Efter tabellen følger en kort oplistning af de elementer, der indgår i Herning Kommunes Inklusionsstrategi, men som ikke fremgår i ekspertgruppens

Transkript

1 Bilag 1 Skematisk sammenligning af anbefalingerne fra ekspertgruppen for inklusionseftersynet med eksisterende eller kommende indsatser/tiltag i Herning Kommune. I nedenstående tabel er kun medtaget de af ekspertgruppen for inklusionseftersynets anbefalinger, der er relevante for Herning Kommune, således fremgår anbefalingerne til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke her. Anbefalingerne er grupperet i kategorierne: overordnet, kommunalpolitisk niveau, institutionsniveau, medarbejderniveau, elevniveau samt skole og hjem/forældreniveau. I parentes er angivet hvilke(n) konkret(e) anbefaling(er) eller afsnit i afrapporteringen, der henvises til. I vedlagte bilag findes den eksakte formulering af ekspertgruppens anbefalinger. Efter tabellen følger en kort oplistning af de elementer, der indgår i Herning Kommunes Inklusionsstrategi, men som ikke fremgår i ekspertgruppens rapport. Herning Kommune Anbefalinger fra ekspertgruppen Har/Gør På vej Har ikke/gør ikke Kommentarer Inddragende processer på baggrund af lovændringen - Generelt i kommunen - Hos skolebestyrelsen (5.1.1.e; f) Fokus på kontekst- og helhedsorienterede forståelser af inklusion - ikke inklusionsbørn/inklusionselever ( ) OVERORDNET Inklusionsstrategien: strategien er udarbejdet på baggrund af forudgående inddragende processer ad dagtilbud og skoler, faglige organisationer samt forældre. Inklusionsstrategiens mindset: Inklusion er for alle børn kontekstperspektiv. Evt. problematisk adfærd er ikke en iboende egenskab ved individet, men skyldes det omgivende miljø. Kvalitetsdialogmøder: påbegyndes i 1. kvartal Herning Kommune anbefalede ekspertgruppen, at betegnelsen Inklusionsbørn ikke burde anvendes, da det i kommunens

2 Mulighed for social støtte og udviklingsmuligheder sikres til de, der har behov. (5.2.1.a) Fokus på at skabe et mangfoldigt fællesskab. (5.1.4.a) Fleksibel organisering - fysisk nærhed mellem specialtilbud og almentilbud (5.1.8.c) Dialogbaseret visitation hvor skolelederne har juridisk kendskab. (5.1.6.e; c; g) Overordnet fokus på kvalitativ inklusion. Systemisk tænkning: inklusionsstrategiens teoretiske ståsted betoner relationen til sig selv og sine omgivelser, der gensidigt påvirker hinanden. Praktisk hjælp: der ansøges om midler til praktisk hjælp såfremt fysisk sygdom umuliggør et barns deltagelse i læringsfællesskabet. Indsatstrappen: illustrerer indsatserne i Herning Kommune alt efter hvor indgribende de her. Sikring af den rette indsats på det rette tidspunkt. Inkluderende praksis: gælder alle dagtilbud og skoler. Inklusionsstrategiens mindset. Forældreinddragelse Ledelsesmæssig nærhed: ledelsen på tværs af special- og almentilbud er fysisk organiseret. Visitationsprocedure: skolelederen deltager i visitation Det er besluttet, at der ikke nødvendigvis skal være en fysisk nærhed mellem special- og almentilbud. Eleven deltager ikke i visitationsprocessen. optik anses som ekskluderende. Inddrage ressourcer fra det omgivende samfund (f.eks. fra fritidstilbud) Åben skole: samarbejde mellem skoler og det lokale forenings-, kultur- og erhvervsliv.

3 (5.1.5.c) Tydelig kommunalpolitisk strategi og prioritering af et inkluderende læringsmiljø (5.1.3.d; e; b) Tydelig kommunalpolitisk prioritering af forebyggende indsatser, der kommer alle til gode. (5.2.2.c; c; b) Tydeliggørelse af den ressourcemæssige prioritering af inklusionsindsatsen. (5.2.2.d) En gennemgående pædagogik, kultur og børnesyn, der omfatter både skole og SFO. (5.1.5.e) KOMMUNALPOLITISK NIVEAU Politisk årsmål: alle børn skal være en del af fællesskabet samt alle børn skal blive så dygtige, de kan. Inklusionsstrategien: er udarbejdet efter ønske fra BFU. Herningmodellen Børn og Unge: fokus på tidlig opsporing og forebyggende indsatser. Evidensbaserede programmer: prioritering siden 2008 Inklusionsstrategi: prioritering siden Holddannelse: kr. pr. elev i kl. Tidlig indsatspulje i dagtilbud Specialundervisningsressourcer: allokeres til skolerne. INSTITUTIONSNIVEAU Inklusionsstrategiens mindset, der omfatter dagtilbud og skoler: - kontekstperspektiv - menneskesyn Uddannelse i et evidensbaseret program. Handleplaner: for årgange.

4 Fastsættelse af rammer for fællesskabet på skolen - skal kommunikeres til forældre, elever og medarbejdere fra start (5.1.3.e; f; g; h) Plan for realisering af inkluderende læringsfællesskaber samt opnåelse af medejerskab hos medarbejderne. (5.2.2.e; c; e; g) Monitorering af elevernes progression + handleplaner for ikke positiv udvikling (5.1.2.e) Løbende tværfaglig sparring - afdække om der er behov for ændret ressourceallokering. (5.2.3.d; d) Fokus på overgange - Vidensdeling - Koordinering (5.1.4.d; e; f; e) Sikring af specialiseret viden. Evidensbaserede programmer: eleverne inddrages i fastsættelsen af rammerne for fællesskabet. Forældreinddragelse: forventningsafstemning + handleplan for forældreintroduktion. InklusionsProfilen: overblik over hvor langt institutionen er ift. at være en inkluderende institution. Radiomodellen og Forandringsmodellen: visualisering af realiseringen. SMTTE-modellen: didaktisk reflektionsværktøj. Udviklingsplaner: en del af de evidensbaserede programmer samt af moduler i Hjernen&Hjertet. Kompetencemøder: afholdes løbende. Beskrivelse af overgange: gælder alle dagtilbud og skoler Overgangsvurdering: udarbejdes af alle dagtilbud (i Hjernen&Hjertet) Opfølgning: alle skoler følger op på overgangsvurderingen. Procedurer for omgængere og skoleudsættere MEDARBEJDERNIVEAU Evidensbaseret tilgang: skal alle dagtilbud og skoler have

5 Kendskab til og besiddelse af inkluderende kompetencer hos lærere og pædagoger. - fokus på forskelligheder (5.1.7.e; f; f) Styrkede kompetencer til at forebygge og håndtere konflikter + handleplan herfor. (5.3.3.b) Styrket teamsamarbejde på skolerne (helst med fokus på pædagogiske og didaktiske mål) - Co-teaching - To-voksenordning. (5.1.3.c; g; b; c; d; e; a) Styrket samarbejde med specialiserede faggrupper - Ressourcecentre på skolerne bestående af specialpædagogiske kompetencer Inklusionsstrategiens mindset: respekt for forskelligheder. Pixiudgave af Inklusionsstrategien: udleveret til alle fagprofessionelle i dagtilbud og skoler. Radiomodellen: bred vifte af understøttende og inkluderende indsatser Evidensbaseret program: skal alle dagtilbud og skoler have Handleplan mod mobning: skal alle dagtilbud have Vidensbaseret antimobbestrategi: skal alle skoler have. Inddragende forældresamarbejde Inklusionsstrategiens mindset Klasseledelse: gælder for pædagoger. Lærer- og pædagogsamarbejde: bør prioriteres højt. AKT-uddannet ressourceperson: mindst én på hvert dagtilbud/skole + beskrivelse af AKT-funktionen. En surveyundersøgelse af lærer- og pædagogsamarbejdet vil blive foretaget i 3. kvartal af Der udarbejdes rammer for samarbejdet er under udarbejdelse. I inklusionstrategien anbefales, at mere end en AKT er tilknyttet hver institution.

6 - betydningen af ressourcepersoner (f.eks. PPR, AKT-vejledere og inklusionsvejledere) (5.1.3.f; b; c; h; i; g; h; i) Indholdet af elevernes pauser skal organiseres * (5.1.5.d; c) Elevperspektiv - Eleverne skal inddrages - Medindflydelse på skolen - Peer tutoring - Klasserumsbeslutninger - Ros og feedback (5.1.7.c; d; d) Positiv voksenkontakt - sikre at alle elever har en positiv relation til en voksen (5.1.7.d) Klare principper for kommunikation mellem skole og hjem * (5.1.6.g) RessourceCenterMøder: møde ml. dagtilbud/skole og CBF. Fokus på socialt udsatte. Inddragende netværksmøder: samarbejde ml. dagtilbud/skole, forvaltning og forældre. Antimobbe- samt evidensbaserede programmer: er med til at hjælpe eleverne i pauserne. ELEVNIVEAU Evidensbaserede programmer: Indebærer elementer hvor elevperspektiv inddrages. Antimobbe programmer: indebærer et elevperspektiv. Evidensbaserede programmer: sikrer en positiv voksenkontakt. SKOLE OG HJEM/FORÆLDRENIVEAU Handleplan for forældreintroduktion: skal indgå i dagtilbuddets/skolens værdigrundlag. Inddragelse i praksis: ikke kun skriftlig/mundtlig dokumentation, men Derudover anbefales diplommodulet Social inklusion. * understøtte at elever med særlige behov kan navigere i sociale sammenhænge Det overvejes at anvende TOPI (Tidlig Opsporing og Indsats), som er et modul i Hjernen&Hjertet, der kan være med til at afdække hvorvidt det enkelte barn har positiv voksenkontakt. * særligt ift. digital kommunikation med forældre med særlige behov

7 f.eks. inddragelse af forældre ifm. konflikter i børnegruppen. Forældresamarbejde - forældremæssig opbakning til inklusion (5.1.6.h) Procedure: udarbejdes på alle skoler/dagtilbud for det generelle og det udvidede forældresamarbejde. Yderligere elementer i Herning Kommunes Inklusionsstrategi: - Differentierede læreprocesser: alle skoler skal beskrive, hvordan ressourcer til holddannelse anvendes. I sin rapport berører ekspertgruppen holddannelse som et værktøj i forbindelse med inklusion, der gives dog ingen anbefalinger herom. Dog berører ekspertgruppen dette i sine anbefalinger til Ministeriet for Børn, Undervisning og ligestilling. Blandt andet anbefales det, at det skal tydeliggøres i, hvilke muligheder der er for at etablere mellemformer mellem almen- og specialundervisning, gruppeordninger og større fleksibilitet mellem almen- og specialtilbud, der blandt andet kan tilgodese elevers behov for mere struktur og ro i skoledagen.. (5.1.8.a) samt at der bør udvikles en national strategi for viden om forskellige lærings- og undervisningsmæssige behov.. (5.3.5.a) med fokus på at sikre viden på samtlige niveauer. - HEI-udvalget: går på tværs af Center for Børn og Læring samt Center for Børn og Forebyggelse og kobler forvaltningen samt skoler og dagtilbud sammen. Udvalget illustrer vigtigheden af at tænke på tværs af dels sektorer og dels central og decentral forvaltning. Sidstnævnte fremgår ikke eksplicit som et fokuspunkt i ekspertgruppens rapport. - Inklusionskorspet: har til formål at sikre en stærk implementering af Herning Kommunes Inklusionsstrategi. Ekspertgruppen har i sin rapport ikke eksplicit nævnt betydningen af et implementeringskorps i arbejdet med en succesfuld inklusion.