskoleforliget om en forenklet elevplan. På baggrund af ekspertgruppens anbefalinger vil forligskredsen tage stilling til, hvordan en forenklet elevplan skal udformes og implementeres Evaluering af de nationale test: Når der foreligger evaluering af de nationale test, som UVM igangsatte i 2018, vil aftalepartierne drøfte om evalueringen giver anledning til justeringer af de nationale test Øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft i folkeskolen: 3170 færdigheds- og vidensmål er gjort vejledende, det fastholdes at 215 overordnede kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne er bindende. Der skal være en lokal dialog mellem det politiske niveau, forvaltningen, skoleledelser og de fagprofessionelle om, hvordan en meningsfuld brug af læringsplatformene kan understøttes. Anvendelse af læringsplatforme skal være begrundet i faglige, pædagogiske og didaktiske overvejelser Teknologiforståelse er igangsat som et 3-årigt forsøgsprojekt ved forsøgsperiodens afslutning drøftes forsøget med henblik på at styrke teknologiforståelse som en obligatorisk del af folkeskolens undervisning Undervisning i de naturvidenskabelige fag skal styrkes. Aftalepartierne tilslutter sig initiativerne i regeringens naturvidenskabsstrategi Med aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen, juni 2018 og aftalen Fra folkeskole til faglærterhvervsuddannelser til, fremtiden, nov o Elever i 7. og 8.kl skal have enten håndværk/design, musik, billedkunst eller madkundskab som valgfag faget afsluttes med en prøve o Et praksisfagligt udviklingsprojekt der skal styrke samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsskoler en understøttelse af ambitionerne om at styrke praksisfaglighed og anvendelsesorienteret undervisning i fagene De humanistiske fag styrkes - 2. fremmedsprog på 5. årgang, og oprettelse af nationalt center for fremmedsprog støttes for at styrke sprogfagene i grundskolen. Undervisning i Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab (SSF) er fortsat obligatoriske og emnerne i SSF er vigtige i forhold til at styrke elevernes udvikling og dannelse. Der vil blive drøftet tiltag for at styrke undervisningen i SSF. Det er skolelederens ansvar, at de obligatoriske emner under SSF gennemføres efter loven Proces for justering af folkeskolen: Afkortning af skoledagens længde, samt fleksibel brug af 16b og klare rammer herfor samt kvalitetsløft af UUV træder i kraft ved skoleåret 2019/2020. Prioritering af udvalgte fagtimer træder i kraft ved skoleåret 2020/2021 Økonomi: Der afsætte til øget kvalitet i UUV o 128 mio. kr. i 2019 o 283 mio. kr. i 2020 o 249 mio.kr. fra 2021 og frem Der afsættes til flere fagtimer: o 25 mio. kr. i 2020 o 59 mio. kr. fra 2021 og frem Der afsættes til øget aktivitet i fritidstilbud

7 o 78 mio. kr. i 2020 o 188 mio. kr. fra 2021 og frem De økonomiske konsekvenser som følge af skoledagens længde, øget aktivitet i fritidstilbud og flere fagtimer skal DUTforhandles med KL Finansiering; Afkortning af skoleugen for indskolingen o Et provenu på 127 mio. i 2019 o Et provenu på 305 mio. i 2020 og frem o Hertil tilføres 79 mio. i 2019 fra regeringsreserven Øget kvalitet i UUV finansierers for 2020 enten via konkret anvist finansiering. Den samlede finansiering vil indgå som led i den samlede aftale om finansloven for 2020 med den kreds af partier, der indgår i finansloven