Budget Anlægsbudget Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: kr.

Transkript

1 Byg, Vej og Miljø: kr : Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg I alt = udgift, - = indtægt 1: Byfornyelse Byrådet skal medvirke til at igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte by- og landsbyområder, skabe velfungerende boliger og byområder samt sikre kulturarven ved at tilskynde til renovering af bevaringsværdige ejendomme. Der er afsat en rådighedsramme til igangsættelse af bygningsfornyelse og renovering af bevaringsværdige ejendomme via Bygningsforbedringsudvalget og herudover lovpligtig afhjælpning af indeklimaproblemer (skimmelsvamp og pcb). 2: Trafiksikkerhed og cykelfremme Investeringer i trafiksikkerhed og cykelfremmeprojekter skal både sikre besparelser på andre budgetområder og give mindre trængsel og større sikkerhed på vejene, forbedre sundheden for borgerne og reducere CO 2 -udledningen. I foråret 2011 har Byrådet vedtaget Svendborg Kommunes Cykelpolitik, og i efteråret 2011 følges politikken op af en cyklismehandlingsplan. Der er på den måde lagt op til nye initiativer, der vil forbedre 1

2 levevilkårene i Svendborg Kommune gennem øget sundhed, øget tryghed for trafikanterne og mindre CO 2 -udledning. Trafiksikkerhedsplanen fra 2009 lægger desuden op til en systematisk og sammenhængende indsats med henblik på at forbedre trafiksikkerheden. Det overordnede mål, som er det samme som Færdselssikkerhedskommissionens, er at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne trafikanter med mindst 40 % inden Der må forventes nye mål fra Færdselssikkerhedskommissionen for 2012 og fremefter. Investeringerne i cykelfremme og trafiksikkerhed skal: 1. nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken 2. øge trygheden for trafikanterne 3. forbedre miljøet for de omkringboende 4. reducere CO2-udledninger 5. øge antallet af børn, der cykler i skole 6. mindske biltrafikken ved skolerne 7. øge sundheden 3: Renovering af signalanlæg Renovering af nedslidte signalanlæg Udgiften omfatter renovering eller udskiftning af nedslidte og forældede signalanlæg. Det forventes, at der kan renoveres et anlæg om året. 2

3 Anlæg og Ejendom: kr : Vedligehold af ejendomme 2: Vejvedligehold - rammebeløb 3: Arriva forlig 4: Energibesparende foranstaltninger 5: ESCO-projekt 6: Frigjort vedl. p.g.a. ESCO I alt = udgift, - = indtægt 1: Administrative ejendomme - vedligehold I forbindelse med afklaring af modeller for et fælles ejendomskontor, besluttede Økonomiudvalget i oktober 2010, at modellen skulle være en udvidet forretningsførermodel. Ejerskabet af bygningerne forblev derved decentralt, dog er administrationsbygningerne overgået til Miljø og Teknik. Ansvar for og budget til bygnings- og installationsvedligehold forblev ved valg af den udvidede forretningsførermodel decentralt ved de respektive direktørområder. Administrationsbygningerne blev overdraget til Miljø og Teknik. Ved overdragelse af administrationsbygningerne til Miljø og Teknik var der ikke medfølgende budget til udvendig bygnings- og installationsvedligehold. Akutte større ting har tidligere været klaret ved omprioritering. Administrationen har iværksat udarbejdelse af tilstandsrapporter for administrationsbygningerne. Disse rapporter vil synliggøre det nødvendige årlige omkostningsniveau for bygningsvedligehold af disse bygninger. Det afsatte budgetbeløb påtænkes derfor anvendt til akut bygningsvedligehold. 2: Vejvedligeholdelse, rammebeløb Vejvedligeholdelse rammebeløb. 3

4 Til driftsprægede anlægsopgaver: Området har hidtil i overvejende grad været anvendt til slidlagsfornyelse på kørebaner. Indsatsen med udlægning af nye slidlag i 2011 har forbedret vejstandarden. En stor del af Kommunens vejnet er dog nedslidt med huller og revnedannelse til følge. For at få vejvedligeholdelsen optimeret er det blevet besluttet at der skal gennemføres et funktions- og partneringsudbud af vejvedligeholdelse. Funktionsudbuddet er en 15-årig vedligeholdelsesaftale af veje på landet, mens partneringsudbuddet er en 4-årig vedligeholdelsesaftale af veje i Svendborg by. Forventet entreprisestart 1. januar : Arriva forlig Indgåelse af forlig med Arriva. Som konsekvens af Nyborgvejs forlægning opsagde Svendborg kommune i 2006 lejemålet med Arriva. I forbindelse med opsigelse af lejemålet er der efterfølgende indgået forlig mellem Svendborg Kommune og Arriva, således de lejer sig ind i et garageanlæg på ejendommen beliggende Gotlandsvej 1, 5700 Svendborg, som ejes af Buk A/S. Der er indgået ny aftale med Arriva indtil 31. juli 2016, hvor den årlige leje udgør kr. 4: Energibesparende foranstaltninger Energispareprojektet er en del af den vedtagne energipolitik i Svendborg Kommune for årene Der er ikke tale om et nyt tiltag, men en post der også i de forgangne år har været med på kommunens investeringsoversigt. I 2010 var der ikke afsat anlægsbudget på området. Aktiviteten omkring energispareprojektet sættes i bero, indtil analysefasen omkring ESCO-projektet er afsluttet og resultatet foreligger. Investering i energibesparende foranstaltninger sker ved udvalgte institutioner og skoler. Der investeres i projekter der forbedrer de tekniske installationer, isoleringsforhold og andre energibesparende tiltag. Investeringer med en tilbagebetalingstid på 5 år er alle udførte. Fra 2012 vurderes tilbagebetalingstiden at være 8 år. Den opnåede besparelse fordeles på de respektive driftsbudgetter med 75% til kommunekassen og de resterende 25% tilfaldt den enkelte institution som incitament til ordningen. 4

5 Der pågår afklaring og politisk behandling af et eventuel ESCO-samarbejde som et alternativ til den nuværende ordning. Denne ordning omfatter et samarbejde med en ekstern totalentreprenør, der gennemfører alle potentielle energibesparende projekter over en 2-årig periode. Ordningen kræver en større investering idet projekterne typisk omhandler bygningerne som helhed. Investeringen kan lånefinansieres uden at påvirke kommunens låneramme. Tilbagebetaling sker via besparelserne over en årig periode. Ordningen omfatter en garanti for den beregnede besparelse. Hvis det besluttes at gennemføre disse projekter vil ordningen kunne have virkning fra : ESCO-samarbejde: Kommunen har vedtaget en klimapolitik og CO 2 Handlingsplan hvor målsætningen bl.a. er en CO 2 reduktion på 3%. Svendborg Kommune har siden 1993 haft fokus på energibesparelser i den kommunale bygningsmasse og arbejdet med energispareprojekt med tilbagebetalingstider på indtil 5 år. Fokus har været på installationer, varme, el og vand. Der har været budgetteret med midler til energispareprojektet på anlægsbudgettet. For fastholdelse af fokus på reduktion af CO 2 besparelse og energibesparelse, er det nu projekter med længere tilbagebetalingstider der skal gennemføres, idet disse omfatter hele bygningens energiforbrug. En mulighed for gennemførelse af sådanne projekter er et ESCO-samarbejde. ESCO-samarbejdet omfatter energioptimering / energibesparende projekter af den kommunale bygningsmasse. Der er i 2011 gennemført en forannalyse der viste at der var potentiale for at gennemføre et ESCO-projekt i Svendborg Kommune. ESCO-projektet er interessant idet der forventes at kunne spares 13 15% på energiforbruget. Projekterne kan gennemføres af en ekstern totalentreprenør over en kort periode på ca. 2 år, hvor kommunen stilles garanti for den lovede besparelse. Kommunen har ikke muligheder for at kunne gennemføre et lignende projekt, med samme tidshorisont, afkast og garanti. ESCO-projektet vil derfor være en afløser af det nuværende energispareprojekt. ESCO-projektet vurderes at være en effektiv og rentabel metode til at kunne håndtere opgaven omkring fortsat energibesparelse i Svendborg Kommune og dermed bidrage til en del af CO 2 målsætningen. Svendborg Kommune har siden 1993 haft fokus på energibesparelser i den kommunale bygningsmasse. Kommunen har selv stået for udvælgelse af projekter og gennemført disse ved brug af eksterne rådgivere. Fokus har i overvejende grad været projekter omkring installationer, el, varme, og vand med tilbagebetalingstider på indtil 5 år. Kommunen har gennem sit energispareprojekt nu udført alle de projekter der har tilbagebetalingstid på indtil 5 år. Dette har hidtil bevirket, at der ikke har været et potentiale for indførelse af et ESCO-samarbejde. 5

6 Herefter vil det være projekter med en længere tilbagebetalingstid der skal gennemføres. Her kommer tanken om et ESCO-samarbejde atter ind. ESCO-projektet omfatter energioptimering af bygningsmassen og er et middel til at underbygge kommunens målsætning om en CO 2 reduktion på 3%. Kommunen har på baggrund af, at det nu er projekter med en længere tilbagebetalingstid der skal gennemføres, fået foretaget en undersøgelse af 15% af bygningsmassen for at klarlægge om der er potentiale til et ESCO-samarbejde. Undersøgelsen er repræsentativ for kommunens bygninger og er foretaget af en ekstern konsulent. Undersøgelsen viser, at når tilbagebetalingstiden forlænges giver dette et langt større potentiale for at kunne gennemføre et ESCO-projekt. Ved projektet sættes der fokus på bygningens totale energiforbrug. Udover de sædvanlige fokusområder som installationer indenfor el, vand, varme og isolering, sættes der fokus på hele bygningens varmetab, eksempelvis tag, facader, vinduer, gulve m.v. Gennem denne helhedsvurdering af projekterne opnås energibesparelser og samtidig delvis indhentning af det bygningsmæssige vedligeholdelses efterslæb. Erfaringer viser at en stor del af efterslæbet på den udvendige bygningsvedligeholdelse kan indhentes i forbindelse med energibesparende tiltag på klimaskærmen. Kommunens samlede bygningsmasse udgør m². ESCO-projektet kan således få et stort volumen, hvis projektet vælges at omfatte hele bygningsmassen. Projektet kan eventuelt udføres i mindre omfang, men udgangspunktet for et ESCO-projekt til ca. 70 mio. kr. gennemføres på 2 år og omfatter hele bygningsmassen med indbyggede vedvarende energikilder som eksempelvis solfanger og solceller. Der forventes en CO 2 besparelse på 13-15% i det skitserede projekt. Der er tale om store investeringer hvor tilbagebetalingstiden øges til ca. 18 år. Projektets samlede økonomi er dog kun vejledende, idet projektet kan udvides til at omfatte ekstraordinær indhentning af efterslæb på bygningsvedligehold og udbygning af vedvarende energitiltag afhængigt af det ønskede ambitionsniveau. Dette vil påvirke det samlede omkostningsniveau i opadgående retning med deraf øgede tilbagebetalingstider. Den forestående analyse vil afklare hvilket niveau der er det økonomisk mest fordelagtige. 6: Frigjort vedligeholdelse p.g.a. ESCO ESCO-projektet omfatter en analysefase som pågår i 2012 og med baggrund i dette sættes den årlige almindelige bygningsvedligehold midlertidigt i bero. ESCO-projektet omfatter en analysefase, hvor bygningsmassen gennemgås og betragtes som en helhed med fokus på energibesparelse og indhentning af efterslæbet i forhold til manglende bygningsvedligehold. Analysefasen pågår i 2012 og resultatet forventes at foreligge i sidste halvdel af Den almindelige årlige bygningsvedligehold sættes derfor midlertidigt i bero indtil resultatet foreligger. Dette for at der ikke foretages uhensigtsmæssige dispositioner som ville have været løst i forbindelse med gennemførelse af et ESCO-projekt. 6

7 Natur og Vand: kr : Vand- og Naturplaner I alt = udgift, - = indtægt 1: Vand- og Naturplaner: Kommunerne har en væsentlig del af ansvaret for implementering af statens vandplaner og Natura planer, der forventes vedtaget i 2011/2012. Når planerne er vedtaget, skal kommunen lave handlingsplaner, som beskriver, hvordan de tiltag, kommunen har ansvaret for, skal gennemføres. Handleplanerne skal være færdige inden for et år. Når statens vandplaner og Natura planer bliver vedtaget, får kommunen ansvaret for at gennemføre tiltag inden for naturpleje, vandløb, søer og spildevand. Kommunerne har allerede fået opgaven med at lave vådområder til at fjerne kvælstof og fosfor. Kommunen skal inden et år lave en handleplan. Staten forventer dog, at der sideløbende sættes tiltag i gang, da vandplanerne og Natura-2000 planerne skal være gennemført inden Administrationen havde beregnet, at det i alt var nødvendigt med et budget på 2,1 mio. kr. i 2012, mens der blev afsat 1,1 mio. kr. Det er derfor nødvendigt at foretage en nøjere prioritering af hvordan budgettet skal anvendes. Det vil blive forelagt til politisk beslutning i december Naturpleje Inden for Natura-2000 områder skal der laves projekter for naturgenopretning og naturpleje. Kommunen skal betale for en del af disse projekter. Der er afsat midler hertil på budgettet. Det forudsættes, at der opnås 50 % medfinansiering fra staten. Derudover er der budgetteret med at gennemføre pleje af beskyttet natur uden for Natura områderne. Også her forudsættes, at der opnås 50 % medfinansiering fra staten eller andre. Vandløb Kommunens vandløbsregulativer stammer fra 1994, 1995 og 1999 og er ikke samordnede efter kommunesammenlægningen. Vandløbsregulativerne beskriver hvordan vandløbene skal vedligeholdes. Revision af vandløbsregulativerne er ikke en ny opgave, men behovet for en revision aktualiseres af at vandplanerne foreskriver en ændret vedligeholdelse. De ekstra beregninger der skyldes krav i vandplanerne betaler staten for, men de øvrige udgifter skal kommunen dække. Revisionen er en stor opgave, som strækker sig over flere år. Der forudsættes en del opmålinger og beregninger samt inddragelse af lodsejerne. Det er nødvendigt at inddrage et rådgivende ingeniørfirma til at løse opgaven. 7

8 Spildevand Den nuværende spildevandsplan gælder frem til Det er allerede kommunens opgave at udarbejde spildevandsplan, men planen skal også revideres i overensstemmelse med den kommende vandplan. Specielt skal der udarbejdes bestemmelser om forbedring af regnvandsbetingede udløb. Denne delopgave kræver speciel ekspertise, som skal købes ved et rådgivende ingeniørfirma. Derudover skal spildevandsrensningen i det åbne land forbedres. Planen revideres i løbet af