MELHØJHUS GIM FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Vejby-Tisvilde Fjernvarme ønsker at anlægge et solvarmeanlæg nordøst for Vejby (Vejby matr. 35, samt delvis 36 og 19). Gilleleje Museum anbefalede en arkæologisk prøveundersøgelse på stedet, dels fordi det ligger i et område med en markant koncentration af megalitgrave fra Tragtbægerkultur (2 af disse høje har ligget inden for 100 m fra anlægsområdet, se fig. 1), dels fordi det ligger på en veldrænet højning med potentiale for oldtidsbebyggelse. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en arkæologisk forundersøgelse af anlægsområdet. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 11/ og af bygherre (Vejby-Tisvilde Fjernvarme v. Karl Terpager Andersen) i note af 17/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen foregik i perioden december Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. Gravemaskinen blev ført af Søren Nielsen fra Nielsen s Total Entreprise, afløst af Boss NN. Opmålingen med GPS blev foretaget af Jan Poulsen fra Kroppedal Museum. Med maskine blev gravet prøvegrøfter NNV-SSØ over hele anlægsområdet med 12 meters mellemrum. Vådmark i områdets nordvestligste del blev ikke undersøgt. Der blev udvidet uden om udvalgte anlæg. Alle anlæg og enkeltfund blev bogstavnummereret (a, b, c o.s.v.). Fund og trækulsprøver blev henført til anlægsnummer og siden x-nummereret (se fundliste). Grøfter og anlæg blev ikke-målfast opmålt 1:1000 til brug for feltmæssig beskrivelse. Efterfølgende blev grøfter og anlæg opmålt med GPS. Kogestensgruber blev snittet og beskrevet 1:20 og trækulsprøver udtaget til C14-analyse. På denne måde behøver man ikke på en udvidet undersøgelse at grave disse anlæg frem igen. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos. Undersøgelsen var særdeles negativt påvirket af det hårde vintervejr under hele perioden. Stærk frost gjorde, at alle anlæg inden for få timer frøs stenhårde. Udvalgte anlæg, der skulle undersøges nærmere, blev dækket med vintermåtter. Hyppige kraftige snebyger gjorde, at fladerne i grøfterne ikke kunne ses. En enkelt dag med tøvejr gav store mængder smeltevand i grøfterne, som straks frøs til is.

3 ANLÆGSBESKRIVELSER Kogestensgruber (anl. a, e, f, u, v) I undersøgelsesområdets nordøstlige del fandtes to mindre koncentrationer af kogestensgruber, som begge er afgrænset ved udvidelser. I begge tilfælde var gruberne nedgravet i et ca. 20 cm tykt nedre muldlag. Den østligste koncentration bestod af to runde kogestensgruber (anl. a og v), der ligger med kun to meters mellemrum og er meget ensartede. Alt tyder derfor på samtidighed mellem disse to anlæg. Den vestlige koncentration bestod af tre anlæg: anl. e, f og u. Anl. e er en traditionel rund kogestensgrube med kogesten, mens anl. f er aflangt badekarformet og dermed formentlig kan dateres til jernalder. Anl. u er et lille rundt sodsværtet anlæg uden kogesten, der derfor strengt taget kan have en anden tolkning (se fig. 4 og fotos fig. 8-12). Gruber anl. i og j I den centrale del af området fandtes to gruber, anl. i og j. Anl. j er 2,5 m lang og uregelmæssig (fig. 5 og fotos fig ). Den viste sig i et soderingshul at indeholde en del sideskår af oldtidskarakter. Keramikken var dog særdeles dårligt bevaret med konsistens som våd kiks. Der var ingen randskår eller andet, der kunne datere gruben nærmere, kun fandtes tre sortbrændte knoglestykker. Gruber anl. k, l, m 20 m SV for ovennævnte gruber fandtes en koncentration af tre gruber, anl. k, l og m. To af gruberne, anl. k og l er meget ensartede: 2 meter lange og langovale med et markant indhold af brændt ler (fig. 5 og fotos fig ). Gruberne kan tænkes, ud fra deres regelmæssige form og indhold af brændt ler, at have haft en primær funktion på stedet (i modsætning til f.eks. råstofgruber). Stenlægning mod vest (anl. r) Mod vest, umiddelbart under den østlige kant af ridebanen, fandtes en stenlægning af cm store sten lagt i umiddelbar forlængelse af hinanden i et kurvet forløb, der muligvis kan tolkes som del af et cirkelslag (se fig. 6 og 17). Den nordligste del af stenrækken blev gravet bort med maskine, idet udgraveren troede, at stenene var anlagt i forbindelse med ridebanen. Det kunne imidlertid konstateres, at ridebanens stabilgrusunderlag sløjfede disse sten i en bredde på 4 meter. Ved en udvidelse blev det forsøgt at genfinde stenrækken vest for stabilgruset. Det lykkedes delvist i den sydvestlige del. Der var imidlertid intet, der kunne antyde en datering eller en tolkning af dette anlæg. Hvis man forestiller sig, at det oprindeligt har dannet en cirkel, har den haft en diameter på omkring 8 m. En tolkning som randstenskæde til en gravhøj virker usandsynlig, dels p.gr. af den lave beliggenhed i kanten af et lille vådområde, dels p.gr. af den ringe størrelse. Under alle omstændigheder er langt hovedparten af anlægget ødelagt af stabilgrusunderlaget. Løsfund af keramik og flint mod vest (anl. q, s, t) Mod vest fandtes i en grøft i et nedre muldlag to spredte flintafslag (anl. q og s) og et lille sideskår af forhistorisk type (anl. t). Dette skal ses i kontrast til, at der i hele resten af anlægsområdet ikke blev fundet et eneste flintafslag eller keramikskår på trods af, at der i en stor del af området var nedre muldlag til stede. Det tyder på, at den tilhørende boplads (formentlig neolitisk) formentlig har ligget nær den vestlige del af området.

4 KONKLUSION Undersøgelsen ved Melhøjhus gav to små koncentrationer af kogestensgruber i områdets nordøstlige del, hvoraf den ene sandsynligvis kan dateres til jernalder. Hertil to koncentrationer af gruber i den centrale del, hvoraf en indeholdt oldtidskeramik og en anden indeholdt brændt ler og en regelmæssighed, der antyder en primær funktion på stedet. Mod vest fandtes en stenlægning, som muligvis oprindeligt har haft cirkulær form, med uvis tolkning og datering. Jeg kan anbefale en udvidet undersøgelse omkring grubekoncentrationen som angivet på fig. 7. I en udvidet undersøgelse bør indgå kulstof 14-dateringer af de to kogestensgrubekoncentrationer for at se, om de repræsenterer samme bebyggelsesfase. Trækulsprøverne hertil er allerede udtaget under prøveundersøgelsen, så disse anlæg behøver ikke undersøges yderligere i felten. Hertil kan jeg anbefale en kulstof 14-datering fra hver af de to grubekoncentrationer, hvis en arkæologisk datering ikke er mulig, så gruberne kan sættes ind i en kronologisk kontekst, dels i forhold til kogestensgruberne, dels i forhold til de sløjfede gravhøje på de omliggende marker. Gilleleje 4. februar 2011 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Gilleleje Museum

5 OVERSIGTSKORT Oversigtskort fortidsminder Fig. 1 Undersøgelsesområdet () er angivet med rødt. Fortidsminder inden for en kilometers radius fra undersøgelsesområdet. Dog er kun medtaget lokaliteter fra oldtiden. Sb. 15 Dysse, Tragtbægerkultur. Sb. 18 Gravhøj med fund fra bronzealderen (sværd og dolk af bronze). Sb. 19 Megalitgrav, Tragtbægerkultur. Sb. 20 Megalitgrav, Tragtbægerkultur samt brandgrav bronzealder/ældre jernalder. Sb. 21 Rundhøj, oldtid Sb. 23 Rundhøj, oldtid. Sb. 24 Gravhøj med lansespids af flint samt gravurne. Sb. 56 Øksefragmenter, Tragtbægerkultur (privat opsamling). Sb. 69 Langhøj, Tragtbægerkultur.

6 OVERSIGT PRØVEGRØFTER Oversigt prøvegrøfter Foroven set i relation til moderne luftfoto (fig. 2). Forneden set i relation til terræn. Ækvidistance 0,5 m (fig. 3).

7 PLANTEGNINGER Udsnit af oversigtsplan. Kogestensgruber i fladen. Fig. 4 To koncentrationer af gruber i den centrale del af området. Fig. 5

8 STENLÆGNING anl. r og UDVIDET UNDERSØGELSE Stenlægning anl. r. angivet med rødt. Mulig oprindeligt forløb angivet med cirkel. Fig. 6 Anbefalet udvidet undersøgelse er angivet med orange. Fig. 7

9 FOTOS KOGESTENSGRUBER Kogestensgrube anl. a i fladen, set fra V. Fig. 8 Herover: Kogestensgrubelignende anlæg anl. h, set fra Ø. Fig. 10 Tv.: Kogestensgruber anl. e og f (anl. e i forgrunden) i fladen, set fra N. Fig. 9 Kogestensgrube anl. v, set fra V. Kogestensgrube anl. u, set fra V. Fig. 12 Fig. 11

10 FOTOS DIV. GRUBER Herover: Gruber anl. i og j i fladen, set fra V. Fig. 14 Tv.: Gruber anl. i og j i fladen, set fra N. Fig. 13 Gruber anl. k, l og m i fladen, set fra Ø. Gruber anl. k, l og m i fladen, set fra S. Fig. 16 Fig. 15

11 FOTOS Anl. r, sten lagt i halvcirkel, uvis tolkning, set fra V. Fig. 17 Opmåling af grøfter og anlæg med GPS (Jan Poulsen, Kroppedal Museum). Fig. 18

12 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 Anl. a (kogestensgrube) Trækul Trækulsprøve til C14. 2 Anl. f (kogestensgrube) Trækul Trækulsprøve til C14. 3 Anl. j (grube) Keramik 17 sideskår fra mindst to forskellige kar. 4 Anl. j (grube) Brændt knogle 3 fragmenter. 5 Anl. s (enkeltfund fra nedre muldlag) Flint 1 afslag. 6 Anl. t (enkeltfund fra nedre muldlag) Keramik 1 lille sideskår. 7 Anl. v (kogestensgrube) Trækul Trækulsprøve til C14.