Kontornotits. Emne: Notat om effektivisering af affaldsenergisektoren

Transkript

1 Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Renovation, Administration Emne: Notat om effektivisering af affaldsenergisektoren Dato 4. april 2016 Sagsbehandler Anita Hallgreen Direkte telefon Dansk Affaldsforening har udarbejdet et baggrundsmateriale, der belyser to modeller til mulig fremtidig organisering. Bestyrelsen i Dansk Affaldsforening (DA) har ønsket at give foreningens medlemmer mulighed for at tage stilling til, hvad de forskellige modeller kommer til at betyde for det enkelte medlem. De opfordrer derfor bestyrelser og udvalg til at drøfte modellerne og give en tilbagemelding på hvilken model, de foretrækker. Det drejser sig om en licitationsmodel og en benchmarkingmodel. Materialet indeholder en beskrivelse, en konsekvensanalyse samt en swot analyse af hver af modellerne. Dette notat vil indeholde en kort overordnet beskrivelse af hver model og en sammenligning af konsekvenser for et fælleskommunalt selskab uden andre affaldsopgaver såsom Energnist. Der indgår vurdering af seks forskellige medlemsvirksomhedstyper i materialet, men her er kun inddraget Energnistvirksomhedstypen. Til sidst er der lavet et uddrag af de to swot analyser. Denne model bygger på fri konkurrence om affaldsbrændslet mellem alle energianlæg. Det kræver, at kommunerne skal udbyde deres affald på markedet, og at kommunernes anvisningspligt samt hvile-i-sig-selv princippet ophæves. Det bliver derfor et krav, at kommunale affaldsenergianlæg udskilles i aktieselskaber, som vil blive beskattet. Det samlede effektiviseringspotentiale vurderes at udgøre ml. 350 og 665 mio. kr. I denne model forventes effektiviseringen af branchen at ske ved at kræve regulatorisk benchmarking og indtægtsrammeregulering via fastsættelse af forbrændingstaksten i forhold til affaldsvarmeprisen. Det betyder en fastsættelse af et loft for, hvor meget et varmeforsyningsselskab kan opkræve gennem varmeprisen. Når der fra centralt hold justeres for den almindelige pris

2 og omkostningsudvikling, er der forventning om, at årligt reducerede omkostningsrammer fører til effektivisering. En Arbejdsgruppe til effektivisering af affaldsforbrændingssektoren i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2015) beregnede et besparelsespotentiale på 232 mio. kr. årligt på benchmarking og prisloftmodellen. Begge modeller samtidigt Det vil være en mulighed, at begge modeller kommer i spil samtidigt, men det er ikke belyst i baggrundsmaterialet og vil heller ikke indgå i dette notat. Sammenligning af de to modeller Teksten i skemaet er sammenfattet fra beskrivelsen og konsekvensanalysen for hver af modellerne. Krav om aktieselskabsgørelse og refinansiering Anvisning/udbud af forbrændingsegnet affald Effektivisering via fastsættelse af forbrændingstaksten versus affaldsvarmeprisen Kapacitetsregulering Anlæg med kommunal lånegaranti skal foretage refinansiering ved overgang til aktieselskab. Det vurderes, at et fælleskommunalt selskab uden andre affaldsopgaver lettere vil kunne aftale ejerskab, ejeraftale/vedtægter, åbningsbalance samt refinansiering. Pligt til udbud af alt forbrændingsegnet affald. Bygger på forudsætning om, at anlæggene ved fuld konkurrence får mulighed for at opbygge overskud. Affaldsenergianlæggene skal sikres gen- Krav om fælles kontoplan, så omkostninger og produktion kan adskilles og reguleres. Kommunernes anvisningspligt opretholdes. Energianlæggene vil forventeligt blive reguleret gennem årligt reducerede omkostningsrammer. Effektiviseringspresset kan designes efter hvilket politisk effektiviseringspres, der ønskes. Kommunen godkender aftalegrundlaget for ny kapacitetsudvidelser Side 2

3 nem indgåelse af langvarige leverance kontrakter, så der bliver basis for investeringer i ny kapacitet. efter gældende regler ift. varmeforsyningsloven og med krav om samfundsøkonomisk gevinst. Ny administrativ praksis og ekstra bureaukrati Kommunalpolitiske perspektiver Ny administrativ praksis vil være nødvendig omkring den løbende driftsstyring og aktiv deltagelse på markedet. I takt med markedsgørelsen af energianlæggene skal der også indføres ny praksis vedr. de skattemæssige dispositioner. Stram grænsedragning ift. hvilke opgaver kommunerne har ret og pligt til at udføre. Tabet af synergieffekter, når opgaver splittes op i flere organisatoriske enheder, må alt andet lige øge det samlede ressourceforbrug i kommunerne. Det kan forventes, at der i en overgangsfase skal bruges såvel administrative som ledelsesmæssige ressourcer til at tilpasse omkostningsstyringen og regnskabspraksis. Efter overgangsperiode tilbage til dagens niveau. Indskrænker kommunernes og virksomhedsledelsernes styringsmæssige beføjelser. Der bliver fastsat ensartede rammevilkår og det indskrænker råderum til at udjævne årlige variationer i takster og varmepriser. Uddrag fra SWOT- analyserne Sammenligning af styrker, svagheder, muligheder og trusler fra swot analyserne af de to modeller. Der er udvalgt 3 argumenter fra hvert vurderingsområde: Styrker 1. Løser problem med manglende konsekvent håndhævelse af det regulerede marked for erhvervsaffald. 1. Sikrer fortsat anvisning af husholdningsaffald til eget anlæg. 2. Fortsat billig finansiering til (monopoldelen). Side 3

4 2. Giver frihed til max. import og transparent marked for både husholdningsaffald og erhvervsaffald. 3. Ikke krav til refinansiering af anlægget. Svagheder Muligheder Trusler 3. Stor andel af evt. økonomiske gevinster vil tilfalde fjernvarmekunder 1. Forhindrer fortsat anvisning af kommunalt affald til eget anlæg. 2. Usikkerhed om finansiering af fremtidige anlæg- risiko for manglende kapacitet når kommuner ikke har incitament til at spille en rolle. 3. Der skal betales skat hvilket reducerer muligheden for selvfinansiering 1. Reguleret fortjeneste på varmeproduktion og dermed økonomisk incitament til mere affaldsforbrænding i DK. 2. Mulighed for kapitalisering af allerede foretagne kommunale investeringer. 3. Mulighed for aktiv kommunal stillingtagen til ejerskab 1. Krav om refinansiering. 1. Løser ikke problemet med ureguleret marked for erhvervsaffald. 2. Øget bureaukrati og central styring af økonomiske rammer bliver driver for branchens udvikling. 3. Flytning af virksomhedernes beslutningskompetence fra bestyrelseslokalt til regulator. 1. Reguleringsmodel kan udbygges med mulighed for reguleret fortjeneste på gatefee, varmeproduktion og dermed mindre økonomisk overskud i selskabet. 2. Færre nødlidende anlæg på sigt (borgerne betaler, erhverv står frit). 3. Kan dokumentere effektivitet. 1. Risiko for at anlæg går ned (afhængig af effektiviseringspres). Side 4

5 2. Risiko for mindre innovation ved stort konkurrencepres. 3. Risiko for både benchmarkmodel og konkurrenceudsættelse af alt affald ikke mindst hvis en benchmarkmodel etableres før liberalisering. 2. Mindre fleksibel økonomistyring og risiko for tab for udækkede omkostninger. 3. Ingen garanti for, at der ikke senere sker en fuld liberalisering. Side 5