Handlinger i Institut for Teknologiske Uddannelser inden for de fire prioriteter:

Transkript

1 REFERAT - GODKENDT Uddannelsesudvalgsmøde på Laborantuddannelsen og PB i Laboratorieteknologi d. 7. marts, kl Sigurdsgade 26, 2200 København N, lok. C211 Deltagere: Henrik Stapelfeldt, Ole Stahl; Anette Kjeldal Lausten, Jørn Smedsgaard, Lone Kierstein Nielsen, Ann Skafte, Susanne Bahne, Merete Norsker Bergsøe, Lars Holm Rasmussen, Lise Rølmer Nissen, Fie Isager (referent) Københavns Professionshøjskole Laborantuddannelsen og Professionsbachelor i Laboratorieteknologi Institut for Teknologiske Uddannelser Det Sundhedsfaglige Fakultet Sigurdsgade København N Tlf. nr phm_lab@phmetropol.dk Afdelingsleder, Katrine Riisgaard Pedersen, fra KPs afdeling for videreuddannelse deltager under punkt 8 Afbud: Gitte Merete Petersen, Ann Berith Petersen, Melissa 1. Arbejdet med KPs Strategi Status på arbejdet. Strategisk retning: Fælles om fremragende undervisning Målet er at uddanne dygtige og myndige fagprofessionelle dimittender Prioriteter: stærke studerende, forskning og udvikling i undervisning og praksis, laboratorier i praksis og stærke arbejdsfællesskaber Handlinger i Institut for Teknologiske Uddannelser inden for de fire prioriteter: Stærke studerende: den gode studiestart, mødepligt til alle øvelsestimer og styrket optag på Laborantuddannelsen Forskning og udvikling i undervisning og praksis: øget ekstern finansiering Laborantuddannelsen fortsætter deres i forvejen succesfulde ansøgninger af ekstern finansiering Laboratorier i praksis: Exploratorium gælder for de to sundhedsuddannelser i instituttet Radiografuddannelsen og Bioanalytikeruddannelsen. Stærke arbejdsfællesskaber: Kompetenceløft med udgangspunkt i digital baseline, peerfeedback studerende og stærke arbejdsfællesskaber omkring forventninger til studerendes indsats på studiet til studerende Der har været nedsat tværgående arbejdsgrupper inden for de 4 prioriteter, som netop nu afleverer deres anbefalinger til tværgående handlinger på KP til beslutning i direktionen - se nærmere uddybning af, hvilke emner arbejdsgrupperne har arbejdet med i Anettes præsentation, s. 6. Side 1 af 6

2 Sammenfatning af udvalgets input fra sidst: Udnytte f.eks. Læreruddannelsen og Bioanalytikeruddannelsen som samarbejdspartnere Brug af dimittender og studerende i praktik til at kalde ind og bruge på uddannelsen fortæller om deres hverdag og f.eks. som gæstelaborant i laboratorierne Ældre studerende - f.eks. PB ere kunne undervise studerende på Laborantuddannelsen Gerne cases fra praksis/aftagere, som kunne strække sig over et par dage Inspiration til nye undervisningsformer fra andre KP uddannelser Bedre og mere forberedte studerende, der er teknologiforberedte Generelt tættere samarbejde Udvikling af teknologiforståelse krav til databehandling af store datamængder Praksis inddrages som undervisere Fokus på, at der er mange muligheder for fremtiden (variation i jobmuligheder) udnyt at PBA kan fortælle om alle de muligheder, der findes (for at fastholde de bedste/dygtigste studerende) Sammenfatning af medarbejdernes input: Mere aktive og dygtige studerende med større tilknytning til uddannelsen Bedre muligheder for de studerende Mere fælles undervisningsplanlægning Underviserne skal mere ind og lytte på hinanden, samt systematisk sparing og feedback Underviserne skal planlægge læringsprocesser fremfor at genfortælle teksten Større udveksling af undervisningsmaterialer mellem undervisere Kommer til at kræve mere af vores samarbejdspartnere Flere muligheder for samarbejdsprojekter måske nye samarbejdspartnere Mere tid til at etablere og vedligeholde partnerskaber Ældre studerende som ansatte hjælpelærere/studentermedhjælpere og ældre studerende præsenterer fx udstyr for yngre studerende Udvalgets input: Det vil være godt at sætte perspektiv ud til det videre arbejdsliv i forhold til peer-to-peer arbejdet Vigtigt at holde fokus på at sætte videndeling i system blandt underviserne Merete og Lise beskrev, hvordan man allerede nu har helt faste indarbejdede procedurer for deling af undervisningsmateriale og viden, og det er der fortsat fokus på. Se Anettes vedhæftede præsentation for yderligere uddybning af punktet. 2. Nyt FoU program Laborantuddannelsen er i gang med at udfærdige et program for uddannelsens forsknings- og udviklingsarbejde. Den overordnede ramme for programmet er, at det skal tage udgangspunkt i en samfundsudfordring. I får en præsentation af den programbeskrivelse, der er indstillet til at skulle drøftes af KPs direktion i marts måned Side 2 af 6

3 Programtitel: Fremtidens laborant - den generiske specialist (FoU Program Bioaktive Stoffer og Biologiske Processer) Den stillede opgave i forbindelse med beskrivelse af programmet var: at analysere professionens aktuelle og fremtidige udfordringer, at beskrive et FoU program, der løser en aktuel samfundsudfordring vha. egen og dimittenders indsats, at beskrive den type professionsudøvelse, der er nødvendig for at løse opgaven og programmet skal være i stand til at tiltrække ekstern finansiering. Processen har været fin i tråd med, at der samtidig skulle sættes gang i den nyudviklede/reviderede Laborantuddannelse Programmet beskæftiger sig med laboratorieteknologien med fokus på automatisering og behandling af store datamængder. FoU-programmet understøttes af en fokuseret forskningsindsats inden for området Bioaktive stoffer og biologiske processer, der udvikler og træner undervisere til internationalt forskningsniveau og introducerer avancerede analyseteknikker og laboratorieudstyr under samtidig involvering af studerende og teknikere. Indsatsen har en forskningshøjde, der muliggør hjemtagelse af konkurrenceudsatte forsknings- og udviklingsmidler.. De studerende kompetenceudvikles gennem projekterne og modtager derved forskningsbaseret teknologiundervisning. De studerende får herved højnet teknologiforståelsen, herunder anvendelsen af robotteknologi. De grundlæggende færdigheder er stadig vigtige det faglige skal fastholdes samtidig med, at den studerende også bliver robot-proof dvs. at kunne være kritisk, analyserende og reflekterende i det arbejde, der skal udføres. Se nærmere uddybning af punktet i Lars vedhæftede præsentation. Spørgsmål og kommentarer: Er der en tendens til, at der er mere komplekse analyser og undersøgelser, der arbejdes med? Svar: ja, det er den vej udviklingen går. De mere komplekse analyser med større datamængder gør det nødvendigt at få flere automatiserede processer. Ambitionen ligger i at nå spændvidden inden for den tid, der er til rådighed. Vigtigt at kunne vurdere risici ved de forskellige automatiserede processer, at kunne forholde sig kritisk til det og kunne kvalitetssikre det. Vigtigt at kunne tænke hele processen i gennem og se det opdelt i de forskellige faser i processen > skaber mere selvstændig tænkning og stærkere ansvarsfølelse. Hvad gives der afkald på til gengæld for denne udvikling? Svar: Der bliver ikke trænet i helt så meget forskelligt udstyr de studerende går måske fra træning af 15 til 10 forskellige slags de studerende kommer til at arbejde mere generisk med udstyr. Knap så mange titreringer især håndmetoderne. Ligger meget godt i tråd med den tendens, der generelt er i samfundet, hvor opgaveglidning sker løbende for de forskellige professioner. At fremtidssikre er vigtigt men der skal samtidig holdes fast i kernekompetencerne for en laborant. Vigtigt at træne nysgerrigheden giver mere motivation for at få løst de udfordringer, der løbende dukker op. Videndeling er en vigtig kompetence at tage med videre i arbejdslivet viden har først værdi, når den kommer ud at arbejde sammen med andre, der kan få gavn af den. Side 3 af 6

4 Kompleksiteten i arbejdet i dag er så høj, at man ikke kan skabe noget selv man er afhængige af hinanden. 3. Godkendelse af forretningsorden for udvalget Forretningsorden er tilrettet ny organisation og sammensætning af udvalget, som det blev godkendt i foråret (Bilag 1) Vedtaget 4. Nyt fra uddannelsen PB i Laboratorieteknologi: Var igennem uddannelsesgennemgang i november 2018 en uddannelsesgennemgang er en kvalitetssikringsmetode med henblik på at vurdere den enkelte uddannelses kvalitet og relevans. I en uddannelsesgennemgang undersøges uddannelses mål, indhold og tilrettelæggelse, og hvordan det fungerer i praksis. Det dækker over fem kriterier: relevans, videngrundlag, mål for læringsudbytte, tilrettelæggelse og gennemførelse og intern kvalitetssikring. Forløber med: Forberedende fase > dokumentation og interview > afrapportering > opfølgning. Der var generelt en god og positiv tilbagemelding fra panelet. Der var 3 punkter, hvor de kom med forslag til, at der kunne skabes udvikling: 1. Professionsidentitet og karriereveje: Ekspertpanelet vurderer, at det er relevant at arbejde videre med at tydeliggøre professionsidentitet og karriereveje for studerende og dimittender (se indsatserne i Lises præsentation s. 6). 2. Studiemiljø: De studerende oplever, at de er fysisk langt fra det faglige miljø, da der er undervisning på andre lokationer end Laborantuddannelsen (se indsatserne i Lises præsentation s. 7). 3. Tilrettelæggelse af uddannelsen i lyset af en heterogen målgruppe: De studerende er en differentieret gruppe, hvilket fordrer en tilrettelæggelse, der tager hensyn til de forskellige forudsætninger som de studerende kommer med (se indsatserne i Lises præsentation s. 8). Input til skriv/handout om PB i Laboratorieteknologi: Bedre at fortælle om forskellen i ord end i ECTS for f.eks. en HR medarbejder er det svært at orientere sig i teori og praktik ETCS. Det vil give mere uddybning at visualisere f.eks. i lagkager med kompetencer beskrevet, så man kan danne sig et overblik over, hvad det er man får, hvis man ansætter en PB i laboratorieteknologi sammenlignet med andre inden for samme felt. Vigtigt at beskrive, hvad man får ekstra, når man ansætter en PB i laboratorieteknologi (sammenlignet med en medarbejder med en Laborantuddannelse). Prøv at lave et stillingsopslag, som kunne passe præcis på en PB i laboratorieteknologi. Læg vægt på den samlede pakke, som man får med. Storytelling: beskriv en case med en dimittend, der har fået job. Uddybning af kernekompetencer LAB kompetencer og så det der er bygget ovenpå. Side 4 af 6

5 5. Nyt fra aftagerne Ole: er der erfaringer med at blande bioanalytikere og laboranter i afdelingerne? Svar: det sker f.eks. også hos Novozymes dog vil det oftest være laborantopgaver, der løses. Der er en del bioanalytikere, der søger opslåede laborantstillinger. Lone: flytning af ca. 150 laboranter til nye lokaler i Lyngby. Susanne: undersøger muligheden for kursusudbud inden for databehandling for laboranter hos Novozymes. HK udbyder som noget nyt et online kursus i programmering der er meget stor interesse for at deltage i det. Pt. 110 tilmeldte. Der er studietræf for laboranter i KBH d. 4. og 5. oktober. Henrik: kører også kompetenceudvikling inden for statistik for laboranter - også for at kunne opnå kompetencer til at være ansvarlig for at konkludere på resultater. Derudover arbejdes der med feedback som en fremmende kompetence i laboratorierne at være en del af en relation. Jørn: har opnormeret med medarbejdere til de to EU referencelaboratorier det giver pres på plads i laboratorierne. 6. Nyt fra de studerende Der har været tilfredshed med opstart og studiestartsprøve der har været lidt flere udfordringer med at få sammenhæng sidst på semestret. Der er gang i at følge op på den evaluering, der har været efter 1. semester. Her på 2. semester har der været en oplevelse af lidt for mange forskellige studiegrupper. Der rykkes for at få plan for kommende eksamen på 2. semester. - Evt. Intet til det punkt 7. Efter- og videreuddannelse - Drøftelse af og ønsker til efter- og videreuddannelse for laboranter - Status på arbejdet med udbud af Teknisk Diplom uddannelse Teknisk diplomuddannelse: Der opnormeres i den sammenhæng med endnu en uddannelseskonsulent inden for området. KPs udbud kommer til at ligge i København, og Absalons udbud kommer til at ligge i Kalundborg. De to udbydere kommer til at få fælles studieordning. Der vil formodentlig blive forskellige toninger efter profil på deltagere De tilknyttede undervisere på KPs udbud bliver primært fra Laborantuddannelsen. Side 5 af 6

6 Der bliver 3 mulige retninger: procesteknologi, Bio- og laboratorieteknologi og den sidste uden en fastdefineret retning. 3 fælles obligatoriske moduler: Biorganisk kemi, fysisk kemi og matematik i alt 15 ECTS De retningsobligatoriske moduler for retningen Bio- og laboratorieteknologi forventes at blive inden for analytisk biokemi 10 ECTS Valgfrie moduler på i alt 20 ECTS Kræver 2 års relevant erhvervserfaring at blive optaget på uddannelsen. Hvad skal definere en teknisk diplom uddannet i retningen Bio- og Laboratorieteknologi? De oplistede valgfag er alle meget klassiske fag Automatisering og regulering i laboratorieskala ville være et godt bud på et vigtigt fag Kommunikation og videnskabsteori, metode Proteinoprensning Digitalisering bigdata Bioinformatik Sikkerhed Miljø Forsøgsdyr Prøvesampling og prøveforberedelse (Drift)ledelse, økonomi, personaleledelse Design af analyse Audit, kvalitetsstyring NIR og kemometri MS Kulhydratbestemmelse Kunne nogle fag være onlinefag, så flere kunne få mulighed for at deltage? 8. Punkter til kommende møder: Markedsføring af PB en: herunder arbejde med folderen for PB i laboratorieteknologi udvalgets input til at opdatere denne folder. Andre gode forslag til markedsføring (d. 13. maj) Møde afholdes på et tidspunkt hos Novozymes i de nye faciliteter i Lyngby, når de er kommet godt på plads. Næste møde i udvalget er d. 13. maj, kl Side 6 af 6