Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)
|
|
- Patrick Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)
2 Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets forkamre. Vi kalder det under ét for SVT. SVT er alt overvejende en såkaldt godartet forstyrrelse af hjerterytmen, der ikke i sig selv er farlig. Anfald af SVT kan reducere livskvaliteten betydeligt, men kan hos de fleste helbredes med radiofrekvensablation også kaldet RFA-behandling, så du bliver fri for symptomer og medicin. Aorta Øvre hulvene Lungearterier Lungevener Pulmonalklap Venstre forkammer Højre forkammer Mitralklap Nedre hulvene Muskelvæg Højre hjertekammer Venstre hjertekammer Hjertets anatomi 2
3 Hvad er SVT? SVT er kortere eller længere anfald af hurtig hjerterytme, der næsten altid stopper af sig selv. SVT forekommer i alle aldre med en lille overvægt hos folk i års alderen. Omkring 2-3 ud af danskere skønnes at have SVT. Det forekommer oftest hos ellers raske mennesker, men kan også ses som led i andre sygdomme. Hvordan udløses SVT? Det mest almindelige er, at man oplever et eller flere ekstraslag, der så nogle gange tager fat, så hjertet slår hurtigt og regelmæssigt. Omstændighederne varierer meget fra person til person, men mange oplever, at det starter under eller efter en kraftig anstrengelse. Hos andre udløses det ved et pludseligt stillingsskift fx ved at læne sig forover. Hvad er symptomerne på SVT? Symptomerne er meget forskellige. De fleste oplever hurtig hjertebanken, hjertet banker hårdt mod brystvæggen eller bare en fornemmelse af uro eller sitren i brystet. Nogle oplever svimmel hed, besvimelse, at være forpustet eller følelsen af ikke at kunne trække vejret ordentligt igennem. Andre oplever en trykkende fornemmelse i halsen eller bryst smerter. Nogle gange starter og stopper det pludseligt som at tænde og slukke på en kontakt. Andre gange føles det mere, som at hjertets hastighed bølger op og ned. Mange med SVT har med tiden lært sig metoder til at stoppe det selv - fx ved dyb vejr trækning, at holde vejret, hoste, tage koldt vand i hovedet eller lave bugpresse mod lukkede stemme læber (Valsalva). Andre genkender over tid, hvordan SVT opstår og har mere eller mindre bevidst indrettet hverdagen sådan, at de undgår de udløsende faktorer. SVT dækker over forskellige mekanismer for rytmeforstyrrelse i hjertet SVT skyldes ofte en strømsløjfe der involverer den elektriske overgang mellem hjertets forkamre og hovedkamrene. Denne cirkelbevægelse af strøm i hjertet kører rundt oftest mellem 2 og 4 gange per sekund og fungerer som en motor, der hele tiden aktiverer hjertemusklen. Strømsløjfen kan opstå enten i det naturlige overgangsvæv (AV knuden) mellem forkamre og hjertekamre eller den kan løbe igennem en medfødt ekstra strømførende vej i hjertet. En anden mulighed er uautoriseret hurtig aktivitet fra en gruppe af celler i forkamrene. Denne aktivitet overhaler den naturlige, langsommere aktivitet fra sinusknuden og fører dermed til hjertebanken og andre symptomer. 3
4 Hvordan stilles diagnosen? Rytmeforstyrrelser i hjertet diagnosticeres altid ved hjælp af et elektrokardiogram (EKG). Nogle får ved første anfald af hjertebanken lavet EKG på skadestuen, der viser en hurtig regelmæssig hjerterytme med frekvens slag per minut. Andre har mange anfald - evt. periodevis - der er meget generende, men så kortvarige, at det tager måneder, før det lykkes at få en optagelse, der viser den hurtige rytme. Der er forskellige tekniske muligheder for at lave optagelse af hjerterytmen over længere tid, imens man lever sit vanlige liv. Når dokumentation foreligger, kan speciallægen i hjertesygdomme let afgøre, om det drejer sig om SVT ; men selve rytmeforstyrrelsens mekanisme, og hvordan den behandles bedst, kan først fastsættes i forbindelse med selve RFA-behandlingen. Hvad er behandlingen af SVT? En del tilfælde af SVT kan behandles med medicin, der kan dæmpe symptomerne under anfald og nogle gange helt fjerne anfaldene. De fleste med disse gener har prøvet et eller flere præparater, før de søger behandling med ablation (RFA). Ved RFA-behandlingen fremkaldes SVT med katetre placeret strategiske steder i hjertet. Ved forskellige tests afdækker speciallægen, hvilken slags SVT (mekanisme) der er gældende. Derefter fjernes grundlaget for rytmeforstyrrelsen vha. RFA - varmeenergi på strategiske steder i hjertemuskulaturen. Afhængigt af den præcise mekanisme, der skal uskadeliggøres, er sandsynligheden for total helbredelse for rytmeforstyrrelsen mere end 90 %. Forundersøgelse Inden beslutningen om behandling for SVT er du enten henvist fra en speciallæge i kardiologi eller set af en af vores speciallæger i kardiologi. Speciallægen vil gerne se et eller flere EKG er optaget under anfald. Det er en fordel, at vi får lov til at rekvirere journalen fra de steder, hvor du evt. tidligere er behandlet. Når vi har set disse data, kan vi hurtigt rådgive dig om, hvilken behandling der er bedst egnet for dig. Hvis du ønsker at få lavet en RFAbehandling gennemgår speciallægen forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig. Vi taler desuden om, hvad du kan forvente dig af behandlingen. Vi lægger vægt på et godt samarbejde med dine sædvanlige læger og sygehus afdelinger, og vi samarbejder ofte med dem om for- og efterbehandlingen. 4
5 Forventninger Behandlingen foregår dels i fuld bedøvelse samt i lokalbedøvelse. Ved RFA-behandling sker en lokal varmeudvikling i det væv, som skal neutraliseres. Ved SVT drejer det sig som regel om et enkelt punkt. En sjælden gang kan behandlingen give ubehag eller smerte i brystkassen. Hvis du oplever det, skal du sige til, så kan du få mere bedøvelse. Under behandlingen sidder der hele tiden en sygeplejerske hos dig. Den endelige effekt af behandlingen kan du først forvente efter ca. 3 måneder. Overordnet set bliver mere end 90 % helbredt for deres rytmeforstyrrelse efter RFA behandlingen. Afhængigt af den nøjagtige mekanisme for SVT hos den enkelte er der nogle, hvor sandsynligheden for at finde og helbrede rytmeforstyrrelsen ikke er over 70 %. Hos andre ligger det væv, der skal uskadeliggøres så tæt på et vigtigt forbindelsespunkt mellem hjertekamrene, at risikoen for skade og dermed behov for pacemaker er forhøjet. Vi vil i så tilfælde sammen med dig tage stilling til den bedste behandling og agere der ud fra. Forberedelse Vi anbefaler at du inden behandlingen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Faste Da behandlingen foregår under delvis bedøvelse skal du møde fastende. Fastereglerne finder du i folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Medicin Hvis du tager fast medicin for at dæmpe symptomerne fra hjerterytmen, er det vigtigt, at du i 5 dage op til behandlingen holder pause med denne medicin. Indlæggelse Du bliver indlagt i forbindelse med RFA-behandling. Når du møder, får du taget blodprøver og EKG. Skal du have lavet RFA-behandling tidligt på dagen, skal du forvente at møde ind til de sidste forberedelser aftenen før. Du kan forvente, at komme hjem dagen efter RFA-behandlingen. Behandlingen Hvor lang tid varer behandlingen? RFA-behandlingen varer sammenlagt mellem 2-4 timer. 5
6 Ultralydsskanning af hjertet Vi starter med at lave en ultralydsundersøgelse af hjertet gennem spiserøret. Dette foregår i fuld bedøvelse med et fiberskop og varer få minutter. Når denne undersøgelse er færdig lettes bedøvelsen langsomt, imens speciallægen fortsætter forberedelserne til selve RFA-behandlingen. RFA-behandlingen Selve behandlingen foregår i delvis bedøvelse hvor du er let sovende med mindre vi har aftalt andet. Du får smerte stillende og beroligende medicin undervejs, som du har behov for. Der indføres tre plastrør i den store blodåre i lysken. De fungerer som porte til de katetre, som efterfølgende indføres fra blodårerne i lysken og op til hjertet. Katetrenes position kan ses vha. røntgengennemlysning. Derudover anvendes et særskilt kortlægningssystem, som skaber et kort over forkammerets anatomiske og elektriske detaljer. Når speciallægen har stillet en entydig diagnose gennemføres RFA-behandlingen, som er en opvarmning af vævet til 65 grader. Varigheden af behandlingen afhænger af, hvilken type af SVT det drejer sig om samt af en række individuelle faktorer. Herefter tester vi ved forskellige manøvrer, at det planlagte resultat er opnået. Vi venter 20 minutter for at sikre, at det behandlede område ikke gendanner sig. I så fald behandler vi igen, indtil målet er nået. Ved selve varmebehandlingen kan du opleve ubehag i form af spænding, varme eller egentlig smerte i brystkassen. Du skal i så fald sige til, så kan vi holde en pause, hvorefter ubehaget straks forsvinder,og bedøvelsen kan suppleres, før vi fortsætter. Der bliver i forløbet evt. givet noget blodfortyndende medicin. Plastrørene i lysken fjernes umiddelbart efter behandlingen, og hullet lukkes ved, at lægen eller sygeplejersken trykker mod venen. Der kommer til slut plaster på sårene. Herefter bliver du kørt ind på opvågningsstuen. Efter behandlingen Når du er vågen og frisk igen efter behandlingen, taler du med speciallægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. 6
7 Vi ser til plastrene og huden i lysken for blødning, hævelse og taler med dig om ømhed. Du kan evt. opleve træthed, kvalme eller let trykken i brystet. På opvågningsstuen skal du ligge på ryggen i sengen i 2 timer efter behandlingen. Det er for at nedsætte risikoen for blødning fra indstiksstedet i lysken. Hovedgærdet må kun hæves ganske lidt. Det kan føles anstrengende, men du taler med sygeplejersken om, hvordan vi bedst hjælper dig. Det kan være små ting, som kan give lindring eller du kan evt. få smertestillende medicin. Efter ca. 2 timer bliver du kørt tilbage på afdelingen, hvor du får noget at spise og drikke. Herefter skal du op at gå lidt omkring, og du skal have hjælp / følge af personalet, da du evt. kan være lidt svimmel eller utilpas. Derefter kan du sidde eller frit gå forsigtigt omkring i dit eget tøj. Du har under hele indlæggelsen overvågning på (telemetri), så vi kan følge din hjerterytme på en skærm. Efter udskrivelsen Smerter Der er sædvanligvis ingen smerter efter behandlingen. Nogle kan dog opleve en let smerte, trykken eller murren i brystkassen de første dage efter behandlingen. Medicin Vi anbefaler, at du tager en hjertemagnyl, som har en let blodfortyndende virkning, dagligt i 4 uger efter behandlingen. Evt. ændring af din vanlige medicin aftaler du med special lægen før udskrivelsen. Sår / bad Dagen efter (24 timer efter behandlingen) kan du fjerne plasteret og tage brusebad. Misfarvning af huden Du kan forvente at få et blåt mærke i lysken ved indstiksstedet. Enkelte kan få en lidt større blodansamling, som kan genere og give misfarvninger af huden de første par uger efter behandlingen. Generne og misfarvningen forsvinder af sig selv igen Kørsel og transport Du kan køre bil dagen efter RFAbehandlingen. Mht. lufttransport anbefaler vi, at du venter med at flyve til 48 timer efter RFA-behandlingen. Aktivitet / daglige gøremål Almindelige daglige gøremål kan du genoptage umiddelbart. Restriktioner De første 2 døgn efter behandlingen skal du undgå løft af tunge ting. Du må derefter gradvis tage hårdere fat i løbet af den kommende uges tid. 7
8 Arbejde og sygemelding Du kan genoptage dit vanlige arbejde et par dage efter behandlingen. Opfølgning Det er en god idé at notere hyppighed og varighed af eventuelle symptomer på skrift og medbringe dette ved den ambulante opfølgning på dit hjemsygehus eller hos din sædvanlige specialist ca. 3 måneder efter behandlingen. Mulige bivirkninger og komplikationer Der er altid lille risiko for bivirkninger eller komplikationer. Vi vil i så tilfælde behandle dig eller anvise dig hvor og hvordan de afhjælpes. Forbigående blodprop Derudover er der ekstremt sjældent rapporteret om mindre eller forbigående blodprop i hjernen. Forstyrret elektrisk ledning i hjertet I meget sjældne tilfælde kan der opstå en forstyrret elektrisk ledning i hjertet, som efterfølgende giver behov for pacemaker Nedsat lungefunktion I ekstremt sjældne tilfælde er der rapporteret om skade på nerve til mellem gulvet med midlertidigt nedsat lungefunktion Den samlede risiko for komplikation og bivirkning til indgrebet er ca. 2 %. Blødning og smerter ved indstiksstedet Du kan forbigående få gener i form af blodansamling eller smerter / ubehag ved indstiksstedet i lysken. Blodansamling i hjertesækken Meget sjældent kommer der under RFA-behandlingen blodansamling i hjertesækken, som kan blive nødvendigt at suge ud med dræn akut. Dette kan yderst sjældent nødvendiggøre akut operation. 8
9 Egne notater 9
10 Egne notater 10
11 Egne notater 11
12 Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf herning@aleris-hamlet.dk Besøg os på København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf kobenhavn@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket Aleris-Hamlet Hospitaler 2. udgave januar Udarbejdet af RWO/BMI. Revideres januar Godkendt af kvalitetsledelsen
Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling
Patientvejledning Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling Hurtig hjerterytme, hjerteflimmer, forkammerflimmer og atrieflimmer er alle betegnelser for samme hjerterytmeforstyrrelse.
Læs merePatientvejledning. Skæv penis. Krummerik
Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller
Læs merePatientvejledning. Forsnævret urinrør. Striktur af urethra
Patientvejledning Forsnævret urinrør Striktur af urethra Forsnævret urinrør ses relativ hyppigt. Det kan være medfødt, men oftest opstår forsnævring af urinrøret som følge af skader mod urinrøret eller
Læs merePatientvejledning. Vandbrok. Hydrocele
Patientvejledning Vandbrok Hydrocele Et vandbrok føles som en glat og rund, gummiboldagtig knude på testiklens plads. Det er ikke farligt og sjældent er der direkte smerter, men hos nogen kan de blive
Læs merePatientvejledning. Forhudsforsnævring
Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring
Læs merePatientvejledning. Refertilisation. Mænd
Patientvejledning Refertilisation Mænd Har du fortrudt, at du blev steriliseret, kan sædledderne sys sammen igen. Sandsynligheden for efterfølgende graviditet afhænger af din og din partners alder samt
Læs merePatientvejledning. Halscyste
Patientvejledning Halscyste En halscyste er et væskefyldt hulrum. Cysten kan opstå i hulrum, der allerede er anlagt i fostertilværelsen. Cysten kan vokse og give anledning til betændelse og bør derfor
Læs merePatientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn
Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,
Læs merePatientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled
Patientvejledning Håndledsartroskopi Kikkertundersøgelse af håndled Hvis du har smerter i håndleddet, kan man med en kikkertoperation i håndleddet - en såkaldt håndledsartroskopi - se ind i håndleddet
Læs merePatientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm
Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves
Læs merePatientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis
Patientvejledning Betændelse i udposninger på tyktarmen Diverticulitis Udposninger - også kaldet divertikler - på tyktarmen er en tilstand, som følger med alderen. I 40-50 års alderen har halvdelen af
Læs merePatientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Læs merePatientvejledning. Brystvortereduktion
Patientvejledning Brystvortereduktion Hvis du er generet af meget store brystvorter, kan disse reduceres med en brystvortereduktion. Det kan være selve brystvorten (papillen ) eller det farvede område
Læs merePatientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi
Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik
Læs merePatientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen
Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du
Læs merePatientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion
Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen
Læs merePatientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation
Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme
Læs merePatientvejledning. Nedgroet negl
Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,
Læs merePatientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen
Patientvejledning Sigmoideoskopi Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen En sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nedre del af tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer
Læs merePatientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion
Patientvejledning Slap hud på inderlår hudreduktion Løs hud på lårene skyldes ofte et større vægttab eller blot det faktum, at huden med alderen mister sin elasticitet og bliver slap. Slap hud på lårene
Læs merePatientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation
Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflimmer
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflimmer Hurtig hjerterytme, hjerteflimmer, forkammerflimmer og atrieflimmer er alle betegnelser for samme hjerterytmeforstyrrelse.
Læs merePatientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue
Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet
Læs merePatientvejledning. Frossen skulder
Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed
Læs merePatientvejledning. Bruskskader. I knæet
Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til
Læs merePatientvejledning. Fedtknude
Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Læs merePatientvejledning. For lavt stofskifte
Patientvejledning For lavt stofskifte For lavt stofskifte kaldes også myxødem, hypotyreose eller hypotyreoidisme. Når skjoldbruskkirtlen ikke kan danne tilstrækkelige mængder stofskiftehormoner, får man
Læs merePatientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese
Patientvejledning Kunstigt ankelled - ankelprotese Når smerter fra slidgigt i anklen ikke længere kan afhjælpes med indlæg, smertestillende medicin mm, kan en operation med et kunstigt ankelled blive aktuelt.
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i storetåen
Patientvejledning Slidgigt i storetåen Slidgigt er den almindeligste form for gigt. Det er en nedbrydende (degenerativ) gigtform, der overvejende angriber leddene. Det er ofte en langsomt, fremadskridende
Læs merePatientvejledning. Årebrok. Varicocele
Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs merePatientvejledning. Springfinger
Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber
Læs merePatientvejledning. Børnepolypper
Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden
Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med
Læs merePatientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram efter Meniskfiksation
Patientvejledning Træningsprogram efter Meniskfiksation Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Efter operationen kan knæet
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter operation for løs knæskal
Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter operation for løs knæskal Dette træningsprogram vejleder dig i forhold til hvad du kan gøre, når du kommer hjem og indtil du starter i et træningsforløb
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs merePatientvejledning. Fistel. Ved endetarm
Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers
Læs merePatientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel
Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En
Læs merePatientvejledning. Indadvendte brystvorter
Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram efter Rekontruktion af forreste korsbånd (ACL)
Patientvejledning Træningsprogram efter Rekontruktion af forreste korsbånd (ACL) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Lig
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Sterilisation. Mænd
Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,
Læs merePatientvejledning. Byld. Ved endetarm
Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til
Læs merePatientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer
Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor
Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen
Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.
Læs merePatientvejledning. Mannitol test. Lungeundersøgelse for astma
Patientvejledning Mannitol test Lungeundersøgelse for astma Undersøgelsen er en provokationstest, der kan sandsynlig gøre, om du har astma. Ved undersøgelsen inhalerer du Mannitol, der frembringer en reaktion,
Læs merePatientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte
Patientvejledning Rekonstruktion af brystvorte Efter at have fået rekonstrueret dit bryst, kan du få genskabt brystvorten. Vi kan lave en ny brystvorte af huden fra dit bryst. Det foregår i lokalbedøvelse.
Læs merePatientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn
Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,
Læs merePatientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne
Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs mereBørn og operation. Patientvejledning
Børn og operation Patientvejledning Denne folder indeholder nogle praktiske oplysninger til jer forældre, når jeres barn skal bedøves og opereres. Folderen er et supplement til folderen Generel vejledning
Læs merePatientvejledning. Nerveknude. I foden
Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon
Læs merePatientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi
Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken
Læs merePatientvejledning. Ankelstabiliserende operation
Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,
Læs merePatientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde
Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af livmoderhulen Hysteroskopi En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoder hulen. Man kan ved denne undersøgelse direkte se sygdomsforandringer i livmoderhulen
Læs mereRadiofrekvensablation (varmebehandling) af atrieflimren
Radiofrekvensablation (varmebehandling) af Lungeveneablation (varmebehandling) af (RFA ved ) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere
Læs merePatientvejledning. Skæv næseskillevæg
Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev
Patientinformation Pacemakerbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Haderslev Pacemaker. Denne pjece er et supplement til den mundtlige vejledning, som De får fra læger og sygeplejersker. Den
Læs merePatientvejledning. Vandladningsbesvær. Forstørret prostata
Patientvejledning Vandladningsbesvær Forstørret prostata Vandladningsbesvær hos mænd skyldes oftest lidelser i blære eller prostata. Den hyppigste årsag er godartet forstørrelse af prostata. Anatomi Blærehalskirtlen,
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose
Patientvejledning Fjernelse af svedkirtler - Hyperhidrose En del mennesker lider af uforklarlige årsager af for meget svedproduktion i armhulerne, og det kan være socialt invaliderende. I første omgang
Læs merePatientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet
Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling
Patientinformation Pacemakerbehandling Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling Rev. aug. 2009 Rev. feb. 2007 Information om pacemakerbehandling Hvorfor Pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes
Læs mereAnlæggelse af pacemaker
Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af pacemaker Du er blevet anbefalet at få en pacemaker. I denne information kan du læse om
Læs merePatientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test
Patientvejledning Klinisk Mammografi Triple-test En klinisk mammografi er en speciel form for billeddiagnostisk undersøgelse af brystet, som kan afsløre selv meget tidlige stadier af brystkræft. På Aleris-
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram efter Skæv storetå og knystoperation
Patientvejledning Træningsprogram efter Skæv storetå og knystoperation Efter operation for skæv stortå eller knyst skal du, når bandagen er fjernet, i gang med optræning for at få normal funktion af foden
Læs merePatientvejledning. MR-scanning
Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,
Læs merePatientvejledning. Snorken. Snorkeoperation
Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til
Læs merePatientvejledning. Børn. og operation
Patientvejledning Børn og operation Denne folder indeholder nogle praktiske oplysninger til jer forældre, når jeres barn skal bedøves og opereres. Folderen er et supplement til folderen Generel vejledning
Læs mereKikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)
Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion) Sygdom og behandling Mave- og Tarmkirurgi behandler patienter med kirurgiske sygdomme i leveren, galdevejene og bugspytkirtlen. Med
Læs merePatientvejledning. MR-scanning
Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,
Læs merePatientvejledning. CT-scanning
Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Læs merePatientvejledning. Kapselendoskopi. Videooptagelse af tyndtarm
Patientvejledning Kapselendoskopi Videooptagelse af tyndtarm Hvad er en kapselendoskopi? En kapselendoskopi er en videoundersøgelse af tyndtarmen. Undersøgelsen foregår ved, at man sender et miniaturekamera
Læs merePatientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten
Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis
Læs mereRFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)
RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5
Læs merePatientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve
Patientvejledning Kort penisbånd Frenulum breve Det lille bånd, der sidder på undersiden af penis mellem hovedet og skaftet, kan være for kort. Det kan være medfødt eller opstå pga. arvæv. Det rammer op
Læs merePatientvejledning. Laser behandling. af karsprængninger på ben Cosmetic
Patientvejledning Laser behandling af karsprængninger på ben Cosmetic Mange oplever med alderen, at blodkarrene på benene bliver mere tydelige og fremtrædende. Dette skyldes bl.a. alder, graviditet og
Læs merePatientvejledning. Hårfjerning med laser. Cosmetic
Patientvejledning Hårfjerning med laser Cosmetic Laserbehandling for uønsket hårvækst foretages oftest på overlæbe, hage, bikini-linje, ben, armhuler og ryg. Hårfjernelse foregår af flere omgange Hårvæksten
Læs merePatientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Læs merePatientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok
Patientvejledning Bugvægsbrok navlebrok, sårbrok Af flere årsager kan der opstå et svagt område i bugvæggen, hvor der over tid udvikler sig en frembuling af bughinden gennem bugvæggen. Dette kaldes et
Læs merePatientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten
Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis
Læs merePatientvejledning. Hæmoride. THD behandling
Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge
Læs merePatientvejledning. Forhudsforsnævring
Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring
Læs merePatientvejledning. Sklerosering af blodkar. Cosmetic
Patientvejledning Sklerosering af blodkar Cosmetic Mange oplever med alderen at blodkarrene på benene bliver mere tydelige og fremtrædende. Faktisk er mange, både unge og voksne, generet at dette. Udover
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs merePatientvejledning. For højt stofskifte
Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.
Læs merePatientvejledning. Skæv penis. Krummerik
Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller
Læs mere