Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København
|
|
- Hanna Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Ruwim Berkowicz 1, Finn Palmgren 1, Susanne Krawack og Jacob Høj 2 Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelingen for Atmosfærisk Miljø 1 TetraPlan 2 $EVWUDNW Projektet beskriver kilderne til NO 2 på H.C. Andersens Boulevard, Jagtvej og andre stærkt trafikerede gader i Københavns Kommune, og der er foretaget en systematisk kortlægning af omfanget af problemet med høje NO 2 -niveauer i byen. Der opstilles fire forskellige teknologiske og trafikale scenarier, som er vurderet med hensyn til deres effekt på trafikken og NO 2 -niveauerne. Det første scenarie sigter på, hvad kommunen kan gøre med virkemidler der ligger i kommunens regi. Det andet belyser, hvor langt man kommer ved at reducere bilkørsel ved at indføre forskellige former for afgifter (betalingsring/kørselsafgifter). Det tredje scenarie ser på, hvor langt man kommer ved at udnytte den reneste teknologi i køretøjsparken. Det fjerde scenarie sammenfatter alle typer af virkemidler og belyser den maksimale effekt. Det vurderes også, hvordan virkemidlerne kan implementeres mht. ansvarlige parter, offentlige omkostninger og tidshorisont. Endelig foretages en særskilt overordnet vurdering af scenariernes betydning for PM 10 (partikler under 10 mikrometer), idet der knytter sig større usikkerheder til det eksisterende videngrundlag for partikler end for NO 2. Emissionsberegninger viser, at der kan forventes en reduktion i trafikkens NOx emission på ca. 20% fra 2003 til 2010 i København ud fra allerede vedtagne emissionsnormer for køretøjer, men at den skal reduceres yderligere med 25-55% for, at NO 2 grænseværdien kan overholdes i Luftkvalitetsberegninger viser, at overskridelser af grænseværdien for NO 2 i 2010 vil forekomme langs en række stærkt trafikerede gader i København (80 ud af 138 undersøgte gadestrækninger). Dette kan kun imødegås med indførelse af nye skærpede EU emissionsnormer for især de tunge og lette dieselkøretøjer, som skal være så strenge at NOx begrænsende udstyr anvendes på begge grupper af dieselkøretøjer. Da nye emissionsnormer kun vil gælde nye køretøjer vil det tage lang tid at opnå den fulde effekt for luftkvaliteten, da køretøjsparken udskiftes langsomt. Det er derfor nødvendigt at kombinere nye emissionnormer med en miljøzone for København for at fremme en hurtigere implementeringen. Det vurderes dog, at en implementering af virkemidler, så grænseværdien kan overholdes i 2010, næppe tidsmæssigt kan nås. Andre trafikale virkemidler som infrastruktur, pendlerplaner, trafiksanering, betalingsring eller road-pricing vil kun have begrænset effekt på luftkvaliteten, da den trafikale effekt er begrænset. For PM 10 vil tiltagene kun have begrænset effekt, idet bidraget fra udstødningen til den samlede partikelforurening er lille i forhold til bidrag fra bybaggrunden og bidrag fra vejslid, jordstøv og bremser. PM 10 grænseværdien for 2005 forventes kun overskredet på få strækninger.,qwurgxnwlrq Der er målt høje niveauer af kvælstofdioxid (NO 2 ) på H.C. Andersens Boulevard i København. Vejtrafikken er hovedårsagen til NO 2 problemet i byens trafikerede gader, og niveauet har de senere år været næsten konstant. Målinger fra 2002 og 2003 viser, at NO 2 niveauerne for årsmiddelværdier 7UDILNGDJHSn$DOERUJ8QLYHUVLWHW 1
2 ligger over grænseværdien plus tolerancemargin for tilladt overskridelse. I 2004 blev grænseværdi plus tolerancemargin dog ikke overskredet. (Berkowicz et al. 2004). Når der sker en overskridelse af grænseværdi plus tolerancemargin skal Miljøstyrelsen, i tæt samarbejde med lokale myndigheder, udarbejde en plan som sikrer, at grænseværdien overholdes senest i 2010 (EU direktiv 1999). På denne baggrund har Miljøkontrollen i Københavns Kommune i samarbejde med Miljøstyrelsen ønsket at få en vurdering af, hvilke ekstraordinære virkemidler, der skal til for at sikre overholdelse af grænseværdien for NO 2 samt omkostninger forbundet hermed. Formålet med studiet er at beskrive kilderne til NO 2 på stærkt trafikerede gader i Københavns Kommune, herunder foretage en systematisk kortlægning af NO 2 niveauer i byen. Der skulle endvidere opstilles forskellige realistiske scenarier, som skulle effektvurderes mht. trafik og luftkvalitet. Endvidere skulle virkemidlernes implementering vurderes. Endelig skulle der foretages en særskilt overordnet vurdering af scenariernes betydning for PM 10. Resultaterne af studiet er detaljeret beskrevet i rapporten -HQVHQHWDO (2005). $QYHQGWHPHWRGHURJHPSLULVNJUXQGODJ Først er der gennemført en problemanalyse af luftkvaliteten og de trafikale forhold samt en systematisk kortlægning af luftkvaliteten i København i 2003 samt 2010, som udgangspunkt for at opstille virkemidler med henblik på konsekvensvurdering. Relevant virkemidler er primært rettet mod påvirkning af den tunge trafik på mange af de overordnede veje i hele Københavns Kommune. Virkemidler der påvirker de store mængder af benzinpersonbiler vil have en mindre betydning for NOx emissionen. På denne baggrund er det valgt at opstille fire scenarier, som samtidig tager hensyn til de trafikale virkemidler, der indgår i debatten om regulering af trafikken i København. Det første scenarie sigter på, hvad kommunen kan gøre med virkemidler der ligger i kommunens regi. Det andet belyser, hvor langt man kommer ved at reducere bilkørsel gennem indførelse af afgifter (betalingsring/kørselsafgifter). Det tredje scenarie ser på, hvor langt man kommer ved at udnytte den reneste teknologi i køretøjsparken. Det fjerde scenarie sammenfatter alle typer af virkemidler og belyser den maksimale effekt. Virkemidlerne i de fire scenarier er opsummeret i Tabel 1. De beskrevne virkninger er erfaringer eller modelberegninger fra forskellige byer og er ikke nødvendigvis, hvad man kan forvente i København. Effekten af de trafikale scenarier er beregnet med Ørestadstrafikmodellen (Ørestadsselskabet, 2002). Luftkvalitetsberegningerne er baseret på luftkvalitetsmodeller fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) bybaggrundsmodellen Urban Background Model (UBM) (Berkowicz, 2000b) og gadeluftkvalitetsmodellen Operational Street Pollution Model (OSPM) samt OSPM s emissionsmodul (Berkowicz, 1997; 2000a; 2005). Generering af input data til OSPM modellen (trafikdata og gadekonfigurationsdata) er sket automatisk ved brug af DMU s AIRGIS system (Jensen et al., 2001). Der er endvidere gennemført en overordnet analyse af, hvordan de forskellige scenarier kan implementeres ud fra kriterier om ansvarlige parter, offentlige omkostninger og tidshorisont. Der er i videst muligt omfang benyttet eksisterende data fremfor at etablere nye datasæt. I bybaggrundsberegningerne (UBM) er der benyttet trafikdata på et 1x1 km 2 gitternet for hele Hovedstadsområdet og til gadeluftkvalitetsberegningerne (OSPM) er der anvendt trafikdata for disse enkeltstrækninger. Det trafikale grundlag er primært baseret på Ørestadstrafikmodellen (OTM), men der er også benyttet data fra København-Ringsted Trafikmodellen (KRT), samt trafikdata for enkeltstrækninger fra Københavns Kommune. GIS data vedrørende vejnet med trafik og 7UDILNGDJHSn$DOERUJ8QLYHUVLWHW 2
3 bygningsomrids med bygningshøjder er endvidere nødvendigt input for anvendelse af AIRGIS systemet. I analysen og validering af luftkvalitetsmodellerne er der anvendt luftkvalitetsdata og meteorologisk data fra det Landsdækkende Måleprogram (LMP). Meteorologisk data stammer fra taget af H.C. Ørsted Instituttet i København. Emissionsdata er generet med OSPM s emissionsmodul. For fremtidige emissionsfaktorer for køretøjsteknologi, som endnu ikke er på markedet, er anvendt vedtagne eller foreslåede EURO emissionsnormer som er. OSPM s emissionsfaktorer er endvidere sammenlignet med COPERT emissionsmodellen, som er EU Kommissionens officielle emissionsmodel, som anvendes til beregning af nationale opgørelser (Ntziachristos & Samaras, 2000). Forudsætningerne for NOx emissionsfaktorerne er vist i Figur 1. Emissionsreduktionen med OSPM s emissionsmodul fra basis situationen i 2003 til basis i 2010 er ca. 20% mens reduktionen fra basis 2010 til teknologiscenariet er 15% og 30% henholdsvis udenfor og indenfor miljøzonen. Reduktionen opnås med en fremskyndet indførelse af skarpere emissionskrav for nye lette og tunge (diesel) køretøjer baseret på et tysk forslag. Reduktionen er større inden for miljøzonen, idet alle tunge køretøjer her skal overholde de skærpede emissionskrav i teknologiscenariet. I Figur 1 er også vist en sammenligning mellem emissionsfaktorer i COPERT III modellen og de emissionsfaktorer, som anvendes i OSPM. Emissionsfaktorerne i COPERT III er ca. 30% og 50% mindre i henholdsvis basis 2003 og 2010 end de anvendte emissionsfaktorer i OSPM, som ligger til grund for luftkvalitetsberegningerne. Tidligere undersøgelser har vist, at COPERT har en tendens til at undervurdere emissionerne (Sturm et al. 2001). Hvorvidt den hidtidige observerede underestimering af emissionerne i COPERT modellen også vil fortsætte i fremtiden for nye emissionsnormer er i sagens natur vanskeligt at forudsige, og udgør dermed en væsentlig usikkerhed. Det kan derfor være at OSPM s emissionsmodel giver for høje emissioner i basisscenariet i NOx emissionsfaktor i g/km % Mix OSPM Let OSPM Tung OSPM Mix COPERT Let COPERT Tung COPERT 2 16% 16% 100% _Basis 2010_Basis 2010_Tek_u.f. MZ 2010_Tek_i.f. MZ Tysk forslag )LJXUSammenligning af NOx emissionsfaktorer (g/km) i basisscenarierne 2003 og 2010 samt i teknologiescenariet opdelt udenfor og indenfor miljøzonen. Emissionsfaktorerne er angivet for Mix = gennemsnit for alle køretøjer, Let = gennemsnit for lette køretøjer (personenbiler, taxi og varebiler) og Tung = tunge køretøjer (lastbiler og busser). Søjler til højre viser emissionsfaktorer for den del af køretøjsparken med nyeste teknologier, som opfylder de skærpede emissionsnormer i teknologiscenariet for henholdsvis lette og tunge køretøjer (tysk forslag). Til sammenligning er der også angivet emissionsfaktorer ifølge COPERT modellen for de to basisscenarier. Procentangivelserne viser andelen af køretøjer, som opfylder de skærpede emissionsnormer i teknologiscenariet. 7UDILNGDJHSn$DOERUJ8QLYHUVLWHW 3
4 7DEHO Oversigt over scenariernes trafikale effekter 6FHQDULH 7LOWDJ 7UDILNDOHIIHNW±HUIDULQJIUDDQGUHVWRUE\HU 1. Kommunale Havnetunnel Omfordeler trafikken, så den kører udenom bymidten i København. virkemidler Reduktion af biltrafikken på 10-30% i centrale gader. Metro City Ring Reducerer bustrafikken med 30-50% i de indre dele af København. Begrænset effekt på personbiler og ingen effekt på vare- og lastbiler Pendlerplaner Begrænser pendling med personbil med 5-10% - altså reduktion af personbiltrafik i myldretiden. Trafiksanering Forhindrer gennemkørsel i de centrale dele af København og medvirker til at forskønne og fredeliggøre bymidten. Skal ses i sammenhæng med en havnetunnel. 2. Reduktion af biltrafik 2.1 Betalingsring Begrænser særligt personbiltrafikken over ringen. Reduktioner her på 5-15 % ved betaling på kr.. Ingen effekt på interne ture indenfor ringen. Mindre effekt på vare- og lastbiltrafik. Effekten er helt afhængig af taksten. I scenariet er der forudsat 30 kr. pr tur for personbiler, 60 kr. for varebiler og 120 kr. for lastbiler. 2.2 Kørselsafgifter Begrænser særligt personbiltrafikken i hele det område afgifterne dækker. Mindre effekt på vare og lastbiltrafik. Effekten er helt afhængig af takststrukturen. I scenariet er der forudsat 1,5 kr. pr km for personbiler, 3,0 kr. pr km for varebiler, og 6 kr. pr km for lastbiler i den tætte del af København og halvdelen udenfor. 3. Reneste teknologier Hurtigere indførsel af skærpede emissionskrav til diesel person- og varebiler Renere busser i miljøzonen Skærpede emissionskrav i miljøzone for tunge køretøjer 16% af alle diesel person- og varebiler opfylder tysk forslag til skærpede emissionsnormer for personbiler 100% af alle busser opfylder tysk forslag til skærpede emissionsnormer i miljøzonen og 33% udenfor miljøzonen. 100% af alle lastbiler opfylder tysk forslag til skærpede emissionsnormer i miljøzonen og 33% udenfor miljøzonen. 4. Maksimal effekt Havnetunnel Omfordeler trafikken, så den kører udenom bymidten i København. Reduktion af biltrafikken på 10-30% i centrale gader. Metro City Ring Reducerer bustrafikken med 30-50% i de indre dele af Københavns Kommune. Begrænset effekt på personbiler og ingen effekt på vare- og lastbiler Pendlerplaner Begrænser pendling med personbil med 5-10% - altså reduktion af personbiltrafik i myldretiden. Trafiksanering Forhindrer gennemkørsel i de centrale dele af København og medvirker til at forskønne og fredeliggøre bymidten. Kørselsafgifter Begrænser særligt personbiltrafikken i hele det område afgifterne dækker. Mindre effekt på vare og lastbiltrafik. Effekten er helt afhængig af takststrukturen. Hurtigere indførsel af skærpede emissionskrav til diesel person- og varebiler Renere busser i miljøzonen Skærpede emissionskrav i miljøzone for tunge køretøjer 16% af alle diesel person- og varebiler opfylder tysk forslag til skærpede emissionsnormer 100% af alle busser opfylder tysk forslag til skærpede emissionsnormer i miljøzonen og 33% udenfor miljøzonen. 100% af alle lastbiler opfylder tysk forslag til skærpede emissionsnormer i miljøzonen og 33% udenfor miljøzonen. Citylogistik Vare og lastbiltrafikken i det meste af kommunen reduceres med 5-10 % 7UDILNGDJHSn$DOERUJ8QLYHUVLWHW 4
5 5HVXOWDWHU 3UREOHPDQDO\VHQ Der er gennemført en systematisk kortlægning af luftkvaliteten på 138 stærkt trafikerede strækninger i København og på Frederiksberg. Problemanalysen viser, at på omkring 80 gadestrækninger kan forventes overskridelser af grænseværdien for NO 2 i 2010, se Figur 2. Problemet er således ikke koncentreret til et sted med særligt uheldige forhold som fx H.C. Andersens Boulevard. Der er derimod tale om et generelt problem for de stærkest trafikerede veje i det meste af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. N NO2 årsmiddel i 2010 (µg/m3) ÅDT Kilometers )LJXUOverskridelser af NO 2 grænseværdien på 40 µg/m 3 for årsmiddel i Omkring 80 strækninger overskrider grænseværdien ud af 138 undersøgte vejstrækninger. NOx emissionen og dermed grundlaget for NO 2 niveauerne i gadeluften er undersøgt detaljeret for H.C. Andersens Boulevard ( køretøjer/døgn) og Jagtvej ( køretøjer/døgn) for hverdage i Den tunge trafik bidrager med knap 20-30% af NOx emissionen men kun 3-4% af trafikken, varebiler omkring 25-30% af NOx emission og 10-12% af trafikken, taxier omkring 20% af NOx emissionen og 8-9% af trafikken, og personbiler med omkring 25-30% af NOx emissionen men med 77% af trafikken. I forhold til trafikkens andel er NOx emissionen derfor særligt høj for de tunge køretøjer, men også taxier og varebiler bidrager med en forholdsvis stor del af NO x emissionen i forhold til antallet af køretøjer. Dieseldrevne køretøjer som helhed bidrager med hovedparten af NOx. NO 2 koncentrationen består af et direkte emitteret bidrag fra trafikken i gaden samt et bidrag fra omdannelse af NOx til NO 2. Denne omdannelse sker ved hjælp af ozon og i de fleste stærkt trafikerede gader vil ozonkoncentrationen være den begrænsende faktor for denne omsætning og dermed for NO 2 koncentrationen. Det betyder, at en reduktion i NOx emissionen ikke nødvendigvis vil føre til en tilsvarende reduktion i NO 2 koncentrationen i gaden. 7UDILNGDJHSn$DOERUJ8QLYHUVLWHW 5
6 NO 2 koncentrationen i den enkelte gade er sammensat af et bidrag fra trafikken i gaden, et bidrag fra byen generelt samt et bidrag fra et generelt regionalt niveau. I den tætte del af København i 2010 vil det regionale bidrag ligge på omkring 10 µg/m 3 og bybaggrundsbidraget på 5-15 µg/m 3. Gadebidraget udgør fra nogle få mikrogram per kubikmeter til 35 µg/m 3. Det samlede niveau ligger derfor på mellem 18 og 62 µg/m 3. Denne fordeling af bidragene i en gade betyder, at der skal ske en endog meget kraftig reduktion af trafikken i en meget trafikeret gade før det får nogen væsentlig indflydelse på den samlede koncentration, hvis der ikke samtidig sker en generel reduktion af trafikken i hele byen. Den trafik, der kører på H.C. Andersens Boulevard, er relativt lokal. Den gennemsnitlige tur er på 15 km og kommer således ikke ud over nabokommunerne. Det peger på, at problemer med den trafikale luftforurening skal løses relativt lokalt, hvilket vil sige med virkemidler, der primært påvirker trafikken i Københavns kommune. Der er på den anden side tale om trafik, der kører over så lange afstande, at der er et potentiale for at ændre rute eller at skifte transportmiddel. Den tunge trafik kører lidt længere i gennemsnit end personbilturene. 20 km er gennemsnittet for ture med tung trafik. 7UDILNDOHHIIHNWHUDIVFHQDULHUQH De trafikale effekter for scenarierne er sammenstillet i Figur 3, som viser trafikarbejdet for København og Frederiksberg kommuner opdelt på køretøjstyper. 0LRYRJQNPSU KYHUGDJVG JQ UDILNDUEHMGH. EHQKDYQRJ)UHGHULNVEHUJNRPPXQHU Personbiler Varebiler Lastbiler I alt Busser Basis 2003 Basis 2010 Sc 1 - Kommunale virkemidler Sc 2A - Bompengering Sc 2B - Roadpricing Sc 4 - Maksimal effekt 6FHQDULHU )LJXU Trafikarbejde i Københavns og Frederiksberg kommuner for de forskellige scenarier. I forbindelse med vurdering af effekten for NO 2 er der udpeget 138 stærkt trafikerede gadestrækninger i København og Frederiksberg kommuner. De forskellige trafikale scenarier har en relativt lille trafikal effekt på den gennemsnitlige trafik på de 138 udvalgte gadestrækninger under et, men dette dækker over at nogle gader får mindre trafik og andre gader mere trafik. 7UDILNGDJHSn$DOERUJ8QLYHUVLWHW 6
7 I Sc 1 Kommunale virkemidler, er de trafikale ændringer på de udpegede strækninger små. For knap halvdelen af strækningerne falder trafikken med op til 5%. For ¼ af strækningerne stiger trafikken med op til 5%. Det samlede trafikarbejde i København og Frederiksberg kommuner reduceres 0,3%. I Sc 2A Betalingsring, er de trafikale ændringer på de udpegede strækninger betydeligt større. Her falder i trafikmængderne på stort set alle strækninger. For omkring halvdelen af strækningerne er faldet på 10-25% af trafikken og på ¼ af strækningerne er falder mellem 5 og 10%. Kun på 4 af de udpegede strækninger stiger trafikken. Det samlede trafikarbejde reduceres 3,3%. For scenarierne med kørselsafgifter som virkemiddel Sc2B og Sc 4, er ændringerne i trafikmængderne mere varieret. På 30% af strækningerne stiger trafikken, mens den falder på de resterende 70%. Både stigninger og fald er ret store, på omkring halvdelen af strækningerne er ændringerne på 10-50%. Effekten skyldes primært at kørselsafgifter, udover at dæmpe biltrafikken generelt, giver anledning til en omfattende omfordeling af trafikken på vejnettet i byen. Denne effekt er en følge af at prissætningen er forskellig for forskellige geografiske områder og gadetyper. Generelt øges trafikken på det overordnede regionale vejnet og reduceres på bydelsgader og i lokalområderne. Det samlede trafikarbejde falder 8,2% i Sc 2B og 9,3% i Sc 4. For de scenarier, som indeholder enten kørselsafgifter eller bompengering, vil der ske en reduktion i antal ture med formål som fritidsaktiviteter og indkøb, hvorimod turene til arbejde, uddannelse og erhvervsture ikke falder bort i Ørestadstrafikmodellen, selv hvis omkostningerne stiger markant. For samtlige personture sker der en omfordeling af ture mellem bil, kollektiv trafik og cykeltrafik. For den tunge trafik påvirkes antal ture ikke i takt med at omkostningerne stiger. Antallet af ture ligger fast, men rutevalget vil ændre sig. (IIHNWDIVFHQDULHUQHSnOXIWNYDOLWHWHQDI12 I Figur 4 er vist den gennemsnitlige effekt for NO 2 for de 138 gadestrækninger af de forskellige scenarier. Det ses, at det kun er teknologiscenariet (og dermed maksimal scenariet), der giver en betydelig effekt i forhold til basissituationen i Dette gælder for såvel bybaggrundsniveauet som gadeniveauet. De kommunale virkemidler giver næsten ingen effekt, mens betalingsring og kørselsafgifter given en beskeden effekt på den gennemsnitlige NO 2 koncentration. NO2_mod NO2_b NO2 i µg/m Basis 2010Basis 2010Rp 2010Te 2010KoVi 2010BeRi 2010Max )LJXU Den gennemsnitlige effekt for NO 2 for de 138 gadestrækninger af de forskellige scenarier. Rp står for kørselsafgifter, Te for teknologi, KoVi for kommunale virkemidler, BeRi for betalingsring, og Max for maksimal virkemidler. NO2_mod er beregnet i gaderne og NO2_b er bybaggrundsbidraget. 7UDILNGDJHSn$DOERUJ8QLYHUVLWHW 7
8 Teknologiscenariet er baseret på at der vedtages et tysk forslag om skærpede emissionsnormer til dieseldrevne person samt lastbiler og busser. Dette forslag går ud på at emissioner fra dieseldrevne personbiler skal være lige så skrappe som til benzinbiler med katalysator, og for de tunge køretøjers vedkommende omfatter det en yderligere skærpelse af de emissionskrav, som træder i kraft i 2006 for tunge køretøjer. Kravene forventes kun at kunne opfyldes med emissionsbegrænsende udstyr (NOx katalysator og partikelfiltre). For dieseldrevne varebiler er det antaget, at disse opfylder de samme krav som til diesel personbiler. Antallet af overskridelser af grænseværdien for NO 2 på 40 µg/m 3 i 2010 er opsummeret i Figur 5 for de enkelte scenarier. I 2010 i basissituationen er der omkring 80 gadestrækninger, som forventes at overskride grænseværdien. Teknologiscenariet er det eneste scenarie, som markant reducerer NO 2 niveauerne, således at antallet af overskridelser af NO 2 grænseværdien reduceres til omkring 5 gadestrækninger i Det maksimale scenarie omfatter teknologi scenariet, og det er årsagen til de markante reduktioner i dette scenarie. Teknologiscenariet svarer til en gennemsnitlig reduktion af NOx emissionen på omkring 30% på vejnettet inden for miljøzonen. På de 138 gader reduceres NOx emissionen med omkring 25-55% afhængig af køretøjssammensætningen. Bybaggrundsbidraget reduceres med omkring 22-47%. Disse NOx reduktioner ser således stort set ud til at løse NO 2 problemet. For at opnå samme effekt med et rent trafikalt scenarie skulle det pågældende scenarie være i stand til at reducere trafikken i gennemsnit for alle køretøjskategorier med samme procentsatser som ovenstående NOx reduktioner i forhold til den trafikale situation i basis I scenarierne med betalingsring og kørselsafgifter er der omkring 60 af de 80 gadestrækninger, hvor grænseværdierne overskrides. I disse scenarier vil nogle gader få højere koncentrationer end i basissituationer, fordi trafikken stiger, og omvendt vil nogle gader få lavere koncentrationer end i basissituationen pga. mindre trafik. De trafikale scenarier giver kun en moderat reduktion i antallet af gader, som overskrider NO 2 grænseværdien. I scenariet med kommunale virkemidler er effekten på NO 2 koncentrationen yderst begrænset. Det er i omkring 75 af de 80 gader at grænseværdien for NO 2 overskrides i De fleste af disse virkemidler begrænser trafikken i nogle gader, men fører typisk til omvejskørsel i andre gader. 120 NO2 over 40 antal overskridelser Basis 2010Basis 2010Rp 2010Te 2010KoVi 2010BeRi 2010Max )LJXU Antallet af overskridelser af grænseværdien for NO 2 på 40 µg/m 3 ud af de 138 udvalgte gadestrækninger. Rp står for kørselsafgifter, Te for teknologi, KoVi for kommunale virkemidler, BeRi for betalingsring, og Max for maksimal virkemidler. 7UDILNGDJHSn$DOERUJ8QLYHUVLWHW 8
9 'LVNXVVLRQ Der knytter sig en række usikkerheder til implementering af teknologiscenariet. Teknologiscenariet forudsætter, at det tyske forslag vedtages, at Københavns Kommune beslutter skærpede emissionskrav i miljøzonen, og at Justitsministeriet godkender dette. Herefter skal transportoperatørerne have en rimelig tid til implementering. Med ovenstående beslutningsprocedure samt varsel til operatørerne er det ikke realistisk at dette scenarie kan være fuldt implementeret i 2010, hvor grænseværdierne for NO 2 skal være overholdt. Det gennemførte scenarie afspejler derfor en situation, som kunne indtræffe senere fx omkring En anden væsentlig usikkerhed er hvorvidt de faktiske emissioner under faktiske kørselsforhold modsvarer Euro emissionsnormerne, som skal overholdes i forbindelse med typegodkendelse. I beregningerne er det forudsat, at de tunge køretøjer overholder det tyske forslag til emissionsnormerne under faktisk kørsel. Tidligere erfaringer viser dog, at skærpede emissionsnormer for tunge køretøjer ikke har resulteret i de emissionsreduktioner, som man forventede, og dermed heller ikke i den forventede forbedring af luftkvaliteten. De emissionsfaktorer som anvendes for NOx i gadeluftkvalitetsmodellen OSPM, og som har vist sig realistiske, er således omkring dobbelt så høje som de officielle emissionsfaktorer i EU Kommissionens emissionsmodel (COPERT III). Antagelsen om at de tunge køretøjer faktisk vil overholde det tyske forslag til emissionsnormer i praksis vil derfor betyde en drastisk emissionsreduktion på omkring en faktor 10 for de tunge køretøjer. De fremtidige krav forventes at resultere i et teknologispring med NOx reducerende udstyr og partikelfiltre på dieselkøretøjer, som forventes at kunne reducere emissionerne drastisk på samme måde, som det skete med katalysatoren på benzindrevne personbiler. Teknologiscenariet forudsætter derfor at de skærpede emissionsnormer vil føre til dette teknologispring for dieseldrevne person- og varebiler samt lastbiler og busser, således at man også i praksis kan forvente drastisk reduktion af emissionerne. I forbindelse med de fremtidige emissionskrav stilles der samtidig krav om forbedrede testcyklus, som i højere grad modsvarer faktisk kørsel, et varighedskrav, således at normerne også skal overholdes efter en årrække og ikke kun ved typegodkendelse, samt On-Board Diagnostic System (OBD), som er udstyr i køretøjet, som løbende kontrollerer at forureningsudstyret virker. Disse yderligere krav skulle gerne medvirke til at køretøjerne i højere grad overholder emissionsnormerne under faktisk kørsel. RQNOXVLRQ Emissionsberegninger viser, at der kan forventes en reduktion i trafikkens NOx emission på ca. 20% fra 2003 til 2010 i København ud fra allerede vedtagne emissionsnormer for køretøjer, men at den skal reduceres yderligere med 25-55% for, at NO 2 grænseværdien kan overholdes i Luftkvalitetsberegninger viser, at overskridelser af grænseværdien for NO 2 i 2010 vil forekomme langs en række stærkt trafikerede gader i København (80 ud af 138 undersøgte gadestrækninger). Dette kan kun imødegås med indførelse af nye skærpede EU emissionsnormer for især de tunge og lette diesel køretøjer, som skal være så strenge at NOx begrænsende udstyr anvendes på tunge og lette dieselkøretøjer. Da nye emissionsnormer kun vil gælde nye køretøjer vil det tage lang tid for at opnå den fulde effekt for luftkvaliteten, da køretøjsparken udskiftes langsomt. Det er derfor nødvendigt at kombinere nye emissionnormer med en miljøzone for København for at fremme en hurtigere implementering. Det vurderes dog, at det tidsmæssigt næppe vil være muligt at implementere disse virkemidler, så grænseværdien kan overholdes i 2010, idet virkemidlerne vil kræve en længere 7UDILNGDJHSn$DOERUJ8QLYHUVLWHW 9
10 implementeringstid. Andre trafikale virkemidler som infrastruktur, pendlerplaner, trafiksanering, betalingsring eller road-pricing vil kun have begrænset effekt på luftkvaliteten, da den trafikale effekt er begrænset. Overskridelsen af grænseværdien for NO 2 er et problem, der er udbredt til langt de fleste større byer i Europa. For PM 10 vil tiltagene kun have begrænset effekt, idet bidraget fra udstødningen til den samlede partikelforurening er lille i forhold til bidrag fra bybaggrunden og bidrag fra vejslid, jordstøv og bremser. PM 10 grænseværdien for 2005 forventes kun overskredet på få strækninger. 7DNVLJHOVHU Studiet er udført for og finansieret af Miljøkontrollen, Københavns Kommune. Miljøstyrelsen har deltaget i en følgegruppe til projektet. 5HIHUHQFHU Berkowicz, R., Hertel, O., Larsen, S.E., Sørensen, N.N., Nielsen, M. (1997): Modelling Traffic Pollution in Streets. Danmarks Miljøundersøgelser. Berkowicz, R. (2000a): OSPM a Parameterised Street Pollution Model. Environmental Monitoring and Assessment 65: , Berkowicz, R. (2000b): A simple Model for Urban Background Pollution, (QYLURQPHQWDO0RQLWRULQJ DQG$VVHVVPHQW, 65, Berkowicz, R., Palmgren, F., Jensen, S.S., Brandt, J. (2004): Analyse af forhøjet NO 2 niveau i København og prognose for Faglig rapport fra DMU nr. 498, s. 24. Berkowicz, R., Winther, M. and Ketzel, M. (2005): Traffic pollution modelling and emission data. Environmental Modelling and Software, (In Press. Available online 30 March 2005). Jensen, S.S., Berkowicz, R., Hansen, H. Sten., Hertel, O. (2001) A Danish decision-support GIS tool for management of urban air quality and human exposures. Transportation Research Part D: Transport and Environment, Volume 6, Issue 4, 2001, pp Jensen, S.S., Ketzel, M., Berkowicz, R., Palmgren, F., Høj, J. & Krawack, S. 2005: Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København. Miljøkontrollen, Københavns Kommune. Udført af Danmarks Miljøundersøgelser og TetraPlan. 111 s. ISBN (elektronisk): Rapporten findes elektronisk på Miljøkontrollens hjemmeside: eller Ntziachristos, L. and Zissis Samaras, Z. (2000): COPERT III, Computer programme to calculate emissions from road transport. Methodology and emission factors (Version 2.1). Technical report No 49. European Environment Agency, Copenhagen. Palmgren, P., Glasius, M., Wåhlin, P., Ketzel, M., Berkowicz, R., Jensen, S.S., Winther, M., Illerup, J.B., Andersen, M.S., Hertel, O., Vinzents, P., Møller, P., Sørensen, M., Knudsen, L.E. Schibye, B., Andersen, Z.J., Hermansen, M. Scheike, T., Stage, M., Bisgaard, H., Loft. S., Jensen, K.A., Kofoed- Sørensen, V., Clausen, P.A. (2005): Luftforurening med partikler i Danmark. Miljøprojekt 1021, p. 84. Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften. EF-Tidende NR. L 163 af 29. juni 1999 S Sturm, P.J., Rodler, J., Lechner, B., Raimund, Almbauer, A. (2001): Validation of emission factors for road vehicles based on street tunnel measurements. International Journal of Vehicle Design Vol. 27, No.1/2/3/4 pp Ørestadsselskabet (2002): Ørestadstrafikmodel (OTM). Folder med generel beskrivelse af Ørestadstrafikmodellen. 7UDILNGDJHSn$DOERUJ8QLYHUVLWHW 10
Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereNO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier
DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark
Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet
Læs mereVirkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i danske byer
Virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i danske byer Trafikdage på Aalborg Universitet 24.-25. august 2009 Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel Afdelingen
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereBegrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?
Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet
Læs mereMiljøeffekt af ren-luftzoner i København
Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København
Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereBegrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler?
Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler? Miljøsagsbehandler Birte Busch Thomsen, Miljøkontrollen i Københavns Kommune Luftmålinger i København viser overskridelse
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereHvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?
Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs mereTrafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1903-1092 Fagfællebedømt 1
NO 2 virkemiddelkatalog - virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i større danske byer Seniorforsker Steen Solvang Jensen og Seniorforsker Matthias Ketzel Danmarks
Læs mereLUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17
Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet
Læs mereBetydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter
Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereMiljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode
Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget
Læs mereVirkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København
KØBENHAVNS KOMMUNE Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Miljøkontrollen. 2005 9LUNHPLGOHUWLORYHUKRO GHOVHDI12JU QVH Y UGLHUIRUOXIWNYDOLWHWL EHQKDYQ 0LOM NRQWUROOHQ
Læs mereLUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN
LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereForventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København
Trafikdage på Aalborg Universitet 24-25. august 20153 Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Aarhus Universitet, Roskilde DCE Nationalt Center for Miljø og Energi,
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereDe nye EU direktiver om luftkvalitet
De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren
Læs mereMiljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604
Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns
Læs mereStøjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S
Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende
Læs mereHvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereStatus for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Læs mereI lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler
Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt
Læs mereLuftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Læs mereVurdering af anvendelse af SCR-katalysatorer på tunge køretøjer som virkemiddel til nedbringelse af NO 2. -forureningen i de større danske byer
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 6, 7 Vurdering af anvendelse af CR-katalysatorer på tunge køretøjer som virkemiddel til nedbringelse af NO -forureningen i de større
Læs mereLuftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast
Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udkast Version: december 2011 Indholdsfortegnelse Forord 5 Sammenfatning af luftforureningsstrategien 6 1 Kilder til luftforurening 15 1.1 Kilder for partikler
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereLuftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse
AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereTrafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006
1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereKortlægning af luftkvalitet langs motor- og landeveje i Danmark
Trafikdage på Aalborg Universitet 24-25. august 20153 Kortlægning af luftkvalitet langs motor- og landeveje i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Ulas Im, Per Løftstrøm, Jørgen Brandt, Jakob
Læs mereOpdatering af vurdering af anvendelse af SCR-katalysatorer på tunge køretøjer som virkemiddel til nedbringelse af NO 2
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 66, 28 Opdatering af vurdering af anvendelse af SCR-katalysatorer på tunge køretøjer som virkemiddel til nedbringelse af NO 2 -forureningen
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereMiljøstyrelsen den 27. oktober 2008
Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereNyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner
Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs mereHvad er effekten af ren-luftzoner for luftforureningen og eksterne omkostninger i København?
Trafikdage på Aalborg Universitet 26. august 20133 Hvad er effekten af ren-luftzoner for luftforureningen og eksterne omkostninger i København? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise
Læs mereVurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Arbejdsrapport fra DMU, nr. 222 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereTEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereNO 2 virkemiddelkatalog
NO 2 virkemiddelkatalog - virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i større byer Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mereUdvikling i nye bilers EUtypegodkendte
Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede
Læs mereFremtidig luftkvalitet i danske byer - effekter af skærpede emissionsnormer
Fremtidig luftkvalitet i danske byer - effekter af skærpede emissionsnormer Steen Solvang Jensen 1, Ruwim Berkowicz 1, Morten Winter 2, Finn Palmgren 1, Zahari Zlatev 1 Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)
Læs mereNye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003
Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereMiljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr.
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 232, 2006 Miljøvurdering af fremskyndelse af partikelfiltre på person- og varebiler Luftkvalitet og befolkningseksponering for PM2.5
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereKan vi overholde NO 2 grænseværdier i Danske byer i ?
Kan vi overholde NO 2 grænseværdier i Danske byer i 2010-2020? Matthias Ketzel, Finn Palmgren, Steen Solvang Jensen Danmarks Miljøundersøgelser (DMU / ATMI), Aarhus Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereModel til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO
Læs mereHenrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen
HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereBilers brændstofforbrug og CO2 udledning
Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereVurdering af 5 scenarier for skærpede miljøzoner effekter på emission og på luftkvalitet
Vurdering af 5 scenarier for skærpede miljøzoner effekter på emission og på luftkvalitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. august 2018 Steen Solvang Jensen, Morten Winther,
Læs mereLuftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015
Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel
Læs mereRing 3 Letbane eller BRT?
Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereKortlægning af luftkvalitet langs motorveje
Kortlægning af luftkvalitet langs motorveje Steen Solvang Jensen 1, Per Løfstrøm 1, Ruwim Berkowicz 1, Helge Rørdam Olesen 1, Jan Frydendal 1, Inge-Lise Madsen 1, Karsten Fuglsang 2, Poul Hummelshøj 3
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereAnbefalinger Indkøb af busser og lastbiler
Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereByfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner
Læs mere7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ
7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJIUDPRWRUN UHW MHU
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereEuropæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereOML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn
AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn Steen Solvang Jensen 1, Matthias
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereEuropaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang
Læs mereEtablering af miljøzoner i Danmark
Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af alternativerne for en ny 3. Limfjordsforbindelse
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs mereOTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen
OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen Af Goran Vuk, Vejdirektoratet, og Henrik Paag, Tetraplan A/S Vejdirektoratet har anvendt trafikmodellen OTM til vurderinger af de
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereRådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008
Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer
Læs mereKrav til det offentliges indkøb af transport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport
Læs mereKilder til partikler i luften
Kilder til partikler i luften Seniorforsker Finn Palmgren og forsker Peter Wåhlin Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Dk 4 Roskilde, Danmark Introduktion Luftforurening
Læs mereTrafikmodelberegninger for havneområdet i Svendborg
Notat Dato: 02.10.2018 Projekt nr.: 100-9520 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Trafikmodelberegninger for havneområdet i Svendborg Emne: Scenarier for vejløsninger 2025 Notat nr.: 01 Rev.: 2 1 Indledning
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereFald i partikelforureningen fra trafik i København
AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 2.7.2009 K(2009) 5229 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2.7.2009 om de danske myndigheders meddelelse om fritagelse for forpligtelsen til at
Læs mereBilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018 1. Sagen kort Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mere