Billede 1: Majsmark den 21. maj efter 40 mm regn/hagl på en time (Foto: Christina S. Jørgensen, SAGRO).

Transkript

1 TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 13, 23. maj 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Svampebekæmpelse i vårsæd Skadedyr i korn Vanding MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver Henning Frostholm Så kom der endelig lidt regn der er dog store lokale forskelle på hvor meget nedbør, der er faldet i vores område. Mest nedbør er faldet i Esbjerg-Billund området og mindst i Holstebro området. Men forhåbentlig kommer der snart mere ikke nødvendig vis så meget på én gang som vist på billede 1. Billede 1: Majsmark den 21. maj efter 40 mm regn/hagl på en time (Foto: Christina S. Jørgensen, SAGRO). Hvede Hveden er nu i stadie 41 (fanebladet helt udviklet). Vi finder stadig en del marker med gulrust, mest i Benchmark, men også andre sorter kan være angrebet, så hold godt øje med hvedemarkerne i øjeblikket. De fleste hvedemarker er nu behandlet 1. gang mod septoria, og der er dermed også foretaget en bekæmpelse af gulrust. Det er dog ikke alle løsninger, der har lige god effekt mod gulrust, og det er derfor vigtigt at vurdere, om der skal foretages en supplerende opfølgning mod gulrust inden næste planlagte septoriabekæmpelse. Hvis der 3-4 dage efter behandling stadig ses

2 meget aktivt gulrust, skal der behandles igen. En effektiv gulrust bekæmpelse holder maks. 14 dage. Bekæmpet gulrust viser sig som områder med gult udslæt uden sporer, eller der ses sporer, som er falmet i farven. Til en supplerende behandling kan anvendes 0,3-0,5 l Orius eller 0,3-0,4 l Comet Pro, der begge har god effekt på gulrust. Se afsnit om svampebekæmpelse i vintersæd i TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 9. Billede 2: Gulrust i hvede (Foto: SEGES). Vinterbyg/rug Begge afgrøder er nu så fremskreden i udviklingen, at der kun skal holdes øje med hhv. bygrust og brunrust. Rust bekæmpes i begge afgrøder ved over 10 % angrebne planter frem til afsluttet blomstring. Vårbyg De fleste marker er nu i stadie 28 (buskning), men enkelte marker er allerede i stadie (1-2 knæ udviklet). I de længst udviklede marker er det nu ved at være sidste chance for bekæmpelse af rodukrudt med Mustang Forte (senest stadie 32), og det er allerede for sent at bekæmpe flyvehavre med Primera Super/Foxtrot (senest stadie 30). Det er stadig relevant at holde vårsæden forsynet med mangan, så husk at tilsætte mangan, hvor det er muligt eller kør alene med mangan, hvis det er mere end 14 dage siden, der sidst blev tilført mangan. Husk spredeklæbemiddel, hvis mangan udbringes alene. Vi finder kun lidt rust i vårbyggen, så der er endnu ikke behov for bekæmpelse af svampesygdomme. Se i øvrigt afsnit om Svampebekæmpelse i vårsæd senere i dette nr. af TILVÆKST Salgsafgrøder. Hvor vårbyggen er meget kraftig, kan det være relevant at vækstregulere i stadie for at forebygge lejesæd. I afgrøder, der er stressede f.eks. pga. af tørken, bør vækstregulering dog undlades. Til vækstregulering kan der f.eks anvendes 0,2-0,4 l Moddus M. Svampebekæmpelse i vårsæd Af planterådgiver Birgit Vestergård I det følgende gennemgås strategier mod svampe i de enkelte vårsædsarter. Indledningsvis skadetærskler for de enkelte sygdomme. Detaljer mht. sorternes sygdomsmodtagelighed og stråegenskaber m.m. ses på sortinfo.dk Tabel 1 Skadetærskler for de vigtigste svampesygdomme i vårsæd (Kilde: SEGES).

3 Middelvalg Der er et enkelt nyt middel, Input EC 460 i handlen i år. Det er en blanding af Proline og et nyt aktivt stof, der er effektiv mod meldug. Da meldug kun undtagelsesvis er et problem i vårbyg, og nemt kan kontrolleres i havre, vurderer vi ikke, input er relevant i disse afgrøder. Midlet kan være relevant i vårhvede, men da det er forholdsvist dyrt, indgår det ikke i vore generelle anbefalinger. Der er en række midler, der indeholder aktivstofferne fra Proline og Folicur/Orius på markedet. Prosaro indeholder halvt af hver, Proline Xpert 2/3 Proline og Folicur Xpert 2/3 Orius. En detaljeret oversigt over disse midler ses af TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 9. Vårbyg Hvornår er én behandling nok? Der er som regel økonomi i en svampebehandling i vårbyg. De sundeste af de 10 mest udbredte sorter, KWS Cantton og Evergreen har i gennemsnit af de seneste 3 år givet ca. 3,5 hkg/ha i bruttomerudbytte for svampebehandling, mens mange andre ligger på 5-6 hkg. Svage svampeangreb skader hverken foderkvalitet eller sortering. Der er derfor ikke belæg for at planlægge flere behandlinger i maltbyg. Gå i stedet efter merudbyttet og brug de almindelige skadetærskler - også i maltbyg. Vi anbefaler mindst én behandling omkring skridning i vårbyg. Selv i en tilsyneladende sund afgrøde er dette som regel en god forsikring mod ramularia og andre bladsvampe, der endnu ikke kan ses på sprøjtedagen. Desuden mindsker svampebehandlingen tendensen til nedknækning af strå og aks. Sorternes stråegenskaber ses på Sortinfo. Ved stort svampetryk kan det være nødvendigt med to sprøjtninger. En tidlig behandling i starten af strækningsfasen er især aktuel mod: Rust, der er den mest tabsvoldende svamp i byg. Bladplet vær især obs., hvis der er meget (byg-)halm i overfladen (pløjefri) Skoldplet - hvis der er meget nedbør/vanding og (byg-)halm i overfladen. I de fleste sorter findes effektiv meldugresistens. Blandt de 10 mest dyrkede er kun Laureate modtagelig, og kun i mindre grad. En supplerende behandling efter fuld gennemskridning kan kun udløses af rust. Løsninger til byg Forslag til svampebehandling i vårbyg ses af tabel 2. Vi foretrækker løsninger med et SDHI-middel (Propulse/Bell/Viverda) ved skridning for at forebygge angreb af ramularia. Evt. behandling under buskning skal helst være med midler uden SDHI, for at holde effekten intakt til behandlingen omkring skridning. Hvis man må bruge SDHI tidligt (f.eks. hvis der er meget bladplet), kan man inddrage det lidt dyrere Bell/Viverda i sin strategi, da Propulse kun må bruges én gang i vårbyg. Tabel 2 Tabel 2 Løsningsforslag til svampebekæmpelse i vårbyg. Ved meget kraftige angreb øges dosis med % i forhold til de angivne. Svampe angivet i parentes: mest forebyggende effekt. NB kun ganske få sorter er modtagelige mod meldug. Midler adskilt af / kan erstatte hinanden.

4 Billede 3 Ramularia i byg (Foto: Birgit Vestergård, SAGRO). Ramularia-pletter følger i ret høj grad bladnerverne. Når svampen begynder at nedvisne bladet, som øverst på dette blad, bliver plettens kerne meget markant. Havre I havre er der kun to svampesygdomme af betydning: meldug, som er let at se, og havrebladplet, som helst skal behandles forebyggende. Bladplet ses sjældent i større omfang, den kan dog forveksles med havrepletbakteriose. Svampemidlerne virker ikke på bakterioser. Meldug er til gengæld ret nem at bekæmpe, derfor er havre et godt sted at få brugt rester vel at mærke midler, der virker mod meldug.

5 Tabel 3 Løsningsforslag i havre. Svampe angivet i parentes = mest forebyggende effekt. Billede 4 Havrepletbakteriose (Foto: Seges). Pletterne fra havrepletbakteriose ligner meget havrebladplet, men er ofte lysere midt i og en anelse mere uregelmæssige. Nogle af pletterne sidder typisk langs bladranden. Farven varierer fra rødbrun til sortbrun afhængig af temperaturen. Vårhvede I vårhvede er det normalt rentabelt med 1-2 svampesprøjtninger. Gulrust er den vigtigste sygdom i vårhvede, og herefter kommer meldug og septoria. Septoria er ikke nær så tabsvoldende i vårhvede som i vinterhvede. Løsningsforslag fremgår af tabel 4 : NB løsningerne er opdelt efter vækststadie. Fra stadie 39 (fanebladet fuldt udfoldet) vælges en løsning med et SDHI-middel for at sikre tilstrækkelig effekt på septoria. Septoria er lidt anderledes i vårhvede end i vinterhvede, den udbredte triazol-resistens i vinterhveden, ses ikke hos vårhvede. Tabel 4 Tabel 4 Løsningsforslag til svampebekæmpelse i vårhvede. Ved meget kraftige angreb øges dosis med % i forhold til de angivne. Svampe angivet i parentes = mest forebyggende effekt. NB kun ganske få sorter er modtagelige for meldug.

6 Skadedyr i korn Af planterådgiver Birgit Vestergård Lus og kornbladbiller Normalt er der meget begrænset behov for at bekæmpe bladlus og larver af kornbladbiller i korn. Vi har set en del voksne kornbladbiller i vårbyg, så alt andet lige forventes der også, at der vil være flere kornbladbiller larver end normalt. Vi ser dog hvert år, at en kraftig regnbyge eller en gang vandingsvand kan vaske larverne af bladene igen. Så derfor behøver kornbladbillens larve ikke nødvendigvis at blive et større problem i år. Skadetærskel for bekæmpelse af kornbladbillens larve i vårsæd: 0,5-1 larve pr. strå frem til fuld gennemskridning Skadetærsklen for bekæmpelse af bladlus i korn er: 40 % angrebne strå, såfremt der ikke er behov for svampebekæmpelse 25 % angrebne strå, såfremt der samtidig er behov for svampebekæmpelse I vårbyg virker ca. 2/3 af den angivne mængde pyrethroid i tabel 1 tilsat 0,05 kg Pirimor ofte godt mod lus i bunden af kornet. Tabel 5 Løsningsforslag til bekæmpelse af bladlus og kornbladbillens larve i korn. Pirimor G er lidt dyrere end de øvrige midler (kilde: SEGES). Husk der er bimærke på alle pyrethroider undtaget Mavrik Vita Bygfluer og fritfluer I år har vi set en del angreb af 1. generation af bygfluer i vintersæd. Her kan man ikke bekæmpe fluerne i foråret. Det kan man til gengæld i vårbyg og vårhvede. Fluerne er på vingerne nu og anbefales generelt bekæmpet i vårhvede samt i vårbyg, hvis der ses mange fluer (ses af foto 2). Sent såede marker er mest udsatte. Karate 2,5 WG har netop fået en Mindre Anvendelse til bekæmpelse af bygfluer med 0,2 kg/ha. M.A.- godkendelsen kan hentes på Middeldatabasen.dk (skal gemmes med sprøjtejournalen).

7 Havre angribes ikke af bygfluer, men fritfluer. Kornet er dog kun modtagelig i 1,5-2 bladstadiet, hvilket meget sjældent falder sammen med fritfluernes flyvning. Billede 5 Bygflueangrebet vintersæd. Bemærk den fortykkede, porrelignende stængel (Foto: Seges). Billede 6 Bygflue. Hold øje med fluerne i vårhvede og vårbyg. De er 4-5 mm lange og har gul ryg med 3 sorte striber. Fluerne er på vingerne nu, og anbefales især bekæmpet i vårhvede (Foto: Michael Erlang-Nielsen, Djursland landboforening). Hvedegalmyg Fra st. 37 (fanebladets spids ses) til begyndende afblomstring (når de første støvknapper ses ude af småaksene) er hvede modtagelig for galmyg. Myggelarverne suger på kernerne, så de skrumper. Dog ikke i Sheriff og Kalmar, der er resistente. Angreb optræder i områder med meget hvede og på grill-aftener, dvs. lunt og vindstille, gerne med fugtig jordbund. Vi har opsat 2 fælder i Midtjylland, men da angrebsgraden givet varierer meget fra lokalitet til lokalitet, anbefales det selv at opsætte fælder. Myggene hedder egentlig orangegul hvedegalmyg, og er lette at kende på den orange farve på limpladerne. Bekæmpelse er aktuel, hvis der fanges over ca. 30 galmyg pr. dag, og der er udsigt til mere risikovejr i hvedens følsomme stadium. Ferromonfælderne kan købes hos Forsøgsværktøj.dk (tlf ) for ca. 200 kr./stk. I vinterhvede skal de sættes op i kommende uge, i vårhvede er der endnu god tid.. 0,2 kg/ha Karate 2,5 WG eller 0,15 Mavrik Vita anbefales mod galmyg. NB må bruges hhv. 3 og 2 gange pr. sæson. Vanding Af planterådgiver Erik A. Kjeldsen

8 Der meldes lokalt i vores område om kraftige byger i de seneste par døgn, hvor der nogen steder er faldet mellem 40 og 50 mm regn i løbet af kort tid. Så store regnmængder kan selvfølgelig gøre det ud for en vanding. Det generelle billede er dog, at der kun er faldet få millimeter regn i den seneste uges tid. Temperaturerne har været moderate, og fordampningen har i gennemsnit været ca. 3 mm pr. døgn. De fleste steder er der nu behov for 2. vanding i de tidligst såede vårsædsmarker, og de vårsædsmarker der blev sået i anden omgang, får behov for vanding i slutningen af næste uge. I områderne omkring Esbjerg/Vrenderup er der nu behov for en 4. vanding i alle vintersædsafgrøder inkl. marker med alm. rajgræs til frø. På alle øvrige lokaliteter i SAGROs område kan den næste vanding i vintersædsmarkerne trækkes indtil midt i næste uge. Husk til stadighed at tage temperaturen på dine egne marker. Brug f.eks. et jordprøvespyd til at tage jord op med. Så er det nemt at få en indikation på, om marken snart trænger til næste vanding. Bruger du programmet Markvand Online, får du et præcist overblik over vandingsbehovet på dine egne marker. Vandingerne kan planlægges på pc en, og udførte vandinger kan evt. noteres med det samme på en tablet via det tilhørende program Markmobile.