Den europæiske gælds- og finanskrise v/ Claus Vastrup

Transkript

1 Den europæiske gælds- og finanskrise v/ Claus Vastrup

2 Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles finanspolitik, men rammer i form Stabilitets- og Vækstpagt c) forbud mod gensidig støtte til offentlig gældseftergivelse Ad b) SVP tilsidesat af bl.a. Tyskland og Frankrig i begyndelsen af 2000-tallet Ad c) Renteforskelle mellem lande fjernet/modvirket af - 0-krav i Basel-regler til bankernes egenkapital for offentlig gæld - Ingen landedifferentiering i ECBs krav til bankernes sikkerhed ved låntagning Ad a og b) Ikke tilstrækkelig overvågning af medlemslandenes samlede økonomisk udvikling (konkurrenceevne, midlertidige offentlige indtægter, finansielle stabilitet mv.) 2

3 Forløb Den internationale finanskrise og medfølgende recession svækkede både - de offentlige finanser - den finansielle sektor (tab, lavere egenkapital) Den europæiske gældskrise: Grækenland i krise oktober 2009/april 2010 (oplysning om statistik fejl om offentlig gæld, forværret konkurrenceevne) Irland i krise september 2010 (bristet byggeboom, offentlig garantier og rekapitalisering af banker mv.) Portugal i krise.. (off. budgetunderskud, dårlig konkurrenceevne) - alle har fået EU- (via ERSM mv.) og IMF- lån på betingelse af statsfinansielle stramninger og generelle strukturændringer 3

4 Forløb Spanien: usikkerhed om offentlig finanser p.g.a. bristet byggeboom og derfor bankkrise Italien: usikkerhed om offentlige finanser p.g.a. offentlige underskud og især stor offentlig gæld Den europæiske bankkrise: Tyndt kapitaliserede banker, stress-tests og efterfølgende modsat USA i kun delvis rekapitalisering af de svageste banker Generelle likviditetsproblemer bl.a. august-december 2011 p.g.a. usikkerhed og asymmetrisk information om tab på Spanien og Italien. Tvangssalg af aktiver og derfor kursfald. September 2012: ECB-beslutning om opkøb af 1-3 årige statspapirer betinget af reformproces Efterår realøkonomisk recession med mulighed for endnu dårligere offentlige finanser og tab i bankerne 4

5 Delkonklusioner Kombination af sydeuropæisk (og irsk) statsgælds- og europæisk bankkrise Offentlig gældskrise, 2 årsager: - Utilstrækkelig statsfinansiel disciplin har ført til uholdbare offentlige underskud og gældskvoter især Grækenland, Portugal (og Italien) - Offentlig støtte til falleret banksystem (som følge af byggeboom) har pludseligt ført til stærkt forøget offentlig gæld især Irland og Spanien - Finanspagt på tysk foranledning: opstramning af SVP, men på nogle punkter mere venlig i forhold til lavkonjunkturer Dårligt kapitaliseret (og ofte offentligt styret) banksystem med store udlån til offentlig sektor (især Sydeuropa) - giver nær afhængighed mellem banksektor og statsfinanser Hidtidig indgreb: - EU- og IMF-lån til lande - ECB-udlån til banker og likviditetsstøtte til markedet - nationale stramninger i gældsplagede lande 5

6 Videre forløb Europæisk uenighed: Tyskland: - Modvilje mod flere lån (og dermed tyske tab), krav om flere reformer og derfor (også) vægt på renteforskelle som middel til disciplinering af gældsplagede lande - som i Maastricht-traktat. - støttes delvist af Holland og Finland - Den tyske Forfatningsdomstols kendelse 12. september om ESM begrænsede primært størrelsen af tysk deltagelse uden fornyet forelæggelse for Forbundsdagen Andre positioner: - bankunion (fælles tilsyn, fælles indskydergaranti, fælles regler for rekonstruktion af banker) - re-kapitalisering af især sydeuropæiske banker via ESM - udstedelse af fælles offentlige obligationer, - fælles finanspolitik med fælles obligationer, - færre stramninger i Sydeuropa / mere ekspansion i Nordeuropa, - Grækenlands udtræden af ØMUen - Tysklands udtræden af ØMUen? Resultatet bliver formentlig reformer og en langsom tilbagevenden af de sydeuropæiske lande til det gode selskab 6