OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang er vi på borgere i match 3 og på unge og uddannelse. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Bornholm, Frederikshavn/ Læsø, Guldborgsund, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Randers, Slagelse, Samsø, Svendborg/Langeland og Vordingborg. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Kommune. jan. 28 mar Faldet i beskæftigelsen er aftaget Siden august 28 er beskæftigelsen i faldet med ca. 11 %. Dermed er beskæftigelsen faldet lidt mere i end i som helhed (8,9 %). Dog er der tegn på, at beskæftigelsen så småt er begyndt at stige igen i, jf. figur jan-8 m ar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 m ar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan- m ar- maj- jul- sep- nov- jan-11 m ar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 m ar-12 I løbet af 212 og 213 forventes en afdæmpet udvikling på arbejdsmarkedet, omend der er udsigt til en mere gunstig udvikling på dele af det private arbejdsmarked, forventes beskæftigelsen indenfor det offentlige at være på samme niveau. Personer med risiko for længerevarende Kilde: jobindsats.dk ledighed Langtidsledighed i er steget med ca. 5 % de seneste år. I marts 212 var der 328 langtidsledige fuldtidspersoner, hvilket svarer til ca. 1,25 % af arbejdsstyrken. Nogle grupper er forsæt i særlig stor risiko for at blive ledige eller langtidsledige. Forskellige gruppers risikoprofil for at blive ledige eller langtidsledige, Høj risiko for ledighed, lav for - Unge uddannede - Ufaglærte unge - Voksne faglærte mænd Lav risiko for ledighed, lav for for. Høj risiko for ledighed, høj for - Voksne ufaglærte Lav risiko for ledighed, høj for - Ældre over 55 år - Faglærte kvinder - Voksne med videregående udd. Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 212 og 213 debatoplæg for Kommune, Beskæftigelsesregion 212 Udviklingen inden for de seneste år viser, at særligt uddannede unge i har haft en stor risiko for at blive berørt af ledighed, men samtidig en mindre risiko for at ledigheden fører til. Det omvendte er tilfældet for seniorer, som har haft en lavere risiko for at blive ledige, men til gengæld en større risiko for at blive langtidsledige. Det samme gældende for voksne med videregående uddannelse. De ufaglærte mænd og kvinder både har stor risiko for at blive ledige og samtidig også at blive langtidsledige. Det er i planlægningen og prioriteringen af indsatsen vigtigt med en tidlig og fokuseret indsats i forhold til disse risikogrupper. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at ændringerne i ledigheden og en kan gøre nye grupper mere udsatte

3 12 borgere i var fortsat i match 3 efter et år For kontanthjælpsmodtagere betyder en placering i match 3, at man er midlertidigt passiv. Jobcentrets vurdering er, at der i en periode hverken kan stilles krav om jobsøgning eller deltagelse i aktive tilbud. Borgeren kan i stedet tilbydes en indsats efter lov om social service, fx misbrugsbehandling. På trods af denne status som midlertidigt passive ses det i en række kommuner, at kontanthjælpsmodtagere er i match 3 både primo og ultimo et givet år. Sådan er det også i Kommune. Primo 211 var der personer i match 3, og ultimo året var de 12 af dem stadig at finde i match 3. Halvdelen af dem der startede året i match 3 var altså fortsat i match 3 ved årets udgang. Resten altså den anden halvdel har fået tildelt en anden matchkategori, er blevet selvforsørgende eller på en anden ydelse. Resultatet skal ses i lyset af, at der de senere år i Kommune er sket en stor stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 3. Tilbage i 27 var der 84, og der er altså siden da sket en stigning på knapt 2 pct. Figur 2: Status i december for personer i Kommune, der var i match 3 primo året. Antal personer Note: I opgørelsen indgår personer, der var i match 3 primo året, og som var på kontanthjælp ultimo året, eller som var selvforsørgende hele januar det efterfølgende år. Differencen mellem primo og ultimo henføres som personer, der forlader match 3. Kilde: Jobindsats.dk Ressourcer i match 3 En ny undersøgelse, som Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet, viser, at der, selv blandt personer i match 3, er ressourcer, som regionens kommuner med fordel kan bygge på. Den viser, at man ikke på forhånd kan vide, hvem der har potentiale til at komme videre og at en indsats derfor er tilrådelig over for alle borgere, også borgere i match 3. Ifølge undersøgelsen kom 7 pct. af regionens borgere i match 3 i løbet af 211 fri af kontanthjælp i mindst otte sammenhængende uger. Det er især personer under 3 år, der formår at starte i job eller uddannelse. 12 pct. af de unge i match 3 forlader i løbet af året kontanthjælpen i mere end otte sammenhængende uger, og halvdelen af dem går direkte til job eller uddannelse. Undersøgelsen viser, at den altovervejende forklaring på, at de i første omgang blev placeret i match 3, var, at de var ramt af sygdom. De, der siden er kommet i arbejde eller i uddannelse, fordeler sig i to næsten lige store grupper, når de skal beskrive årsagen til bevægelsen ud af match 3. Den ene gruppe vurderer, at behandlingen af sygdommen er den primære forklaring på. Den anden tilskriver egen vilje den største betydning. Det er bemærkelsesværdigt, at der er et sammenfald mellem dem, der er kommet videre, og den gruppe borgere under 4 år der er politisk fokus på i forhold til at undgå førtidspensionering. Fokusområder for : Behov for en indsats, også i forhold til borgere i match 3. Man kan ikke på forhånd vide, hvem af dem, der har potentialet for at komme videre Særligt behov for fokus på borgere i match 3 under 3 år med et sygdomsforløb bag sig. En række af disse har vist sig at have incitamentet til at starte i uddannelse og job Note: Undersøgelsen kan findes på hvor man også kan læse historien om ti match-3-borgere fra, der er sprunget direkte fra match 3 til job eller uddannelse. 1 Udover disse var der 35 personer i match 3 primo 211, som overgik til førtidspension i løbet af 211. Disse 35 personer fremgår ikke af de 242 personer i udgangspunktet primo 211

4 Flere unge tager en uddannelse men også mange der falder fra 564 flere unge på dagpenge eller kontanthjælp siden krisens start I marts 212 var der unge på offentlig forsørgelse i. Siden marts 28 før krisen satte ind er der i kommet 564 flere unge på offentlig forsørgelse. Det svarer til en stigning på 77 %. 75 % af de unge er på dagpenge eller kontanthjælp, og det er også disse grupper, der især er steget. Der er således næsten 4 gange så mange unge på dagpenge og ca. 144 % flere unge på kontanthjælp i dag sammenlignet med marts 28. Beskæftigelsesministeren har i april udmeldt et nyt mål for beskæftigelsesindsatsen i 213 om, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Størstedelen af de unge på dagpenge og kontanthjælp har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse (ca. 3 ud af 4 på regionsbasis 2 ). For de unge der har en uddannelse er målet hurtigst muligt at komme i ordinær beskæftigelse. Figur 3: Antal 18-29årige i der er i gang med en uddannelse Personer Kilde: Danmarks Statistik med en uddannelse i 2 end i 28. De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er en meget forskelligartet gruppe. En stor del af de unge har barrierer i forhold til at tage uddannelse eller gå i job. Næsten 73 % af de unge kontanthjælpsmodtagere i er f.eks. matchet som ikke-arbejdsmarkedsparate, og det er især disse kontanthjælpsmodtagere der er kommet flere af. Flere unge tager en uddannelse men også mange der falder fra Der er tegn på, at ungeindsatsen de seneste år har medført, at flere unge går i gang med en uddannelse. Der var således 13,6 % flere unge i, der var i gang Der er dog også mange unge, der falder fra en uddannelse især fra de erhvervsfaglige uddannelser. F.eks. falder 37 % af de uddannelsesegnede unge ledige, der går i uddannelse, fra uddannelsen inden for de første 9 måneder (tal for hele regionen). Store økonomiske gevinster ved flere unge i uddannelse eller job Det stigende antal unge, som modtager offentlig forsørgelse har store konsekvenser for kommunens økonomi. En ny analyse af ungeindsatsen i viser, at der er en årlig gevinst for kommunerne på mellem 6- og 15. kr. for hver ung dagpenge- og kontanthjælpsmodtager, der går i uddannelse eller job. I dette beløb er indregnet både forsørgelsesudgifter og andre kommunale udgifter (f.eks. til sociale tilbud, botilbud, aktivering) samt ændringer i kommunens skatteprovenu. Lykkes det f.eks. over en 5årig periode at bringe 47 ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i uddannelse medfører det en kommunal besparelse på ca. 15 mio. kr. over de 5 år 3. Fokusområder: En ny analyse af ungeindsatsen i opstiller en række anbefalinger til indsatsen for at få flere unge til at starte på og gennemføre en uddannelse 2. Det drejer sig bl.a. om: Et klart uddannelsesfokus bl.a. med motiverende og afklarende forløb og systematisk brug af uddannelsespålæg. En samlet tværgående strategi for ungeindsatsen, der omfatter alle de forskellige aktørers indsats, f.eks. UU, uddannelsesinstitutioner, socialafdeling, børne- og ungeafdeling mv. Fastholde de unge i uddannelse, f.eks. gennem uddannelsesmentorer der følger den unge i starten af uddannelsen og etablering af varslingssystemer mellem aktørerne, så der kan iværksættes en fastholdelsesindsats inden den unge afbryder uddannelsen. En målrettet og differentieret indsats. Fælles uddannelsesplaner der følger den unge fra afgangen fra folkeskole til gennemførelsen af en kompetencegivende uddannelse. 2 Kilde: Ungeindsatsen i, Beskæftigelsesregion. 3 I beregningen er forudsat at de unge primært går i ordinær uddannelse, og at effekten af en styrket indsats stiger henover den femårige periode. Der er ikke modregnet udgifter til en styrket ungeindsats. For flere detaljer om beregningen se Ungeindsatsen i, Beskæftigelsesregion 212.

5 Kort status for Ministermål Fig. 4. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), mar. 11 mar ,4-4,7-25,6 Fig. 5. Udvikling i tilgang til permanente forsørgelsesydelser, mar. 11. mar ,3-4,7-35,3,6-17,8 Fig. 6. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, mar. 11 mar ,4 1,6-9,2 2,1 Fig.7. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, mar. 11 mar ,8 4,8-7,4 3,8 Jobklare Arbejdskraftreserven i dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år steget med ca. 9 %, mens den er faldet med 5 % i klyngen. Dette dækker dog over en stigning i både dagpengemodtagere og antallet af kontanthjælpsmodtagere. Det er vigtigt at have fokus på at gruppen af længerevarende ledige kan have gavn af en målrettet virksomhedsvendt indsats. Permanente ydelser I løbet af det sidste år har reduceret antallet af borgere på permanente ydelser. Det er ligeledes lykkedes at mindske tilgangen til både ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension kraftigt. har i den seneste årsperiode haft en klyngens højeste reduktioner i tilgangen til permanente ydelser. Unge på offentlig forsørgelse har det seneste år oplevet en markant stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse. Stigningen skyldes især flere unge på kontanthjælp og i lidt mindre grad flere unge på dagpenge. Til gengæld har der været et fald i antallet af unge på sygedagpenge. Etniske har haft en stigning på 9 % i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse over det sidste år. Det er især antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp der er steget. Kilde: Jobindsats.dk