Opgørelse af folketingsvalget den 5. juni 2019

Transkript

1 17. juni 2019 Opgørelse af folketingsvalget den 5. juni 2019 Resumé: Denne redegørelse om folketingsvalget den 5. juni 2019 indeholder Danmarks Statistiks officielle beregninger af mandaternes fordeling og opgørelsen af, hvilke kandidater der har opnået valg. Kort om statistikken: Artiklen indeholder endvidere forskellige nøgletal om valget samt et tabelafsnit. Ved kongeligt åbent brev af 7. maj 2019 blev det bestemt, at der onsdag den 5. juni 2019 skulle afholdes nyvalg til Folketinget i hele riget. Denne redegørelse om folketingsvalget den 5. juni 2019 indeholder Danmarks Statistiks officielle beregninger af kreds- og tillægsmandaternes fordeling ved valget i Danmark samt en beskrivelse af grundlaget for disse beregninger. Redegørelsen indeholder endvidere forskellige nøgletal om valget samt en fortegnelse over de valgte kandidater. For så vidt angår folketingsvalget på Færøerne og i Grønland tilstilles Folketinget separat i første omgang alene valgbøgerne for Færøerne og Grønland. Resultaterne af folketingsvalget på Færøerne og i Grønland vil indgå i den uddybende publikation, som Danmarks Statistik vil udgive over folketingsvalget den 5. juni 2019 på et senere tidspunkt. Redegørelsen, der er udarbejdet af Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet, tilstilles Folketinget ved dets sammentræden torsdag den 20. juni Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling 1.1. Valgkredsinddelingen Danmark er inddelt i tre landsdele, der er tilpasset regionsgrænserne. Landsdelene består af landsdelen Hovedstaden, der består af Region Hovedstaden, landsdelen Sjælland-Syddanmark, der består af Region Sjælland og Region Syddanmark, og landsdelen Midtjylland-Nordjylland, der består af Region Midtjylland og Region Nordjylland. Landsdelene er inddelt i ti storkredse. Hovedstaden består af fire storkredse, og Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består af hver tre storkredse. ene er i alt inddelt i 92 opstillingskredse. Opstillingskredsene har ingen betydning for mandatfordelingen, men alene for kandidatudvælgelsen. Om afgrænsningen af landsdelene, storkredsene og opstillingskredsene henvises i øvrigt til fortegnelsen over folketingsvalgkredse, der er et bilag til folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 137 af 7. februar 2019).

2 Den stedlige mandatfordeling Valget i Danmark blev afholdt efter reglerne i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 7. februar Af Folketingets i alt 179 medlemmer vælges 175 i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland. Af Danmarks 175 mandater er 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. Kreds- og tillægsmandaternes stedlige fordeling på de tre landsdele, Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland- Nordjylland, samt de ti storkredse, er fastsat i bekendtgørelse nr. 160 af 18. februar Opstillingsberettigede partier Nedenstående 13 partier var opstillingsberettigede til valget, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse i Statstidende af 21. maj Partierne er anført med de bogstavbetegnelser, hvormed de var opført på stemmesedlerne. A. Socialdemokratiet B. Radikale Venstre C. Det Konservative Folkeparti D. Nye Borgerlige E. Klaus Riskær Pedersen F. SF - Socialistisk Folkeparti I. Liberal Alliance K. Kristendemokraterne O. Dansk Folkeparti P. Stram Kurs V. Venstre, Danmarks Liberale Parti Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne Å. Alternativet De ovennævnte partier med undtagelse af D. Nye Borgerlige, E. Klaus Riskær Pedersen, K. Kristendemokraterne og P. Stram Kurs var opstillingsberettigede i medfør af folketingsvalglovens 11, stk. 1, idet de ved valget den 18. juni 2015 opnåede repræsentation i Folketinget og ved valgets udskrivelse fortsat var repræsenteret i dette. D. Nye Borgerlige, E. Klaus Riskær Pedersen, K. Kristendemokraterne og P. Stram Kurs var opstillingsberettigede i medfør af folketingsvalglovens 11, stk. 2, idet partierne havde indgivet partianmeldelse ledsaget af det fornødne antal gyldige vælgererklæringer i medfør af folketingsvalglovens 12. Partianmeldelser for D. Nye Borgerlige, E. Klaus Riskær Pedersen, K. Kristendemokraterne og P. Stram Kurs blev godkendt henholdsvis den 6. oktober 2016, 27. februar 2019, 1. november 2017 og 6. maj 2019 af Økonomi- og Indenrigsministeriet som fyldestgørende grundlag for deltagelse i folketingsvalg Kandidater uden for partierne Foruden de 13 partier deltog i valget 13 kandidater uden for partierne. I Københavns opstillede 5 kandidater uden for partierne, i Københavns Omegns, Nordsjællands og Østjyllands e opstillede 2 kandidater uden for partierne i hver af de nævnte storkredse, i Sjællands og Sydjyllands e opstillede i hver af de nævnte storkredse 1 kandidat uden for partierne. Bornholms, Fyns, Vestjyllands og Nordjyllands e havde ved dette valg ikke nogen kandidater uden for partierne opstillet. Ud af de 13 kandidater uden for partierne var 12 mænd.

3 Fordeling af kredsmandaterne Som første led i valgopgørelsen, jf. folketingsvalglovens 76, stk. 1, sammentælles for hvert parti de stemmer, der er tilfaldet partiet i samtlige opstillingskredse i storkredsen. Ligeledes sammentælles de stemmer, der er tilfaldet hver kandidat uden for partierne. Resultaterne af disse sammentællinger fremgår af tabel 5. Derefter er foretaget den fordeling af kredsmandaterne i de enkelte storkredse, der er foreskrevet i folketingsvalglovens 76, stk. 2. Resultatet af denne fordeling, der foregår ved division af stemmetallene med osv. (d'hondts metode), er indeholdt i tabel 6. De kvotienter, der giver mandat, er i tabellen mærket med tallene 1), 2), 3) osv. i rækkefølge efter kvotienternes størrelse. Ifølge disse beregninger blev de 135 kredsmandater fordelt på partier som vist i nedenstående tabel 1. D. Nye Borgerlige, E. Klaus Riskær Pedersen, I. Liberal Alliance, K. Kristendemokraterne og P. Stram Kurs opnåede ikke noget kredsmandat, jf. tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Kredsmandaternes fordeling ved folketingsvalget den 5. juni 2019 Kredsmandater I alt 135 A. Socialdemokratiet 44 B. Radikale Venstre 12 C. Det Konservative Folkeparti 9 D. Nye Borgerlige - E. Klaus Riskær Pedersen - F. SF - Socialistisk Folkeparti 12 I. Liberal Alliance - K. Kristendemokraterne - O. Dansk Folkeparti 11 P. Stram Kurs - V. Venstre, Danmarks Liberale Parti 39 Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne 7 Å. Alternativet Betingelser for deltagelse i fordelingen af tillægsmandaterne Et parti kan i medfør af folketingsvalglovens 77, stk. 1, komme i betragtning ved fordelingen af tillægsmandaterne, såfremt partiet opfylder mindst én af følgende tre betingelser: 1. at partiet har opnået mindst 1 kredsmandat, eller 2. at partiet inden for hver af to af de tre landsdele (Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland) har opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, eller 3. at partiet i hele landet har opnået mindst 2 pct. af de afgivne gyldige stemmer. I tabel 2 er anført de stemmetal, der kræves til opfyldelse af betingelse 2 og 3, samt de opnåede stemmetal for de partier, der ikke opnåede kredsmandat. Som det fremgår, opfyldte E. Klaus Riskær Pedersen, K. Kristendemokraterne og P. Stram Kurs hverken betingelse 2 eller betingelse 3 for at få andel i tillægsmandaterne.

4 4 Tabel 2. Undersøgelse af om partier uden kredsmandat opfylder betingelserne for at få en andel i tillægsmandaterne ved folketingsvalget den 5. juni 2019 Hele landet Hovedstaden Sjælland- Syddanmark Midtjylland- Nordjylland Betingelse: 2. Gyldige stemmer pr. kredsmandat pct. af gyldige stemmer Partiernes stemmetal: D. Nye Borgerlige E. Klaus Riskær Pedersen I. Liberal Alliance K. Kristendemokraterne P. Stram Kurs Tillægsmandaternes fordeling på partier Herefter skal 10 af de 13 partier, der opstillede til valget, deltage i fordelingen af tillægsmandater. Denne fordeling, der er vist i tabel 3, er foretaget i overensstemmelse med folketingsvalglovens 77, stk. 2 og 3. Først beregnes, hvor mange mandater hvert parti er berettiget til i forhold til sit stemmetal i hele landet. Da intet kredsmandat er tilfaldet en kandidat uden for partierne, er der i alt 175 mandater til fordeling mellem partierne. Beregningen foretages på den måde, at summen af de 10 partiers stemmetal i hele landet divideres med tallet 175. Med det tal, der derved fremkommer (valgkvotienten, der ved dette valg er , når den angives uden decimaler), divideres de enkelte partiers stemmetal. De herved fremkomne kvotienter angiver, hvor mange mandater hvert parti i forhold til sit stemmetal er berettiget til. Hvis disse kvotienter ikke er hele tal, og derfor, når brøkerne (decimalerne) bortkastes, sammenlagt ikke giver 175 mandater, forhøjes de største brøker (decimaler), indtil antallet 175 er nået (den største brøks metode). I dette tilfælde er 170 mandater fordelt på grundlag af de hele tal i kvotienterne, hvorfor de 5 største brøker skal forhøjes for at nå antallet 175, jf. anden og tredje kolonne fra venstre i tabellen. Da intet parti har opnået flere kredsmandater end det samlede mandattal, som partiet i forhold til sit stemmetal er berettiget til, er den foretagne fordeling af de 175 mandater endelig. Tabel 3. Beregning af partiernes tillægsmandater ved folketingsvalget den 5. juni 2019 Partiernes stemmetal Mandater fordelt i forhold til stemmetallene Mandater fordelt i forhold til stemmetallene afrundet Opnåede kredsmandater Tillægsmandater I alt , A. Socialdemokratiet , B. Radikale Venstre , C. Det Konservative Folkeparti , D. Nye Borgerlige , F. SF - Socialistisk Folkeparti , I. Liberal Alliance , O. Dansk Folkeparti , V. Venstre, Danmarks Liberale Parti , Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne , Å. Alternativet , Det antal tillægsmandater, der tilkommer hvert parti, beregnes som forskellen mellem partiets samlede mandattal og antallet af dets kredsmandater, jf. tabellens

5 5 sidste kolonne. Som det fremgår, er alle partier undtagen E. Klaus Riskær Pedersen, K. Kristendemokraterne og P. Stram Kurs berettiget til tillægsmandater Fordeling af partiernes tillægsmandater på landsdele I tabel 7 er foretaget den fordeling af partiernes tillægsmandater på landsdele, som er foreskrevet i folketingsvalglovens 78. Fordelingen sker ved benyttelse af divisorerne osv. (Sainte-Laguës fordelingsregel), idet der ses bort fra så mange af de største kvotienter, som svarer til antallet af vedkommende partis kredsmandater i den pågældende landsdel. Når en landsdel eller et parti har fået det antal tillægsmandater, som landsdelen henholdsvis partiet skal have, kommer landsdelen eller partiet ikke videre i betragtning. I tabel 8 er vist en fortløbende oversigt over de kvotienter, der giver tillægsmandat. De 40 tillægsmandater skal fordeles med 11 til Hovedstaden, 15 til Sjælland-Syddanmark og 14 til Midtjylland- Nordjylland Fordeling af partiernes tillægsmandater på storkredse Endelig er i tabel 9 foretaget den fordeling af partiernes tillægsmandater på storkredse, som er foreskrevet i folketingsvalglovens 79. Fordelingen af det antal tillægsmandater, partiet har fået tildelt i landsdelen, sker ved benyttelse af divisorerne osv., idet der ses bort fra så mange af de største kvotienter, som svarer til antallet af vedkommende partis kredsmandater i den pågældende storkreds. I tabel 10 er der givet en samlet oversigt over de enkelte partiers mandattal i hver storkreds Kandidatudvælgelsen Efter at det således er fastslået, hvor mange mandater hvert af partierne skal have i de enkelte storkredse, er kandidatudvælgelsen foretaget i overensstemmelse med reglerne i folketingsvalglovens 81 og 82 på grundlag af de enkelte kandidaters stemmetal (personlige stemmer og tillagte partistemmer). Opgørelserne for hvert parti af kandidaternes stemmetal i de enkelte storkredse tilstilles Folketinget ved dets sammentræden. I bilaget bagest i denne redegørelse er anført de valgte kandidater for de enkelte partier, for hvem Økonomi- og Indenrigsministeriet i henhold til folketingsvalglovens 83 har udfærdiget valgbreve. 2. Foreløbig og endelig opgørelse af folketingsvalget den 5. juni 2019 På valgaftenen den 5. juni 2019 foretog Danmarks Statistik for Økonomi- og Indenrigsministeriet en foreløbig opgørelse af resultatet af folketingsvalget, herunder en foreløbig beregning af mandatfordelingen. Den foreløbige opgørelse foretages på grundlag af elektroniske indberetninger og efterfølgende telefoniske bekræftelser fra valgbestyrelserne for de 92 opstillingskredse om resultatet af stemmeoptællingen på de enkelte afstemningssteder. Dagen efter afstemningen samles valgbestyrelsen i kredskommunen til endelig opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling). Valgbestyrelsen foretager særskilt for hvert afstemningsområde en fornyet bedømmelse og optælling af de afgivne stemmesedler. Samtidig med optællingen af, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og hver kandidat uden for partierne, foretages en opgørelse af de personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af partistemmer for hvert parti i de enkelte afstemningsområder, jf. folketingsvalglovens 73, stk Derefter foretager valgbestyrelsen for opstillings-

6 6 kredsen som helhed en opgørelse af, hvor mange af de afgivne gyldige stemmer der er tilfaldet hvert parti og hver kandidat uden for partierne. For hvert parti opgøres endvidere for opstillingskredsen som helhed, hvor mange personlige stemmer der er tilfaldet de enkelte kandidater, og hvor mange stemmer der er partistemmer. Endvidere foretages en fordeling af partistemmerne på de enkelte kandidater i overensstemmelse med reglerne i folketingsvalglovens 73, stk. 5. Alle disse resultater indføres i valgbogen, hvoraf en attesteret kopi indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik til brug for den endelige opgørelse af valget, jf. folketingsvalglovens 75. Økonomi og Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik modtog elektroniske valgbøger i løbet af fintællingsdagen den 6. juni Papirudgaven af valgbøgerne blev ligeledes modtaget. De 92 valgbøger er reviderede af Danmarks Statistik, som har sørget for berigtigelse af fejl og mangler ved opringning til en repræsentant for vedkommende valgbestyrelse, hvor det var nødvendigt, hvorefter det endelige resultat af folketingsvalget er opgjort. Økonomi- og Indenrigsministeriet tilstiller Folketinget ved dets sammentræden en redegørelse for de bemærkninger og korrektioner, som gennemgangen af valgbøgerne har givet Danmarks Statistik og ministeriet anledning til. Fra den foreløbige opgørelse, som Danmarks Statistik foretager på ministeriets vegne på valgaftenen på grundlag af telefoniske og elektroniske indberetninger fra valgbestyrelserne om resultatet af stemmeoptællingen på de enkelte afstemningssteder, til den endelige opgørelse på grundlag af fintællingen, sker der normalt mindre stemmeforskydninger. I tabel 11 er disse opgjort for hvert parti for hele landet og de enkelte storkredse. 3. Nøgletal om valget 3.1. Vælgertallet Vælgertallet er, jf. tabel 4, opgjort til ved valget den 5. juni 2019 eller (1,8 pct.) flere end ved 2015-valget. I Hovedstaden er vælgertallet steget med (2,3 pct.), mens det i Sjælland-Syddanmark er steget med (1,3 pct.) og i Midtjylland-Nordjylland med (1,9 pct.). Vælgertallet for de enkelte opstillingskredse er anført i tabel Valgdeltagelsen Stemmeprocenten (se tabel 4) dvs. de afgivne stemmer i procent af vælgertallet blev for hele landet 84,6 mod 85,9 ved 2015-valget. I Hovedstaden, på Sjælland- Syddanmark og i Midtjylland-Nordjylland blev stemmeprocenterne henholdsvis 85,2 pct., 83,8 pct. og 84,9 pct. med et fald på henholdsvis 0,6, 1,9 og 1,3 procentpoint i forhold til 2015-valget. For de enkelte opstillingskredse er stemmeprocenten anført i tabel Brevstemmer Antallet af brevstemmer, der blev taget i betragtning, er faldet fra ved 2015-valget til ved 2019-valget eller med Antallet af brevstemmer, der ikke kom i betragtning og dermed ikke indgår i antallet af afgivne stemmer og dermed heller ikke i beregningen af stemmeprocenten udgør ved valgene i 2015 og 2019 henholdsvis og Brevstemmeprocenten antal brevstemmer i betragtning i procent af afgivne stemmer udgjorde 8,7 henholdsvis 8,4 ved henholdsvis 2019-valget. Der henvises i øvrigt til tabel 4.

7 Blanke og andre ugyldige stemmer Antallet af ugyldige stemmer blev mod ved 2015-valget, og ugyldighedsprocenten dvs. de ugyldige stemmer i procent af de afgivne stemmer blev således 1,06 henholdsvis 1,15 ved henholdsvis 2015-valget. De ugyldige stemmer fordelte sig ved 2019-valget på blanke og andre ugyldige med henholdsvis (se tabel 4) mod ved 2015-valget henholdsvis Partiernes relative stemmefordeling I tabel 12 vises den relative stemmefordeling i storkredse samt opstillingskredse ved 2019-valget for partierne, herunder kandidater uden for partierne under et. Ændringerne i partiernes relative stemmefordeling fra 2015 til 2019 vises i tabel Mandatforskydninger For hele landet var der følgende mandatforskydninger i forhold til 2019-valget: Venstre, Danmarks Liberale Parti +9 Radikale Venstre +8 SF - Socialistisk Folkeparti +7 Det Konservative Folkeparti +6 Nye Borgerlige +4 Socialdemokratiet +1 Enhedslisten - De Rød-Grønne -1 Alternativet -4 Liberal Alliance -9 Dansk Folkeparti Opstillede og valgte kandidater I tabel 14 og tabel 15 er meddelt antal opstillede henholdsvis valgte kandidater fordelt på partier, herunder kandidater uden for partierne, og køn inden for de enkelte storkredse. På grund af tre opstillede partier mere i 2019 end i 2015 er kandidatantallet steget fra 799 til 900. Kvindernes antal er steget fra 250 til 309. Kvindeprocenten blandt de opstillede kandidater er steget fra 31,3 i 2015 til 34,3 i Af de 175 valgte kandidater er 68 kvinder ved 2019-valget eller 3 højere end antallet ved 2015-valget. Kvindeprocenten blandt de valgte kandidater er således steget fra 37,1 i 2015 til 38,9 i Personlige stemmer Det samlede antal personlige stemmer blev eller stemmer flere end ved 2015-valget, jf. tabel 16. Den personlige stemmeprocent personlige stemmer i procent af i alt gyldige er steget fra 50,1 i 2015 til 51,9 i 2019, jf. tabel 17. I Hovedstaden, i Sjælland-Syddanmark og i Midtjylland-Nordjylland blev den personlige stemmeprocent henholdsvis 47,6, 52,0 og 55,7 i Desuden viser tabel 17 den personlige stemmeprocent for de enkelte partier. 4. Henvendelse Mere information Seneste offentliggørelse Danmarks Statistik vil senere udgive en uddybende publikation om folketingsvalget den 5. juni Denne publikation vil endvidere indeholde resultaterne af folketingsvalget på Færøerne og i Grønland. En tilsvarende opgørelse af folketingsvalget den 18. juni 2015 udkom 26. juni 2015 i serien Befolkning og valg 2015:3 (Statistiske Efterretninger). Opgørelsen findes på

8 8 Endvidere udgav Danmarks Statistik en uddybende publikation om folketingsvalget den 18. juni Den kan findes på Henvendelse Henvendelse om denne artikel kan rettes til Annemette Lindhardt Olsen, Danmarks Statistik, tlf , eller Christine Boeskov, Økonomi- og Indenrigsministeriet, tlf ,

9 9 Tabel 4. Vælger- og stemmetal inkl. brevstemmer og ugyldige stemmer fordelt på opstillingskredse ved folketingsvalget den 5. juni 2019 Antal valgsteder Antal vælgere Afgivne stemmer Brevstemmer Ugyldige stemmer Stemmeprocent Brev- stemme- Ugyldig- heds- Gyldige stemmer Ikke i I be- I alt Blanke Andre procent procent i alt betragning tragtning Hele landet ,60 8,37 1, Hovedstaden ,25 11,05 0, Københavns ,84 11,38 0, Østerbro ,91 12,04 0, Sundbyvester ,41 10,78 1, Indre By ,40 15,79 0, Sundbyøster ,22 9,50 1, Nørrebro ,77 10,77 0, Bispebjerg ,16 10,58 1, Brønshøj ,95 10,90 1, Valby ,50 8,70 1, Vesterbro ,75 9,43 0, Falkoner ,50 13,31 0, Slots ,25 14,88 0, Tårnby ,72 10,52 1, Københavns Omegns ,48 10,74 1, Gentofte ,00 17,55 0, Lyngby ,16 10,80 0, Gladsaxe ,60 11,10 1, Rødovre ,09 8,81 1, Hvidovre ,24 8,49 0, Brøndby ,99 10,23 1, Taastrup ,81 8,11 1, Ballerup ,17 9,61 1, Nordsjællands ,07 11,04 0, Helsingør ,05 13,13 1, Fredensborg ,14 12,29 0, Hillerød ,07 9,07 0, Frederikssund ,12 9,68 1, Egedal ,45 9,40 0, Rudersdal ,32 13,66 0, Bornholms ,84 9,14 1, Rønne ,62 9,30 1, Aakirkeby ,06 8,99 0, Sjælland-Syddanmark ,81 7,09 1, Sjællands ,72 7,65 1, Lolland ,36 7,66 1, Guldborgsund ,10 7,21 1, Vordingborg ,10 7,25 1, Næstved ,12 7,12 0, Faxe ,91 7,04 1, Køge ,87 7,28 1, Greve ,88 9,12 0, Roskilde ,36 9,76 1, Holbæk ,89 7,95 1, Kalundborg ,98 7,23 1, Ringsted ,16 6,24 1, Slagelse ,44 7,20 1, Fyns ,59 7,34 1, Odense Øst ,27 7,79 1, Odense Vest ,80 8,69 1, Odense Syd ,96 8,59 1, Assens ,25 6,32 1, Middelfart ,35 6,55 1, Nyborg ,86 6,29 1, Svendborg ,32 7,95 1, Faaborg ,32 5,85 1,

10 10 Tabel 4 (fortsat). Vælger- og stemmetal inkl. brevstemmer og ugyldige stemmer fordelt på opstillingskredse ved folketingsvalget den 5. juni 2019 Antal valgsteder Antal vælgere Afgivne stemmer Brevstemmer Ugyldige stemmer Stemmeprocent Brev- stemme- Ugyldig- heds- Gyldige stemmer Ikke i I be- I alt Blanke Andre procent procent i alt betragning tragtning Sydjyllands ,37 6,23 1, Sønderborg ,08 5,97 1, Aabenraa ,92 5,61 1, Tønder ,05 5,60 1, Esbjerg By ,19 6,82 1, Esbjerg Omegn ,94 5,69 1, Varde ,17 5,38 1, Vejen ,81 5,30 1, Vejle Nord ,19 6,13 0, Vejle Syd ,55 7,12 1, Fredericia ,14 7,06 1, Kolding Nord ,45 7,60 1, Kolding Syd ,45 6,26 1, Haderslev ,38 6,68 1, Midtjylland-Nordjylland ,85 7,30 1, Østjyllands ,78 8,04 1, Århus Syd ,78 9,27 0, Århus Vest ,87 8,20 1, Århus Nord ,43 8,56 1, Århus Øst ,81 10,46 0, Djurs ,65 6,40 1, Randers Nord ,69 7,52 1, Randers Syd ,46 7,17 1, Favrskov ,62 7,03 1, Skanderborg ,90 8,55 0, Horsens ,75 6,71 1, Hedensted ,02 6,13 1, Vestjyllands ,38 6,20 1, Struer ,78 6,62 1, Skive ,22 5,62 1, Viborg Vest ,78 7,42 1, Viborg Øst ,85 6,59 1, Silkeborg Nord ,44 4,80 1, Silkeborg Syd ,21 7,08 1, Ikast ,43 5,93 1, Herning Syd ,27 6,22 1, Herning Nord ,70 4,90 0, Holstebro ,94 6,83 0, Ringkøbing ,67 5,91 0, Nordjyllands ,18 7,26 1, Frederikshavn ,68 7,60 1, Hjørring ,89 6,46 1, Brønderslev ,42 5,42 0, Thisted ,09 5,88 0, Himmerland ,47 6,07 0, Mariagerfjord ,43 6,67 0, Aalborg Øst ,29 8,02 1, Aalborg Vest ,49 9,38 0, Aalborg Nord ,59 9,57 1,

11 11 Tabel 5. Partiernes stemmetal fordelt på opstillingskredse ved folketingsvalget den 5. juni 2019 A B C D E F I K O P V Ø Å Uden for partierne I alt Hele landet Hovedstaden Københavns Østerbro Sundbyvester Indre By Sundbyøster Nørrebro Bispebjerg Brønshøj Valby Vesterbro Falkoner Slots Tårnby Københavns Omegns Gentofte Lyngby Gladsaxe Rødovre Hvidovre Brøndby Taastrup Ballerup Nordsjællands Helsingør Fredensborg Hillerød Frederikssund Egedal Rudersdal Bornholms Rønne Aakirkeby Sjælland-Syddanmark Sjællands Lolland Guldborgsund Vordingborg Næstved Faxe Køge Greve Roskilde Holbæk Kalundborg Ringsted Slagelse Fyns Odense Øst Odense Vest Odense Syd Assens Middelfart Nyborg Svendborg Faaborg Anm.: A. Socialdemokratiet; B. Radikale Venstre; C. Det Konservative Folkeparti; D. Nye Borgerlige; E. Klaus Riskær Pedersen; F. SF - Socialistisk Folkeparti; I. Liberal Alliance; K. Kristendemokraterne; O. Dansk Folkeparti; P. Stram Kurs; V. Venstre, Danmarks Liberale Parti; Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne; Å. Alternativet

12 12 Tabel 5 (fortsat). Partiernes stemmetal fordelt på opstillingskredse ved folketingsvalget den 5. juni 2019 A B C D E F I K O P V Ø Å Uden for partierne I alt Sydjyllands Sønderborg Aabenraa Tønder Esbjerg By Esbjerg Omegn Varde Vejen Vejle Nord Vejle Syd Fredericia Kolding Nord Kolding Syd Haderslev Midtjylland-Nordjylland Østjyllands Århus Syd Århus Vest Århus Nord Århus Øst Djurs Randers Nord Randers Syd Favrskov Skanderborg Horsens Hedensted Vestjyllands Struer Skive Viborg Vest Viborg Øst Silkeborg Nord Silkeborg Syd Ikast Herning Syd Herning Nord Holstebro Ringkøbing Nordjyllands Frederikshavn Hjørring Brønderslev Thisted Himmerland Mariagerfjord Aalborg Øst Aalborg Vest Aalborg Nord Anm.: A. Socialdemokratiet; B. Radikale Venstre; C. Det Konservative Folkeparti; D. Nye Borgerlige; E. Klaus Riskær Pedersen; F. SF - Socialistisk Folkeparti; I. Liberal Alliance; K. Kristendemokraterne; O. Dansk Folkeparti; P. Stram Kurs; V. Venstre, Danmarks Liberale Parti; Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne; Å. Alternativet

13 13 Tabel 6. Kredsmandaternes fordeling på partier og kandidater uden for partierne ved folketingsvalget den 5. juni 2019 A B C D E F I K O P V Ø Å Københavns kvot. ved divisor 1 1) ) ) ) ) ) ) kvot. ved divisor 2 6) ) ) ) ) kvot. ved divisor 3 12) ) ) ) kvot. ved divisor kvot. ved divisor Kredsmandater Københavns Omegns kvot. ved divisor 1 1) ) ) ) ) ) ) kvot. ved divisor 2 3) ) kvot. ved divisor 3 8) kvot. ved divisor 4 11) kvot. ved divisor kvot. ved divisor Kredsmandater Nordsjællands kvot. ved divisor 1 2) ) ) ) ) ) kvot. ved divisor 2 6) ) kvot. ved divisor 3 9) ) kvot. ved divisor kvot. ved divisor Kredsmandater Bornholms kvot. ved divisor 1 1) ) kvot. ved divisor kvot. ved divisor Kredsmandater Sjællands kvot. ved divisor 1 1) ) ) ) ) ) ) kvot. ved divisor 2 3) ) ) ) kvot. ved divisor 3 6) ) kvot. ved divisor 4 9) ) kvot. ved divisor 5 13) ) kvot. ved divisor 6 17) ) kvot. ved divisor 7 20) kvot. ved divisor kvot. ved divisor Kredsmandater Fyns kvot. ved divisor 1 1) ) ) ) ) ) ) kvot. ved divisor 2 3) ) kvot. ved divisor 3 5) ) kvot. ved divisor 4 8) kvot. ved divisor kvot. ved divisor Kredsmandater Anm.: A. Socialdemokratiet; B. Radikale Venstre; C. Det Konservative Folkeparti; D. Nye Borgerlige; E. Klaus Riskær Pedersen; F. SF - Socialistisk Folkeparti; I. Liberal Alliance; K. Kristendemokraterne; O. Dansk Folkeparti; P. Stram Kurs; V. Venstre, Danmarks Liberale Parti; Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne; Å. Alternativet

14 14 Tabel 6 (fortsat). Kredsmandaternes fordeling på partier og kandidater uden for partierne ved folketingsvalget den 5. juni 2019 A B C D E F I K O P V Ø Å Sydjyllands kvot. ved divisor 1 2) ) ) ) ) ) kvot. ved divisor 2 4) ) ) kvot. ved divisor 3 7) ) ) kvot. ved divisor 4 9) ) kvot. ved divisor 5 13) ) kvot. ved divisor 6 17) ) kvot. ved divisor kvot. ved divisor Kredsmandater Østjyllands kvot. ved divisor 1 1) ) ) ) ) ) ) kvot. ved divisor 2 3) ) ) ) kvot. ved divisor 3 6) ) kvot. ved divisor 4 11) ) kvot. ved divisor 5 14) ) kvot. ved divisor 6 17) kvot. ved divisor kvot. ved divisor Kredsmandater Vestjyllands kvot. ved divisor 1 2) ) ) ) ) ) kvot. ved divisor 2 4) ) kvot. ved divisor 3 8) ) kvot. ved divisor 4 11) ) kvot. ved divisor ) kvot. ved divisor kvot. ved divisor Kredsmandater Nordjyllands kvot. ved divisor 1 1) ) ) ) ) ) kvot. ved divisor 2 3) ) kvot. ved divisor 3 5) ) kvot. ved divisor 4 8) ) kvot. ved divisor 5 9) ) kvot. ved divisor 6 11) kvot. ved divisor kvot. ved divisor Kredsmandater Anm.: A. Socialdemokratiet; B. Radikale Venstre; C. Det Konservative Folkeparti; D. Nye Borgerlige; E. Klaus Riskær Pedersen; F. SF - Socialistisk Folkeparti; I. Liberal Alliance; K. Kristendemokraterne; O. Dansk Folkeparti; P. Stram Kurs; V. Venstre, Danmarks Liberale Parti; Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne; Å. Alternativet. Anm.: Af oversigtsmæssige hensyn vises udregningen kun for kandidater med mere end stemmer. Ved 2019-valget opnåede ingen kandidater uden for partierne over stemmer.

15 15 Tabel 7. Tillægsmandaternes fordeling på partier og landsdele ved folketingsvalget den 5. juni 2019 A B C D F I O V Ø Å Hovedstaden kvot. ved divisor ) ) kvot. ved divisor ) kvot. ved divisor ) kvot. ved divisor ) kvot. ved divisor ) ) kvot. ved divisor 11-6) ) kvot. ved divisor 13-9) kvot. ved divisor kvot. ved divisor kvot. ved divisor ) kvot. ved divisor kvot. ved divisor kvot. ved divisor Tillægsmandater Sjælland-Syddanmark kvot. ved divisor ) ) ) kvot. ved divisor ) kvot. ved divisor ) kvot. ved divisor 7-6) ) ) kvot. ved divisor ) kvot. ved divisor kvot. ved divisor ) kvot. ved divisor ) kvot. ved divisor kvot. ved divisor kvot. ved divisor kvot. ved divisor kvot. ved divisor kvot. ved divisor kvot. ved divisor kvot. ved divisor ) kvot. ved divisor ) kvot. ved divisor 35 10) kvot. ved divisor 37 13) kvot. ved divisor kvot. ved divisor Tillægsmandater Midtjylland-Nordjylland kvot. ved divisor ) ) ) kvot. ved divisor ) ) ) kvot. ved divisor ) kvot. ved divisor ) ) kvot. ved divisor 9-14) ) kvot. ved divisor kvot. ved divisor kvot. ved divisor kvot. ved divisor kvot. ved divisor kvot. ved divisor kvot. ved divisor kvot. ved divisor kvot. ved divisor kvot. ved divisor kvot. ved divisor ) kvot. ved divisor 33 9) kvot. ved divisor 35 12) kvot. ved divisor kvot. ved divisor Tillægsmandater Anm.: A. Socialdemokratiet; B. Radikale Venstre; C. Det Konservative Folkeparti; D. Nye Borgerlige; E. Klaus Riskær Pedersen; F. SF - Socialistisk Folkeparti; I. Liberal Alliance; K. Kristendemokraterne; O. Dansk Folkeparti; P. Stram Kurs; V. Venstre, Danmarks Liberale Parti; Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne; Å. Alternativet